Select the product you need help with
Sådan konfigureres og bruges Automatiske opdateringer i WindowsArtikel-id: 306525 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til. Denne artikel er tidligere blevet udgivet under DA306525 Hvis du fortsat ønsker at modtage sikkerhedsopdateringer til Windows, skal du sikre dig, at du kører Windows XP med Service Pack 3 (SP3). Du kan finde flere oplysninger på følgende Microsoft-webside: Supporten til nogle versioner af Windows ophører snart. |
| Slå Automatiske opdateringer til | Slå Automatiske opdateringer fra. |
Bemærk! Denne guide findes muligvis kun på engelsk, men den automatiske programrettelse virker også på andre sprogversioner af Windows.
Bemærk! Hvis du ikke arbejder på den computer, hvor problemet forekommer, kan du gemme den automatiske programrettelse på et flashdrev eller på en cd og derefter køre den på den computer, der har problemet.
Jeg vil selv løse problemet
Windows Vista og Windows 7
Du kan selv aktivere Automatiske opdateringer ved at benytte følgende fremgangsmåde:- Klik på Start, skriv Windows update i søgefeltet, og klik derefter på Windows Update på listen Programmer.
- Klik på Skift indstillinger i ruden til venstre.
- Markér den ønskede indstilling.
- Markér afkrydsningsfeltet Giv mig anbefalede opdateringer på samme måde, som jeg modtager vigtige opdateringer eller Inkluder anbefalede opdateringer, når der hentes og installeres opdateringer, eller når jeg får besked om opdateringer under Anbefalede opdateringer, og klik derefter på OK.
Windows XP
Du kan selv aktivere Automatiske opdateringer ved at benytte følgende fremgangsmåde:- Klik på Start, klik på Kør, skriv sysdm.cpl, og tryk derefter på Enter.
- Klik på fanen Automatiske opdateringer, og vælg derefter en af følgende indstillinger. Vi anbefaler, at du vælger indstillingen Automatisk (anbefalet) Hent og installer automatisk de anbefalede opdateringer til computeren.
- Automatisk (anbefalet) Hent og installer automatisk de anbefalede opdateringer til computeren
Hvis du vælger denne indstilling, kan Windows registrere, hvornår du er online, og bruge din internetforbindelse til at søge efter opdateringer på det Windows Update- eller Microsoft Update-websted, der er relevant for din computer. Opdateringerne hentes automatisk i baggrunden, og du bliver hverken underrettet eller afbrudt i dit arbejde under denne proces. Der vises et ikon i meddelelsesområdet på proceslinjen, mens opdateringerne hentes. Du kan pege på ikonet for at se overførselsstatus. Når overførslen er færdig, modtager du en ny meddelelse i meddelelsesområdet, så du kan se de opdateringer, der er planlagt til installation.- Klik for at vælge den dag og det klokkeslæt, de planlagte opdateringer skal hentes og installeres. Du kan planlægge Automatiske opdateringer til ethvert tidspunkt i døgnet. Din computer skal dog være tændt på det planlagte tidspunkt, for at opdateringerne kan blive installeret.
- Du kan vælge at installere opdateringerne, så snart filerne er hentet. Du kan gøre dette ved at klikke på meddelelsen om, at filerne er hentet, eller på opdateringsikonet, og derefter klikke på Installer. Hvis du vælger ikke at installere opdateringerne, når filerne er hentet, starter Windows installationen på det planlagte tidspunkt.
- Hent opdateringer, men lad mig vælge, hvornår de skal installeres
Hvis du vælger denne indstilling, kan Windows registrere, hvornår du er online, og bruge din internetforbindelse til automatisk at hente opdateringer fra webstedet Windows Update eller fra webstedet Microsoft Update. Der vises et ikon i meddelelsesområdet på proceslinjen, mens opdateringerne hentes. Du kan pege på ikonet for at se overførselsstatus. Når overførslen er færdig, modtager du en ny meddelelse i meddelelsesområdet, så du kan se de opdateringer, der er planlagt til installation.- Når du vil installere opdateringen, skal du klikke på meddelelsen eller på opdateringsikonet og derefter klikke på Installer for at installere opdateringen.
