Sådan aktiveres 48-bit LBA-understøttelse (Logical Block Addressing) af ATAPI-diskdrev i Windows XP

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 303013 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

INTRODUKTION

I artiklen beskrives, hvordan harddiskens kapacitet kan øges ud over den nuværende grænse på 137 GB ved hjælp af 48-bit LBA-understøttelse (Logical Block Addressing) af ATAPI-diskdrev (ATA Packet Interface) i Microsoft Windows XP SP1.

Bemærk! 48-bit LBA-understøttelse understøttes ikke i Windows XP, medmindre du kører Windows XP SP1. Hvis du vil bruge 48-bit LBA-understøttelse, skal du installere Windows XP SP1 eller en nyere version. Windows XP Media Center Edition og Windows XP Tablet PC Edition indeholder allerede SP1.

Du kan få flere oplysninger om den nyeste service pack til Windows XP ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
322389 Sådan anskaffes den nyeste Service Pack til Windows XP

Yderligere Information

Windows XP SP1 omfatter 48-bit LBA-understøttelse af ATAPI-diskdrev. Med denne understøttelse kan du bruge harddiske, som er større end den nuværende grænse på 137 GB. Understøttelsen er aktiveret som standard i SP1. Du kan undersøge, om du kører SP1, ved at højreklikke på Denne computer og derefter klikke på Egenskaber. Service Pack 1 vil i givet fald være angivet under fanen Generelt under "System."

Du kan undersøge, om du har den nyeste ATAPI-driver, ved at kigge i mappen %systemroot%\system32\drivers. Versionsnummeret på Atapi.sys-filen skal være 5.1.2600.1135 eller nyere. Eller 5.1.2600.1152, hvis du kører Windows XP 64-Bit Edition. Det kan du gøre ved at benytte følgende fremgangsmåde:
  1. Klik på Start, klik på Søg, og klik derefter på Alle filer og mapper.
  2. Skriv Atapi.sys, og klik derefter på Søg.
  3. Hvis du ikke kan finde Atapi.sys-filen i mappen %systemroot%\system32\Drivers, skal du klikke på Flere avancerede indstillinger i Søgeassistent og derefter på Søg i skjulte filer og mapper. Gentag derefter trin 2.

    Du kan få flere oplysninger om, hvordan du søger efter skjulte mapper og systemmapper, ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
    302347 Sådan søger du efter skjulte filer eller systemfiler i Windows XP
  4. Højreklik på Atapi.sys i mappen %systemroot%\System32\Drivers, og klik derefter på Egenskaber.
  5. Bemærk den filversion, der vises under fanen Version.
Hvis filen Atapi.sys ikke har versionsnummer 5.1.2600.1135 (eller 5.1.2600.1152, hvis du kører Windows XP 64-Bit Edition), skal du anskaffe og installere det hotfix, der er beskrevet i artikel 331958 i Microsoft Knowledge Base.

Du kan få flere oplysninger om dette hotfix ved at klikke på følgende artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
331958 Harddisken kan blive beskadiget, når computeren overgår til standby eller dvale, eller når der sker en hukommelseslagring
Den oprindelige version af Windows XP Home Edition og Windows XP Professional har som standard ikke 48-bit LBA-understøttelse. Følgende krav skal være opfyldt på computeren, for at den kan bruge 48-bit LBA-understøttelse af ATAPI-diskdrev:
  • 48-bit LBA-kompatibelt BIOS.
  • En harddisk på 137 GB eller mere.
  • Der skal være installeret Windows XP SP1.
I de oprindelige versioner af Windows XP Home Edition eller Windows XP Professional er det muligt at aktivere 48-bit LBA-understøttelse til testformål. Det kan du gøre ved at angive værdien EnableBigLba til 1 i følgende undernøgle i registreringsdatabasen:
HKEY_LOCAL_MACHINE\System\CurrentControlSet\Services\Atapi\Parameters\
Advarsel! Der er risiko for databeskadigelse, hvis en af følgende betingelser gælder:
  • Du bruger denne værdi i registreringsdatabasen til at aktivere 48-bit LBA-understøttelse i den oprindelige version af Windows XP Home Edition eller Windows XP Professional.
  • Du installerer en tidligere version af Windows på en diskpartition, som tidligere er blevet oprettet i et operativsystem, som kan håndtere 48 bit, f.eks. Windows XP SP1. Og størrelsen på denne diskpartition er lig med eller større end den nuværende adresserbare grænse på 137 GB.
Bemærk! Den tidligere registreringsdatabaseindstilling ignoreres i Windows XP SP1 og nyere versioner. Hvis du forsøger at aktivere 48-bit LBA-understøttelse af ATAPI-diskdrev i den oprindelige udgave af Windows XP Home Edition eller Windows XP Professional ved at redigere registreringsdatabaseindstillingen, og minimumskravene ikke er opfyldt, oplever du muligvis følgende problemer:
  • Registreringsdatabaseværdien EnableBigLba deaktiveres. Hvis du har et 48-bit kompatibelt BIOS, som understøtter harddiske med en kapacitet på mere end 137 GB, er det kun de første 137 GB af harddisken, som er adresserbare. Resten af harddisken bruges ikke.
  • Registreringsdatabaseværdien EnableBigLba aktiveres, men du har ikke et 48-bit LBA-kompatibelt BIOS, og kapaciteten på harddisken er ikke større end 137 GB.

