PRB: Den konfigurerede identitet er forkert for en IWAM-konto

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 297989 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Symptomer

Når du flytter til en eksisterende ASP-side (Active Server Pages), returneres fejlmeddelelsen Der opstod en intern HTTP 500-serverfejl eller Serverprogramfejl muligvis. Hvis du gennemser systemets hændelseslog på serveren, når du har modtaget fejlmeddelelsen, indeholder den to poster:
Kilde: W3SVC
Fejl: Den konfigurerede identitet er forkert
og
Kilde: DCOM
Fejl: Der kan ikke logges på IWAM_Computernavn
Hvis du kun aktiverer basisgodkendelse for programmet og angiver Programbeskyttelse til Lav, fungerer programmet igen som forventet. Hvis du desuden opretter et nyt ASP-program, når du har modtaget fejlmeddelelsen, kan du gå til programmet uden at modtage fejlmeddelelser.

Relaterede fejlmeddelelser

Du kan også få følgende fejlmeddelelser:

I browseren:
Der opstod en intern HTTP 500-serverfejl
eller
Serverprogramfejl
Serveren stødte på en fejl ved indlæsning af et program under behandlingen af anmodningen. Se hændelsesloggen for at få flere oplysninger. Kontakt serveradministratoren for at få hjælp.
I systemhændelsesloggen:
Kilde: DCOM
Fejl: Fejlen Logonfejl: Ukendt brugernavn eller forkert adgangskode opstod på DCOM, og DCOM kunne ikke logge på .\IWAM_SERVERNAME for at køre serveren.
og
Kilde: W3SVC
Fejl: Serveren kunne ikke indlæse programmet '/LM/W3SVC/1/Root/op. Fejlen var: Serverprocessen kunne ikke startes, fordi den konfigurerede identitet er forkert. Kontroller brugernavn og adgangskode.
eller
Kilde: W3SVC-fejl: Serveren kunne ikke indlæse programmet /LM/W3SVC/4/Root. Fejlen var c000003b.
og
Kilde: W3SVC-fejl: COM-programmet {3D14228D-FBE1-11d0-995D-00C04FD919C1} på /LM/W3SVC/4/Root kunne ikke aktiveres eksternt.
Bemærk! Fejlmeddelelsen vises i Microsoft IIS 6.0 (Internet Information Services 6.0), hvis afkrydsningsfeltet Run WWW service in IIS 5.0 isolation mode er markeret. Se afsnittet Flere oplysninger i denne artikel for at få oplysninger om, hvordan du markerer afkrydsningsfeltet Run WWW service in IIS 5.0 isolation mode.

Årsag

Brugernavne og adgangskoder til kontiene IUSR_Computernavn og IWAM_Computernavn gemmes tre steder:

  • IIS-metabasen (Internet Information Server)
  • Brugerstyring til domæner (Windows NT) eller Lokale brugere og grupper (Windows 2000)
  • Microsoft Transaction Server (Windows NT) eller Komponenttjenester (Windows 2000)
Hvis brugernavne og/eller adgangskoder ikke er synkroniseret mellem disse tre placeringer, modtager du ovenstående fejlmeddelelser.

Løsning

Hvis du vil løse dette problem, skal du sørge for, at adgangskoderne til IUSR- og IWAM-kontiene er synkroniseret på alle tre ovenstående placeringer. Det kan du gøre på to måder: ved at angive adgangskoden til IWAM- og IUSR-kontiene i Brugerstyring (Windows NT) eller Brugere og grupper (Windows 2000) og ændre adgangskoderne i IIS-metabasen til den samme adgangskode eller omvendt. Benyt en af følgende fremgangsmåder for at synkronisere adgangskoderne:

Bemærk! Se afsnittet Flere oplysninger for at få oplysninger om, hvordan du bruger funktionen til administrationsscript (Adsutil.vbs), og hvordan du ændrer adgangskoden i MTS (Microsoft Transaction Server) eller Komponenttjenester.

Metode 1: Rediger adgangskoderne i Brugerstyring eller Brugere og grupper, så de svarer til adgangskoderne i IIS-metabasen

  1. Find den mappe, der indeholder filen Adsutil.vbs, i kommandovinduet. Brug værktøjet Adsutil.vbs til at hente adgangskoderne til IWAM- og IUSR-kontiene fra IIS-metabasen.
  2. Benyt følgende fremgangsmåde for at ændre IUSR- og/eller IWAM-adgangskoderne i Windows NT:

