Sådan installeres Support Tools fra Windows XP-cd-rom'en

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 306794 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Denne artikel er tidligere blevet udgivet under DA306794
Udvid alle | Skjul alle

Sammenfatning

Denne artikel beskriver, hvordan Windows Support Tools installeres fra Windows XP-cd-rom'en.

Yderligere Information

Windows Support Tools til Windows XP Professional og Windows XP 64-Bit Edition er beregnet til brug for Microsoft-supportmedarbejdere og erfarne brugere som hjælp til at undersøge og løse computerproblemer. Du kan se en beskrivelse af de enkelte værktøjer i onlinedokumentationen til Windows Support Tools (Suptools.chm).

Windows Support Tools til Windows XP Professional og Windows XP 64-Bit Edition kan kun installeres på en computer, der kører under operativsystemet Windows XP Professional eller Windows XP 64-Bit Edition. Windows Support Tools til Windows XP Professional og Windows XP 64-Bit Edition kan ikke bruges til at opgradere Microsoft Windows NT eller Microsoft Windows 2000 Support Tools, der er installeret på Windows NT eller Windows 2000.

Det anbefales, at du fjerner alle tidligere versioner af supportværktøjer, herunder betaversioner af Windows Support Tools til Microsoft Windows XP Professional og Windows XP 64-Bit Edition, før du kører installationsprogrammet til Support Tools.

Vigtigt: Disse værktøjer er ikke blevet lokaliseret. De bliver kun skrevet og testet på engelsk. Muligvis fungerer disse værktøjer ikke med en anden sprogversion af Microsoft Windows XP Professional eller Windows XP 64-Bit Edition.

Sådan installeres Windows Support Tools:
  1. Indsæt Windows XP-cd-rom'en i drevet.
  2. Dobbeltklik på Denne computer, højreklik på cd-rom-drevet, og klik derefter på Stifinder.
  3. Gå til Support\Tools, og dobbeltklik derefter på Setup.exe.
  4. Når guiden Windows Support starter, skal du klikke på Næste.
  5. Klik på Accepter på slutbrugerlicensaftalen.
  6. Skriv navn og virksomhed, og klik på Næste.
  7. Klik på installationstypen Standard eller Komplet, og klik derefter på Næste.
  8. Kontroller placeringen af installationsprogrammet, og klik derefter på Installer.
Windows Support Tools installeres i den angivne mappe i trin otte, og mappen Windows Support Tools føjes til mappen Programmer i menuen Start.

BEMÆRK: En mere omfattende version af dette dokument findes i Support\Tools\Readme.htm på Windows XP-cd-rom'en.

Der ydes ikke support til den software, der findes i mappen Programmer\Support Tools ifølge Microsofts almindelige supportprogrammer eller -tjenester. Du kan dog rapportere problemer og fejl ved at sende en e-mail til stinput@microsoft.com. Microsoft vil efter eget skøn tage sig af problemer og fejl, der er rapporteret på denne måde. Der gives ikke garanti for svar.

Softwaren (herunder brugsanvisninger og al trykt og online dokumentation) leveres, SOM DET ER OG FOREFINDES, uden ansvar. Desuden fralægger Microsoft sig ethvert stiltiende ansvar, herunder, men ikke begrænset til, ethvert ansvar for salgbarhed eller egnethed til bestemte formål. Brugeren påtager sig det fulde ansvar i forbindelse med brugen af softwaren og dokumentationen.

Microsoft, Microsofts forfattere eller andre involveret i skabelsen, produktionen eller leveringen af softwaren kan i intet tilfælde blive holdt ansvarlig for skader af nogen art (herunder, men ikke begrænset til, skader som følge af driftstab, driftsforstyrrelser, tab af forretningsoplysninger eller andre økonomiske tab) som følge af brugen af eller manglende mulighed for brug af softwaren eller dokumentationen, selvom Microsoft er blevet underrettet om muligheden for sådanne skader.

Egenskaber

Artikel-id: 306794 - Seneste redigering: 1. december 2007 - Redigering: 1.1
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Professional
  • Microsoft Windows XP Professional x64 Edition
Nøgleord: 
kbinfo kbtool kbenv KB306794

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com