Beskrivelse af filsystemet FAT32

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 154997 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Denne artikel er tidligere blevet udgivet under DA154997
BEMÆRK: Denne artikel er udelukkede til information. Den indeholder ingen fejlfindingsoplysninger. Hvis du søger efter fejlfindingsoplysninger, der ikke er nævnt i denne artikel, kan du søge i Microsoft Knowledge Base igen med nøgleord, der er angivet i følgende artikel i Microsoft Knowledge Base:
242450 Sådan søger du i Microsoft Knowledge Base vha. nøgleord og søgeord
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

I denne artikel beskrives det FAT32-filsystem, der er inkluderet i Windows 95 OEM Service Release 2 (OSR2), Windows 98 og Windows Millennium Edition (Me).

Yderligere Information

Windows 95 OSR2, Windows 98 og Windows Me indeholder en opdateret version af FAT-filsystemet. Denne opdaterede version kaldes FAT32. FAT32-filsystemet muliggør en standard klyngestørrelse på så lidt som 4 KB, og omfatter understøttelse af EIDE-harddiskstørrelser over 2 gigabyte (GB).

BEMÆRK: Microsoft Windows NT 4.0 understøtter ikke FAT32-filsystemet. Yderligere oplysninger om understøttede filsystemer i Windows NT 4.0 finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
100108 Oversigt over filsystemerne FAT, HPFS og NTFS

FAT32-funktioner

FAT32 omfatter følgende forbedringer i forhold til tidligere implementeringer af FAT-filsystemet:
  • FAT32 understøtter drev på op til to terabyte.

    BEMÆRK: Microsoft Windows 2000 understøtter kun FAT32-partitioner på til 32 GB.
  • FAT32 udnytter pladsen mere effektivt. FAT32 bruger mindre klynger (dvs. 4 KB-klynger for drev på op til 8 GB), hvilket betyder 10-15% mere effektiv udnyttelse af diskpladsen i forhold til store FAT- eller FAT16-drev.
  • FAT32 er mere robust. Med FAT32 kan rodmappen flyttes, og sikkerhedskopien af filallokeringstabellen kan bruges i stedet for standardkopien. Derudover udvides startposten på FAT32-drev til at omfatte en sikkerhedskopi af kritiske datastrukturer. Derfor er FAT32-drev mindre udsatte for et enkelt fejlpunkt end eksisterende FAT16-drev.
  • FAT32 er mere fleksibel. Rodmappen på et FAT32-drev er en almindelige klyngekæde, hvilket betyder, at den kan placeres hvor som helst på drevet. De tidligere begrænsninger i antallet af rodmappeposter findes ikke længere. Derudover kan spejling af filallokeringstabellen deaktiveres, hvilket gør det muligt for en anden kopi af filallokeringstabellen end den første at være aktiv. Disse funktioner muliggør dynamisk ændring af størrelse af FAT32-partitioner. Bemærk dog, at selvom FAT32-designet muliggør denne funktion, bliver den ikke implementeret af Microsoft i den første udgivelse.

Kompatibilitetsovervejelser i forbindelse med FAT32

FAT32 blev implementeret med så få ændringer af den eksisterende Windows-arkitektur, interne datastrukturer, API'er (Application Programming Interfaces) og "on-disk-format" som muligt for at bevare størst mulig kompatibilitet med eksisterende programmer, netværk og enhedsdrivere. Da der dog nu kræves 4 byte til at lagre klyngeværdier, er mange interne og diskintegrerede datastrukturer og udgivne API'er revideret eller udvidet. I nogle tilfælde vil eksisterende API'er ikke fungere på FAT32-drev. De fleste programmer påvirkes ikke af disse ændringer. Eksisterende værktøjer og drivere skulle fortsat fungere på FAT32-drev. Dog skal MS-DOS-blokenhedsdrivere (f.eks. Aspidisk.sys) og diskværktøjer revideres, så de understøtter FAT32-drev.

