Oprettelse af en startdisk til en NTFS- eller FAT-partition

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 311073 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Denne artikel er tidligere blevet udgivet under DA311073
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

Denne artikel beskriver, hvordan du opretter en startdisk til Windows for at få adgang til et drev med en defekt startsekvens på en Intel x86-processorbaseret computer.

BEMÆRK! Fremgangsmåden for RISC-baserede computere er anderledes og beskrives ikke i denne artikel.

Med denne Windows-startdisk kan du få adgang til et drev, hvor Windows NT-filsystemet (NTFS) eller FAT-filsystemet (File Allocation Table) er installeret. Brug fremgangsmåderne i denne artikel til at løse følgende startproblemer:
  • Beskadiget startsektor.
  • Beskadiget MBR (Master Boot Record).
  • Virusinfektioner.
  • Manglende eller beskadiget NTLDR eller Ntdetect.com.
  • Forkert Ntbootdd.sys-driver.
  • Denne startdisk kan også bruges til at starte fra et skyggedrev til en ødelagt diskspejling, men du skal muligvis redigere filen Boot.ini for at kunne gøre det.
Denne Windows-startdisk kan ikke bruges til at løse følgende problemer:
  • Forkerte eller beskadigede enhedsdrivere, der er installeret i Windows-mappen System.
  • Startproblemer, der opstår efter OSLOADER-skærmbilledet.
Du kan løse disse problemer ved at køre reparationsdisketten, indlæse det seneste velfungerende kontrolsæt eller geninstallere Windows, hvis det er nødvendigt.

Sådan oprettes en Windows-startdiskette

Windows-startdisketten skal indeholde filerne NTLDR (eller Setupldr.bin i Windows NT 3.5), Ntdetect.com, Boot.ini og den korrekte enhedsdriver til harddisken.

BEMÆRK! Filerne NTLDR, Ntdetect.com og Boot.ini har normalt filegenskaberne System, Skjult og Skrivebeskyttet. Du behøver ikke at nulstille disse egenskaber for at få denne disk til at fungere korrekt. Yderligere oplysninger om strukturen for filen Boot.ini finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
102873 BOOT.INI and ARC Path Naming Conventions and Usage
Du kan oprette en Windows-startdiskette med en af følgende metoder:

Metode 1: Du har ikke adgang til en computer, der kører Windows

  1. Opret en kopi af den første Windows-installationsdisk ved hjælp af kommandoen diskcopy, og slet derefter alle filerne på den nye disk.
  2. Kopier filerne Ntdetect.com og NTLDR fra mappen I386 på cd-rom'en til den nye disk.
  3. Omdøb NTLDR-filen til Setupldr.bin.
  4. Opret en Boot.ini-fil.

    Følgende eksempel fungerer på et SCSI-drev med en enkelt partition, hvor Windows er installeret i mappen \WINNT, men den nøjagtige værdi i sektionen [operating systems] afhænger af konfigurationen af det Windows-system, du vil starte:
          [boot loader]
          timeout=30
          Default= scsi(0)disk(0)rdisk(0)partition(1)\winnt
    
          [operating systems]
          scsi(0)disk(0)rdisk(0)partition(1)\winnt="Windows NT"
    Hvis computeren startes fra en IDE-, EIDE- eller ESDI-harddisk eller et SCSI-kort, der ikke har indbygget BIOS, skal du erstatte scsi(0) med multi(0).

    BEMÆRK! Hvis du kører Windows NT 3.5 eller 3.51, og systemet startes fra det første eller andet SCSI-drev, kan du også erstatte scsi(0) med multi(0).
  5. Hvis du bruger scsi(x) i filen Boot.ini, skal du kopiere den korrekte enhedsdriver til den SCSI-controller, der bruges på computeren, og derefter omdøbe den til Ntbootdd.sys. Hvis du bruger multi(x) i filen Boot.ini, behøver du ikke gøre dette.
  6. Start computeren ved hjælp af startdisketten, og log derefter på Windows.

