Tilgængelighed og beskrivelse af Internet Explorer 6

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 293513 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

I denne artikel beskrives tilføjelser og ændringer i Internet Explorer 6, herunder tilgængelighed og onlinesupportressourcer, og der gives yderligere oplysninger om udgivelsen.

BEMÆRK! Denne endelige udgivelse erstatter Internet Explorer Public Preview-udgivelserne (version 6.00.2462.0000 og 6.00.2479.0006). Du bør fjerne Public Preview, inden du installerer den endelige version.

Yderligere Information

Du kan installere Internet Explorer 6 på en computer, der kører Microsoft Windows 98 eller en nyere version eller Microsoft Windows NT 4.0 eller en nyere version. Du kan også installere Internet Explorer 6 som en opgradering til en eksisterende version af Internet Explorer. Oplysninger om, hvordan du henter og installerer Internet Explorer 6, finder du på følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/windows/ie
Bemærk! Hvis du kun vil hente Internet Explorer 6, skal du se følgende artikel i Microsoft Knowledge Base:
174680 Overførsel af Internet Explorer til et andet operativsystem (artiklen er evt. på engelsk)

Supportmuligheder

Oplysninger om mulighederne for support til Internet Explorer 6 finder du på følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/windows/ie/ie6/support/default.mspx
Internet Explorer 6 indeholder følgende funktioner, der ikke fandtes i tidligere versioner af Internet Explorer.

Mediepanel

Et mediepanel er en webside, der er indeholdt i et vindue i selve Internet Explorer-vinduet. Det er placeret i en lodret rude til venstre for ruden med hoveddokumentet. Du kender måske allerede andre mediepaneler, som f.eks. Søg, Foretrukne og Oversigt. I Internet Explorer 6 er der tilføjet et mediepanel, som erstatter radiopanelet i Internet Explorer 5.x, som udelukkende understøtter streaming af lyd. Dette panel er en ny medieafspiller i letvægtsudgave til multitasking, som kan udnytte fordelene ved DShow og HTML Plus Time. Når du bruger panelet, har du mulighed for at gøre følgende:
  • Afspille medier uden at åbne nye vinduer.
  • Få vilkårlig adgang til lokale eller eksterne medier.
  • Nemt vende tilbage til andre medieoplevelser.
  • Nemt få adgang til den nyeste version af programmet Windows Media Player.
Der er føjet en ny knap til standardknapperne på værktøjslinjen i Internet Explorer, som giver adgang til mediepanelet.

Bemærk! Den oprindelige udgave af Internet Explorer Public Preview indeholdt nye paneler (til kontakter, søgning på World Wide Web, nyheder og et personligt panel), foruden muligheden for at tilføje nye HTML-baserede mediepaneler, som kunne være oprettet af Microsoft eller andre producenter. Disse ekstra mediepaneler er blevet fjernet fra den endelige udgave som følge af kundetilbagemeldinger.

Værktøjslinjer er som standard låst

Værktøjslinjerne i Internet Explorer er som standard låst, og du kan derfor ikke flytte dem eller ændre størrelsen på dem. Hvis du vil fjerne låsen fra værktøjslinjerne, så du kan flytte dem eller tilpasse størrelsen på dem, skal du højreklikke på et tomt område på en værktøjslinje og derefter klikke for at fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Lås værktøjslinjerne.

Understøttelse af standarder fra platform til beskyttelse af personlige oplysninger

Der er føjet en ny fane til internetindstillingerne, Beskyttelse af personlige oplysninger. Her kan du angive det beskyttelsesniveau, du ønsker, når du er på nettet, ved at angive, om webværter skal kunne indsamle klientoplysninger via cookies. Internet Explorer 6 installerer platformen til beskyttelse af personlige oplysninger (P3P version 1.0) med en kort specifikation af politik til beskyttelse af personlige oplysninger for at opsamle metadata om et websteds hensigt mht. brug af cookieoplysninger. Når disse metadata er indsamlet, afgør Internet Explorer, om cookies skal accepteres eller afvises på hvert internetwebsted eller hvert klassificeret websted, du besøger (baseret på de indstillinger, du har angivet under fanen Beskyttelse af personlige oplysninger).

