Fremgangsmåde, der skal benyttes, før du installerer Windows 7 SP1 og Windows Server 2008 R2 SP1 fra Microsoft Download Center

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 2505743 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

Windows 7 SP1 og Windows Server 2008 R2 SP1 er opdateringer til Windows 7 og Windows Server 2008 R2, som indeholder tidligere udgivne rettelser til bestemte problemer i forbindelse med pålidelighed, ydeevne og kompatibilitet. Der er en bestemt fremgangsmåde, der skal benyttes, inden Windows 7 SP1 eller Windows Server 2008 R2 SP1 installeres, som hjælper med at sikre en korrekt installation. Den foreslåede forberedelse er som følger:

  1. Sikkerhedskopiér vigtige data. Dette trin bør altid udføres, før større opdateringer af software installeres.
  2. Opdater hardwaredriverne. De vigtigste drivere, der skal opdateres, er videodriveren, printerdriveren og netværkskortdriveren.
  3. Kontrollér, at alle opdateringer til Windows er installeret,bortset fra Windows 7 SP1 eller Windows Server 2008 R2 SP1. Dette sikrer, at alle andre komponenter er opdaterede.
    Installér Windows-opdateringerne KB2454826, KB2534366 og KB2533552. Disse opdateringer forbedrer en korrekt installation af servicepakken.
  4. Kontrollér, at der ikke virus og malware.
  5. Kør Windows Update, og installér Windows 7 SP1 eller Windows Server 2008 R2 SP1
    Eller
    Installér Windows 7 SP1 eller Windows Server 2008 R2 SP1 fra Microsoft Download Center
Du kan finde flere oplysninger om at benytte denne fremgangsmåde under den detaljerede fremgangsmåde i afsnittet Flere oplysninger i denne artikel.

Yderligere Information

Vigtigt! Benyt følgende fremgangsmåde, inden du installerer SP1.

Trin 1: Sikkerhedskopiér vigtige filer

Sikkerhedskopiér dine filer til en ekstern harddisk, en dvd eller cd, et USB-flashdrev eller en netværksmappe. Se Sikkerhedskopiering af dine filer for at få oplysninger om, hvordan du sikkerhedskopierer dine filer.

Trin 2: Opdatér enhedsdrivere


Opdater enhedsdrivere, hvis det er nødvendigt. Du kan gøre dette ved at bruge Windows Update i Kontrolpanel eller ved at gå til enhedsproducentens websted.

Vigtigt! Der er kendte problemer med visse versioner af den integrerede grafikdriverenhed fra Intel og med programmer, som er aktiveret med D2D, f.eks. bestemte versioner af Windows Live Mail.

Trin 3: Gå til Windows Update. Installér Windows-opdatering KB2454826, KB2534366 eller KB2533552, hvis den er tilgængelig

Kør Windows Update, og installér opdateringen KB2454826, KB2534366 eller KB2533552, hvis du har mulighed for det. Hvis du installerer servicepakken fra Microsoft Download Center og ikke installerer disse opdateringer, kan der opstå en Stop-fejl i Windows i sjældne tilfælde.

Disse opdateringer installeres automatisk, når du installerer servicepakken via Windows Update. Dog installeres disse opdateringer ikke automatisk, hvis du installerer servicepakken fra Microsoft Download Center.

Trin 4: Kontrollér, om der er virus eller malware

Kontrollér, om der er malware på computeren ved hjælp af antivirussoftware. Hvis der ikke er virus eller malware på computeren, kan du downloade den gratis antivirussoftware Microsoft Security Essentials fra webstedet Microsoft Security Essentials.

På Microsoft Consumer-websiden sikkerhedssoftwareleverandører kan du finde antivirussoftware fra tredjepart.

Vigtigt! Hvis computeren er inficeret med malware, og du installerer SP1, får du måske vist en blå skærm eller en fejl i Windows Update, f.eks. 8007f0f4 eller FFFFFFFF. Hvis der registreres skadelig software, kan SP1 ikke installeres via Windows Update.

Trin 5: Installér Windows 7 SP1 eller Windows Server 2008 R2 SP1


Gå til Windows Update, og installér Windows 7 SP1 eller Windows Server 2008 R2 SP1. Hvis du i Windows Update ikke har mulighed for at installere servicepakken, kan du se følgende artikel i Microsoft Knowledge Base 2498452. Hvis der opstår et problem, mens du installerer servicepakken fra Windows Update, kan du se Fejlfinding af problemer med at installere en servicepakke til Windows 7. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du installerer SP1 ved hjælp af Windows Update i Sådan installeres Windows 7 SP1.

Eller

Installér Windows 7 SP1 eller Windows Server 2008 R2 SP1 fra Microsoft Download Center. Download Center tilbyder netværksinstallationspakken til Windows 7 SP1 til it-teknikere og udviklere.

Flere installationsbemærkninger

  • Hvis du bruger en bærbar computer, skal du sørge for at slutte den til en stikkontakt. Træk ikke stikket ud, og genstart ikke computeren under installationen.
  • Du bliver bedt om at genstarte computeren. Du skal derfor sikre, at du har gemt alt dit igangværende arbejde og lukke alle åbne programmer, inden du går i gang.
  • Hvis du installerer servicepakken fra Microsoft Download Center, kræver det en smule mere harddiskplads end ved installation af servicepakken fra Windows Update. Hvis du ikke har nok ledig harddiskplads til at installere servicepakken, bliver du bedt om at frigøre yderligere harddiskplads.

Kendte problemer

Integrerede grafikenhedsdrivere fra Intel. De versioner af driveren til det integrerede grafikkort fra Intel, hvor det er konstateret, at de kan give problemer, er Igdkmd32.sys og Igdkmd64.sys i versionerne 8.15.10.2104 til og med 8.15.10.2141. Du kan finde flere oplysninger om kendte problemer med disse drivere og Windows Mail i følgende artikel i Microsoft Knowledge Base 2505524.

Benyt følgende fremgangsmåde for at kontrollere, om du bruger de integrerede grafikdriverenheder Igdkmd32.sys eller Igdkmd64.sys, fra version 8.15.10.2104 til 8.15.10.2141, fra Intel:
  1. Start diagnosticeringsværktøjet til DirectX. Det gør du ved at klikke på Start, skrive dxdiag i feltet Søg i alle programmer og filer og derefter trykke på Enter.
  2. Klik på fanen Vis.
  3. Skriv drivernavnet og driverversion ned.
  4. Hvis du har den integrerede grafikdriver fra Intel i versionerne 8.15.10.2104 til og med 8.15.10.2141, skal du besøge computerproducentens websted for at se, om der findes en nyere driver og derefter hente og installere den relevante driver.

Flere ressourcer

Du kan finde flere oplysninger ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base.
971759 Sådan sikkerhedskopieres data på en Windows-baseret computer
Se Windows Update-fejlen 8007f0f4 eller FFFFFFFF for at få flere oplysninger om Windows Update-fejlen 8007f0f4 eller FFFFFFFF.


Egenskaber

Artikel-id: 2505743 - Seneste redigering: 30. april 2013 - Redigering: 5.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Windows 7 Starter
  • Windows 7 Home Basic
  • Windows 7 Home Premium
  • Windows 7 Enterprise
  • Windows 7 Professional
  • Windows 7 Ultimate
  • Windows Server 2008 R2 Datacenter
  • Windows Server 2008 R2 Enterprise
  • Windows Server 2008 R2 Foundation
  • Windows Server 2008 R2 Standard
Nøgleord: 
KB2505743

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com