Metode 2: Du har adgang til en computer, der kører Windows

  1. Formater en diskette med Windows-formateringsværktøjet.
  2. Kopier filen NTLDR fra installations-cd-rom'en til Windows, installationsdisketten til Windows eller en computer, der kører samme version af Windows som den computer, du vil bruge startdisketten til at få adgang til. Du kan blive nødt til at dekomprimere denne fil fra NTLDR._ til NTLDR med følgende kommandolinje:
    expand ntldr._ ntldr
  3. Kopier filen Ntdetect.com til disken.
  4. Opret en Boot.ini-fil, eller kopier filen fra en computer, der kører Windows, og rediger den, så den passer til den computer, du forsøger at få adgang til. Følgende eksempel fungerer på et SCSI-drev med en enkelt partition, hvor Windows er installeret i mappen \WINNT, men den nøjagtige værdi i sektionen [operating systems] afhænger af konfigurationen af den Windows-computer, du vil have adgang til:
          [boot loader]
          timeout=30
          Default= scsi(0)disk(0)rdisk(0)partition(1)\winnt
    
          [operating systems]
          scsi(0)disk(0)rdisk(0)partition(1)\winnt="Windows NT"
    Hvis computeren startes fra en IDE-, EIDE- eller ESDI-harddisk, skal du erstatte scsi(0) med multi(0).

    BEMÆRK! Hvis du kører Windows NT 3.5 eller 3.51, og computeren startes fra det første eller andet SCSI-drev, kan du også erstatte scsi(0) med multi(0).
  5. Hvis du bruger scsi(x) i filen Boot.ini, skal du kopiere den korrekte enhedsdriver for den SCSI-controller, der bruges på computeren, og derefter omdøbe den til Ntbootdd.sys. Hvis du bruger multi(x) i filen Boot.ini, behøver du ikke gøre dette.
  6. Start ved hjælp af disketten, og log derefter på Windows.

Metode 3: Du har Windows NT version 3.51

  1. Formater en tom 3,5" diskette med 1,44 MB under Windows NT 3.51.
  2. Kopier Ntdetect.com og NTLDR til den nye diskette.
  3. Opret en Boot.ini-fil med følgende linjer:

    BEMÆRK! Dette eksempel gælder for et SCSI-drev med en enkelt partition, hvor Windows NT er installeret i standardmappen C:\Winnt35.
         [boot loader]
         timeout=30
         Default= multi(0)disk(0)rdisk(0)partition(1)\winnt35
    
         [operating systems]
         multi(0)disk(0)rdisk(0)partition(1)\winnt35="Windows NT 3.51"
  4. Start fra disketten, og log på Windows.

Fejlfinding

Du kan komme ud for et eller flere af følgende problemer, når du forsøger at starte computeren med Windows-startdisketten:
  • Hvis den sti, der peger på systemfilerne, er forkert eller indeholder drevbogstavet, kan du få vist følgende fejlmeddelelse:
    Windows kunne ikke starte pga. følgende problem med startkonfigurationen af ARC-firmware: Kunne ikke oprette ARC-navn for HAL og systemstier korrekt. Læs i dokumentationen til Windows (TM) om ARC-konfigurationsindstillinger og i hardwarevejledningerne for at få yderligere oplysninger. Start mislykkedes.
  • Hvis der er valgt en forkert SCSI-driver, eller filen Ntbootdd.sys ikke findes, kan du få vist følgende fejlmeddelelse:
    Windows kunne ikke starte pga. et problem med hardwarekonfigurationen af en computerdisk. Kunne ikke læse fra den valgte startdisk. Kontroller startstien og diskhardwaren. Læs i dokumentationen til Windows (TM) om harddiskkonfiguration og i hardwarevejledningerne for at få yderligere oplysninger. Start mislykkedes.



Bemærk venligst: Dette er en oversættelse af en engelsksproget artikel. Det er muligt, at efterfølgende ændringer eller tilføjelser til den originale engelske artikel ikke er indarbejdet i oversættelsen. Informationerne i artiklen er baseret på den engelsksprogede udgave af produktet. Ved oversættelsen er det ikke blevet afprøvet, om informationerne er korrekte i forhold til andre sprogudgaver af produktet. Microsoft stiller informationerne til rådighed uden ansvar for, at de er korrekte eller egnede til et særligt formål og uden noget ansvar for, at oversættelsen er fuldstændig eller korrekt.

Egenskaber

Artikel-id: 311073 - Seneste redigering: 1. december 2007 - Redigering: 2.1
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Home Edition
  • Microsoft Windows XP Professional
  • Microsoft Windows XP Professional x64 Edition
Nøgleord: 
kbinfo kbsetup KB311073

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com