Bemærk! Alle cookies accepteres automatisk i lokale intranetzoner og zoner, du har tillid til, og de blokeres i zonen med klassificerede websteder. Yderligere oplysninger om dette problem finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
282846 Indstillinger under fanen Beskyttelse af personlige oplysninger påvirker kun internetzonen (artiklen er evt. på engelsk)
Dine indstillinger af cookies til tidligere versioner af Internet Explorer bevares ikke, når du opgraderer til Internet Explorer 6. Yderligere oplysninger om dette problem finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
296363 Indstillinger af cookies bevares ikke ved opgradering til Internet Explorer 6 (artiklen er evt. på engelsk)
Yderligere oplysninger om, hvordan du angiver indstillinger for beskyttelse af private oplysninger og om deres betydning, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
283185 Sådan håndteres cookies i Internet Explorer 6 (artiklen er evt. på engelsk)
Internet Explorer 6 indeholder et statusikon, der kendes som ikonet Beskyttelse af personlige oplysninger. Dette ikon er placeret til venstre for ikonet Lås på statuslinjen, når du besøger et websted, der ikke overholder dine indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger.

Bemærk! Den oprindelige Internet Explorer 6 Public Preview gav ikke mulighed for at importere brugerdefineret beskyttelse af personlige oplysninger. Denne funktionalitet er implementeret i den endelige version.

Yderligere oplysninger om platformen til beskyttelse af personlige oplysninger finder du ved at besøge følgende Word Wide Web Consortium-websted:
http://www.w3.org/P3P/
Oplysninger om kontakt til tredjepart er taget med for at gøre det lettere for dig at finde den ønskede tekniske support. Disse kontaktoplysninger kan ændres uden varsel. Microsoft kan ikke garantere, at kontaktoplysningerne vedrørende tredjepart er nøjagtige.

Yderligere oplysninger om understøttelse af P3P finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
290333 Beskrivelse af projektet med platformen til beskyttelse af personlige oplysninger (290333P) (artiklen er evt. på engelsk)

Andre internetindstillinger, der er nye i Internet Explorer 6

Følgende indstillinger er tilføjet eller ændret i Internet Explorer 6 Internetindstillinger.

Fanen Generelt

Knappen Slet cookies er føjet til fanen Generelt under Internetindstillinger.

Fanen Sikkerhed

Indstillingen af cookies, der tidligere var under fanen Sikkerhed i Internet Explorer 5.x, er fjernet. Du kan konfigurere disse indstillinger under fanen Beskyttelse af personlige oplysninger i Internet Explorer 6.

Yderligere oplysninger om de øvrige ændringer af sikkerhedsindstillingerne af zoner til webindhold i Internet Explorer 6 finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
300443 Ændringer af sikkerhedsindstillingerne af zoner til webindhold i Internet Explorer 6 (artiklen er evt. på engelsk)
Bemærk! Indstillingen Allow META REFRESH fungerede ikke i den oprindelige udgave af Internet Explorer 6 Public Preview. Problemet er løst i den nyeste version.

Fanen Avanceret

Aktiver udvidelser til tredjepartswebbrowsere (kræver genstart)

Bemærk! Når du vælger denne indstilling, skal du genstarte computeren.

Standard=aktiveret

Med denne indstilling kan du deaktivere tredjeparts værktøjsbånd og browserhjælpeobjekter til fejlfindingsbrug.

Bemærk! Når du vælger denne indstilling, skal du genstarte computeren. Yderligere oplysninger finder du i følgende artikel i Microsoft Knowledge Base:
298931 Sådan deaktiveres tredjeparts browserfunktioner (artiklen er evt. på engelsk)
Tvungen opbyggelse af skærmbillede i baggrunden selv under Terminal Server (kræver genstart)

Bemærk! Når du vælger denne indstilling, skal du genstarte computeren.

