Artikel-id: 293151 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Denne artikel er tidligere blevet udgivet under DA293151
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

Denne artikel giver en oversigt over guiden Aktivering i Microsoft Office.

Office indeholder guiden Aktivering. Du skal aktivere Office for at kunne bruge alle funktionerne. Hvis du ikke aktiverer produktet, når du har installeret det, kan Office-programmerne kun køres i en tilstand med begrænset funktionalitet.

Office-programmer, der kører i begrænset funktionstilstand, fungerer nærmest som fremvisere. Du kan med andre ord ikke gemme ændringer i dokumenter eller oprette et nyt dokument. Andre funktioner kan også være begrænsede. Eksisterende Office-filer bliver ikke beskadiget, mens produktet kører i begrænset funktionstilstand.

Yderligere Information

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvad er produktaktivering?

    Vi beder dig om at aktivere produktet for at bekræfte, at installationen er foretaget med et ægte Microsoft-produkt. Produktaktivering er en teknologi til bekæmpelse af piratkopiering, der er udviklet til at kontrollere, at brugeren har licens til produktet. Når du aktiverer produktet, sendes der ikke personlige oplysninger til Microsoft.
  • Hvem skal aktivere Office?

    Produktaktivering er nødvendig for alle licenser, der købes i løssalg. Hvis du har købt en ny computer hos en pc-producent, skal du muligvis aktivere Microsoft-programmerne på computeren. Nogle computerproducenter aktiverer dog Microsoft-programmerne fra fabrikken.
  • Hvordan fungerer produktaktivering?

    Ved produktaktiveringen bekræftes det, at produktnøglen ikke er blevet anvendt på flere computere, end det er tilladt ifølge slutbrugerlicensaftalen.

    Du kan aktivere produktet via internettet eller over telefonen. Hvis du bruger telefonen til at aktivere produktet, skal du opgive et installations-id. Til gengæld modtager du et bekræftelses-id. Aktivering ved hjælp af telefonen foregår i samarbejde med en repræsentant fra Microsofts kundeservice, og tager kun få minutter. Hvis du vælger at aktivere produktet via internettet, udføres processen automatisk. De eneste oplysninger, du skal opgive, er dit land eller område.

    Bemærk! Hvis du aktiverer en prøveversion af produktet, kan du kun aktivere produktet via Internettet.
  • Hvordan aktiverer jeg produktet?

    Med undtagelse af Microsoft Office Access 2007, Microsoft Office Excel 2007, Microsoft Office PowerPoint 2007 og Microsoft Office Word 2007 er der tre måder, du kan få adgang til guiden Aktivering af Office på. Metoderne er som følger:
    • Start et Office-program, der ikke er aktiveret.
    • Klik på Aktiver produkt i menuen Hjælp i et Office-program.
    • Kør guiden Aktivering af Office uden for et Office-program.

      Det gør du ved at klikke på Start, pege på Programmer, pege på Microsoft Office-værktøjer, og derefter klikke på Aktiver produkt.

      Bemærk! Denne metode er ikke tilgængelig i Microsoft Office 2003 og 2007 Microsoft Office-system.
    I forbindelse med Access 2007, Excel 2007, PowerPoint 2007 og Word 2007 er der to måder, du kan få adgang til guiden Aktivering af Office på. Metoderne er som følger:
    • Start et Office-program, der ikke er aktiveret.
    • Klik på Aktiver under fanen Ressourcer. Det kan du gøre ved at benytte følgende fremgangsmåde:
      1. Klik på Microsoft Office-knappen, og klik derefter på Programnavn-indstillinger.
      2. Klik på fanen Ressourcer, og klik derefter på Aktiver.
  • Hvad sker der under aktivering?

    Under aktiveringen opretter guiden Aktivering af Office et ikke entydigt hardware-id, der repræsenterer konfigurationen af din computer på aktiveringstidspunktet. Hardware-id'et omfatter ikke personlige oplysninger, oplysninger om software eller data, der findes på computeren, eller oplysninger om computerens fabrikat eller model. Hardware-id'et identificerer kun computeren, og kun med henblik på aktivering.

    Under aktiveringen kan du også opgive dine personlige kontaktoplysninger (navn og adresse), hvis du ønsker at registrere produktet hos Microsoft.

