Artikel-id: 307545 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

I denne artikel beskrives, hvordan du gendanner et Windows XP-system, der ikke kan starte, fordi registreringsdatabasen er beskadiget. Denne fremgangsmåde garanterer ikke fuld gendannelse af systemets tidligere funktionalitet, men du skulle være i stand til at redde data med fremgangsmåden.

Advarsel! Hvis din computer har et OEM-installeret operativsystem, må du ikke bruge den fremgangsmåde, der beskrives i denne artikel. SYSTEM-hiven i OEM-installationer opretter adgangskoder og brugerkonti, der ikke tidligere eksisterede. Hvis du bruger den fremgangsmåde, der beskrives i artiklen, kan du måske ikke registrere bagud i genoprettelseskonsollen for at gendanne de oprindelige registreringsdatabase-hives.

Du kan reparere en beskadiget registreringsdatabase i Windows XP. Beskadigede registreringsdatabasefiler kan medføre en række forskellige fejlmeddelelser. I Microsoft Knowledge Base kan du læse artikler om fejlmeddelelser, der vedrører registreringsdatabasen.

I denne artikel antages det, at de typiske gendannelsesmetoder mislykkedes, og det kun er muligt at få adgang til systemet ved hjælp af genoprettelseskonsollen. Hvis der findes en ASR-sikkerhedskopi (Automatic System Recovery), vil den foretrukne metode være at anvende den til gendannelse. Det anbefales, at du anvender ASR-sikkerhedskopien, inden du prøver den fremgangsmåde, der beskrives her i artiklen.

Bemærk! Sørg for at udskifte alle fem hives til registreringsdatabasen. Hvis du kun udskifter en enkelt hive eller to, kan der opstå problemer, fordi softwaren og hardwaren kan have indstillinger flere steder i registreringsdatabasen.

Yderligere Information

Når du prøver at starte eller genstarte den Windows XP-baserede computer, kan du få vist en af følgende fejlmeddelelser:
Windows XP kunne ikke starte, fordi følgende fil mangler eller er beskadiget: \WINDOWS\SYSTEM32\CONFIG\SYSTEM
Windows XP kunne ikke starte, fordi følgende fil mangler eller er beskadiget: \WINDOWS\SYSTEM32\CONFIG\SOFTWARE
Stop: c0000218 {Registreringsdatabasefilfejl} Registreringsdatabasen kan ikke indlæse hive-filen: \Systemrod\System32\Config\SOFTWARE eller dens log eller kopi
Systemfejl: Lsass.exe
Ved forsøg på at ændre en adgangskode angiver returstatus, at den værdi, der er angivet for den aktuelle adgangskode, er forkert.

Gendannelse af en beskadiget registreringsdatabase, som bevirker, at Windows XP ikke kan startes

Genoprettelseskonsol og Systemgendannelse bruges i den fremgangsmåde, der beskrives i denne artikel. I denne artikel angives alle de nødvendige trin i en bestemt rækkefølge for at sikre, at fremgangsmåden gøres helt færdig. Når du har gennemført denne fremgangsmåde, er systemet gendannet på en måde, der er meget tæt på at være lig med systemets funktionalitet, før problemet opstod. Hvis du på et eller andet tidspunkt har kørt NTBackup og gennemført en sikkerhedskopiering af systemtilstanden, kan du springe fremgangsmåderne i fase 2 og 3 over. Du kan gå til fase 4.

Fase 1

I fase 1 skal du starte Gennoprettelseskonsol, oprette en midlertidig mappe, sikkerhedskopiere de eksisterende filer i registreringsdatabasen til en ny placering, slette filerne fra den eksisterende placering i registreringsdatabasen og derefter kopiere filerne i registreringsdatabasen fra reparationsmappen til mappen System32\Config. Når du er færdig med denne fremgangsmåde, oprettes en registreringsdatabase, som du kan bruge til at starte Windows XP. Denne registreringsdatabase blev oprettet og gemt under den indledende konfiguration af Windows XP. Derfor er de ændringer og indstillinger, der evt. er foretaget efter afslutning af installationsprogrammet, gået tabt.