    1. Peg på Programmer i menuen Start, peg på Administration, og klik derefter på Brugerstyring til domæner. Du kan ændre kontooplysninger for alle Windows NT-brugerkonti og -grupper i Brugerstyring for domæner.
    2. Dobbeltklik på brugerne IUSR_Computernavn og/eller IWAM_Computernavn, og ret adgangskoderne, så de svarer til den adgangskode i IIS-metabasen, som du hentede i trin 1.
    Benyt følgende fremgangsmåde for at ændre IUSR- og/eller IWAM-adgangskoderne i Windows 2000:
    1. Peg på Programmer i menuen Start, peg på Administration, og klik derefter på Computeradministration.
    2. Klik for at udvide noderne Lokale brugere og grupper og Brugere under Systemværktøjer. Du kan ændre kontooplysninger for alle Windows 2000-brugerkonti og -grupper under noden Brugere.
    3. Højreklik på kontiene IUSR_Computernavn og/eller IWAM_Computernavn, og klik derefter på Angiv adgangskode.
    4. Rediger adgangskoderne, så de svarer til den adgangskode fra IIS-metabasen, som du hentede i trin 1.
  3. Gå til den ASP-side, der har returneret fejlmeddelelsen, for at kontrollere, at problemet er løst.

Metode 2: Rediger IIS-metabasen, så den svarer til IUSR- og/eller IWAM-adgangskoderne

  1. Benyt følgende fremgangsmåde for at ændre IUSR- og/eller IWAM-adgangskoderne i Windows NT:

    1. Peg på Programmer i menuen Start, peg på Administration, og klik derefter på Brugerstyring til domæner. Du kan ændre kontooplysninger for alle Windows NT-brugerkonti og -grupper i Brugerstyring for domæner.
    2. Dobbeltklik på kontiene IUSR_Computernavn og/eller IWAM_Computernavn, og skriv de nye adgangskoder.
    Benyt følgende fremgangsmåde for at ændre IUSR- og/eller IWAM-adgangskoderne i Windows 2000:
    1. Peg på Programmer i menuen Start, peg på Administration, og klik derefter på Computeradministration.
    2. Klik for at udvide noderne Lokale brugere og grupper og Brugere under Systemværktøjer. Du kan ændre kontooplysninger for alle Windows 2000-brugerkonti og -grupper under noden Brugere.
    3. Højreklik på kontiene IUSR_Computernavn og/eller IWAM_Computernavn, og klik derefter på Angiv adgangskode. Skriv de nye adgangskoder.
  2. Find den mappe, der indeholder filen Adsutil.vbs, i kommandovinduet. Brug funktionen Adsutil.vbs til at hente adgangskoderne til IWAM- og IUSR-kontiene i IIS-metabasen.
  3. Gå til den ASP-side, der har returneret fejlmeddelelsen, for at kontrollere, at problemet er løst.
Bemærk! Selvom adgangskoderne i Microsoft Transaction Server (Windows NT) og Komponenttjenester (Windows 2000) som regel svarer til IIS-metabasen, skal du opdatere IWAM-adgangskoden i Microsoft Transaction Server (MTS) eller Komponenttjenester, hvis problemet stadig opstår. Du kan finde flere oplysninger under Sådan ændres adgangskoden i MTS eller Komponenttjenester i afsnittet Flere oplysninger.

Status

Denne funktionsmåde er tilsigtet.

Yderligere Information

Sådan bruges Adsutil.vbs

IIS leveres sammen med scriptfilen Adsutil.vbs, som kan bruges til at hente eller angive adgangskoderne til IUSR- og IWAM-kontiene til eller fra IIS-metabasen. I Windows NT 4.0 findes Adsutil.vbs normalt i mappen <Drev>\WINNT\System32\Inetsrv\Adminsamples. I Windows 2000 findes Adsutil.vbs i mappen <Drev>\Inetpub\Adminscripts.

I nedenstående tabel vises syntaksen for forskellige funktioner for værktøjet Adsutil.vbs:

Skjul tabellenUdvid tabellen
FunktionSyntaks
Hente adgangskoden til IUSR-kontoencscript.exe adsutil.vbs get w3svc/anonymoususerpass
Hente adgangskoden til IWAM-kontoencscript.exe adsutil.vbs get w3svc/wamuserpass
Angive adgangskoden til IUSR-kontoencscript.exe adsutil.vbs set w3svc/anonymoususerpass "adgangskode"
Ændre IUSR-kontoen cscript.exe adsutil.vbs set w3svc/anonymoususername "brugernavn"
Angive adgangskoden til IWAM-kontoencscript.exe adsutil.vbs set w3svc/wamuserpass "adgangskode"
Ændre IWAM-kontoen cscript.exe adsutil.vbs set w3svc/WAMusername "brugernavn"

Bemærk! Når du forsøger at hente adgangskoden i Windows NT 4.0, vises adgangskoden som klartekst, men i Windows 2000 vises adgangskoden som stjerner. Hvis du vil have vist adgangskoden i klartekst i Windows 2000, skal du redigere Adsutil.vbs, så værktøjet viser den egentlige adgangskode. Det kan du gøre ved at benytte følgende fremgangsmåde:
  1. Åbn Adsutil.vbs i Notesblok.
  2. Klik på Søg i menuen Rediger, skriv IsSecureProperty = True, og klik derefter på Find næste.
  3. Ret "IsSecureProperty = True" til "IsSecureProperty = False".
  4. Gem ændringerne i Adsutil.vbs, og luk Notesblok.