    Guiden Aktivering af Office kan opdage og acceptere ændringer i computerens konfiguration. Mindre hardwareopgraderinger kræver ikke genaktivering. Hvis du foretager gennemgribende ændringer af computeren, kan det dog blive nødvendigt at aktivere produktet igen.
  • Hvordan beskytter produktaktivering kundernes personlige oplysninger?

    Microsoft sætter respekt for og beskyttelse af kundernes personlige oplysninger meget højt. Hvis du ikke registrerer produktet, er der ingen af de oplysninger, der indsamles i forbindelse med produktaktiveringen, der bliver brugt til at identificere dig personligt.
  • Er aktivering det samme som registrering?

    Nej. Aktivering er noget andet end produktregistrering. Hvis du ønsker det, kan du frivilligt registrere produktet ved at oplyse dit navn og dine kontaktoplysninger under produktaktiveringen. Hvis du fremover ønsker at modtage meddelelser om produktopdateringer, service releases og særlige tilbud, skal du registrere produktet.
  • Hvordan kan jeg vide, om produktet er blevet aktiveret?

    Guiden Aktivering kører ikke, hvis du har aktiveret produktet. Hvis produktet er aktiveret, vises følgende meddelelse, når du kører guiden Aktivering:
    Produktet er allerede aktiveret.
  • Holder produktet op med at virke, hvis jeg ikke aktiverer det?

    Nej, men det kører i begrænset funktionstilstand.
  • Hvad er begrænset funktionstilstand?

    Et produkt, der kører i begrænset funktionstilstand, fungerer nærmest som en fremviser. Når programmet kører i begrænset funktionstilstand, er mange menupunkter ikke tilgængelige (nedtonede), hvilket blokerer for adgangen til de tilknyttede funktioner. Nogle af begrænsningerne i tilstanden med begrænset funktionalitet er følgende:
    • Du kan ikke oprette nye dokumenter.
    • Du kan få vist eksisterende dokumenter, men du kan ikke redigere dem.
    • Du kan udskrive dokumenter, men du kan ikke gemme dem.
    Eksisterende Office-filer eller -dokumenter bliver ikke beskadiget, og du kan let få Office ud af denne tilstand ved at følge instruktionerne på skærmen.
  • Hvordan kan jeg opdatere oplysninger, der vedrører produktaktivering?

    Hvis du vil kontrollere, at de oplysninger, du opgiver til Microsoft ved hjælp af guiden Aktivering af Office, er korrekte, kan du gennemse og opdatere oplysningerne når som helst ved at kontakte Microsoft. I nogle Office-produkter kan du bruge guiden Aktivering af Office til at gøre dette via internettet eller over telefonen. Hvis du ikke har mulighed for dette, kan du opdatere eller ændre de oplysninger, du har opgivet, ved at sende en beskrivelse af de ændringer, du vil have foretaget, og dit produkt-id til følgende adresse. Du kan se dit produkt-id i den dialogboks, der vises, når du klikker på kommandoen Om <programnavn> i menuen Hjælp i et af Office-programmerne. Microsoft opdaterer oplysningerne, så alle de rettelser og ændringer, du vil have foretaget, kommer med. Det er vigtigt, at du indsender dit produkt-id, så Microsoft kan identificere din aktiveringspost.
    Microsoft
    Attn: Microsoft Product Activation
    One Microsoft Way
    Redmond, Washington 98052-6399, USA
  • Hvorfor modtager jeg påmindelser om at aktivere produktet?

    Hvis du ikke aktiverer dit Office-produkt, modtager du en påmindelse om at aktivere produktet, hver gang du starter et Office-program.
  • Er der mere end en type produktlicens?

    Ja. Der findes følgende licenstyper:
    • Permanent
    • Slutbrugerabonnement

      Bemærk! Tilgængeligheden af Office XP-abonnementslicens i USA ophørte fra og med august 2001.
    • Prøveversion af produktet
  • Hvad er en permanent licens?

    En permanent licens giver dig ret til at bruge Office-programmerne, så længe du ejer produktet.

    Du kan finde flere oplysninger ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
    828958 Ressourcer, som kan være nyttige, når du skal aktivere en licens til Microsoft Office-programmer
  • Hvad er en slutbrugerabonnementslicens?

