Understøttelse af store IDE-harddiske i Windows

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 126855 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Denne artikel er tidligere blevet udgivet under DA126855
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

Windows 95/98 understøtter brugen af IDE-harddiske (Integrated Drive Electronics), der er større end 504 MB (1.024 cylindre), med en af følgende metoder:

  1. Med ROM BIOS-understøttelse af INT13h-udvidelser, f.eks. LBA (Logical Block Addressing).
  2. Med understøttelse af INT13h-udvidelser via harddiskens busadapter (harddiskcontrolleren), f.eks. LBA

  1. Ved kun at bruge de første 1.024 cylindre på drevet
  2. Med driverunderstøttelse i realtilstand til geometrioversættelse

Desuden bruges IDE-diskdriveren til beskyttet tilstand i Windows 95 og 98 (Esdi_506.pdr) til at levere 32-bit diskadgang, når du bruger en af de tre første metoder ovenfor. Hvis du bruger en realtilstandsdriver til at levere geometrioversættelse, leverer Esdi_506.pdr kun 32-bit diskadgang, hvis du bruger version 6.03 eller en nyere version af XBIOS-driverne i OnTrack Disk Manager. Du kan få oplysninger om eller hjælp til Disk Manager ved at kontakte teknisk support hos OnTrack.

BEMÆRK! Du kan finde relevante oplysninger om FAT32-filsystemet, der er tilgængeligt i Windows 95/98, i følgende artikel i Microsoft Knowledge Base:
154997 Description of the FAT32 File System

Yderligere Information

Du kan få adgang til IDE-harddiske, der bruger ATA-grænsefladen (AT Attachment), via systemets INT13h-tjenester i AT ROM BIOS. IDE oplyser systemets BIOS om harddiskens kapacitet ved at angive CHS (antallet af cylindre, hoveder og sektorer pr. spor) i CMOS-hukommelsen.

Sektorer fylder altid 512 byte, så du kan udregne en IDE-harddisks kapacitet ved hjælp af følgende formel:
cylindre x hoveder x sektorer pr. spor x 512 (byte pr. sektor) = kapacitet

INT13h-grænsefladen i systemets BIOS tillader maksimalt 1.024 cylindre, 255 hoveder og 63 sektorer pr. spor. IDE-grænsefladen tillader maksimalt 65.536 cylindre, 16 hoveder og 255 sektorer pr. spor. For at sikre, at systemets BIOS- og IDE-grænseflader kan kommunikere med hinanden, skal du bruge den laveste fællesnævner på 1.024 cylindre, 16 hoveder og 63 sektorer pr. spor. Hvis du bruger INT13h-tjenesterne til at få adgang til en harddisk, er det største drev, du kan få adgang til, derfor 504 MB, udregnet på følgende måde:
1.024 cylindre x 16 hoveder x 63 sektorer pr. spor x 512 = 528.482.304 byte, eller 504 MB

BEMÆRK! Visse harddiskproducenter regner 1 MB som 1.000.000 byte og betragter derfor 528.482.304 byte som værende lig med 528 MB. I almindelig programmeringssprogbrug og i MS-DOS og Windows 95/98 er 1 MB imidlertid lig med 1.048.576 byte, så 528.482.304 bliver lig med 504 MB.

IDE-harddiske, der er større end 504 MB, kræver mere end 1.024 cylindre i CMOS-hukommelsen. De kan også bruge mere end 63 sektorer pr. spor, men det forekommer meget sjældent. Derfor er drev af denne størrelse ikke kompatible med INT13h-grænsefladen i systemets BIOS, og drevet kan ikke bruges, medmindre harddiskcontrolleren bruger geometrioversættelse. Eftersom de fleste IDE-controllere ikke bruger geometrioversættelse, er IDE-harddiske næsten altid underlagt den grænse på 1.024 cylindre, der sættes af systemets AT ROM BIOS.

BEMÆRK! SCSI-controllere (Small Computer System Interface) omfatter som regel en enhedsdriver eller BIOS ROM, der erstatter systemets AT ROM BIOS-tjenester under kommunikation med en SCSI-harddisk. De er derfor ikke begrænset til 1.024 cylindre (504 MB). ESDI-drev (Enhanced Small Device Interface) bruger BIOS ROM-baseret INT13h-funktionalitet til at levere en oversættelse af drevgeometrien, der er kompatibel med ATA-grænsefladen. Bemærk desuden, at når du bruger IDE-harddiske er det muligt at have en CMOS-opsætning, der lader dig se samtlige cylindre, men stadig have en grænse på ROM BIOS på 1.024 cylindre.

