Sådan fejlfindes problemer med installation af Office 2000 fra en cd

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 245226 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Denne artikel er blevet arkiveret. Den vises "som den er og forefindes" og opdateres ikke længere.

Du kan finde en Microsoft Office XP-version af denne artikel under 266700.
Du kan finde en Microsoft Office 95-version af denne artikel under 174713.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

Denne artikel indeholder oplysninger om fejlfinding af problemer, der kan opstå, når du installerer et af ovennævnte programmer fra cd-rom eller dvd-rom.

Yderligere Information

Trinnene i denne artikel kan hjælpe dig med at kontrollere, at dit cd-rom-drev eller dvd-drev kan læse cd-rom'en korrekt.

Undersøg og rens cd-rom'en

Du kan kontrollere, at cd-rom'en er ren og uden ridser, ved at undersøge den blanke side af cd-rom'en. Rens cd'en ved at tørre den med en blød klud i en lige linje, hvor du starter i midten af cd'en og tørrer ud mod kanten. Hvis der ikke er nogen synlige ridser, og hvis fejlene stadig opstår, efter at du har rengjort cd'en, kan du følge trinnene i næste afsnit. Prøv med en ny cd, hvis cd'en ser ridset ud.

Test en eventuelt beskadiget cd

Følg disse trin for at finde ud af, om cd'en er beskadiget:
  1. Indsæt cd'en i cd-rom- eller dvd-rom-drevet.
  2. Klik på Start, og klik derefter på Kør. I dialogboksen Kør skal du skrive command og derefter klikke på OK.
  3. På MS-DOS-prompten skal du skifte til cd-rom- eller dvd-rom-drevet (som regel drev E) og skrive følgende kommando:
    dir /s
Hvis der vises en fejlmeddelelse, er cd'en enten beskadiget, eller cd-rom-drevet kan ikke læse indholdet af hele cd'en.

Yderligere oplysninger om brugen af MS-DOS-kommandoprompten finder du i den trykte dokumentation til Windows eller i onlinehjælpen.

Deaktiver cachelageret til cd-rom-drevet i Microsoft Windows 95/98/Me

Hvis fejlmeddelelsen vises, mens du læser fra et cd-rom- eller et dvd-rom-drev under kørsel af Microsoft Windows 95, Microsoft Windows 98 eller Microsoft Windows Millennium Edition (Me), skal du forsøge at deaktivere cachelageret for cd-rom-drevet. Deaktivering af cachelageret kan gøre drevet mere pålideligt, men det kan også nedsætte ydeevnen. Følg disse trin for at deaktivere cachelageret til cd-rom-drevet:
  1. Klik på Start, peg på Indstillinger, og klik derefter på Kontrolpanel.
  2. Dobbeltklik på System i Kontrolpanel.
  3. Klik på fanen Ydeevne, og klik på Filsystem.
  4. Klik på fanen Cd-rom, klik på Ingen viderelæsning på listen Optimer adgangsmønster for.
  5. Kontroller, at skyderen Størrelse på supplerende cachelager står længst til venstre (indstillingen Lille), og klik derefter på OK.

Deaktiver Smartdrv.exe (kun Windows 95 og Windows 98)

Hvis du bruger drivere til cd-rom-drev i realtilstand, mens du kører Microsoft Windows 95 eller Microsoft Windows 98, kan drevet cachelagres af programmet Smartdrv.exe. Hvis dette er tilfældet, kan du bemærke den linje, der er en del af programmet Smartdrv.exe i filen Autoexec.bat, ved at skrive REM i begyndelsen af linjen. Det gør du ved at følge disse trin:
  1. Klik på Start, og klik derefter på Kør.
  2. Skriv sysedit i feltet Åbn, og klik derefter på OK.
  3. Undersøg filen Autoexec.bat. Se efter en linje, der henviser til filen Smartdrv.exe, f.eks.
    C:\WINDOWS\Smartdrv.exe
    Gør denne linje til en bemærkning ved at skrive REM i begyndelsen af linjen.
  4. Klik på Afslut for at lukke Systemeditor. Når du bliver spurgt, om du vil gemme ændringerne, skal du klikke på Ja.
Yderligere oplysninger finder du i følgende artikel i Microsoft Knowledge Base:
132882 Computeren hænger ved kopiering af data fra cd-rom-drev (artiklen er evt. på engelsk)

Installer cd-rom-drivere i realtilstand (kun i Windows 95 og Windows 98)

Du skal muligvis installere drivere til cd-rom-drev i realtilstand under Windows 98, når du foretager fejlfinding af problemer, der opstår, når du installerer ovennævnte programmer.

Oplysninger om, hvordan du installerer drivere til cd-rom-drev i realtilstand i Microsoft Windows 95, finder du i følgende Microsoft Knowledge Base-artikel:
167069 Installation af cd-rom-drivere til Office-installation i realtilstand (artiklen er evt. på engelsk)
Oplysninger om, hvordan du installerer drivere til cd-rom-drev i realtilstand i Windows 98, finder du i følgende Microsoft Knowledge Base-artikel:
198687 Office: Installation af cd-rom-drivere i realtilstand i Windows 98 (artiklen er evt. på engelsk)
Bemærk! Ved at følge disse trin kan du starte i Windows-fejlsikret tilstand, hvilket forhindrer afviklingen af andre programmer og enhedsdrivere, der kan være i konflikt med cd-rom-drevet.