    Hvis du aktiverer 48-bit LBA-understøttelse af ATAPI-diskdrev ved at redigere registreringsdatabaseindstillingen, men mangler både et 48-bit LBA-kompatibelt BIOS og en harddisk med en kapacitet på mere end 137 GB, er systemet ikke blevet ændret. Harddisken fortsætter med at fungere som en standardharddisk.
  • Registreringsdatabaseværdien EnableBigLba aktiveres uden et 48-bit LBA-kompatibelt BIOS, men du har en harddisk med en kapacitet på mere end 137 GB.

    Hvis 48-bit ATAPI-understøttelse aktiveres i registreringsdatabasen, og du har en harddisk med en kapacitet på mere end 137 GB, men ikke noget 48-bit LBA-kompatibelt BIOS, er det kun de første 137 GB af harddisken, der er adresserbare. Resten af harddisken bruges ikke.
Du kan aktivere 48-bit LBA-understøttelse via en automatisk installation med Sysprep-værktøjet (Microsoft System Preparation) ved at benytte denne fremgangsmåde:
  1. Kopier følgende tekst til Notesblok, og gem teksten som en 48bitLba.inf-fil:
    [version]
    signature="$CHICAGO$"
    SetupClass=BASE
    
    
    [DefaultInstall]
    AddReg=48bitlba.Add.Reg
    
    [48bitlba.Add.Reg]
    HKLM,"System\CurrentControlSet\Services\Atapi\Parameters","EnableBigLba",0x10001,1
  2. Opret en fil med navnet Cmdlines.txt, som indeholder følgende linjer:

    [Commands]
    "rundll32 setupapi,InstallHinfSection DefaultInstall 128 .\48BITLBA.INF"
  3. Find mappen Sysprep\I386 i Sysprep-systembilledet, og opret derefter en $OEM$-undermappe i denne mappe.
  4. Kopier filerne 48bitlba.inf og Cmdlines.txt til mappen Sysprep\I386\$OEM$.
  5. Føj en nøgle med navnet
    InstallFilesPath
    til afsnittet [Unattended] i Sysprep.inf-filen. Denne nøgle skal have følgende værdi: InstallFilesPath = "C:\sysprep\i386"
Du kan føje de tidligere indstillinger til mappen Images, der blev oprettet via programmet Riprep.exe, ved at benytte denne fremgangsmåde:
  1. Opret mappen Sysprep\I386\$OEM$ i følgende mappe på den fjerninstallationsserver, som indeholder Riprep-systembilledet:
    RemoteInstall\Setup\Sprog\Images\Riprep_dir_navn\I386\Mirror1\UserData
    Bemærk! Sprog er "English" for engelsk, og Riprep_dir_navn er det entydige navn, du har valgt til Riprep-systembilledet.
  2. Kopier filerne 48bitlba.inf og Cmdlines.txt til mappen $OEM$.
  3. Rediger Riprep.sif-filen (og evt. andre skabelonfiler for det Riprep-systembillede, du har oprettet) i følgende mappe:
    RemoteInstall\Setup\Sprog\Images\Riprep_dir_navn\I386\Templates\Riprep.sif
    . Det kan du gøre ved at føje følgende værdier til OemPreinstall og InstallFilesPath:

    [Unattended]
    OemPreinstall = "Yes"
    InstallFilesPath = "C:\sysprep\i386"
  4. Luk filen, og gem den.
OEM-producenter kan aktivere denne understøttelse ved hjælp af Microsoft Windows OEM Preinstallation Kit.

Du kan finde flere oplysninger i OEM Preinstallation Kit eller ved at besøge følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/oem/danish/default.mspx

Egenskaber

Artikel-id: 303013 - Seneste redigering: 3. november 2006 - Redigering: 6.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Tablet PC Edition
  • Microsoft Windows XP Media Center Edition
  • Microsoft Windows XP Home Edition SP1
  • Microsoft Windows XP Professional SP1
  • Microsoft Windows XP 64-Bit Edition Version 2002 SP1
Nøgleord: 
kbhowto kbregistry kbappcompatibility kbenv kbwinxpsp1fix KB303013

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com