Standard=deaktiveret

"Opbyggelse" er den proces, hvor to billeder kombineres, så de udgør et nyt billede. Den mest almindelige opbyggelseshandling er "over", hvor ét billede placeres hen over et andet. Opbyggelsen kan forårsage blinken, når du kører Internet Explorer med Terminal Services. Hvis du aktiverer denne indstilling, kan du fjerne blinkene, men du risikerer at reducere Internet Explorers ydeevne betydeligt ved udførelse med Terminal Services. På følgende Microsoft-websted kan du finde en eksempelside, hvor virkningerne af opbyggelsen indgår:
http://msdn2.microsoft.com/en-us/library/ms532984.aspx
Vis ikke onlinemedieindhold i mediepanelet

Standard=aktiveret

Med denne indstilling kan du angive, om du vil have vist mediepanelets onlineindhold fra følgende Microsoft-websted:
http://windowsmedia.com/mediabar/default.asp
Hvis du klikker for at fjerne markeringen i dette afkrydsningsfelt, viser Internet Explorer offlineindholdet af mediepanelet fra filen Browselc.dll (res://Browselc.dll/Mboffline.htm).

Aktiver tilpasning af billede til skærmstørrelse

Standard=aktiveret

Med denne funktion tilpasses automatisk størrelsen af billeder, som åbnes direkte i browseren og er for store til at blive vist i det aktuelle browservindue. Størrelsen på billedet tilpasses automatisk, så hele billedet passer til det aktuelle browservindues dimensioner. Størrelsen på billeder, der integreres i HTML-sider, tilpasses ikke automatisk.

Aktiver værktøjslinjen Billede

Standard=aktiveret

BEMÆRK! Når du vælger denne indstilling, skal du genstarte computeren.

Som standard viser Internet Explorer 6 automatisk en lille værktøjslinje, når du lader musemarkøren hvile på et billede i en webside. Denne værktøjslinje rummer knapper til at gemme, udskrive eller sende en meddelelse via e-mail med dette billede eller til at åbne mappen Billeder i et andet vindue. Du kan deaktivere denne værktøjslinje ved at klikke for at fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet.

I følgende Microsoft Knowledge Base-artikel kan du finde oplysninger om, hvorfor billedværktøjslinjen måske ikke vises, selvom den aktiveres:
303473 Værktøjslinjen Billede vises ikke over billede i Internet Explorer (artiklen er evt. på engelsk)
Aktiver integreret Windows-godkendelse

Standard=deaktiveret

Bemærk! Når du vælger denne indstilling, skal du genstarte computeren.

Negotiate/Kerberos-godkendelse er som standard deaktiveret på Windows 2000, men kan aktiveres, hvis du klikker for at markere dette afkrydsningsfelt. Kerberos-godkendelse blev som standard aktiveret i tidligere versioner af Internet Explorer 5, 5.01 og 5.5. Yderligere oplysninger om dette problem finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
299838 Kan ikke forhandle Kerberos-godkendelse efter opgradering til Internet Explorer 6 (artiklen er evt. på engelsk)
Aktiver HTML-baserede mediepaneler

Bemærk! Denne indstilling var tilgængelig under fanen Avanceret i den oprindelige udgave af Internet Explorer 6 Public Preview. Indstillingen er fjernet i den nyeste version.

Når du vælger denne indstilling, skal du genstarte computeren.

Standard=aktiveret

Hvis du klikker for at fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet, kan du ikke bruge visse af de nye mediepaneler eller kommandoen Tilføj/Fjern mediepaneler.

Bemærk! Den anden Public Preview-udgivelse af Internet Explorer 6 (version 6.00.2479.0006) indeholdt avancerede indstillinger til aktivering af i-mærker og visning af Office XP-i-mærker.

Fejlrapportering i Internet Explorer

Med dette værktøj kan du rapportere uoprettelige fejl i Internet Explorer (f.eks. generelle beskyttelsesfejl eller ugyldige sidefejl) til Microsoft via internettet. Yderligere oplysninger om denne funktion finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
276550 Tilgængelighed og beskrivelse af fejlrapporteringsværktøjet i Internet Explorer (artiklen er evt. på engelsk)

Andre nye funktioner

Ændringer af klassifikationsfilter

Klassifikationsfiltret er blevet opdateret, så du nu kan oprette et tip, som kan hjælpe dig med at huske din adgangskode. Tomme adgangskodeord er ikke længere tilladt, og brugere, der ikke er administratorer (Windows NT eller Windows 2000), er forhindret i at aktivere klassifikationsfiltret.

NTLM-godkendelse

NTLM-godkendelse via en proxy (proxyvideregivelse) kan lade sig gøre med den nyeste version af Microsoft Proxy Server.

