Planlagte sikkerhedskopieringer mislykkes på separate båndstationer efter medieskift

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 267574 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Denne artikel er tidligere blevet udgivet under DA267574
VIGTIGT! Denne artikel indeholder oplysninger om redigering af registreringsdatabasen. Inden du redigerer registreringsdatabasen, skal du sikre dig, at du ved, hvordan du gendanner den, hvis der opstår problemer. Oplysninger om dette findes i Hjælp-emnet "Sådan gendannes registreringsdatabasen" i Regedit.exe eller Hjælp-emnet "Sådan gendannes en registreringsnøgle" i Regedt32.exe.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Symptomer

Når du planlægger en automatisk Windows 2000-sikkerhedskopiering ved hjælp af en separat båndstation (bibliotek), udføres den første sikkerhedskopiering korrekt. Men efter at du har skiftet medie, sikkerhedskopieres den ønskede mappe og de ønskede filer ikke ved den næste planlagte sikkerhedskopiering. Du kan også få en af følgende fejlmeddelelser i logfilen med rapporten om sikkerhedskopieringen:
Handlingen blev ikke udført, da der ikke var nogen ubrugte medier tilgængelige.
-eller-
Handlingen blev ikke udført, da de angivne medier ikke blev fundet.

Årsag

Dette problem kan forekomme, hvis RSM (Removable Storage Manager) ikke får besked, når medierne på den separate båndstation (bibliotek) ændres manuelt. Removable Storage Manager udfører ikke polling på separate biblioteker, når det leder efter medieændringer, og det er det RSM-baserede programs ansvar at bede om, at RSM skal finde ud af, om medierne er ændret på separate biblioteker. Når dette problem opstår, opdaterer RSM båndstationernes medieindhold i RSM-databasen. Når Windows-sikkerhedskopieringen kører interaktivt, anmodes der som regel om, at RSM med jævne mellemrum udfører polling på båndstationen eller -stationerne og samtidig leder efter medieændringer. Når sikkerhedskopieringen ikke kører, findes der ingen mekanisme, der kan anmode RSM om at opdage medieændringer. Sikkerhedskopieringen kan ikke give besked om ilægning af det nye bånd, da RSM ikke er klar over, at det nye bånd findes, hvilket medfører, at sikkerhedskopieringen mislykkes.

Løsning

ADVARSEL! Hvis du bruger Registreringseditor forkert, kan der opstå alvorlige problemer, der bevirker, at du skal geninstallere operativsystemet. Microsoft kan ikke garantere, at problemer, der skyldes forkert brug af Registreringseditor, kan løses. Brug af Registreringseditor sker på egen risiko.

Oplysninger om, hvordan du redigerer registreringsdatabasen, finder du i Hjælp-emnet "Ændre nøgler og værdier" i Registreringseditor (Regedit.exe) eller Hjælp-emnerne "Tilføje og slette oplysninger i registreringsdatabasen" og "Redigere registreringsdata" i Regedt32.exe. Bemærk, at du bør tage en sikkerhedskopi af registreringsdatabasen, før du redigerer den. Hvis du kører Windows NT eller Windows 2000, bør du også opdatere reparationsdisketten (ERD).
Et understøttet reparationsværktøj, der kan løse dette problem, er nu tilgængeligt hos Microsoft, men værktøjet er ikke fuldstændig regressionstestet og bør kun anvendes i systemer, der har dette konkrete problem. Hvis du ikke er alvorligt berørt af dette konkrete problem, anbefaler Microsoft, at du venter til næste Windows 2000 Service Pack, der indeholder dette reparationsværktøj.

Du kan løse dette problem straks ved at kontakte Microsoft Produktsupport for at få reparationsværktøjet. En udførlig liste over telefonnumre til Microsoft Produktsupport og oplysninger om supportomkostninger finder du på følgende adresse på World Wide Web:
http://www.microsoft.dk/support/
Den engelske udgave af reparationsværktøjet indeholder følgende eller nyere filattributter:
   Dato      Klokkeslæt      Version          Størrelse        Filnavn  
   -----------------------------------------------------------
   05-08-2000  14:44  5.0.2195.2103  1.162.000  Ntbackup.exe



Du kan løse dette problem ved at bruge en eller flere af følgende metoder efter behov, indtil du kan udføre pålidelige automatiske sikkerhedskopieringer. Bemærk, at visse båndstationer kræver metode 1 og 2, før pålidelige sikkerhedskopieringer kan udføres.

Metode 1

Lad en kopi af sikkerhedskopieringsprogrammet køre i baggrunden. Sikkerhedskopieringen skal med jævne mellemrum udføre polling på båndstationen, når der ledes efter medieændringer, og skal hjælpe medieændringer med at blive genkendt, før den deciderede, planlagte sikkerhedskopiering køres. Du kan bruge programmet Srvinstw.exe i Microsoft Windows 2000 Resource Kit til at installere værktøjet Srvany.exe tool og derefter lade Ntbackup.exe køre som en skjult tjeneste.