- Hvis du ikke vil installere en hentet opdatering, skal du klikke på Detaljer og derefter klikke for at fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet ud for opdateringen.
- Giv besked om nye opdateringer, men hent eller installer dem ikke automatisk
Hvis du vælger denne indstilling, kan Windows registrere, hvornår du er online, og bruge din internetforbindelse til at søge efter opdateringer fra webstedet Windows Update eller fra webstedet Microsoft Update. Ikonet Automatiske opdateringer vises sammen med en meddelelse på din proceslinje, når nye opdateringer kan hentes og installeres.- Klik på ikonet eller meddelelsen for at se opdateringerne. Hvis du ikke vil hente en markeret opdatering, skal du klikke for at fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet ud for opdateringen. Klik på Start hentning for at hente de markerede opdateringer. Ikonet Automatiske opdateringer vises fortsat i meddelelsesområdet på din proceslinje, mens opdateringerne hentes. Du kan pege på ikonet for at se overførselsstatus.
- Når filerne er hentet, modtager du en ny meddelelse i meddelelsesområdet om, at opdateringerne er klar til at blive installeret. Klik på ikonet Automatiske opdateringer eller meddelelsen, og klik derefter på Installer for at installere opdateringerne.
- Automatisk (anbefalet) Hent og installer automatisk de anbefalede opdateringer til computeren
- Klik på OK.
327838
(http://support.microsoft.com/kb/327838/da/
)
Sådan planlægges automatiske opdateringer i Windows XP, Windows 2000 eller Windows Server 2003
Konfigurer Windows, så du får en påmindelse om ventende opdateringer
Hvis du konfigurerer Automatiske opdateringer til at underrette dig om, at du skal hente eller installere opdateringer, giver Windows dig besked ved at vise et ikon og en meddelelse i meddelelsesområdet på proceslinjen.Hvis du ikke vil hente eller installere opdateringen med det samme, skal du klikke på ikonet Automatiske opdateringer eller meddelelsen i meddelelsesområdet på proceslinjen, og derefter klikke på Påmind mig senere i dialogboksen Automatiske opdateringer. I dialogboksen Påmindelse kan du angive, hvor længe Windows skal vente med at minde dig om opdateringen.
Hvis påmindelsen gælder hentning, påminder Windows dig kun, hvis du er tilsluttet internettet. Hvis påmindelsen gælder installation, påminder Windows dig efter den tidsplan, du har angivet.
Afbryd eller fortsæt overførslen
Når overførlsen er startet, kan du når som helst afbryde eller genoptage den. Hvis du lukker internetforbindelsen eller genstarter computeren, efter at du har afbrudt en hentning midlertidigt, genoptager Windows automatisk hentningen, næste gang du opretter forbindelse til internettet.Hvis du vil afbryde eller genoptage en hentning, skal du gøre følgende:
- Klik på det ikon, der vises i meddelelsesområdet under hentning af filerne, og klik derefter på Pause.
- Når du er klar til, at Windows igen kan starte hentning af filerne, skal du klikke på ikonet Automatisk opdatering og derefter klikke på Fortsæt.
Gendan afviste opdateringer
Hvis du beslutter dig for ikke at hente en bestemt opdatering, kan du bede Automatiske opdateringer om at tilbyde dig opdateringen igen. Hvis du vil gendanne afviste opdateringer, skal du gøre følgende:- Klik på Start, klik på Kør, skriv sysdm.cpl, og tryk derefter på Enter.
- Klik på fanen Automatiske opdateringer, og klik derefter på Tilbyd opdateringer, som jeg tidligere har skjult.
- Klik på Ja for at gendanne afviste opdateringer.
Slå Automatiske opdateringer fra
Hvis du vil slå de automatiske opdateringer fra, skal du benytte følgende fremgangsmåde:- Klik på Start, klik på Kør, skriv sysdm.cpl, og tryk derefter på Enter.