Følg disse trin for at gennemføre fase 1:
  1. Indsæt Windows XP-startdisketten i diskettedrevet, eller indsæt cd-rom'en med Windows XP i cd-drevet, og genstart derefter computeren.
    Hvis du bliver bedt om det, skal du klikke for at vælge de indstillinger, der er nødvendige for at starte computeren fra cd-drevet.
  2. Tryk på R, når skærmbilledet "Velkommen til installationsprogrammet" vises, for at starte genoprettelseskonsollen.
  3. Hvis computeren har dual boot eller multiple boot, skal du vælge den installation, du vil have adgang til fra genoprettelseskonsollen.
  4. Når du bliver bedt om det, skal du skrive administratorens adgangskode. Hvis administratorens adgangskode ikke findes, skal du trykke på ENTER.
  5. Skriv følgende linjer ud for genoprettelseskonsollens kommandoprompt, og tryk på ENTER efter hver linje:
    md tmp
    copy c:\windows\system32\config\system c:\windows\tmp\system.bak
    copy c:\windows\system32\config\software c:\windows\tmp\software.bak
    copy c:\windows\system32\config\sam c:\windows\tmp\sam.bak
    copy c:\windows\system32\config\security c:\windows\tmp\security.bak
    copy c:\windows\system32\config\default c:\windows\tmp\default.bak

    delete c:\windows\system32\config\system
    delete c:\windows\system32\config\software
    delete c:\windows\system32\config\sam
    delete c:\windows\system32\config\security
    delete c:\windows\system32\config\default

    copy c:\windows\repair\system c:\windows\system32\config\system
    copy c:\windows\repair\software c:\windows\system32\config\software
    copy c:\windows\repair\sam c:\windows\system32\config\sam
    copy c:\windows\repair\security c:\windows\system32\config\security
    copy c:\windows\repair\default c:\windows\system32\config\default
  6. Skriv exit for at afslutte genoprettelseskonsollen. Computeren genstartes.
Bemærk! Denne fremgangsmåde forudsætter, at Windows XP er installeret i mappen C:\Windows. Sørg for at erstatte C:\Windows med den korrekte Windows-mappe, hvis den har en anden placering.

Hvis du har adgang til en anden computer, kan du spare tid ved at kopiere teksten fra trin fem og derefter oprette en tekstfil med eksempelvis navnet "Regcopy1.txt". Du kan oprette denne fil ved at køre følgende kommando, når du starter i Genoprettelseskonsol:
batch regcopy1.txt
Kommandoen batch i genoprettelseskonsollen gør det muligt at behandle alle kommandoerne i en tekstfil sekventielt. Hvis du bruger kommandoen batch, behøver du ikke at skrive så mange kommandoer.

Fase 2

Før du kan gennemføre fremgangsmåden i denne fase, skal du være logget på som administrator eller administrativ bruger (bruger med konto i gruppen Administratorer). Hvis du bruger Windows XP Home Edition, kan du logge på som administrativ bruger. Hvis du logger på som administrator, skal du først starte Windows XP Home Edition i fejlsikret tilstand. Hvis du vil starte Windows XP Home Edition i fejlsikret tilstand, skal du følge disse trin:

Bemærk! Udskriv denne vejledning, før du fortsætter. Du kan ikke se vejledningen, når du har genstartet computeren i fejlsikret tilstand. Hvis du bruger NTFS-filsystemet, skal du også udskrive vejledningen i Knowledge Base-artiklen KB309531. Trin 7 indeholder en reference til artiklen.
  1. Klik på Start, klik på Luk computeren, klik på Genstart, og klik derefter på OK (eller klik på Genstart).
  2. Tryk på F8-tasten.