Alle Microsofts samlede diskværktøjer (Format, Fdisk, Defrag og MS-DOS-baseret og Windows-baseret ScanDisk) er revideret, så de fungerer sammen med FAT32. Derudover samarbejder Microsoft med førende producenter af enhedsdrivere og diskværktøjer for at støtte disses arbejde med at revidere deres produkter, så de understøtter FAT32.

BEMÆRK: En FAT32-diskenhed kan ikke komprimeres ved hjælp af Microsoft DriveSpace eller DriveSpace 3.

FAT32-ydelse

Konvertering til FAT32-filsystemet er én af de største ydelsesforbedringer, du kan foretage på en computer, der kører Windows 98.

Dual boot-computere

På nuværende tidspunkt er Windows 95 OSR2, Windows 98, Windows 2000 og Windows Me de eneste Microsoft-operativsystemer, der kan opnå adgang til FAT32-diskenheder. MS-DOS, den originale version af Windows 95 og Windows NT 4.0 genkender ikke FAT32-partitioner, og kan derfor ikke starte fra en FAT32-diskenhed. Derudover kan der ikke opnås korrekt afgang til FAT32-diskenheder, hvis computeren startes ved hjælp af et andet operativsystem (f.eks. en Windows 95- eller MS-DOS-startdiskette).

Windows 95 OSR2 og Windows 98 kan startes i realtilstand (f.eks. for at køre et spil), og kan bruge FAT32-diskenheder.

Oprettelse af FAT32-drev

Hvis du i Windows 95 OSR2, Windows 98 og Windows Me kører værktøjet Fdisk på en harddisk, der er større end 512 megabyte (MB), spørger Fdisk dig, om du vil aktivere understøttelse af store diske. Hvis du svarer "Yes" (aktivere understøttelse af store diske), markeres alle partitioner over 512 MB, som du opretter, som en FAT32-partition.

Windows 98 og Windows Me omfatter også et FAT32-konverteringsværktøj, du kan bruge til at konvertere et eksisterende drev til FAT32-filsystemet. Følg disse trin for at bruge konverteringsværktøjet:
  1. Klik på Start, peg på Programmer, peg på Tilbehør, peg på Systemværktøjer, og klik derefter på Drive Converter (FAT32).
  2. Klik på Næste.
  3. Klik på det drev, du vil konvertere til FAT32-filsystemet, og klik derefter på Næste.
  4. Følg anvisningerne på skærmen.

Understøttelsesbegrænsninger

Microsoft understøtter funktionen af FAT32-filsystemet til fejlfri læsning og lagring af filer i enten realtilstand eller beskyttet tilstand. Microsoft understøtter de realtilstands- og beskyttet tilstandsværktøjer, der er inkluderet i Windows 95.

I forbindelse med ældre programmer, der ikke kan installeres på en FAT32-diskenhed, eller ikke gemmer eller læser filer korrekt, skal du kontakte producenten af den pågældende softwarepakke.

BEMÆRK: Selvom FAT32-filsystemet understøtter harddiske på op til 2 terabyte, kan nogle harddiske muligvis ikke indeholde partitioner, der kan startes fra, på over 7,8 GB på grund af begrænsningerne i computerens BIOS (grundlæggende input/output-system) INT13-grænseflade. Kontakt hardwareproducenten for at afgøre, om computerens BIOS understøtter de opdaterede INT13-udvidelser. Yderligere oplysninger om FAT32 finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
253774 Almindelige spørgsmål om FAT32-filsystemet (artiklen er evt. på engelsk)

Egenskaber

Artikel-id: 154997 - Seneste redigering: 10. august 2006 - Redigering: 3.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows Millennium Edition
  • Microsoft Windows 98 - 2. udgave
  • Microsoft Windows 98 Standard Edition
  • Microsoft Windows 95
  • Microsoft Windows 95
  • Microsoft Windows 95
Nøgleord: 
kbinfo dtssb kbfaq KB154997

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com