Fejlmeddelelse, når du forsøger at skjule kolonner i Excel: "Kan ikke flytte objekter ud af regnearket"

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 211769 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Du kan finde en Microsoft Excel 97-version af denne artikel under 170081. Artiklen er evt. på engelsk.

Du kan finde en Microsoft Excel 98 Macintosh Edition-version af denne artikel under 178959. Artiklen er evt. på engelsk.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Symptomer

Der vises muligvis følgende fejlmeddelelse, hvis du forsøger at skjule kolonner med data i Microsoft Excel:
Kan ikke flytte objekter ud af regnearket
Du kan få vist det entydige tal, der er tilknyttet den meddelelse, der vises, ved at trykke på CTRL+SKIFT+I. Følgende tal vises i nederste højre hjørne af meddelelsen:
100185

Årsag

Denne fejlmeddelelse vises, hvis begge af følgende betingelser er opfyldt:
  • Du opretter et objekt, f.eks. en cellekommentar, i en vilkårlig celle i en kolonne.
  • Du forsøger at skjule kolonnen til venstre for den kolonne, der indeholder objektet, kolonnen med objektet samt alle kolonner til højre for den kolonne, der indeholder objektet.
Problemet opstår f.eks., hvis du opretter en cellekommentar i celle IR1 og derefter forsøger at skjule kolonnerne IQ:IS på samme tid.

Bemærk! Problemet opstår i forbindelse med de fleste objekter, der kan indsættes i et regneark, herunder, uden dog at være begrænset til, cellekommentarer, grafikelementer, tegninger og billeder. Vær særligt opmærksom på cellekommentarer. I modsætning til de fleste andre objekter er cellekommentarer skjulte og dermed muligvis ikke umiddelbart synlige.

Bemærk endvidere, at afhængigt af placeringen af den kolonne, der indeholder objektet, vises fejlmeddelelsen muligvis også, hvis du forsøger at skjule kolonnen med objektet samt alle kolonner til højre for kolonnen med objektet.

Løsning

Du kan løse problemet ved at benytte en af nedenstående metoder.

Metode 1: Skift positionsegenskaben for objektet til "Flyt og juster størrelse sammen med celler"

  1. Hvis objektet er en cellekommentar, skal du markere den celle, der indeholder kommentaren. Højreklik på cellen, og klik derefter på Vis kommentar eller Vis/skjul kommentarer. Kommentaren er nu synlig.
  2. Flyt markøren til kanten af objektet, indtil markøren omdannes til en hvid pilemarkør med fire små, sorte pile. Marker objektet ved at klikke på det.
  3. I Microsoft Office Excel 2003 og ældre versioner af Excel skal du klikke på <objektnavn> i menuen Formater. I denne menukommando er <objektnavn> navnet på objektet, f.eks. "Kommentar" eller "Autofigur".

    I Microsoft Office Excel 2007 skal du klikke på Formater i gruppen Celler under fanen Hjem. Klik derefter på Formater <objektnavn>.
  4. Klik på fanen Egenskaber i dialogboksen Formater.
  5. Klik på Flyt og juster størrelse sammen med celler, og klik derefter på OK.
  6. Du kan skjule cellekommentaren igen ved at højreklikke på cellen og derefter klikke på Skjul kommentar.
Gentag trinene for hvert af objekterne i den berørte kolonne som nærmere beskrevet i afsnittet "Årsag". Fejlmeddelelsen vises ikke, når du skjuler kolonnerne.

Metode 2: Skift egenskaben for alle objekter i det aktive regneark

Microsoft leverer kun programmeringseksempler som illustration ? uden nogen form for garanti, det være sig udtrykkelig eller underforstået. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, det underforståede ansvar for salgbarhed eller egnethed til bestemte formål. Det forudsættes i denne artikel, at du kender ovennævnte programmeringssprog samt de værktøjer, der anvendes til at oprette og foretage fejlfinding af procedurer. Microsofts supportmedarbejdere kan hjælpe med at forklare funktionaliteten i forbindelse med en bestemt procedure. De vil dog ikke ændre eksemplerne, så de giver ekstra funktionalitet, eller oprette procedurer, der passer specielt til dine behov.
Bemærk! Når du kører nedenstående makro, angives den egenskab, der er beskrevet under Metode 1, for alle objekter i det aktive regneark. Eftersom indstillingen medfører, at størrelsen på objekter tilpasses, når størrelsen på de rækker og kolonner, der er knyttet til objektet, ændres, kan der opstå uventede resultater i forbindelse med visning af objekterne i regnearket, når størrelsen på rækkerne eller kolonnerne er blevet ændret. Du bør overveje denne problemstilling, før du kører makroen i filen.

Du kan ændre egenskaben for alle kommentarer i det aktive regneark ved at køre følgende makro:
Sub Test()
Dim s As Shape 
On Error Resume Next
For Each s In ActiveSheet.Shapes 
s.Placement = xlMoveAndSize
Next 
End Sub

Egenskaber

Artikel-id: 211769 - Seneste redigering: 25. februar 2008 - Redigering: 9.2
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Office Excel 2007
  • Microsoft Office Excel 2003
  • Microsoft Excel 2002 Standard
  • Microsoft Excel 2000 Standard
Nøgleord: 
kberrmsg kbprb kbpending KB211769

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com