Understøttelse af Passport 1.4

Passport 1.4-understøttelse er implementeret i filen Wininet.dll.

Virusbeskyttelse i Outlook Express 6

Der er tilføjet adskillige nye funktioner i Outlook Express, der er udviklet for at beskytte dig mod virus, som kan overføres via e-mail. Yderligere oplysninger om disse funktioner finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
291387 Outlook Express: Brug af funktioner til virusbeskyttelse i Outlook Express 6 (artiklen er evt. på engelsk)

Generelle installationsoplysninger

Yderligere oplysninger om installationen af Internet Explorer 6, systemkrav og kendte installationsproblemer finder du i filen Readme.txt i Internet Explorer-installationsmappen. Nedenstående oplysninger dækker kun funktionalitet, som er ny eller ændret i forhold til Internet Explorer 5, 5.01 og 5.5.

Installation på Windows 2000 omfatter også Outlook Express 6

Standardinstallation og fuldstændig installation er ikke tilgængelig i Windows 2000. Internet Explorer 6 installerer et minimalt sæt filer på din computer. Dette sæt filer omfatter Internet Explorer 6-webbrowseren, understøttelse af scripting og Outlook Express 6.

Installation understøttes ikke på Windows 95

Internet Explorer 6 understøtter ikke installation på computere, der kører Microsoft Windows 95. Du skal køre Windows 98 eller Windows NT 4.0 Service Pack 6a (SP6a) eller nyere for at installere Internet Explorer 6.

Installation på Windows NT 4.0 kræver SP6a

Du får evt. vist følgende fejlmeddelelse, når du prøver at installere Internet Explorer 6 på en Windows NT 4.0-baseret computer:
NT4 Service Pack 6a eller nyere skal installeres, før installationen fra Windows Update: Internet Explorer og Internetværktøjer kan fortsætte.
Internet Explorer 6 kræver Service Pack 6a eller nyere på Windows NT 4.0. Yderligere oplysninger om, hvordan du anskaffer den nyeste Service Pack til Windows NT 4.0, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
152734 Sådan får du den nyeste service pack til Windows NT 4.0 (artiklen er evt. på engelsk)

Understøttelse af stærk kryptering

Hvis du kører Internet Explorer 5.01 eller tidligere på en computer med Windows 98, Windows 98 ? 2. udgave eller Windows NT 4.0, opgraderes computeren til 128-bit kryptering, når du installerer Internet Explorer 6. Hvis computeren kører Windows 2000, ændres det aktuelle krypteringsniveau på computeren ikke, når du installerer Internet Explorer 6. Du kan opgradere Windows 2000 ved at anvende High Encryption Pack, som findes på det originale installationsmedie samt på webstedet Microsoft Windows Update. Hvis computeren kører Windows Me, bruges der allerede 128-bit kryptering på computeren.

Ikke-inkluderede komponenter

I modsætning til tidligere versioner af Internet Explorer indeholder version 6 ikke webmapper, FTP-mapper, MSN Messenger, Microsoft VM (Virtual Machine) til Java eller NetMeeting 3.x. Eksisterende versioner af disse programmer og funktioner bevares ved opgradering eller kan installeres af operativsystemet.

Egenskaber

Artikel-id: 293513 - Seneste redigering: 25. juli 2007 - Redigering: 5.6
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Internet Explorer 6.0 på følgende platforme
    • Microsoft Windows XP Home Edition
    • Microsoft Windows XP Professional
    • Microsoft Windows XP Media Center Edition
    • Microsoft Windows XP Tablet PC Edition
    • Microsoft Windows XP Professional x64 Edition
    • Microsoft Windows 2000 Advanced Server
    • Microsoft Windows 2000 Datacenter Server
    • Microsoft Windows 2000 Professional Edition
    • Microsoft Windows 2000 Server
    • Microsoft Windows NT Server 4.0 Standard Edition
    • Microsoft Windows NT Server 4.0, Terminal Server Edition
    • Microsoft Windows NT Workstation 4.0 Developer Edition
    • Microsoft Windows Millennium Edition
    • Microsoft Windows 98 - 2. udgave
    • Microsoft Windows 98 Standard Edition
Nøgleord: 
kbinfo KB293513

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com