Deaktiver funktionen til automatisk cd-afspilning

Alle de operativsystemer, Office 2000 understøtter, undersøger hele tiden, om der indsættes en cd i cd-rom-drevet eller dvd-rom-drevet. Når en cd registreres, undersøger operativsystemet diskenheden for filen Autorun.inf. Hvis diskenheden indeholder filen Autorun.inf, køres de programmer, der findes på linjen "open=" i filen. Denne funktion kaldes Automatisk afspilning.

Deaktiver funktionen Automatisk cd-afspilning i Windows 95/98/Me

Følg disse trin for at deaktivere både den automatiske kørsel af cd'er og den automatiske afspilning af lyd-cd'er i Windows 95, Windows 98 og Windows Me:
  1. Klik på Start, peg på Indstillinger, og klik på Kontrolpanel.
  2. Dobbeltklik på System i Kontrolpanel.
  3. Klik på fanen Enhedshåndtering.
  4. Dobbeltklik på plustegnet (+) ved siden af Cd-rom, og dobbeltklik derefter på cd-rom-driverenheden.
  5. Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Automatisk besked, når cd indsættes under fanen Indstillinger.
  6. Klik på OK eller Luk for at vende tilbage til Kontrolpanel. Når du bliver spurgt, om du vil genstarte computeren, skal du klikke på Ja.
Bemærk! Sørg for at udføre trinene i omvendt rækkefølge for at aktivere Automatisk afspilning, efter at du er færdig med fejlfindingen.

Yderligere oplysninger finder du i følgende artikel i Microsoft Knowledge Base:
126025Sådan deaktiveres funktionen, der tillader automatisk kørsel af cd-rom'er og lyd-cd'er (artiklen er evt. på engelsk)

Deaktiver funktionen til automatisk cd-afspilning i Windows 2000 og Microsoft Windows NT 4.0 Workstation

Det er også muligt at deaktivere både den automatiske kørsel af cd'er og den automatiske afspilning af lyd-cd'er i Windows 2000 og Windows NT 4.0 Workstation.

Yderligere oplysninger finder du i følgende artikel i Microsoft Knowledge Base:
967715 Sådan rettes gennemtvingelse af "deaktiver registreringsdatabasenøglen Autorun" i Windows

Deaktiver udvidede BIOS-funktioner

ADVARSEL! Forkerte ændringer af BIOS-indstillinger i hardwaren kan forårsage alvorlige problemer, der kan bevirke, at computeren ikke kan starte eller fungere korrekt. Microsoft kan ikke garantere, at problemer, der skyldes forkert indstilling af BIOS-indstillinger i hardwaren, kan løses. Ændring af hardwarens BIOS-indstillinger sker på egen risiko.

De fleste computere har flere avancerede indstillinger, der gør det muligt for computeren at udnytte computerhardwaren fuldt ud. Disse højhastighedsindstillinger kan gøre systemet ustabilt, men ved at deaktivere disse funktioner kan computeren blive mere stabil. Kontakt computerproducenten for at få oplysninger om indtastning af BIOS (Basic Input/Output System) og ændring af BIOS-indstillingerne. Du kan indtaste BIOS på de fleste systemer, umiddelbart efter at der er tændt for strømmen. Som regel kræves et tastetryk, f.eks. et tryk på DEL, for at indtaste BIOS. De almindelige funktioner, der kan forstyrre Microsoft Office-programmerne, er følgende:
Hukommelsesafskygnings-RAM
Videoafskygnings-RAM
Intern cache
Ekstern cache
Indbygget virusbeskyttelse
Nyere chipsæt kan have mere avancerede funktioner (f.eks. hukommelsesventetilstande), der kan forårsage fejl. De fleste BIOS-installationsprogrammer har en indstilling til indlæsning af BIOS-standardindstillinger. Denne indstilling deaktiverer som regel alle avancerede funktioner.

Kontroller, om der er programopdateringer

Forældet og inkompatibel software kan også bevirke, at der vises fejlmeddelelser. Kontroller hos producenten af computeren, om der findes forskellige programopdateringer, f.eks. BIOS-opdateringer, OEM Windows-opdateringer (Original Equipment Manufacturer) og driveropdateringer til cd-rom-drevet.

Kontroller, om cd-rom-drevet er kompatibelt (kun Windows 2000 og Windows NT)

I forbindelse med Windows 2000 og Windows NT 4.0 Workstation skal du kontrollere, at cd-rom-enheden er nævnt på HCL-listen (Hardware Compatiblity List) for operativsystemet.

Yderligere oplysninger om Windows NT 4.0 HCL og Windows 2000 HCL finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
131303 Nyeste HCL-liste (hardwarekompatibilitetsliste) til Windows 2000 og Windows NT (artiklen er evt. på engelsk)
Yderligere oplysninger om fejlfinding af cd-rom-enheder i Windows NT 4.0 Workstation og Windows 2000 finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
126380 Fejlfinding af problemer med cd-rom i Windows 2000 og Windows NT (artiklen er evt. på engelsk)

Egenskaber

Artikel-id: 245226 - Seneste redigering: 3. februar 2014 - Redigering: 4.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Office 2000 Premium Edition
  • Microsoft Office 2000 Professional
  • Microsoft Office 2000 Standard
  • Microsoft Office 2000 Small Business Edition
  • Microsoft Office 2000 Developer Edition
  • Microsoft Excel 2000 Standard
  • Microsoft Access 2000 Standard
  • Microsoft FrontPage 2000 Standard
  • Microsoft PowerPoint 2000 Standard
  • Microsoft Word 2000 Standard
  • Microsoft Outlook 2000 Standard Edition
Nøgleord: 
kbnosurvey kbarchive kbsetup kbtshoot KB245226

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com