    På en computer, der er konfigureret til at starte flere operativsystemer, kan du trykke på F8, når menuen Start vises.
  3. Brug piletasterne til at vælge den ønskede indstilling af Fejlsikret tilstand, og tryk derefter på ENTER.
  4. Hvis systemet har dual boot eller multiple boot, skal du bruge piletasterne til at vælge den installation, du vil have adgang til, og derefter trykke på ENTER.
I fase 2 skal du kopiere registreringsdatabasefilerne fra det sted, hvor de er sikkerhedskopieret, ved hjælp af funktionen Systemgendannelse. Denne mappe er ikke tilgængelig i genoprettelseskonsollen, og den kan normalt ikke ses, når du bruger systemet på sædvanlig vis. Før du går i gang med denne fremgangsmåde, skal du ændre flere indstillinger for at gøre mappen synlig:
  1. Start Windows Stifinder.
  2. Klik på Mappeindstillinger i menuen Funktioner.
  3. Klik på fanen Vis.
  4. Marker Vis skjulte filer og mapper under Skjul filer og mapper, og fjern derefter markeringen i afkrydsningsfeltet Skjul beskyttede operativsystemfiler (anbefales).
  5. Klik på Ja i den viste dialogboks for at bekræfte, at du vil se disse filer.
  6. Dobbeltklik på det drev, hvor du har installeret Windows XP, for at få vist en liste over mapperne. Husk at klikke på det korrekte drev.
  7. Åbn mappen System Volume Information. Denne mappe er ikke tilgængelig og vises nedtonet, fordi den er indstillet til at være en superskjult mappe.

    Bemærk! Mappen indeholder en eller flere mapper af typen _restore {GUID}, f.eks. "_restore{87BD3667-3246-476B-923F-F86E30B3E7F8}".

    Bemærk! Du kan få vist følgende fejlmeddelelse:
    C:\System Volume Information er ikke tilgængelig. Adgang nægtet.
    Hvis du får vist denne fejlmeddelelse, skal du læse følgende artikel i Microsoft Knowledge Base for at få oplysninger om adgang til den pågældende mappe og derefter fortsætte med fremgangsmåden:
    309531 Sådan får du adgang til mappen System Volume Information (artiklen er evt. på engelsk)
  8. Åbn en mappe, som ikke var oprettet på det pågældende tidspunkt. Du skal evt. klikke på Detaljer i menuen Vis for at kunne se, hvornår mapperne er oprettet. Der kan være en eller flere mapper, der begynder med "RP x, i denne mappe. Det er gendannelsespunkter.
  9. Åbn en af disse mapper for at finde undermappen Snapshot. Følgende sti er et eksempel på mappestien til mappen Snapshot:
    C:\System Volume Information\_restore{D86480E3-73EF-47BC-A0EB-A81BE6EE3ED8}\RP1\Snapshot
  10. Kopier følgende filer fra mappen Snapshot til mappen C:\Windows\Tmp:
    • _REGISTRY_USER_.DEFAULT
    • _REGISTRY_MACHINE_SECURITY
    • _REGISTRY_MACHINE_SOFTWARE
    • _REGISTRY_MACHINE_SYSTEM
    • _REGISTRY_MACHINE_SAM
  11. Omdøb filerne i mappen C:\Windows\Tmp på følgende måde:
    • Omdøb _REGISTRY_USER_.DEFAULT til DEFAULT
    • Omdøb _REGISTRY_MACHINE_SECURITY til SECURITY
    • Omdøb _REGISTRY_MACHINE_SOFTWARE til SOFTWARE
    • Omdøb _REGISTRY_MACHINE_SYSTEM til SYSTEM
    • Omdøb _REGISTRY_MACHINE_SAM til SAM
Disse filer er sikkerhedskopierne af registreringsdatabasefilerne fra Systemgendannelse. Da du har anvendt den registreringsdatabasefil, der er oprettet af installationsprogrammet, kan denne registreringsdatabase ikke finde og åbne disse gendannelsespunkter. Der oprettes en ny mappe med et nyt GUID under System Volume Information, og der oprettes et gendannelsespunkt, som indeholder en kopi af de registreringsdatabasefiler, der er kopieret i fase 1. Derfor er det vigtigt, at du ikke bruger den mest aktuelle mappe, især hvis tidsangivelsen på mappen svarer til det aktuelle tidspunkt.

I den aktuelle systemkonfiguration er de tidligere gendannelsespunkter ikke registreret. Du skal bruge en kopi af registreringsdatabasen fra et tidligere gendannelsespunkt for at gøre de tidligere gendannelsespunkter tilgængelige igen.

De registreringsdatabasefiler, der er kopieret til mappen Tmp i mappen C:\Windows, flyttes for at sikre, at filerne er tilgængelige i genoprettelseskonsollen. Du skal bruge disse filer til at erstatte de registreringsdatabasefiler, der aktuelt ligger i mappen C:\Windows\System32\Config. Genoprettelseskonsollen har som standard begrænset adgang til mapper og kan ikke kopiere filer fra mappen System Volume.

