Sådan føjes komponenter og programmer til en computer i Windows XP

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 305548 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Denne artikel er tidligere blevet udgivet under DA305548
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

I denne artikel beskrives, hvordan du kan føje programmer og Windows-komponenter til din Windows XP-baserede computer.

Værktøjet Tilføj eller fjern programmer hjælper dig med at administrere programmer på computeren. Med dette værktøj kan du tilføje et nyt program eller ændre eller fjerne et eksisterende program.

Du kan også bruge værktøjet Tilføj eller fjern programmer til at tilføje de Windows XP-komponenter, du ikke valgte, da du udførte den oprindelige installation af Windows XP, f.eks. netværksindstillinger eller indekseringstjenestefiler.

Sådan installeres Windows-komponenter

  1. Log på computeren som administrator.

    Bemærk! Du skal logge på computeren enten som administrator eller som medlem af gruppen Administratorer for at kunne udføre denne procedure.
  2. Klik på Start, og klik derefter på Kontrolpanel.
  3. Dobbeltklik på Tilføj eller fjern programmer i Kontrolpanel.
  4. Klik på Tilføj/fjern Windows-komponenter.

    Guiden Windows-komponenter starter, og skærmen Windows-komponenter vises. De tilgængelige komponenter er:
    • Tilbehør og hjælpeprogrammer
    • Faxtjeneste
    • Indekseringstjeneste
    • Internet Explorer
    • Internet Information Services (IIS)
    • Administrations- og overvågningsværktøjer
    • Message Queuing
    • MSN Explorer
    • Netværkstjenester
    • Andre fil- og udskrivningstjenester på netværket
    • Opdater rodcertifikater
    Bemærk! IIS (Internet Information Services) og Message Queuing er ikke omfattet af Windows XP Home Edition. De er kun tilgængelige i Windows XP Professional.
  5. Du kan enten markere eller fjerne markeringen i de enkelte afkrydsningsfelter for at tilføje eller fjerne en komponent.

    Bemærk! Hvis boksen er nedtonet, installeres kun en del af komponenten.
  6. Du kan finde ud af, hvad en komponent omfatter, ved at klikke på komponenten og derefter klikke på Detaljer.

    Bemærk! Hvis knappen Detaljer ikke er tilgængelig, har komponenten ingen underkomponenter tilknyttet.
  7. Følg anvisningerne i guiden Windows-komponenter.

    Bemærk! Nogle Windows-komponenter skal konfigureres, før de kan bruges. Hvis du har installeret en eller flere af disse komponenter og ikke har konfigureret dem, og du derefter har klikket på Tilføj/fjern Windows-komponenter, vises en liste over komponenter, der skal konfigureres. Du kan konfigurere en komponent ved at klikke på Konfigurer og derefter følge anvisningerne på skærmen. Du kan tilføje en ny komponent ved at klikke på Komponenter og derefter følge anvisningerne i guiden Windows-komponenter.

Et eksempel på, hvordan tjenesten FTP installeres

Bemærk! Internet Information Services og tjenesten FTP er ikke tilgængelige i Windows XP Home Edition.
  1. Log på computeren som administrator.
  2. Klik på Start, og klik derefter på Kontrolpanel.
  3. Dobbeltklik på Tilføj eller fjern programmer, og klik derefter på Tilføj/fjern Windows-komponenter.
  4. Klik på Internet Information Services på listen Komponenten i guiden Windows-komponenter, og klik derefter på Detaljer.
  5. Marker afkrydsningsfeltet FTP-tjeneste, hvis det ikke allerede er markeret, i dialogboksen Internet Information Services, og klik derefter på OK.
  6. Klik på Næste i guiden Windows-komponenter. I guiden Windows-komponenter vises skærmen Konfigurerer komponenter med en statuslinje, der viser, hvordan konfigurationen skrider frem. Hvis du bliver bedt om det, skal du indsætte cd-rom'en med Windows XP i cd-rom-drevet. Installationsprogrammet kopierer tjenesten FTP og værktøjsfilerne til computeren.
  7. Når installationen er færdig, vises skærmen Fuldfører guiden Windows-komponenter. Klik på Udfør for at lukke guiden.

Sådan installeres et program fra en cd-rom eller diskette

  1. Log på computeren som administrator.
  2. Klik på Start, og klik derefter på Kontrolpanel.
  3. Dobbeltklik på Tilføj eller fjern programmer, og klik derefter på Tilføj nye programmer.
  4. Klik enten på Cd eller Diskette. Via meddelelsen "Installer programmet fra disketten" eller guiden Cd-rom bliver du bedt om at indsætte den første installationsdiskette eller -cd-rom til produktet.
  5. Indsæt enten disketten eller cd-rom'en, og klik derefter på Næste. Når installationsprogrammet starter, skal du følge anvisningerne.
  6. Når installationen er gennemført, skal du klikke på Luk for at lukke vinduet Tilføj eller fjern programmer.

    Bemærk! Når du bruger værktøjet Tilføj eller fjern programmer, kan du kun installere de programmer, der er udviklet til Windows-baserede operativsystemer.

Sådan installeres et program fra et netværk

  1. Log på computeren som administrator.
  2. Klik på Start, og klik derefter på Kontrolpanel.
  3. Dobbeltklik på Tilføj eller fjern programmer, og klik derefter på Tilføj nye programmer.

    Bemærk! Hvis computeren er tilsluttet et netværk, vises de programmer, du har tilladelse til at tilføje, nederst på skærmen. Hvis netværksadministratoren har organiseret programmerne i kategorier, skal du muligvis klikke på en anden indstilling under Kategori for at finde det program, der skal tilføjes.
  4. Klik på det program, du vil tilføje, og klik derefter på Tilføj. Når installationsprogrammet starter, skal du følge anvisningerne.
  5. Når installationen er gennemført, skal du klikke på Luk for at lukke vinduet Tilføj eller fjern programmer.

    Bemærk! Når du starter et program eller forsøger at udføre en opgave i et program, vises der muligvis en dialogboks med besked om, at programmet er ved at blive installeret eller opdateret af Windows Installer. Denne funktionsmåde kan forekomme, hvis administratoren har konfigureret programmet til at blive installeret på denne måde, hvis programfiler er blevet slettet eller beskadiget, eller hvis du forsøger at bruge en programfunktion, der ikke blev installeret under installationsprocessen. Hvis programmet blev installeret fra en cd-rom, eller hvis du ikke er tilsluttet et netværk, bliver du muligvis bedt af Windows Installer om at indsætte cd-rom'en i cd-rom-drevet. Når Windows Installer er færdig, starter det program eller den funktion, du forsøger at bruge.

Egenskaber

Artikel-id: 305548 - Seneste redigering: 23. januar 2006 - Redigering: 2.3
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP 64-Bit Edition Version 2002
  • Microsoft Windows XP Home Edition
  • Microsoft Windows XP Media Center Edition
  • Microsoft Windows XP Professional
Nøgleord: 
kbhowtomaster kbenv KB305548

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com