OL2000: Sådan foretager du fejlfinding af e-mail, der bliver liggende i Udbakke

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 195922 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Denne artikel er tidligere blevet udgivet under DA195922
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

I nogle situationer vil den afsendte post blive flyttet til Udbakke, men ikke til mappen Sendt post. I denne artikel beskrives, hvordan du kan foretage fejlfinding af meddelelser, der bliver liggende i Udbakke i Microsoft Outlook.

Yderligere Information

Alle nedenstående situationer kan være skyld i, at sendt post bliver liggende i Udbakke:

  • Du åbnede meddelelsen i Udbakke, før den blev sendt.
  • Du arbejder offline og har ikke oprettet en fjernforbindelse.
  • (*.pst)-filen til Private mapper er beskadiget.
  • (*.pab)-filen til Privat adressekartotek er beskadiget.
  • Tilføjelsesprogrammet er forældet eller inkompatibelt.
  • Du har anvendt en e-mail-meddelelse, som du har modtaget fra en gammel konto.

Meddelelse åbnet fra Udbakke

Når du har sendt en meddelse, flytter Outlook den over i Udbakke. Når Outlook opretter forbindelse til din postserver, forsøger den at afsende meddelelsen, og der lægges en kopi af den afsendte meddelse i Udbakke. Hvis du åbner og lukker en meddelelse, mens den stadig ligger i Udbakke, kan du ændre dens status, så den ikke bliver sendt. Titlen på meddelelsen vil ikke længere stå med kursiv i visningen Udbakke.

Hvis du vil give meddelelsen statusen Sendt, skal du åbne meddelelsen og klikke på Send på værktøjslinjen. Titlen på meddelelsen vil derefter stå med kursiv i visningen Udbakke. Næste gang der er forbindelse til postserveren, vil Outlook sende meddelelsen.

Arbejde offline

Følgende gælder, hvis du anvender installationen Internet Mail Only (IMO):

  1. Fjern markeringen Arbejd offline i menuen Filer.
  2. I menuen Funktioner skal du pege på Send/modtag og markere navnet på den Internet-konto, der skal sende meddelelsen igen.
Følgende gælder, hvis du anvender installationen til firmaer eller arbejdsgrupper sammen med en Microsoft Exchange Server-tjeneste:

  1. Klik på Serviceprogrammer i menuen Funktioner for at åbne dialogboksen Tjenester.
  2. Under fanen Tjenester skal du klikke på Microsoft Exchange-server og derefter klikke på Egenskaber.
  3. Under fanen Avanceret skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet "Tillad offlinebrug".
  4. Klik på OK, og klik derefter på OK igen for at lukke alle dialogbokse.
  5. Afslut og genstart Outlook.
Bemærk! Når du arbejder offline med din Microsoft Exchange Server-tjeneste, er Microsoft Fax-tjenesten også i offline-tilstand. Faxmeddelelser bliver i Udbakke, når det viser sig, at det kun er Microsoft Exchange Server-tjenesten, der arbejdes på offline.

Beskadigede private mapper og adressekartoteksfiler

Det første trin, når du skal foretage fejlfinding, er at køre værktøjet Reparer Indbakke. Følg disse trin for at gøre det:

  1. Hvis mappelisten ikke er synlig, skal du, mens du står i Indbakke, klikke på Mappeliste i menuen Vis.
  2. Højreklik på ikonet Private mapper på mappelisten, og klik på Egenskaber for Private mapper. Under fanen Generelt skal du klikke på Avanceret. Skriv stien og navnet på .pst-filen ned. Klik på Annuller to gange for at lukke dialogboksene.
  3. Afslut Outlook.
  4. Klik på Start, peg på Programmer, peg på Tilbehør, peg på Systemværktøjer, og klik derefter på værktøjet Reparer Indbakke.