Bemærk! Fremgangsmåden i dette afsnit forudsætter, at computeren kører FAT32-filsystemet. Yderligere oplysninger om adgang til mappen System Volume Information i NTFS-filsystemet finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
309531 Sådan får du adgang til mappen System Volume Information (artiklen er evt. på engelsk)

Fase 3

I fase 3 skal du slette de eksisterende registreringsdatabasefiler og derefter kopiere systemgendannelsens registreringsdatabasefiler til mappen C:\Windows\System32\Config:
  1. Start genoprettelseskonsollen.
  2. Ud for kommandoprompten skal du skrive følgende linjer og trykke på ENTER efter hver enkelt linje:
    del c:\windows\system32\config\sam

    del c:\windows\system32\config\security

    del c:\windows\system32\config\software

    del c:\windows\system32\config\default

    del c:\windows\system32\config\system

    copy c:\windows\tmp\software c:\windows\system32\config\software

    copy c:\windows\tmp\system c:\windows\system32\config\system

    copy c:\windows\tmp\sam c:\windows\system32\config\sam

    copy c:\windows\tmp\security c:\windows\system32\config\security

    copy c:\windows\tmp\default c:\windows\system32\config\default
    Bemærk! Nogle af disse kommandolinjer er ombrudt af hensyn til læsevenligheden.
  3. Skriv exit for at afslutte genoprettelseskonsollen. Computeren genstartes.
Bemærk! Denne fremgangsmåde forudsætter, at Windows XP er installeret i mappen C:\Windows. Sørg for at erstatte C:\Windows med den korrekte Windows-mappe, hvis den har en anden placering.

Hvis du har adgang til en anden computer, kan du spare tid ved at kopiere teksten i trin 2 og derefter oprette en tekstfil med eksempelvis navnet "Regcopy2.txt". Du kan oprette denne fil ved at køre følgende kommando, når du starter i Genoprettelseskonsol:
batch regcopy2.txt

Fase Four

  1. Klik på Start, og klik derefter på Alle programmer.
  2. Klik på Tilbehør og derefter på Systemværktøjer.
  3. Klik på Systemgendannelse, og klik derefter på Gendan til et tidligere gendannelsespunkt.

Referencer

Yderligere oplysninger om brug af genoprettelseskonsollen finder du ved at klikke på nedenstående artikelnumre for at få vist artiklerne i Microsoft Knowledge Base:
307654 Sådan installeres og anvendes Genoprettelseskonsol i Windows XP (artiklen er evt. på engelsk)
216417 Sådan installeres Windows Genoprettelseskonsol. Artiklen er evt. på engelsk.
240831 Sådan kopieres filer fra genoprettelseskonsollen til flytbare medier (artiklen er evt. på engelsk)
314058 Beskrivelse af Windows XP Genoprettelseskonsol
Yderligere oplysninger om Systemgendannelse finder du ved at klikke på følgende artikelnumre for at få vist artiklerne i Microsoft Knowledge Base:
306084 Sådan gendannes operativsystemet Windows XP til en tidligere tilstand (artiklen er evt. på engelsk)
261716 Systemgendannelse fjerner filer under en gendannelse. Artiklen er evt. på engelsk.
Du kan finde flere oplysninger om de tre sandsynlige årsager til en beskadiget registreringsdatabase, herunder hvordan årsagerne isoleres, ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
822705 Fejlfinding i registreringsdatabasen for erfarne brugere
Bemærk! Dette er en artikel til hurtig udgivelse, som er oprettet direkte i Microsofts supportafdeling. Oplysningerne i artiklen præsenteres som de og behandler aktuelle problemer. Fordi artiklen er blevet udgivet hurtigt, kan der forekomme slåfejl, og artiklen kan blive redigeret uden varsel. Se andre forbehold under Vilkår for anvendelse.

Egenskaber

Artikel-id: 307545 - Seneste redigering: 8. marts 2014 - Redigering: 3.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Home Edition
  • Microsoft Windows XP Professional
  • Microsoft Windows XP Tablet PC Edition
  • Microsoft Windows XP Media Center Edition 2005 Update Rollup 2
Nøgleord: 
kbenv kbinfo KB307545

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com