Hvad kan du gøre, hvis du tror, at din Windows Phone-konto er blevet stjålet?

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 2686311
Udvid alle | Skjul alle

Sammenfatning

Hvis din konto er blevet kompromitteret, kan du opleve et af følgende scenarier:
  • Du har bemærket, at der er foretaget uautoriserede opkrævninger.
  • Du får vist pop op-vinduer eller beskeder, f.eks. en gennemførelse (achievement), som du ikke kan genkende, eller en besked om, at du er logget på fra en anden placering.
  • Du kan ikke logge på med dit Windows Live ID for at ændre din adgangskode.
  • Du bemærker, at der er knyttet stærke nøgler, som du ikke genkender, til kontoen. Du kan finde flere oplysninger om stærke nøgler under nr. 1 i afsnittet Flere oplysninger herunder.
Hvis du oplever et af ovenstående scenarier, skal du følge trinnene herunder:
  1. Skift din adgangskode
    • Når du har mistanke om, at der er foretaget mistænkelige ting med din konto, bør du ændre adgangskoden med det samme.
    • Gå til https://account.live.com/ for at se, om du stadig kan logge på din Windows LIVE-konto.
    • Hvis du kan, skal du ændre adgangskoden med det samme og oprette nogle stærke nøgler (hvis der ikke findes nogen i forvejen. Det anbefales, at du konfigurerer en sms og en pc, der er tillid til, under Kontooplysninger og derefter går til trin 2.
    • Hvis du ikke kan logge på dit Windows Live ID for at ændre din adgangskode, eller hvis du bemærker stærke nøgler, som du ikke genkender, skal du gå til trin 3.
  2. Kontrollér din regning
    • Gå til http://billing.microsoft.com/ for at undersøge, om der er foretaget nogle mistænkelige køb. Som med ethvert andet kontoudtog bør du tjekke dette regelmæssigt.
  3. Kontakt Windows Phone Support, hvis du har behov for det.

    Kontakt support, hvis:
    • Der er foretaget uautoriserede opkrævninger på din konto.
    • Du ikke kan ændre din adgangskode.
    • Dit gamertag er blevet ændret.

    Vi kan hjælpe dig gennem trinnene. Du kan hjælpe os ved at have følgende oplysninger klar:
    • Det Windows LIVE ID, der er tilknyttet dit gamertag.
    • En alternativ e-mailadresse, der er forskellig fra den, der er knyttet til dit Windows LIVE ID.
    • Du skal muligvis også bruge det kreditkort, der er knyttet til din konto.
Du kan kontakte Windows Phone Support ved at gå til http://go.microsoft.com/fwlink/p/?LinkId=227747 .

Yderligere Information

Følg denne tjekliste for at sikre, at din Windows Phone-konto er så sikker som muligt.
  1. Føj flere stærke sikkerhedsnøgler til dit Windows Live ID

    I Windows Live kan du oprette dit eget sæt reservenøgler, som du kan bruge, hvis du glemmer din adgangskode, eller som du kan bruge til at få adgang til din konto ved hjælp af en af de fire følgende metoder:
    • Mobilnummer. Hvis du filføjer et mobilnummer, kan vi bruge det til at bekræfte, at dette er din konto. Og, hvis du glemmer din adgangskode, kan du bruge dette nummer til at nulstille adgangskoden.
      Tip! Vi anbefaler på det kraftigste, at du opretter dette nu, og at du bruger det som din primære metode til at gendanne din konto, hvis den bliver kompromitteret.
    • Pc, der er tillid til: En entydig nøgle, der gør det muligt at knytte din Windows Live ID-konto til en eller flere pc'er. Hvis du på et tidspunkt får brug for at få kontrollen over din konto tilbage ved at nulstille din adgangskode, skal du blot bruge din computer ? så ved vi, at du er den retmæssige ejer.
    • E-mailadresse. Bruges til beskeder om nulstilling af adgangskoden. Du kan knytte en eller flere e-mailadresser til din konto.
    • Sikkerhedsspørgsmål. Hvis du glemmer din adgangskode, beder vi dig om det hemmelige svar, så vi kan bekræfte din identitet. Du bør være den eneste, der kender sikkerhedsspørgsmålet og det hemmelige svar.
      Tip! Brug et svar, der er fuldstændig irrelevant i forhold til sikkerhedsspørgsmålet. Hvis spørgsmålet f.eks. er "Din mors fødeby", kan du bruge Windows98se som det hemmelige svar.

