Artikel-id: 263455 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Symptomer

Når du kører et antivirusprogram, modtager du evt. en rapport, der angiver, at en eller flere filer i mappen _Restore\Temp eller mappen _Restore\Archive indeholder virus eller er inficeret med virus. Desuden angives det måske, at antivirusprogrammet ikke kan fjerne virus fra filen eller filerne.

Årsag

Dette problem opstår, fordi funktionen Systemgendannelse i Windows Millennium Edition (Me) beskytter alle mapper og filer i mappen _Restore på Windows Me-systempartitionen. Denne mappe med tilhørende undermapper er det datalager, som Systemgendannelse anvender til at gendanne computerens operativsystem i en tidligere tilstand fra et tidligere tidspunkt.

Selvom visse antivirusprogrammer er i stand til at arbejde med filer, der er komprimeret eller arkiveret i *.zip- eller *.cab-filformater, tillader funktionen Systemgendannelse ikke, at sådanne programmer manipulerer med datalagerets filer. Datalageret er beskyttet af hensyn til dataintegriteten, og funktionen Systemgendannelse er det eneste redskab, du kan bruge til at få adgang til datalageret. Derfor kan antivirusprogrammet ikke fjerne virus fra filen eller filerne i datalageret. Filerne i datalageret er inaktive og kan kun bruges af funktionen Systemgendannelse.

Løsning

Du kan omgå dette problem ved at bruge den relevante fremgangsmåde.

Brug FIFO-funktionen (First In First Out)

FIFO-rutinen sletter de ældste gendannelsespunkter, så nyere, mere aktuelle gendannelsespunkter kan føjes til datalageret. FIFO starter automatisk, når filerne i datalageret når 90 % af den maksimalt tilladte størrelse for datalageret. De ældste filer slettes af Systemgendannelse, indtil filerne i datalageret ikke fylder mere end 50 % af den maksimalt tilladte størrelse af datalageret.

Hvis f.eks. den maksimalt tilladte størrelse af datalageret er 400 MB, er 90 % deraf 360 MB, og 50 % er 200 MB. Hvis datalageret fylder 200 MB, når du får vist egenskaberne for mappen _Restore, er det 50 % af den maksimalt tilladte størrelse. Hvis du justerer datalagerets størrelse til minimumstørrelsen på 200 MB, anvendes FIFO, når du klikker på Anvend.

BEMÆRK! Hvis datalageret er mindre end 90 % (180 MB) af minimumværdien (200 MB), vil justering af størrelsen ikke have nogen virkning med hensyn til sletning af gendannelsespunkterne. Hvis det er tilfældet, skal du nøje overveje brugen af de metoder, der beskrives i denne artikel.

Datalageret sletter de ældste gendannelsespunkter, efterhånden som den maksimale størrelse på datalageret nås. I nogle få situationer kan FIFO bruges til at slette ældre gendannelsespunkter for at bevare mere aktuelle gendannelsespunkter på computeren.

FIFO-metode 1

Der kræves ikke nogen handling, hvis systemet er blevet renset, og det kun er datalageret, som ifølge antivirusværktøjets rapport indeholder mistænkelige filer. Indtil alle inficerede filer er fjernet ved hjælp af en FIFO-behandling, kan antivirusværktøjet stadig rapportere, at der er inficerede filer i datalageret, som værktøjet ikke kan få adgang til.

FIFO-metode 2

Du kan udløse FIFO-funktionen ved at justere størrelsen på datalageret, så ældre gendannelsespunkter slettes fra datalageret. Sådan bruges funktionen Systemgendannelse til at justere størrelsen på datalageret:
  1. Få vist egenskaberne for mappen _Restore for at finde ud af, hvor mange data der faktisk er i datalageret. Formålet er at afgøre, om dette trin vil have nogen virkning på datalageret. Hvis datalageret bruger mindre end 90 % (180 MB) af minimumværdien (200 MB), vil denne metode ikke have nogen virkning på sletning af gendannelsespunkterne. Hvis mindre end 90 % af datalageret bruges, bør du - selv med minimumindstillinger - overveje at bruge FIFO-metode 1 eller bruge den metode til "Manuel rensning af datalageret", som omtales senere i denne artikel.
  2. Klik på Start, peg på Indstillinger, og klik derefter på Kontrolpanel.
  3. Dobbeltklik på System, og klik derefter på fanen Ydeevne.
  4. Klik på Filsystem.
  5. Juster skyderen Systemgendannelse - Brug af diskplads til et passende lavere antal MB, og klik derefter på Anvend.

