OEM-udgave kan ikke aktiveres mere end én gang i Office XP

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 300273 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

Symptomer

Når du forsøger at aktivere Office XP-licensen, vises følgende meddelelse muligvis:
Ifølge vores optegnelser er denne kopi af Microsoft Office XP udgave allerede aktiveret på en anden computer. Kontakt kundesupport ved at klikke på OK og følge instruktionerne, hvis du mener, at du har fået denne meddelelse ved en fejl.
, hvor udgave er den bestemte version af Office XP, der er installeret (f.eks. Small Business).

Når du klikker på OK, får du vist dialogboksen med guiden Aktivering af Office med indstillingerne for aktivering af Office via internettet eller telefonen.

Årsag

Denne meddelelse vises, hvis du har installeret en OEM-kopi (Original Equipment Manufacturer) af Office XP, og du allerede har installeret og aktiveret den samme OEM-kopi på en anden computer. OEM-kopier af Office XP kan kun aktiveres på en enkelt computer. Alle forsøg på at aktivere Office-licensen på en anden computer resulterer i den meddelelse, der er beskrevet i afsnittet "Symptomer" i denne artikel.

Løsning

Hvis du mener, at du får vist denne meddelelse ved en fejl, skal du følge disse trin:
  1. Klik på OK, når meddelelsen vises.
  2. Marker indstillingen Aktiver ved hjælp af telefonen i dialogboksen med guiden Aktivering af Office, og klik derefter på Næste.
  3. Klik på Næste i dialogboksen Microsoft Office - Beskyttelse af personlige oplysninger.
  4. Vælg land eller område på listen, der omtales i trin 1, i dialogboksen Aktiver programmet pr. telefon.
  5. Ring til det telefonnummer, der vises i forbindelse med trin 2. En medarbejder fra kundesupport vil hjælpe dig med at aktivere din kopi af Office XP.
Hvis du allerede har installeret og aktiveret din OEM-kopi af Office XP på en anden computer, kan du ikke aktivere den på endnu en computer.

Yderligere Information

Slutbrugerlicensaftalen (Oemeula.txt) for OEM-versioner af Office XP indeholder følgende tekst:
Generel licenstildeling om installation og brug. Med undtagelse af hvad der i øvrigt udtrykkeligt måtte være angivet i nærværende Slutbrugerlicensaftale, har De kun ret til at installere og bruge én kopi af SOFTWAREPRODUKTET på COMPUTEREN. SOFTWAREPRODUKTET må ikke installeres, åbnes, vises, køres, deles eller bruges samtidig på eller fra forskellige computere, herunder en arbejdsstation, terminal eller anden digital eller analog elektronisk enhed ("Enhed"), bortset fra hvad der er angivet nedenfor for SharePoint Team Services.
Yderligere oplysninger om produktaktivering finder du på følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/piracy/activation.mspx

Referencer

Filen Oemeula.txt findes desuden i filen Office1.cab i roden af en cd med Office XP. Du kan hente Oemeula.txt fra kabinetfilen Office1.cab for at åbne den i en teksteditor.

Egenskaber

Artikel-id: 300273 - Seneste redigering: 16. juli 2007 - Redigering: 2.1
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Office XP (Setup)
Nøgleord: 
kbmsccsearch kbpubtypekc kbprb KB300273

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com