    Sådan tilføjer du oplysninger til nulstilling af adgangskoden:
  2. Opret en stærk adgangskode til din Xbox LIVE-konto

    Hvis du bruger en simpel adgangskode, f.eks. et ord, der findes i ordbogen, eller navnet på din hund, kan det være for nemt at gætte. Opret en stærk adgangskode, der indeholder en kombination af store og små bogstaver, tal og symboler, f.eks. #, $, %, ^, & og *.
    Tip! Tænk på en sætning, som du kan huske fra din yndlingsfilm, din yndlingsbog eller yndlingssang, og tag det første bogstav i hvert ord i sætningen. Tilføj nogle tal, der giver mening i sammenhængen, og tilføj et eller flere symboler. Så har du en stærk adgangskode. Klik på https://www.microsoft.com/security/pc-security/password-checker.aspx for at se, hvor stærk adgangskoden er.
  3. Brug forskellige brugernavne og adgangskoder for forskellige websteder

    Brug forskellige brugernavne og adgangskoder til forskellige websteder ? især til de vigtige websteder, som indeholder finansielle eller personlige oplysninger. Hvis du bruger det samme brugernavn og den samme adgangskode alle steder, og de bliver stjålet, kan du miste adgang til alle dine konti på en gang.
  4. Vær påpasselig, når du bruger dit Windows Live ID på offentlige steder eller på en delt computer

    Hvis du tjekker din Hotmail-konto, logger på xbox.com eller bruger en anden tjeneste, som kræver, at du bruger dine Windows Live ID-legitimationsoplysninger på en offentlig computer, f.eks. en internetcafé, skal du være påpasselig, da disse computere muligvis ikke har samme sikkerhed som din egen computer. Vi anbefaler, at du bruger en engangskode til at logge på en offentlig computer i stedet for din adgangskode, når du logger på med dit Windows Live ID. Få mere at vide om, hvordan du gør det, her.
    Hvis du skal bruge din almindelige Windows Live ID-adgangskode, skal du huske at logge af og lukke alle browsere, når du er færdig.
  5. Undgå at dele personlige oplysninger

    Du bør kun dele dit Windows Live ID med de personer, som du kender og har tillid til. Du skal behandle dine personlige oplysninger online på samme måde som offline ? følg de samme regler, som du ellers gør.
  6. Del aldrig personlige oplysninger om dig eller din konto

    Undlad at fortælle dit fulde navn til fremmede på internettet. Undlad at bruge dit fulde navne i en offentligt tilgængelig profil.
    Hold din fysiske adresse privat. Hvis du fortæller andre, hvilken skole du går på, eller hvilket område du bor i, kan det være nok til, at de kan finde frem til flere oplysninger om dig. Tænk på alle de personlige oplysninger, som du sandsynligvis har videregivet på sociale netværk som Facebook, MySpace eller OneDrive (tidligere SkyDrive), som andre kan bruge til at udgive sig for at være dig. Undlad at vise din fulde fysiske adresse i din profil.
    Undlad at give dit primære Windows Live ID som e-mailadresse til fremmede. Opret en sekundær e-mailkonto på http://www.hotmail.com/ , som du kan bruge til at kommunikere med de personer, du ikke kender, tilmeldingslister osv. Sørg for at bruge en lige så stærk adgangskode på din sekundære konto som på din primære konto.
    Undlad at afsløre oplysninger om dig selv eller dine konti, medmindre det er absolut nødvendigt. Vær mistænksom over for de personer, der beder dig om oplysninger, som de ikke har brug for.
    Undlad at dele din adgangskode eller dine personlige oplysninger med de personer, der konktakter dig, og som præsenterer sig selv som kundesupportmedarbejder eller som en, der arbejder med Windows Phone, Xbox, Zune eller Microsoft. Hvis du ikke er sikker på, at den, der kontakter dig, reelt arbejder med disse ting, skal du kontakte Windows Phone, Xbox eller Zune Support. Microsoft vil aldrig bede dig om din adgangskode via e-mail, via chat eller over telefonen. Angiv kun adgangskoden til dit Windows Live ID på kendte Microsoft-websteder eller over telefonen.
  7. Installer eller opdater sikkerhedssoftwaren på din computer for at være beskyttet mod virus, spyware og malware