    Bemærk, at du kan bruge skyderen Systemgendannelse - Brug af diskplads til at vælge den mindste mængde plads, der må tildeles datalageret, den maksimale mængde plads eller midt imellem. Når du justerer skyderen til en lavere værdi, ændres de værdier, der udløser FIFO-funktionen. Du skal måske genstarte computeren, før ændringerne kan træde i kraft.
  6. Klik på OK, og klik derefter på OK igen for at lukke egenskaberne for System.
  7. Brug antivirusværktøjet til at scanne computeren for at kontrollere, om de virusinficerede filer er slettet fra datalageret. Hvis der stadig er inficerede filer i datalageret, skal du gentage de tidligere trin og reducere størrelsen på datalageret, indtil det er frit for inficerede filer.

    Bemærk, at du også kan bruge kalendersiden i værktøjet Systemgendannelse til at få vist, hvor langt bagud gendannelsespunkterne er blevet slettet.
  8. Når de inficerede filer er slettet fra datalageret med denne metode, skal du justere skyderen tilbage til den oprindelige eller relevante størrelse, klikke på OK for at lukke eventuelle åbne vinduer og derefter genstarte computeren.
Hvis der stadig er en inficeret fil i datalageret, efter du har ændret datalagerets størrelse til minimumstørrelse, kan du enten vente på, at den bliver fjernet efter en FIFO-behandling (FIFO-metode 1), eller du bør muligvis overveje at bruge den metode til "Manuel rensning af datalageret", der beskrives senere i denne artikel, for at slette alle gendannelsespunkter på computeren.

Manuel rensning af datalageret

Hvis du vil slette den eller de inficerede filer fuldstændigt og med det samme, skal du deaktivere funktionen Systemgendannelse og derefter genaktivere den.

ADVARSEL! Hvis du udfører følgende trin, slettes alle gendannelsespunkter fuldstændigt fra datalageret. Lad være med at bruge metoden, hvis det vil skabe problemer. Når du aktiverer funktionen Systemgendannelse igen, vil funktionen oprette et nyt gendannelsespunkt og derefter genoptage overvågningen af computeren.
  1. Klik på Start, peg på Indstillinger, og klik derefter på Kontrolpanel.
  2. Dobbeltklik på System, og klik derefter på fanen Ydeevne.
  3. Klik på Filsystem, og klik derefter på fanen Fejlfinding.
  4. Marker afkrydsningsfeltet Deaktiver Systemgendannelse, klik på Anvend, fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Deaktiver Systemgendannelse, klik på Anvend, og klik derefter på OK.
  5. Genstart computeren, når du bliver bedt om det. Når computeren genstartes, slettes datalageret, og funktionen Systemgendannelse begynder at overvåge systemet igen.

Status

Denne funktionsmåde er tilsigtet.

Yderligere Information

Som standard beskyttes Mappen _Restore, hvilket forhindrer, at programmer kan bruge eller manipulere filerne i mappen. Disse filer er inaktive, mens de er i datalageret, og kan ikke anvendes af andre funktioner end Systemgendannelse.

Funktionen Systemgendannelse er ikke udviklet til at spore eller søge efter virusinfektioner eller virusaktivitet. De fleste computervirusinfektioner søger efter eller angriber filer med filtypenavne som f.eks. *.exe eller *.com. Det er denne type filer, som funktionen Systemgendannelse er beregnet til at overvåge.

BEMÆRK! Hvis du gendanner din computer til en tidligere tilstand, hvor du ikke havde installeret et antivirusprogram, skal du installere et antivirusprogram og rense de filer, der er gendannet og muligvis inficeret.

Egenskaber

Artikel-id: 263455 - Seneste redigering: 4. oktober 2004 - Redigering: 1.1
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows Millennium Edition
Nøgleord: 
kbenv kbprb KB263455
Ansvarsfraskrivelse i forbindelse med udgået indhold i Knowledge Base
Denne artikel beskriver produkter, som Microsoft ikke længere yder support til. Artiklen foreligger 'i forhåndenværende stand' og opdateres ikke længere.

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com