Installer værktøjet Srvany.exe som en tjeneste

  1. Kopier værktøjet Srvany.exe, der følger med Windows 2000 Resource Kit, over i mappen %SystemRoot%\System32 på computeren.
  2. Start programmet Srvinstw.exe.
  3. Klik på Install a service, og klik derefter på Next.
  4. Klik på Local Machine, og klik derefter på Next.
  5. Skriv srvany under Service name, og klik derefter på Next.
  6. Find filen %SystemRoot%\System32\Srvany.exe, dobbeltklik på filnavnet, og klik derefter på Next.
  7. Klik på Service in it's own process, og klik derefter på Next.
  8. Klik på System Account, og klik derefter på Next.
  9. Klik på Automatic, og klik derefter på Next.
  10. Klik på Finish.

Konfigurer tjenesten Srvany til at køre Ntbackup.exe som en tjeneste

  1. Start Registreringseditor (Regedt32.exe) for at se følgende nøgle i registreringsdatabasen:
    HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\CurrentControlSet\Services\SRVANY
  2. Klik på Tilføj nøgle... i menuen Rediger, skriv Parametre som nøglenavn, og klik derefter på OK.
  3. Klik for at markere nøglen Parametre, og klik derefter på Tilføj værdi i menuen Rediger. Skriv Program som nøglenavn, og brug datatypen REG_SZ.

    BEMÆRK! Sørg for, at du angiver hele stien til filen NTBackup.exe. Srvany.exe indlæser ikke programmet, hvis du bruger variablen %SystemRoot% i stien, f.eks.:
    HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\CurrentControlSet\Services\SRVANY Application: REG_SZ: C:\Winnt\System32\Ntbackup.exe
  4. Afslut Regedt32.exe.
  5. Når du har lukket og derefter genstartet computeren, starter sikkerhedskopieringen som en tjeneste i baggrunden. Ntbackup.exe skulle køre og være synlig i Jobliste under fanen Processer og tillader, at sikkerhedskopieringsprogrammet udfører polling på bånd, mens der ledes efter medieændringer.

Metode 2

Planlæg sikkerhedskopieringen med filen Backup.cmd. Du kan kopiere indholdet af feltet RUN for de planlagte opgaver og derefter sætte dem ind i batchfilen. Du kan bruge opdateringskommandoen Rsm.exe til at hjælpe med at genkende ændrede medier. Den kan føjes til begyndelsen af batchfilen til sikkerhedskopiering:
[backup.cmd]
start /wait rsm.exe refresh /lf"biblioteksnavn"
<Sikkerhedskopieringskommandoer til automatisk sikkerhedskopiering kopieret fra planlagt opgave ..... vedhæft eventuelt /um-paremeter.>


BEMÆRK! Kør kommandoen rsm view /tlibrary for at udtrække "biblioteksnavn", så det kan bruges med den tidligere anførte kommando.

Metode 3

Planlæg en Backup.cmd-batchfil, der indeholder en kort (én mappe\fil) sikkerhedskopiering efterfulgt af en almindelig fuldstændig sikkerhedskopiering. Den første (korte) sikkerhedskopiering lykkes ikke, da ingen medier genkendes i båndbiblioteket. Den næste sikkerhedskopiering skulle dog køre, da båndbiblioteket opdateres af det første mislykkede sikkerhedskopieringsforsøg på at finde brugbare medier.

Metode 4

Brug RSM GUI (Ntmsmgr.msc) til at udføre en fuldstændig opgørelse over båndbiblioteket manuelt, efter at båndene er skiftet, og før den næste sikkerhedskopiering starter.

BEMÆRK! Hvis du bruger parameteren Ntbackup /um, anbefales det, at du ikke bruger parameteren /n til at navngive medierne. Tillad i stedet sikkerhedskopieringen at bruge standarden for dato/klokkeslæt som etiketnavn og beskrivelse. På den måde undgås det, at flere bånd har det samme etiketnavn, hvilket kan få RSM til at anmode om en manuel båndilægning og forhindre, at sikkerhedskopieringen fortsætter eller gennemføres automatisk.

Status

Microsoft har bekræftet, at dette er et problem i de Microsoft-produkter, der findes på listen i "Informationen i denne artikel gælder:" afsnittet af denne artikel.

Yderligere Information

Få yderligere oplysninger om, hvordan Windows 2000 og Windows 2000-lynreparationer installeres på én gang, ved at klikke på nedenstående Microsoft Knowledge Base-artikel:
249149 Installing Microsoft Windows 2000 and Windows 2000 Hotfixes
Yderligere relaterede Knowledge Base-artikler:
264604 Scheduled backup jobs may not run as expected
243260 Changed Parameters for Scheduled Backup Job May Not Be Saved

Egenskaber

Artikel-id: 267574 - Seneste redigering: 7. april 2006 - Redigering: 6.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows 2000 Professional Edition
  • Microsoft Windows 2000 Server
  • Microsoft Windows 2000 Advanced Server
Nøgleord: 
kbqfe kbhotfixserver kbbug kbfix kbwin2000presp2fix KB267574

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com