    Sørg for at køre antivirussoftware, og at den er opdateret. Hvis du ikke har installeret sikkerhedssoftware, anbefaler vi på det kraftigste, at du gør det straks. Microsoft Security Essentials er gratis antivirussoftware, som du kan hente, og som også beskytter mod spyware og andre typer skadelig software.
  8. Opdater din browser og din pc med de seneste sikkerhedsrettelser

    Du kan sikre, at din webbrowser og computer er opdateret med de seneste sikkerhedsrettelser ved at kontrollere, om du har de seneste opdateringer fra Windows Update .
  9. Sørg for at phishingfiltrene i browseren er aktiveret

    Når du aktiverer disse, kan din webbrowser registrere phishingwebsteder, og du beskyttes mod at hente eller installere malware (skadelig software), og du får besked om potentielt skadelige websteder. Disse er som standard aktiveret, men det er bedst at dobbelttjekke det:
    • Internet Explorer: Vælg ikonet med tandhjulet på værktøjslinjen, vælg Sikkerhed, og vælg derefter Slå SmartScreen-filter til.
    • For alle andre browsere: Se i Hjælp til browseren.

  10. Du skal kun bruge dine Windows Live-legitimationsoplysninger til at logge på Microsoft-websteder, du har tillid til
    Er webstedet et officielt Microsoft-websted? Vær opmærksom på de websteder, der beder dig om dine Windows LIVE-kontooplysninger, især på de websteder, hvor der er nogle tilbud, der er for gode til at kunne passe, f.eks. gratis Microsoft Points. Kontrollér adresselinjen i browseren, inden du angiver oplysninger. Følgende adresser er til almindelige Microsoft-websteder:
    • Xbox.com
    • Kinectshare.com
    • Microsoft.com
    • xbox.mobi
    • Zune.net
    • live.com
    • getgamesmart.com
    • XNA.com
    • lionhead.com
    • forzamotorsport.net
    • Hotmail.com
    • Passport.net

  11. Klik ikke på links i e-mails. Gå direkte til webstedet, og log på

    Hvis der er et link i en mistænkelig e-mail, skal du ikke klikke på det. Du kan som regel se, at en e-mail er mistænkelig, hvis
    • De indeholder advarsler og trusler om lukning af konti.
    • De indeholder tilbud, der er for gode til at kunne passe.
    • De indeholder dårlig grammatik og stavefejl.

    Skriv i stedet adressen i webbrowseren for at se, om du kommer til virksomhedens rigtige websted.

Bemærk! Dette er en artikel til hurtig udgivelse, som er oprettet direkte i Microsofts supportafdeling. Oplysningerne i artiklen præsenteres som de og behandler aktuelle problemer. Fordi artiklen er blevet udgivet hurtigt, kan der forekomme slåfejl, og artiklen kan blive redigeret uden varsel. Se andre forbehold under Vilkår for anvendelse.

Egenskaber

Artikel-id: 2686311 - Seneste redigering: 19. februar 2014 - Redigering: 7.0
Nøgleord: 
kbwp7 KB2686311

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com