Artikel-id: 307874 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Introduktion

Denne artikel henvender sig til personer, som bruger en computer, der er en del af et netværk, eller personer, som har en enkelt computer med flere brugerkonti.

Enkel fildeling er aktiveret som standard på de fleste Windows XP-baserede computere. Hvis enkel fildeling er aktiveret, har alle i arbejdsgruppen adgang til dine delte filer. Hvis enkel fildeling ikke er aktiveret, kan medlemmer af arbejdsgruppen først få adgang til dine delte filer, når du vælger at dele bestemte mapper eller drev med udvalgte brugere eller grupper.

Hvis enkel fildeling er aktiveret, vises brugergrænsefladen for enkel fildeling i stedet for fanerne Sikkerhed og Deling. Denne nye brugergrænseflade er implementeret som standard i Windows XP Home Edition og Windows XP Professional, hvis du arbejder i en arbejdsgruppe. Hvis du deaktiverer enkel fildeling, vises de klassiske faner Sikkerhed og Deling, og du kan angive, hvilke brugere og grupper der skal have adgang til delte mapper på computeren.

Bemærk! Det er ikke muligt at deaktivere enkel fildeling i Windows XP Home Edition.

Deaktivering af enkel fildeling

Hvis vi skal deaktivere enkel fildeling for dig, skal du gå til afsnittet "Løs det for mig". Hvis du hellere vil gøre det selv, skal du gå til afsnittet "Jeg vil selv løse problemet".

Løs det for mig

Du kan deaktivere enkel fildeling ved at klikke på følgende Løs problemet-link. Klik på Kør i dialogboksen Filoverførsel, som vises, og følg trinnene i denne guide.

Løs problemet
Microsoft Fix it 50053


Bemærk! Guiden findes muligvis kun på engelsk, men den automatiske programrettelse virker også på andre sprogversioner af Windows.

Bemærk! Hvis du ikke arbejder på den computer, hvor problemet forekommer, kan du gemme den automatiske programrettelse på et flashdrev eller på en cd og derefter køre den på den computer, der har problemet.

Fik du løst problemet?

  • Undersøg, om problemet er blevet løst. Hvis problemet ikke blev løst, kan du kontakte support.
  • Vi vil gerne have din feedback. Du kan komme med feedback eller rapportere eventuelle problemer med løsningen på bloggen "Løs det for mig". Du kan også sende os en e-mail.

Jeg vil selv løse problemet

Du kan selv deaktivere enkel fildeling ved at benytte følgende fremgangsmåde:
  1. Klik på Start, og klik derefter på Denne computer.
  2. Klik på Mappeindstillinger i menuen Funktioner.
  3. Klik på fanen Vis.
  4. Klik for at fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Brug enkel fildeling (anbefales) i afsnittet Avancerede indstillinger.
  5. Klik på OK.

Fik du løst problemet?

Undersøg, om problemet er blevet løst. Hvis problemet ikke blev løst, kan du kontakte support.

Angivelse af tilladelser for en delt mappe

Sådan deles mapper eller drev med bestemte brugere eller grupper

Bemærk! Hvis du vil dele mapper og drev med andre, skal du være logget på som medlem af en af følgende grupper:
  • Administratorer
  • Serveroperatører
  • Superbrugere
Du kan dele mapper eller drev med bestemte brugere eller grupper ved at benytte følgende fremgangsmåde:
  1. Højreklik på Start, klik på Stifinder, og find derefter den mappe eller det drev, du vil dele.
  2. Højreklik på mappen eller drevet, og klik derefter på Deling og sikkerhed.
  3. Klik på Del denne mappe under fanen Deling.

    Bemærk!
    • Hvis mappen allerede er delt, skal du klikke på Nyt share og derefter skrive det nye sharenavn.
    • Hvis fanen Deling ikke er vist, skal du gå til afsnittet "Fejlfinding".
  4. Du kan ændre sharenavnet for den delte mappe eller det delte drev ved at skrive et nyt navn i feltet Sharenavn. Det nye navn vises for andre brugere, når de opretter forbindelse til den delte mappe eller det delte drev. Det faktiske navn på mappen eller drevet ændres ikke.