    Slutbrugerabonnementslicensen giver dig ret til at bruge Office i en forudfastsat periode. Perioden varer 12 måneder og starter, når du aktiverer din kopi af Office. Ved slutningen af abonnementsperioden kan du forny licensen. Hvis du vælger ikke at forny licensen, kan du kun starte Office-programmerne fem gange til, før den begrænsede funktionstilstand træder i kraft.

    Den pågældende kopi af Office med tilhørende slutbrugerabonnementslicens er knyttet til den computer, kopien er installeret på. Den kan ikke sælges eller flyttes til en anden computer. Licensen kan kun sælges sammen med computeren. Overdragelse af ejendomsretten til licensen kræver opkald til en medarbejder ved kundeservice.

    Du kan finde flere oplysninger ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
    293191 Sådan aktiveres en slutbrugerabonnementslicens i Office XP. Artiklen er evt. på engelsk.
  • Hvad er en prøveversion?

    Prøveversionen er en licens, der giver dig ret til at have et Office-produkt på prøve i en måned.

    Du kan finde flere oplysninger ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
    828958 Ressourcer, som kan være nyttige, når du skal aktivere en licens til Microsoft Office-programmer
  • Hvor mange gange kan jeg springe aktiveringen over?

    Ved produkter med permanent licens kan du springe aktiveringen over 50 gange. Ved slutbrugerabonnementslicenser kan du springe aktiveringen over 20 gange. Ved prøveversioner kan du springe aktiveringen over fem gange. Hvis du ikke aktiverer produktet inden for det tildelte antal programstarter i Office, begynder Office-programmerne at køre i begrænset funktionstilstand.
  • Hvor mange installationer kan der udføres med en enkelt slutbrugerlicensaftale? Kan jeg installere produktet på min bærbare computer og min stationære computer? Hvor mange gange kan jeg geninstallere produktet og være i stand til at aktivere det?

    Svarene på disse og andre spørgsmål om aktiveringspolitik finder du på følgende Microsoft-websted:
    http://www.microsoft.com/piracy/activation_faq.mspx
Du finder flere oplysninger om produktaktivering og ofte stillede spørgsmål om Microsoft-produktaktivering på følgende Microsoft-websteder:
http://www.microsoft.com/piracy/activation_faq.mspx

Referencer

Du finder flere oplysninger om produktaktivering ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
300273 OEM-udgave kan ikke aktiveres mere end én gang i Office XP
Du finder flere oplysninger om problemer, der kan opstå, når Office køres i begrænset funktionstilstand, ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
316032 Fejlmeddelelsen "Denne kommando er ikke tilgængelig, fordi dokumentet er låst for redigering" vises, når du redigerer gamle eller nye dokumenter i Office XP og Office 2003. Artiklen er evt. på engelsk.

Egenskaber

Artikel-id: 293151 - Seneste redigering: 7. maj 2008 - Redigering: 9.6
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Office XP (Setup)
  • Microsoft Office Professional Edition 2003
  • Microsoft Office Standard Edition 2003
  • Microsoft Office Student and Teachers Edition 2003
  • Microsoft Office Small Business Edition 2003
  • Microsoft Office Basic Edition 2003
  • Microsoft Office Access 2003
  • Microsoft Office Excel 2003
  • Microsoft Office FrontPage 2003
  • Microsoft Office Outlook 2003
  • Microsoft Office PowerPoint 2003
  • Microsoft Office Publisher 2003
  • Microsoft Office Word 2003
  • Microsoft Office Basic 2007
  • Microsoft Office Enterprise 2007
  • Microsoft Office Home and Student 2007
  • Microsoft Office Professional 2007
  • Microsoft Office Professional Plus 2007
  • Microsoft Office Standard 2007
  • Microsoft Office Ultimate 2007
  • Microsoft Office Access 2007
  • Microsoft Office Excel 2007
  • Microsoft Office InfoPath 2007
  • Microsoft Office OneNote 2007
  • Microsoft Office Outlook 2007
  • Microsoft Office PowerPoint 2007
  • Microsoft Office Project Professional 2007
  • Microsoft Office Project Standard 2007
  • Microsoft Office Publisher 2007
  • Microsoft Office Visio Professional 2007
  • Microsoft Office Visio Standard 2007
  • Microsoft Office Word 2007
  • Microsoft Office SharePoint Designer 2007
Nøgleord: 
kbactivation kbdta kbhowto KB293151

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com