Sådan føjes et Shockwave Flash-kontrolelement til et dias i PowerPoint

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 291875 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

I denne trin-for-trin-artikel beskrives, hvordan du tilføjer et Macromedia Shockwave Flash ActiveX-objekt for at afspille en Flash-fil (*.swf) under et diasshow. Flash-filen afspilles automatisk uden brugerinteraktion.

BEMÆRK! Hverken PowerPoint-fremviseren eller Macintosh-versioner af PowerPoint understøtter brugen af ActiveX-objekter. Det er kun Microsoft PowerPoint 97 og nyere, der kan bruge ActiveX-objekter.

PowerPoint 2003, PowerPoint 2002 og PowerPoint 2000

Føj et Shockwave Flash Object ActiveX-objekt til et dias eller en formular

Hvis du vil føje et Shockwave Flash Object-objekt til et dias, skal du følge disse trin:
  1. Start PowerPoint, og find det dias, hvor objektet skal indsættes.
  2. Peg på Værktøjslinjer i menuen Vis, og klik derefter på Objekter, hvis Kontrolelementer ikke allerede vises.
  3. Klik på Flere kontrolelementer i Kontrolelementer, og klik derefter på Shockwave Flash Object.

    BEMÆRK! Shockwave Flash skal være installeret på computeren, for at Shockwave Flash Object vises på listen i Kontrolelementer.
  4. Træk objektet på dit dias.

    Shockwave Flash Object ActiveX-objektet vises nu på dit dias.

Opret forbindelse til Shockwave Flash-animationsfilen

Hvis Shockwave Flash-objektet skal afspille Flash-animationsfilen, skal du følge disse trin:
  1. Højreklik på det indsatte Shockwave Flash-objekt, og klik derefter på Properties.
  2. Klik på egenskaben Movie. Skriv hele webadressen eller drevstien til den *.swf-fil, du vil afspille, i værdifeltet.
  3. Sørg for, at egenskaben Playing er angivet til True.

    BEMÆRK! Rejsepræsentation kan ikke pakke Flash-animationsfilen pga. linket i ActiveX-objektet. Hvis du planlægger at bruge denne animation på en anden computer, skal du bruge én af følgende metoder:

    • Gør animationsfilen tilgængelig på et almindeligt netværksshare elle en webserver. eller

    • Flyt animationsfilen separat, og opdater derefter stien til filen i egenskaberne for kontrolelementet.

PowerPoint 2007

Sørg for, at Flash Player er installeret på computeren. Følg derefter disse trin:
  1. Vis det dias, hvor du vil afspille animationen, i normalvisning i PowerPoint.
  2. Klik på Microsoft Office-knappen, og klik derefter på PowerPoint-indstillinger.
  3. Klik på Populær, og marker derefter afkrydsningsfeltet Vis fanen Udvikler på båndet under De vigtigste indstillinger i PowerPoint, og klik derefter på OK.
  4. Klik på Flere kontrolelementer i gruppen Kontrolelementer under fanen Udvikler.
  5. Klik på Shockwave Flash Object på listen over kontrolelementer, klik på OK, og klik og træk derefter på diasset for at indsætte kontrolelementet.
  6. Tilpas kontrolelementet ved at trække i håndtagene.
  7. Højreklik på Shockwave Flash Object, og klik derefter på Egenskaber.
  8. Klik på egenskaben Movie under fanen Alphabetic.
  9. I den værdikolonne, som er den tomme celle ud for Movie, skal du skrive hele drevstien, herunder filenavnet, f.eks. C\:MinFil.swf eller webadressen til den Flash-fil, du vil afspille.

Referencer

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du henter Shockwave Flash ved at besøge Shockwave-webstedet:
http://www.shockwave.com
Oplysninger om kontakt til tredjepart er inkluderet for at gøre det lettere for dig at finde den ønskede tekniske support. Disse kontaktoplysninger kan ændres uden varsel. Microsoft kan ikke garantere, at kontaktoplysningerne vedrørende tredjepart er nøjagtige.

De tredjepartsprodukter, der omtales i denne artikel, er produceret af firmaer, der er uafhængige af Microsoft. Microsoft giver ingen garanti, hverken underforstået eller på anden måde, hvad angår disse produkters ydeevne eller pålidelighed.

Egenskaber

Artikel-id: 291875 - Seneste redigering: 25. februar 2008 - Redigering: 3.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Office PowerPoint 2007
  • Microsoft Office PowerPoint 2003
  • Microsoft PowerPoint 2002 Standard
  • Microsoft PowerPoint 2000 Standard
Nøgleord: 
kbhowto kbactivexscript kbautomation kb3rdparty kbslideshow KB291875

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com