MS-DOS og Windows 95/98 understøtter IDE-drev, der overskrider grænsen på 504 MB (1.024 cylindre) ved hjælp af enten geometrioversættelse eller LBA. Geometrioversættelsen implementeres af BIOS-drivere, der oversætter IDE-harddiskens faktiske geometri til en geometri, der kan fungere inden for INT13h-begrænsningen i systemets BIOS. LBA implementeres af systemets BIOS eller harddisk-busadapter, der oversætter de CHS-oplysninger, der bliver sendt til BIOS, til en 28-bit logisk blokadresse, der bruges af drevet til at hente data fra disken.

Hvis du vil bruge en IDE-harddisk, der er større end 504 MB (1.024 cylindre), under MS-DOS eller Windows 95/98, skal du bruge en af følgende metoder:

ROM BIOS-understøttelse af INT13h-udvidelser

Opdater computerens ROM BIOS til en version, der understøtter INT13h-udvidelser. En BIOS, der understøtter LBA, leverer automatisk oversættelse af IDE-harddiske, der er konfigureret til mere end 1.024 cylindre. Det giver dig mulighed for at partitionere og formatere hele drevet med MS-DOS eller Windows 95/98 og bruge diskdriveren til beskyttet tilstand (Esdi_506.pdr) i Windows 95 til 32-bit diskadgang.

BEMÆRK! Kontakt computerproducenten for at få oplysninger om, hvordan du opdaterer din ROM BIOS eller aktiverer understøttelse af LBA i CMOS-hukommelsen. Hvis du vil have oplysninger om, hvordan du indstiller CHS-oplysningerne for din harddisk i CMOS-hukommelsen, skal du kontakte harddiskproducenten.

Yderligere oplysninger om INT13h-udvidelser finder du i følgende artikler i Microsoft Knowledge Base:
122052 Logical Block Addressing (LBA) Defined

153550 Hard Disk Limited to 8-GB Partition

Understøttelse fra harddiskens busadapter til INT13h-udvidelser

Køb et harddiskkort, der understøtter INT13--udvidelser eller kan udføre geometrioversættelse. Det giver dig mulighed for at partitionere og formatere hele disken med MS-DOS eller Windows 95/98 og bruge diskdriveren til beskyttet tilstand (Esdi_506.pdr) i Windows 95/98 til 32-bit diskadgang.

BEMÆRK! Hvis du vil have oplysninger om køb af en harddiskcontroller, der understøtter INT13h-udvidelser eller kan udføre geometrioversættelse, skal du kontakte producenten af din harddisk eller harddiskcontroller.

Driverunderstøttelse af oversættelse i realtilstand

Brug et program fra en tredjepart til at udføre geometrioversættelse. Eksempler på denne type oversættelsesprogrammer omfatter SpeedStor fra Storage Dimensions, EZ-Drive fra Micro House og Disk Manager fra OnTrack Computer Systems.

Hvis du bruger version 6.03 eller en nyere version af XBIOS-driverne i OnTrack Disk Manager (driverne til Master Boot Record og CONFIG.SYS skal begge være version 6.03 eller en nyere version), henter driveren til beskyttet tilstand i Windows 95/98 (Esdi_506.pdr) den faktiske geometri og skævhedsfaktor for sektoren fra OnTrack-driveren ved hjælp af en API, der er defineret i XBIOS-specifikationerne til OnTrack Disk Manager. I dette tilfælde er 32-bit diskadgang tilgængelig i Windows 95/98.

Hvis du bruger en tidligere version end 6.03 af XBIOS-driverne i OnTrack Disk Manager eller et andet program fra tredjepart, bliver Esdi_506.pdr fjernet, og diskadgang foregår i realtilstand ved hjælp af INT13h-grænsefladen i systemets BIOS. I dette tilfælde kan du stadig få adgang til drevet i Windows, men adgangen foregår ved hjælp af MS-DOS-kompatibilitetstilstand.

BEMÆRK! Disk Manager 6.03 understøttes i beskyttet tilstand på harddiske på den primære IDE-kanal, og når DriveSpace-diskkomprimering ikke er installeret. Du skal bruge Disk Manager 7.0 eller en nyere version til drev på den sekundære IDE-kanal. Hvis du bruger DriveSpace-komprimeringsprogrammet, der følger med Microsoft Windows 95/98 og Microsoft Plus!, skal du bruge Disk Manager 7.04 eller en nyere version.



XBIOS-driveren i OnTrack Disk Manager (Xbios.ovl) er gemt i rodmappen på startdrevet og indlæses fra Master Boot Record for at understøtte den primære partition (drev C). CONFIG.SYS-driveren (Dmdrvr.bin) understøtter udvidede partitioner og skal indlæses for at få adgang til drev på den udvidede partition.

