Fejlfindingsenhed er i konflikt med Enhedshåndtering

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 310126 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

Denne artikel indeholder trinvis vejledning i, hvordan du kan foretage fejlfinding af problemer med hardwarekonfigurationen ved hjælp af Enhedshåndtering. Du kan bruge Enhedshåndtering til at undersøge og ændre enheder, der kan konfigureres ved hjælp af software. Værk opmærksom på, at hvis hardwareenheden bruger jumperstikben eller DIP-omskiftere, skal du konfigurere enheden manuelt.

Yderligere Information

Sådan startes Enhedshåndtering.
  1. Klik på Start, og klik derefter på Kontrolpanel.
  2. Klik på Ydelse og vedligeholdelse, og klik derefter på System.
  3. Klik på Enhedshåndtering under fanen Hardware.

Fejlfindingsoplysninger

  • Hvis der er et problem med en enhed, angives det i træstrukturen for hardware. Desuden er der et symbol, der er angiver hvilken type problem, det drejer sig om:

    • Et sort udråbstegn (!) i et gult felt angiver, at der er et problem med enheden. Værk opmærksom på, at en enhed godt kan fungere i en sådan problemtilstand.
    • En problemkode, der forklarer problemet, vises for enheden.
    • Et rødt kryds (X) angiver en deaktiveret enhed. En deaktiveret enhed er en enhed, der findes fysisk i computeren, og som bruger ressourcer, men som ikke har en driver til beskyttet tilstand indlæst.
    • Et blåt "i" i et hvidt felt ved en enhedsressource under computeregenskaber angiver, at funktionen Brug automatiske indstillinger ikke er valgt for enheden, og at ressourcen er valgt manuelt. Vær opmærksom på, at dette ikke angiver noget problem eller en deaktiveret tilstand.
    • Et grønt spørgsmålstegn "?" i Enhedshåndtering betyder, at der er installeret en kompatibel driver til denne enhed - med indikation af, at den fuldstændige funktionalitet måske ikke er tilgængelig. Vær opmærksom på, at denne artikel kun gælder for Microsoft Windows Millennium Edition (Me).
    BEMÆRK! Visse lydkort og skærmkort rapporterer ikke alle de ressourcer, de bruger, til Windows. Det kan bevirke, at Enhedshåndtering kun viser en enkelt enhed med konflikt eller slet ikke nogen konflikter. Det kan kontrolleres ved at deaktivere lydkortet, eller ved at bruge standard-VGA-skærmdriveren for at se, om konflikten er løst. Bemærk, at dette er et velkendt problem i forbindelse med S3-skærmkort og 16-bit Sound Blaster-lydkort eller de lydkort, som benytter Sound Blaster-emulering for at opnå kompatibilitet med Sound Blaster.
  • Når du dobbeltklikker på en bestemt enhed i Enhedshåndtering, får du vist et egenskabsark. Egenskabsarket indeholder fanen Generelt.

    BEMÆRK! Visse enheder har muligvis andre faner ud over fanen Generelt. Ikke alle egenskabsark har samme faner, nogle har fanen Ressourcer, fanen Driver eller fanen Indstillinger eller en kombination af disse.

    Øverst i egenskabsarket er der en beskrivelse af enheden. Når du klikker på fanen Ressourcer, angives i vinduet midt på fanen, hvilke ressourcetyper der er tilgængelige for den valgte enhed.

    Nederst på fanen er der en Liste over enheder i konflikt. På listen angives desuden en konflikt med en fejlkode.
  • Læg mærke til afkrydsningsfeltet Brug automatiske indstillinger. Hvis Windows registrerer en enhed uden problemer, markeres dette afkrydsningsfelt, og enheden bør fungere korrekt. Hvis ressourceindstillingerne imidlertid er baseret på Basiskonfiguration <n> (hvor <n> er et tal mellem 0 og 9), kan det blive nødvendigt at ændre konfigurationen ved at vælge en anden basiskonfiguration fra listen. Hvis den bestemte konfiguration, du ønsker for enheden, ikke er angivet på listen som en basiskonfiguration, er det måske muligt at klikke på knappen Skift
    indstilling
    for manuelt at justere værdierne for ressourcen.

    Sådan redigeres f.eks. indstillingen Input-/outputområde:
    1. Klik for at fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Brug automatiske indstillinger.
    2. Klik på Skift indstilling.
    3. Klik på det relevante input/outputområde for enheden.
BEMÆRK! Hvis du vil deaktivere en enhed i Enhedshåndtering, skal du højreklikke på enheden, og derefter klikke på Deaktiver.

Hvis problemet stadig opstår, bliver du måske nødt til at kontakte producenten af computeren eller bundkortet for at høre, hvordan du kan få fat i og installere en BIOS-opdatering til computeren.

Yderligere support

Yderligere oplysninger om de fejlkoder, der genereres af Enhedshåndtering, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
310123 Forklaring til fejlkoder, der er genereret af Enhedshåndtering (artiklen er evt. på engelsk)
Yderligere oplysninger om, hvordan du foretager fejlfinding af ressourcekonflikter vha. Enhedshåndtering i Windows XP, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnumre for at få vist artiklerne i Microsoft Knowledge Base:
283658 Sådan håndteres enheder i Windows XP (artiklen er evt. på engelsk)
244601 Sådan foretages fejlfinding af ukendte enheder, der er angivet i Enhedshåndtering (artiklen er evt. på engelsk)
Hvis du ikke kunne løse dit problem ved at følge de trin, som er angivet i denne artikel, kan du finde yderligere hjælp til fejlfinding på følgende Microsoft-websted:
http://support.microsoft.com/default.aspx

Egenskaber

Artikel-id: 310126 - Seneste redigering: 1. december 2007 - Redigering: 1.4
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Professional x64 Edition
  • Microsoft Windows XP Home Edition
  • Microsoft Windows XP Professional
Nøgleord: 
kbhowto kbtshoot kbenv kbsetup kbfaq KB310126

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com