Værktøjet Systemgendannelses håndtering af pladsanvendelse på harddisken

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 300044 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Denne artikel er tidligere blevet udgivet under DA300044
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

I denne artikel forklares, hvordan værktøjet Systemgendannelse håndterer pladsanvendelsen på harddisken med særligt henblik på problemer med lav diskplads.

Yderligere Information

Systemgendannelse er som standard aktiveret på alle harddiskpartitioner, når installationen af Windows XP Home Edition og Windows XP Professional er fuldført. Når operativsystemet er installeret, afbrydes Systemgendannelse dog automatisk, når der er mindre end 200 MB ledig harddiskplads på systemdrevet. Tjenesten genoptager automatisk sine overvågningsaktiviteter, næste gang systemet er ledigt, hvis der er 200 MB ledig plads på harddisken. Når Windows XP er installeret, bør værktøjet fungere på samme måde, uanset hvilken partition der er lav diskplads på.

Hvis anvendelsen af diskpladsen påvirker størrelsen af datalageret, f.eks. med ikke-overvågede filer, overgiver Systemgendannelse desuden altid datalagerplads til systemet. Dette skyldes, at datalagerets størrelse ikke er et reserveret område og altid beregnes som effektiv størrelse. Hvis størrelsen på datalageret f.eks. er konfigureret til 500 MB, hvoraf 200 MB allerede er i brug, og der for øjeblikket kun er 150 MB ledig plads på harddisken, er den effektive størrelse 350 MB (200 + 150), ikke 500 MB. Størrelsen på datalageret er med andre ord altid begrænset af den ledige harddiskplads. Du skal lægge specielt mærke til følgende:
  • Når der er mindre end 80 MB ledig plads på en given harddisk, rydder Systemgendannelse datalageret ned til 75 procent af størrelsen eller, hvis datalageret allerede er under 75 procent, mindst et gendannelsespunkt. Systemgendannelse forhindrer ikke, at der oprettes gendannelsespunkter. Der oprettes stadig kontrolpunkter for ledighed, når det kræves, og disse ryddes efter FIFO-princippet (først ind-først ud), når der bliver pladsmangel.
  • Når der er mindre end 50 MB ledig plads på en harddisk, rydder Systemgendannelse datalageret fuldstændigt og afbryder Systemgendannelse på alle drev (consistent freeze), indtil den minimale diskplads (200 MB) genoprettes. Derefter genstarter Systemgendannelse overvågningen.

    BEMÆRK: Der kræves kun 200 MB på systemdrevet.
Hvis en disk afbrydes, afbrydes Systemgendannelse på alle diske. Hvis du kontrollerer brugergrænsefladen Egenskaber for Systemgendannelse, viser den, at alle drev er afbrudt. Årsagen til denne funktionsmåde er, at hvis Systemgendannelse udfører en uafhængig afbrydelse (freeze), og du derefter foretager en gendannelse, ville du gendanne nogle drev, men ikke andre, medmindre slutbrugeren udtrykkeligt har deaktiveret disse drev. I dette tilfælde ville systemet blive meget ustabilt, specielt hvis du har installeret programmer på et andet drev end systemdrevet. Hvis du prøver at starte Systemgendannelse, mens programmet er afbrudt, modtager du følgende advarsel:
Systemgendannelse er afbrudt på drev drevbogstav, fordi der ikke er tilstrækkelig ledig diskplads. Hvis du vil genstarte Systemgendannelse, skal du frigøre mindst 200 MB diskplads. Vil du starte Diskoprydning for at frigøre mere diskplads nu?
Når computeren begynder at løbe tør for diskplads, modtager du en advarsel i form af en boble i Systembakke (Systray), der advarer dig om, at din computer har meget lidt, eller ingen, diskplads. Advarslerne kommer, efterhånden som tærskelværdierne nås ved henholdsvis 200 MB, 80 MB og 50 MB. Hvis du klikker på boblen, startes værktøjet Diskoprydning (DCU) automatisk for at forsøge at frigøre mere diskplads. Hvis der ikke er frigjort tilstrækkelig plads, vises en af de fejlmeddelelser, der vises i de følgende afsnit af denne artikel. Du har derefter mulighed for at starte værktøjet Tilføj/fjern programmer for at fjerne nogle programmer og derved frigøre mere plads på harddisken.