- Klik på fanen Automatiske opdateringer, og vælg derefter indstillingen Deaktiver Automatiske opdateringer.
- Klik på OK.
Næste trin
Hvis disse trin ikke fungerer, kan du bruge webstedet Microsoft Kundesupport til at finde andre løsninger på problemet. Nogle af de tjenester, som webstedet Microsoft Kundesupport gør tilgængelige, indeholder blandt andet følgende:
- En Knowledge Base, som du kan søge i(http://support.microsoft.com/search/?adv=1?ln=da): Du kan søge efter tekniske supportoplysninger og værktøjer til Microsoft-produkter, som kan hjælpe dig med selv at løse problemet.
- Løsningscentre(http://support.microsoft.com/gp/hublist/da#tab0): Du kan få vist ofte stillede spørgsmål til bestemte produkter samt den mest effektive support.
- Andre muligheder for support(http://support.microsoft.com/contactus/?ln=da): Brug internettet til at stille spørgsmål, kontakte Microsoft Kundesupport eller indsende feedback.
Yderligere Information
Opdater filer ved hjælp af Windows Update eller Microsoft Update
Hvis du vælger ikke at anvende Automatiske opdateringer, kan du installere specifikke opdateringer fra webstedet Windows Update eller fra webstedet Microsoft Update. Windows Update og Microsoft Update er kataloger over f.eks. drivere, sikkerhedsrettelser, vigtige opdateringer, aktuelle Hjælp-filer og internetprodukter, som du kan hente for at holde computeren opdateret.Hvis du vil opdatere dine systemfiler med de nyeste vigtige opdateringer ved hjælp af webstedet Windows Update eller webstedet Microsoft Update, skal du følge disse trin:
- Start Microsoft Internet Explorer.
- Klik på Windows Update i menuen Funktioner.
- Klik på Ja, hvis du bliver spurgt, om du vil installere software.
Hjemmesiden Windows Update eller Microsoft Update vises. - Klik på Hurtig installation (anbefales): Opdateringer med høj prioritet til computeren. Windows Update eller Microsoft Update søger efter vigtige opdateringer til din computer.
- Klik på Installer for at installere alle de tilgængelige vigtige opdateringer.
Bemærk! Vi anbefaler, at kun erfarne brugere og administratorer henter opdateringer fra Windows Update- eller Microsoft Update-kataloget. Du kan finde flere oplysninger om brug af Windows Update-kataloget ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base.:
323166
(http://support.microsoft.com/kb/323166/da/
)
Sådan hentes opdateringer og drivere fra kataloget til Windows Update
Egenskaber
Artikel-id: 306525 - Seneste redigering: 30. november 2012 - Redigering: 11.0
Nøgleord: | kbwindowsupdatev6 kbenv kbhowtomaster kbupdate kbmsifixme kbfixme KB306525 |
Oversættelser af artikler
- (????? (?????
- (????? ?????? (???????
- Brasil (Português)
- ?eská republika (?e?tina)
- Deutschland (Deutsch)
- Eesti (Eesti)
- España, Latinoamérica (Español)
- France (Français)
- Hrvatska (Hrvatski)
- Indonesia (Bahasa Indonesia)
- Italia (Italiano)
- Latvija (Latvie?u)
- Lietuva (Lietuvi?)
- Magyarország (Magyar)
- Nederland (Nederlands)
- Norge (Norsk Bokmål)
- Polska (Polski)
- Portugal (Português)
- România (Român?)
- Slovenija (Sloven??ina)
- Slovenská Republika (Sloven?ina)
- Suomi (Suomi)
- Sverige (Svenska)
- Türkiye (Türkçe)
- Vi?t Nam (Ti?ng Vi?t)
- ?????? (????????)
- ???????? (?????????)
- ?????? (???????)
- ??????? (??????????)
- ???? (?????)
- ??? (???)
- ???? (???)
- ?? (????)
- ?? (????)
- ?? (???)


Tilbage til toppen