    Bemærk! Du kan skjule den delte mappe ved at skrive $ som det sidste tegn i sharenavnet. Når du gør dette, er den delte mappe ikke synlig for andre brugere i forbindelse med søgninger fra Denne computer eller Windows Stifinder. Brugerne kan dog fortsat navigere til den delte mappe.
  5. Du kan tilføje en kommentar om mappen eller drevet ved at skrive en kommentar i feltet Kommentar.
  6. Du kan begrænse, hvor mange personer der kan få samtidig adgang til den delte mappe eller det delte drev, ved at klikke på Tillad dette antal brugere: under Brugerbegrænsning og derefter vælge eller skrive det relevante brugerantal.

    Bemærk! I Windows XP Professional er det maksimale brugerantal 10.
  7. Du kan angive tilladelser til den delte mappen eller det delte drev ved at klikke på Tilladelser. Klik på Tilføj eller Fjern for at tilføje eller fjerne grupper eller brugere, og tildel derefter tilladelser til brugere eller grupper ved at markere de relevante afkrydsningsfelter.
  8. Du kan konfigurere indstillinger for offlineadgang ved at klikke på Cachelagring.
  9. Klik på OK.
Bemærk! Du kan give bestemte brugere adgang til den delte mappe, når du har deaktiveret enkel fildeling, ved at konfigurere både NTFS-tilladelser under fanen Sikkerhed og tilladelser for deling under fanen Deling for den delte mappe. Det er kun muligt at angive NTFS-tilladelser for en partition ved hjælp af NTFS-filsystemet. Hvis du fjerner gruppen Alle fra NTFS-tilladelserne, kan du ikke få adgang til den delte mappe via netværket.

Sådan administreres alle delte mapper fra den samme placering

Denne metode henvender sig til erfarne computerbrugere. Hvis du ikke er fortrolig med avanceret fejlfinding, er det måske en god ide at bede en anden om hjælp eller kontakte support. Du kan finde flere oplysninger om dette på følgende websted:
http://support.microsoft.com/contactus
Du kan arbejde med dine delte mapper ved hjælp af snap-innen Delte mapper. Med denne snap-in kan du oprette og administrere delte mapper, få vist en liste over alle de brugere, som har forbindelse til en delt mappe via et netværk, afbryde adgangen til mappen for en eller alle brugere, få vist en liste over filer, der er åbnet af fjernbrugere, og lukke en eller alle åbne filer. Start snap-innen Delte mapper ved at benytte følgende fremgangsmåde:
  1. Klik på Start, og højreklik derefter på Denne computer.
  2. Klik på Administrer, og klik derefter på Delte mapper under Systemværktøjer.

Fejlfinding

Hvis fanen Deling ikke er vist

Start tjenesten Server ved hjælp af snap-innen Tjenester. Det kan du gøre ved at benytte følgende fremgangsmåde:
  1. Klik på Start, og klik derefter på Kontrolpanel.
  2. Klik på Ydeevne og vedligeholdelse, klik på Administration, og dobbeltklik derefter på Tjenester.

    Bemærk! Hvis Kontrolpanel åbnes i klassisk visning, skal du klikke på Administration og derefter dobbeltklikke på Tjenester.
  3. Højreklik på tjenesten Server, og klik derefter på Start.

Sådan gør du

Hvis du ikke kan løse problemet med disse metoder, er det muligvis en god ide at bede en, du kender, om hjælp eller kontakte internetudbyderen eller netværksadministratoren. Du kan også bruge webstedet Microsoft Kundesupport til at finde andre løsninger på problemet. Nogle af de tjenester, som webstedet Microsoft Kundesupport gør tilgængelige, indeholder blandt andet følgende:
  • En Knowledge Base, som du kan søge i: Du kan søge efter tekniske supportoplysninger og værktøjer til Microsoft-produkter, som kan hjælpe dig med selv at løse problemet.
  • Løsningscentre: Du kan få vist ofte stillede spørgsmål til bestemte produkter samt den mest effektive support.
  • Microsoft Kundesupport, nyhedsgrupper: Kontakt dine kolleger, ligesindede og Microsofts bedste supportmedarbejdere.
  • Andre muligheder for support: Brug internettet til at stille spørgsmål, kontakte Microsoft Kundesupport eller indsende feedback.
Hvis du stadig har problemer, når du har brugt disse Microsoft-websider, eller hvis du ikke kan finde en løsning på webstedet Microsoft Supportservice, skal du klikke på følgende link for at kontakte support:
http://support.microsoft.com/contactus

Egenskaber

Artikel-id: 307874 - Seneste redigering: 6. juni 2013 - Redigering: 8.1
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Professional
Nøgleord: 
kbmsifixme kbfixme kbacwsurvey kbhowtomaster KB307874

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com