Hvis du vil have oplysninger om, hvordan du indstiller CHS-oplysningerne for dit drev i CMOS-hukommelsen, skal du kontakte harddiskproducenten. Desuden kræver disse programmer i reglen, at du partitionerer og formaterer drevet med et særligt værktøj, der leveres sammen med tredjepartsprogrammet. Hvis du vil have oplysninger om denne procedure, skal du læse den dokumentation, der fulgte med programmet, eller kontakte programproducenten.

Ved kun at bruge de første 1.024 cylindre på disken

Under indstilling af CMOS skal du indstille CHS-parametrene, så der ikke bruges mere end 1.024 cylindre. Det giver dig mulighed for at partitionere og formatere drevet til en kapacitet på 504 MB med MS-DOS eller Windows 95/98 og bruge diskdriveren til beskyttet tilstand (Esdi_506.pdr) i Windows 95/98 til 32-bit diskadgang.

Hvis du vil have oplysninger om, hvordan du indstiller CHS-oplysningerne for dit drev i CMOS-indstillingerne, skal du kontakte harddiskproducenten.

Brug af store harddiske med Windows og Windows til Workgroups

De metoder, der er beskrevet ovenfor, kan også bruges til at bruge et drev, der er større end 504 MB (1.024 cylindre), med Windows version 3.0 eller en nyere version eller Windows til Workgroups version 3.1 eller 3.11. Når du bruger en af disse metoder, kan du desuden bruge VFAT-funktionen (32-bit filadgang) i Windows til Workgroups 3.11 på de fleste computere. Bemærk, at den brug af INT13h-udvidelser eller geometrioversættelse, der er beskrevet ovenfor, ikke giver dig mulighed for at bruge funktionen til 32-bit diskadgang i Windows eller Windows til Workgroups.

I Windows og Windows til Workgroups version 3.1 og nyere versioner leveres 32-bit diskadgang af en FastDisk-driver med navnet WDCTRL. WDCTRL sammenligner det samlede antal cylindre, der er oplyst for harddisken i CMOS-hukommelsen i BPB (BIOS Parameter Block), med det antal cylindre, harddisken angiver som svar på en Identify Drive-kommando. Hvis BIOS rapporterer mere end 1.024 cylindre, mislykkes WDCTRL-valideringen, uanset om systemets BIOS eller busadapter understøtter geometrioversættelse eller INT13h-udvidelser.

Hvis du vil bruge 32-bit diskadgang med harddiske, der er konfigureret til mere end 1.024 cylindre og derfor er inkompatible med WDCTRL, skal du bruge en FastDisk-driver fra tredjepart leveret af producenten af harddisken eller harddiskcontrolleren. Du kan også bruge en sådan FastDisk-driver i stedet for Esdi_506.pdr til at levere 32-bit diskadgang i Windows 95/98, selvom det ikke skulle være nødvendigt til de fleste harddiske.

Disk Manager er fremstillet af OnTrack Computer Systems, der er uafhængig af Microsoft. Vi giver ingen garanti, hverken stiltiende eller på anden måde, hvad angår dette produkts ydeevne eller pålidelighed

SpeedStor er fremstillet af Storage Dimensions, der er uafhængig af Microsoft. Vi giver ingen garanti, hverken stiltiende eller på anden måde, hvad angår dette produkts ydeevne eller pålidelighed

EZ-Drive er fremstillet af Micro House, der er uafhængig af Microsoft. Vi giver ingen garanti, hverken stiltiende eller på anden måde, hvad angår dette produkts ydeevne eller pålidelighed



Sådan forbereder du en harddisk

Hvis du vil have oplysninger om, hvordan du kombinerer partitioner eller forbereder din harddisk til installation eller geninstallation af Windows 95/98, skal du læse følgende artikler i Microsoft Knowledge Base:
255867 How to Use Fdisk and Format to Partition or Repartition a Hard Disk

221829 How to Install Windows 98 on a Computer with No Operating System

Egenskaber

Artikel-id: 126855 - Seneste redigering: 15. december 2004 - Redigering: 3.3
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows Millennium Edition
  • Microsoft Windows 98 - 2. udgave
  • Microsoft Windows 98 Standard Edition
  • Microsoft Windows 95
  • Microsoft Windows 3.0 Standard Edition
  • Microsoft Windows 3.1 Standard
  • Microsoft Windows 3.11 Standard
  • Microsoft Windows for Workgroups 3.2
  • Microsoft MS-DOS 6.22 Standard
Nøgleord: 
kbinfo kbwinme kbenv kbhw win98se win98 kbfaq win95 KB126855

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com