Der vises advarsler om lav diskplads fra Diskoprydning, når dine diske løber tør for plads og beskyttelsen fra Systemgendannelse er i fare. Hvis du vælger at ignorere meddelelserne ved 200 MB-tærsklen og diskpladsen når et meget lavt niveau, modtager du fortsat meddelelser og advarsler, når der er ca. 80 MB og 50 MB plads tilbage.

På andre drev end systemdrevet modtager du den første advarsel, men ikke de efterfølgende, når DCU er startet.

Meddelelser i bobler

Du modtager forskellige meddelelser angående lav diskplads. De omfatter følgende.
Ved 200 MB ledig diskplads:
Der er ikke tilstrækkelig diskplads

Der er snart ikke mere diskplads på lokal disk (drevbogstav). Klik her for at slette gamle og ubenyttede filer og derved få mere plads på drevet...
Ved 80 og 50 MB ledig diskplads:
Der er ikke tilstrækkelig diskplads

Der er meget snart ikke mere diskplads på lokal disk (drevbogstav). Klik her for at slette gamle og ubenyttede filer og derved få mere plads på drevet...

Advarsler

Du modtager forskellige advarsler angående lav diskplads. De omfatter følgende.

Ved 200 MB ledig diskplads:
Windows-drevet har kun (mængde) MB ledig plads.
Det anbefales at have mindst 200 MB ledig plads på Windows-drevet for at sikre systemets driftssikkerhed. Du kan frigøre yderligere diskplads ved at fjerne programmer, du ikke bruger.

Vil du gøre det nu?
Ved 80 MB ledig diskplads:
Windows-drevet har kun (mængde) MB ledig plads. Dette er ikke nok ledig diskplads til normal drift af systemet. Hvis du ikke frigør mindst 200 MB på dette drev, vil Systemgendannelse muligvis ikke vil være i stand til at spore eller fortryde skadelige ændringer på computeren. Du kan frigøre yderligere diskplads ved at fjerne programmer, du ikke bruger. Vil du gøre det nu?
Bemærk! Hvis systemet når under 80 MB ledig diskplads, og du forsøger at starte Systemgendannelse, modtager du følgende meddelelse:
Systemgendannelse

Der er ikke tilstrækkelig ledig plads på systemdrevet (drevbogstav:\) til at foretage en gendannelse. Frigør mindst 80 MB diskplads på dette drev.
Vil du starte Diskoprydning for at frigøre mere diskplads nu?
Ved 50 MB ledig diskplads:
Windows-drevet har kun (mængde) MB ledig plads. Dette er ikke nok ledig diskplads til normal drift af systemet. Systemgendannelse har afbrudt sporingen af ændringer, der udføres på computeren, fordi der ikke er nok ledig plads. Dette betyder, at Systemgendannelse ikke vil være i stand til at fortryde skadelige ændringer på computeren, hvis de forekommer. Hvis du vil aktivere Systemgendannelse igen, skal du frigøre mindst 200 MB diskplads. Du kan frigøre yderligere diskplads ved at fjerne programmer, du ikke bruger.
Vil du gøre det nu?
Bemærk! Hvis du ignorerer advarslen, modtager du følgende fejlmeddelelse, næste gang du prøver at starte Systemgendannelse:
Systemgendannelse er afbrudt, fordi der ikke er tilstrækkelig diskplads på systemdrevet (drevbogstav). Hvis du vil genstarte Systemgendannelse, skal du sikre dig, at der er mindst 200 MB ledig diskplads på drevet.
Vil du starte Diskoprydning for at frigøre mere diskplads nu?
Yderligere oplysninger om hjælpeprogrammet Systemgendannelse finder du ved at klikke på nedenstående artikelnumre for at få vist artiklerne i Microsoft Knowledge Base:
299904 Hjælpeprogrammet Systemgendannelse bliver måske afbrudt på et systemdrev, selvom der er tilstrækkelig diskplads. (artiklen er evt. på engelsk)
295659 Registreringsnøglerne og værdien for hjælpeprogrammet Systemgendannelse. (artiklen er evt. på engelsk)

Egenskaber

Artikel-id: 300044 - Seneste redigering: 21. februar 2006 - Redigering: 2.1
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Home Edition
  • Microsoft Windows XP Professional
Nøgleord: 
kbinfo KB300044

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com