Sådan ændres adgangskoden i MTS eller Komponenttjenester

Windows 2000

IIS 5.0 leveres med filen Synciwam.vbs, som bruges til at opdatere startidentiteten for alle IIS COM+-programpakker, der udføres eksternt. Scriptet Synciwam.vbs findes i mappen <Drev>\Inetpub\AdminScripts. Du kan køre Synciwam.vbs vha. CScript eller WScript.

Skriv følgende kommando ud for en kommandoprompt for at bruge Synciwam.vbs:
cscript.exe synciwam.vbs -v
Du skal muligvis genstarte IIS, før alle ændringerne kan træde i kraft. Du genstarter IIS ved at klikke på Kør i menuen Start, skrive iisreset og derefter klikke på OK.

Bemærk! Når du bruger Synciwam.vbs, nulstilles alle eksterne programmer (Mellem og Høj isolation) til IWAM_Computernavn.

Windows NT 4.0

IIS 4.0 understøtter ikke værktøjer som scriptet Synciwam.vbs. Du skal bruge MTS Explorer til at ændre IWAM-adgangskoden manuelt for hvert program, der kører i separate hukommelsesprocesser. Det kan du gøre ved at benytte følgende fremgangsmåde:
  1. Peg på Programmer i menuen Start i Windows, peg på Windows NT Option Pack 4, klik på Microsoft Transaction Server, og klik derefter på Transaction Server Explorer.
  2. Klik for at udvide noderne Microsoft Transaction Server, Computers, My Computer og Packages Installed i Transaction Server Explorer.
  3. Højreklik på en af de installerede pakker, og klik derefter på Properties:
  4. Hvis pakken kører under brugeridentiteten IWAM_Computernavn, skal du skrive den adgangskode, der svarer til IIS-metabasen, under fanen Identity og derefter klikke på OK.
  5. Gentag trin 3 og 4 for hver af de installerede pakker:
  6. Genstart IIS, så ændringerne kan træde i kraft. Det kan du gøre ved at benytte følgende fremgangsmåde:
    1. Klik på Kør i menuen Start i Windows, skriv cmd, og klik derefter på OK.
    2. Skriv følgende kommandoer ud for kommandoprompten:
      • net stop iisadmin /y
      • net start w3svc
      • net start msftpsvc Brug denne kommando, hvis du kører FTP Server.
      • net start smtpsvc Brug denne kommando, hvis du kører SMTP Server.
      • net start cisvc Brug denne kommando, hvis du kører Index Server.

Kør IIS 6.0 WWW-tjenesten i IIS 5.0-isolationstilstand

  1. Klik på Start, og klik derefter på Kør.
  2. Skriv inetmgr i dialogboksen Kør, og klik derefter på OK.
  3. Højreklik på mappen Web Sites i administrationsvinduet i Internet Information Services, og klik derefter på Properties.
  4. Marker Run WWW service in IIS 5.0 isolation mode under fanen Service i dialogboksen Web Sites Properties.
  5. Klik på OK for at lukke dialogboksen Web Sites Properties.
  6. Luk Internet Information Services-administrationsvinduet.

Referencer

Du kan finde flere oplysninger ved at klikke på nedenstående artikelnumre for at få vist artiklerne i Microsoft Knowledge Base:
255770 PRB: Logonfejl: Ukendt brugernavn eller forkert adgangskode, når du kører eksterne websteder. Artiklen er evt. på engelsk.
240225 Beskrivelse af funktionerne Adsutil og MetaEdit til redigering af metabasen. Artiklen er evt. på engelsk.
240941 Introduktion til IIS-metabasen. Artiklen er evt. på engelsk.

Egenskaber

Artikel-id: 297989 - Seneste redigering: 3. december 2007 - Redigering: 5.3
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Internet Information Server 4.0
  • Microsoft Internet Information Services 5.0
  • Microsoft Internet Information Services 6.0
Nøgleord: 
kbprb kbsecurity kbserver kbsysadmin kbwebserver KB297989

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com