    Bemærk! Hvis værktøjet Reparer Indbakke ikke findes i menuen Systemværktøjer, skal du klikke på Start, pege på Søg efter, klikke på Filer eller mapper og søge efter Scanpst.exe. Dobbeltklik for at køre programmet, når du har fundet det.
  5. Klik på Gennemse i værktøjet Reparer Indbakke, og marker den .pst-fil, du skrev ned under trin 2.
  6. Klik på Start for at påbegynde scanning af filen.
  7. Når du er færdig med værktøjet Reparer Indbakke, skal du genstarte Outlook.
  8. Kopier indholdet af den meddelelse, der sidder fast i Udbakke, og sæt det ind i en ny meddelelse.
  9. Slet den oprindelige meddelelse, og prøv at sende den nye meddelelse.

Oprette en ny fil til Private mapper

Det andet trin i fejlfindingsproceduren er at oprette en ny fil til Private mapper.

Følgende gælder, hvis du anvender installationen Internet Mail Only (IMO):

  1. I menuen Filer skal du pege på Ny og klikke på Privatmappefil (.pst).
  2. Skriv et navn på den nye privatmappefil, og klik på Opret og OK.
  3. Højreklik på den nye privatmappefil. I genvejsmenuen skal du klikke på Egenskaber for Private mapper og markere afkrydsningsfeltet Lever POP-post til denne privatmappefil. Klik på OK, og luk og genstart Outlook.
  4. Kopier indholdet af alle mapper til den nye privatmappefil, undtagen Udbakke, genopret og send derefter dine meddelelser.
Følgende gælder, hvis du kører installationen Firmaer eller arbejdsgrupper og får post leveret til din privatmappefil (PST):

  1. Klik på Serviceprogrammer i menuen Funktioner.
  2. Klik på Tilføj, marker Private mapper på listen Tilgængelige informationstjenester, og klik på OK.
  3. Skriv et entydigt navn på den nye PST-fil, og klik på Åbn og OK.
  4. Under fanen Levering skal du markere den nye PST-fil i "Send ny post til følgende placering" og klikke på OK.
  5. Kopier indholdet af alle mapperne over i den nye privatmappefil, undtagen Udbakke. Afslut og genstart Outlook, og genopret og send dine meddelelser.

Oprette en ny profil

Det tredje trin i fejlfindingsproceduren er at oprette en ny profil med en ny privalmappefil (PST) og en ny fil til Privat adressekartotek (PAB).

Følg nedenstående fremgangsmåde, hvis du anvender installationen Internet Mail Only (IMO):



  1. Afslut Outlook, hvis programmet kører.
  2. Klik på Start, peg på Indstillinger, og klik på Kontrolpanel.
  3. Dobbeltklik på ikonet Post.
  4. Marker og fjern alle e-mail-konti, og tilføj dem derefter igen.

    Bemærk! Sørg for, at du kender alle de nødvendige indstillinger, før du fjerner disse elementer.
  5. Klik på Luk, når du er færdig, og luk Kontrolpanel.
  6. Genstart Outlook, og prøv at sende en meddelelse.
Følg nedenstående fremgangsmåde, hvis du anvender installationen Firmaer eller arbejdsgrupper (CW):

  1. Afslut Outlook, hvis programmet kører.
  2. Klik på Start, peg på Indstillinger, og klik på Kontrolpanel.
  3. Dobbeltklik på ikonet Post og fax eller ikonet Post, klik på Vis profiler, og klik på Tilføj for at tilføje en ny profil.
  4. Følg Guiden Installation af Indbakke for at oprette en ny profil med nye .pst- og .pab-filer.
  5. Start Outlook, og prøv at sende en meddelelse.
Det fjerde trin i fejlfindingsproceduren er at undersøge, om der findes flere privatmappefiler (PST) og/eller offline-lagringsfiler (OST) i dit system. Omdøb hver enkelt fil, og opret en ny profil.

Det femte trin i fejlfindingsprocefuren er at kontrollere, om modtagerens e-mail-adresse findes i det private adressekartotek. Hvis den ikke er der, skal du tilføje den. Hvis den er der, skal du slette den og tilføje den igen.

