Sådan giver du Fjernsupport som svar på en invitation i Windows Messenger

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 306800 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Denne artikel er tidligere blevet udgivet under DA306800
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

I denne artikel beskrives trin for trin, hvordan du giver hjælp med funktionen Fjernsupport i Windows XP som svar på en invitation i Windows Messenger. Fjernsupport giver dig mulighed for at oprette en forbindelse til en fjerncomputer via Internettet. Denne forbindelse kan bruges til at se computerskærmen, deltage i realtidschat og fjernstyre den pågældende computer (når du har tilladelse til det).

Sådan giver du hjælp med Fjernsupport

Følgende krav skal være opfyldt, før du kan bruge Fjernsupport:
  • Både den lokale computer og fjerncomputeren skal enten bruge Windows Messenger eller et MAPI-kompatibelt (Messaging Application Programming Interface) e-mail-program, f.eks. Microsoft Outlook eller Outlook Express.
  • Begge computere skal have forbindelse til Internettet ved brug af Fjernsupport.

    BEMÆRK: Hvis computeren befinder sig bag en firewall, kan det være nødvendigt at omkonfigurere denne firewall for at kunne benytte Fjernsupport. Kontakt netværksadministratoren, før du bruger Fjernsupport.
Sådan giver du hjælp med Fjernsupport:
  1. Log på Windows Messenger. Når du er blevet bedt om at give fjernsupport, modtager du følgende invitation i Windows Messenger, hvor Brugernavn er alias for den person, der anmoder om fjernsupport:
    Brugernavn inviterer dig til at begynde at bruge Fjernsupport. Accepterer (ALT+T) du, eller afslår (ALT+D) du invitationen?
  2. Klik på Accepter, eller tryk på ALT+T. Du får følgende meddelelse i Windows Messenger:
    Du har accepteret invitationen fra Brugernavn om at begynde at bruge Fjernsupport.
Fjernbrugeren bliver bedt om at acceptere din forbindelse til computeren. Når fjernbrugeren accepterer denne forbindelse, oprettes fjernsessionen.

Sådan bruger du Fjernsupport

I vinduet Fjernsupport vises fjernskrivebordet i højre rude. Du kan se fjerncomputerens skærm og chatte med brugeren i realtid. Hvis du får tilladelse, kan du styre fjerncomputeren.

BEMÆRK: Det anbefales, at fjernbrugeren ikke bruger musen, mens du styrer computeren.

Følgende Fjernsupport-funktioner er tilgængelige og gør det muligt for dig at give fjernsupport:
  • Statuslinjen:
    Denne linje angiver din forbindelsesstatus i forhold til fjerncomputeren, f.eks.:
    • Tilsluttet fjernbrugernavn.

      -eller-
    • Forbindelse til fjernbrugernavn afbrudt.
  • Knappen Overtag styring:
    Når du klikker på denne knap, bliver fjernbrugeren bedt om at give dig lov til at overtage styringen af fjerncomputeren.

    BEMÆRK: Fjernstyring skal være aktiveret på fjerncomputeren. Fjernbrugeren skal også give tilladelse under sessionen, før fjernstyring tillades.
  • Knappen Send en fil:
    Klik på denne knap for at påbegynde filoverførsler mellem den lokale computer og fjerncomputeren.
  • Knappen Start samtale:
    Klik på denne knap for at påbegynde talechat med fjernbrugeren.
  • Knappen Indstillinger:
    Klik på denne knap for at tilpasse kvalitetsindstillingerne i forhold til den hastighed, forbindelsen har.
  • Knappen Afbryd forbindelsen:
    Klik på denne knap for at afslutte Fjernsupport-sessionen.
  • Knappen Hjælp:
    Klik på denne knap for at se i hjælpen til Fjernsupport.
  • Feltet Meddelelsestekst:
    Brug dette felt til at skrive meddelelser til fjernbrugeren i realtid. Klik på knappen Send, eller tryk på ENTER for at sende hver meddelelse.
  • Vinduet Chatoversigt:
    I dette vindue registreres de tekstmeddelelser, der skrives mellem dig og fjernbrugeren samt forbindelsens status, f.eks. Kun skærmvisning.

Fejlfinding

  • Problem: Muligheden for at styre fjerncomputeren er som standard deaktiveret.
    Når du forsøger at overtage styringen af computeren, vises følgende meddelelse:
    Fjernstyring af denne computer er ikke tilladt.
    Du kan konfigurere fjerncomputeren til fjernstyring ved at følge disse trin:

    BEMÆRK: Du skal være medlem af den lokale gruppe Administratorer for at kunne bruge denne fremgangsmåde.
    1. Klik på Start, og klik derefter på Kontrolpanel.
    2. Klik på Ydelse og vedligeholdelse under Vælg en kategori.
    3. Klik på System under eller vælg et ikon i Kontrolpanel.
    4. Klik på fanen Fjernforbindelse, og klik derefter på Avanceret.
    5. Marker afkrydsningsfeltet Tillad, at denne computer fjernstyres under Fjernstyring, og klik derefter på OK.
    6. Klik på OK i dialogboksen Systemegenskaber.

      Fjernstyring er nu aktiveret. Bemærk, at du stadig skal give udtrykkelig tilladelse til fjernstyring af din computer ved hver fjernstyringssession.
  • Problem: Computeren ser ud til at være holdt op med at svare.
    Når du bruger Fjernsupport via en netværk via modem-forbindelse, kan det se ud, som om computeren holder op med at svare (hænger), eller den kan svare langsomt. Dette problem kan skyldes Internetforbindelsens lave hastighed. Du opnår det bedste resultat ved at bruge Fjernsupport via en højhastigheds Internetforbindelse.

Referencer

Yderligere oplysninger om at give Fjernsupport finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer og få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
306791 How to Provide Remote Assistance in Response to an E-mail Invitation

Egenskaber

Artikel-id: 306800 - Seneste redigering: 1. december 2007 - Redigering: 1.1
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Professional
  • Microsoft Windows XP Home Edition
  • Microsoft Windows XP Professional x64 Edition
  • Microsoft Windows Messenger 4.0
Nøgleord: 
kbhowto kbhowtomaster KB306800

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com