Sådan bruges Sysprep sammen med WPA (Windows Product Activation) eller volumenlicensmedier til installation af Windows XP

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 299840 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

I denne artikel beskrives det, hvordan installationsforberedelsesværktøjet Sysprep bruges sammen med Windows-produktaktivering (WPA) eller volumenlicensmedier.

Yderligere Information

Sysprep og Volumenlicensering

Hvis du planlægger en større installation af Windows XP, skal du anskaffe volumenlicensmedier og bruge Volumenlicensering (VL). Der kræves ikke aktivering, når du bruger volumenlicensmedier (VL-versioner af Windows XP) sammen med VL-produktnøgler.

Kunder med Microsoft Volumenlicensering kan angive deres entydige VL-produktnøgler i den automatiserede svarfil. Med Sysprep angiver du denne nøgle i filen Sysprep.inf i afsnittet "UserData" ved hjælp af posten "ProductKey=", f.eks.:
[UserData]
ProductKey= "XXXXX-XXXXX-XXXXX-XXXXX-XXXXX"
					
Dette gør det muligt at fuldføre installationen af Windows XP.

Bemærk! Hvis du bruger volumenlicensproduktnøgler sammen med volumenlicensmedier, skal du kun angive VL-produktnøglen i afsnittet "UserData" ved hjælp af parameteren ProductKey som vist ovenfor. Hvis du bruger Sysprep, skal du redigere den automatiserede svarfil (Sysprep.inf).

Du kan finde flere oplysninger om brug af Sysprep og svarfil ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
216937 Brug af Windows 2000 Systemforberedelsesværktøj og svarfil. Artiklen er evt. på engelsk.

Produktaktivering i forbindelse med detailmedier

Windows-produktaktivering fungerer sammen med drevafbildningsprodukter, som er tilgængelige fra tredjepartsproducenter. Du kan bruge værktøjet Sysprep, der følger med Windows XP, til at nulstille aktivering op til 3 gange.

Bemærk! Værktøjet Sysprep.exe findes på cd-rom'en til distribution af Windows XP i mappen Support\Tools i filen Deploy.cab.

Når Windows XP er afbildet og derefter installeret, starter Windows-produktaktivering aktiveringstimeren, som nulstiller installations-id'et (og giver den fulde aktiveringsfrist), første gang Windows XP startes, efter at installationen er fuldført på destinationscomputeren. Til forskel fra Volumenlicensering kræves der entydige produktnøgler til hver af destinationscomputerne. Det er dog ikke nødvendigt at foretage et manuelt telefonopkald, hvis destinationscomputerne har forbindelse til internettet, og produktnøglerne er gyldige. Når dette er tilfældet, aktiveres computeren automatisk online.

Du kan få flere oplysninger om, hvordan du bruger parameteren AutoActivate ved en automatiseret installation ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
291997 Sådan aktiveres Windows XP ved hjælp af filen Unattend.txt. Artiklen er evt. på engelsk.
Bemærk! Hvis du har en proxy, skal du bruge posten ActivateProxy sammen med posten AutoActivate.
Bemærk! Fjerde gang du kører Sysprep.exe på det samme medie, modtager du følgende meddelelse:
Aktiveringsfristen er udløbet og vil ikke blive nulstillet.

Egenskaber

Artikel-id: 299840 - Seneste redigering: 8. februar 2008 - Redigering: 5.9
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows Server 2003, Datacenter Edition (32-bit x86)
  • Microsoft Windows Server 2003, Standard Edition (32-bit x86)
  • Microsoft Windows XP Professional
  • Microsoft Windows Advanced Server, Limited Edition
  • Microsoft Windows Small Business Server 2003 Premium Edition
  • Microsoft Windows Small Business Server 2003 Standard Edition
Nøgleord: 
kbinfo kbsetup KB299840

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com