Det sidste trin i proceduren er at prøve en anden klient. Afslut Outlook, og søg efter filen Exchng32.exe på harddisken. Kør Exchng32.exe ved hjælp af dine nuværende tjenester til afsendelse af post.

Hvis du kan sende mail ved hjælp af Exchange-klienten, skal du fjerne og geninstallere Outlook. Følg disse trin for at gøre det:

Bemærk! Eftersom der findes flere udgaver af Windows, kan følgende trin være anderledes på din computer. Hvis det er tilfældet, kan du i produktdokumentationen finde de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre proceduren.

  1. Afslut Exchange.
  2. Klik på Start, peg på Indstillinger, klik på Kontrolpanel, og dobbeltklik på ikonet Tilføj/fjern programmer.
  3. Marker Microsoft Office 2000 eller Microsoft Outlook 2000, klik på Tilføj/fjern, og klik derefter på Fjern.
  4. Klik på Start, peg på Søg efter, klik på Filer eller mapper, og indtast Outllib.dll i boksen Navn. Hvis filen bliver fundet, skal du markere filen. I menuen Filer skal du klikke på Omdøb, give filen navnet outllib.bad og derefter trykke på ENTER. Luk dialogboksen Søg efter.
  5. Geninstaller Outlook.

Forældede eller inkompatible tilføjelsesprogrammer

Forældede eller inkompatible tilføjelsesprogrammer kan forårsage forsendelsesproblemer.

Tilføjelsesprogrammer, som f.eks. gamle Netscape-udvidelser eller faxprogrammer kan forårsage forsendelsesproblemer. Følg nedenstående fremgangsmåde for at kontrollere de aktive tilføjelsesprogrammer:

  1. Klik på Indstillinger i menuen Funktioner for at åbne dialogboksen Indstillinger.
  2. Under fanen Andet skal du klikke på Avancerede indstillinger og derefter klikke på Tilføjelsesstyring. De aktive tilføjelsesprogrammer er markeret.
  3. Hvis du vil deaktivere et tilføjelsesprogram, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet og klikke på OK tre gange for at lukke alle dialogboksene.
Hvis de andre metoder i artiklen ikke løser problemet, er det muligt at følgende metode kan rydde Udbakke. Opret en mappe med navnet "Ikke sendt". Flyt eksisterende meddelelser fra Udbakke over i "Ikke sendt". Afprøv ved at sende en ny meddelelse. Hvis det lykkes, kan der ligge en forkert formateret meddelelse i "Ikke sendt".

Besvare en meddelelse fra en gammel konto

Når du besvarer en e-mail-meddelelse i Outlook, forsøger Outlook at sende svaret ved at anvende den konto, hvor du oprindeligt modtog meddelelsen. Hvis den pågældende konto ikke længere findes i Outlook-profilen eller kontoindstillingerne, kan meddelelsen muligvis ikke forlade Outlook. Denne situation vil oftest forekomme, hvis du får leveret gammel post til en indbakke i en privatmappefil (.pst) på harddisken, og du har ændret e-mail-konti, siden du modtog meddelelsen.

Den letteste måde at løse dette problem på, er at flytte den meddelelse, der sidder fast i Udbakke, til Indbakke, samt oprette og adressere en ny meddelelse. Herefter skal du indsætte teksten fra den meddelelse, der sidder fast i Outlook, i den nye meddelelse og derefter sende den nye meddelelse. Outlook forsøger at sende den nye meddelelse fra din nuværende standard-e-mail-konto i stedet for den gamle konto.

Referencer

Yderligere oplysninger finder du i følgende artikler i Microsoft Knowledge Base:
195924 OL2000: Error Message That Sent Items Remain in Outbox
195778 OL2000: (CW) Email Does Not Leave the Outbox

Egenskaber

Artikel-id: 195922 - Seneste redigering: 7. januar 2004 - Redigering: 1.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Outlook 2000 Standard Edition
Nøgleord: 
kbhowto KB195922

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com