Artikel-id: 314488 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

I denne artikel beskrives, hvordan du kan oprette og redigere listen over programmer, der startes automatisk, når du logger på en computer, som kører Microsoft Windows XP, ved hjælp af snap in-programmet Gruppepolitik.

Yderligere Information

Windows XP har to separate kørselspolitikker:
  • Kørsel ved start af computeren

    og
  • Kørsel af tidligere programversioner ved start af computeren

Politik med kørsel ved start af computeren

Du kan oprette eller ændre listen over programmer, der startes automatisk, når du logger på computeren, ved at benytte denne fremgangsmåde:
  1. Klik på Start, og klik derefter på Kør.
  2. Skriv mmc i feltet Åbn, og klik derefter på OK.
  3. Klik på Tilføj/fjern Snap-in i menuen Filer.
  4. Klik på Tilføj.
  5. Klik på Gruppepolitik under Tilgængelige separate snap-ins. Klik derefter på Tilføj og Udfør.

    BEMÆRK! Hvis du vil redigere politikken på den lokale computer, skal du finde det relevante gruppepolitikobjekt ved at klikke på Gennemse. Indtast brugernavn og adgangskode, hvis du bliver bedt om det, og klik derefter på Udfør, når dialogboksen Vælg gruppepolitikobjekt vises igen.
  6. Klik på Luk, og klik derefter på OK i dialogboksen Tilføj/fjern Snap-in.
  7. Udvid Lokal computerpolitik i venstre rude i snap in-programmet Gruppepolitik. Udvid derefter Computerkonfiguration og Administrative skabeloner.
  8. Udvid objektet System, klik på objektet Logon, og dobbeltklik derefter på Kør disse programmer ved brugerlogon i højre rude.
  9. Klik på Aktiveret, og klik derefter på Vis.
  10. Klik på Tilføj, skriv navnet på den relevante .exe-fil eller det relevante dokument, og klik derefter på OK. Hvis filen ikke er placeret i mappen %Systemroot%, skal du angive stien til filen.
  11. Du kan føje flere elementer til listen Elementer, der skal køres ved logon ved at gentage trin 10.
  12. Klik på OK to gange.

    De elementer, du føjer til listen Items to run at logon, startes automatisk, næste gang du logger på computeren med Windows. Der er vist en oversigt over disse elementer i følgende nøgle i registreringsdatabasen:
    HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Microsoft\Windows\CurrentVersion\policies\Explorer\Run

Politik med kørsel af tidligere programversioner ved start af computeren

De tidligere programversioner, der er konfigureret til at starte, når du logger på computeren, er angivet i følgende nøgle i registreringsdatabasen:
HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Microsoft\Windows\CurrentVersion\Run
Mange tredjepartsprogrammer, f.eks. RealAudio, kan være indeholdt i denne kategori.

Du kan enten aktivere eller deaktivere listen med tidligere programversioner, der automatisk køres ved start. Det er ikke muligt at redigere listen direkte fra snap in-programmet Gruppepolitik. Du kan få flere oplysninger om, hvordan du føjer elementer til listen over programmer, der automatisk startes, når du logger på computeren, i afsnittet "Politik med kørsel ved start af computeren" i artiklen.

Du kan angive, om programmerne skal startes via listen over tidligere programversioner, der køres, når du logger på computeren, ved at benytte denne fremgangsmåde:
  1. Klik på Start, og klik derefter på Kør.
  2. Skriv mmc i feltet Åbn, og klik derefter på OK.
  3. Klik på Tilføj/fjern Snap-in i menuen Filer.
  4. Klik på Tilføj.
  5. Klik på Gruppepolitik under Tilgængelige separate snap-ins. Klik derefter på Tilføj og Udfør.

    BEMÆRK! Hvis du ikke vil redigere politikken på den lokale computer, skal du finde det relevante gruppepolitikobjekt ved at klikke på Gennemse. Indtast brugernavn og adgangskode, hvis du bliver bedt om det, og klik derefter på Udfør, når dialogboksen Vælg gruppepolitikobjekt vises igen.
  6. Klik på Luk, og klik derefter på OK i dialogboksen Tilføj/fjern Snap-in.
  7. Udvid Lokal computerpolitik i venstre rude i snap in-programmet Gruppepolitik. Udvid derefter Computerkonfiguration og Administrative skabeloner.
  8. Udvid objektet System, klik på objektet Logon, og dobbeltklik derefter på Foretag ikke behandling af listen over tidligere programversioner, der skal køres i højre rude.
  9. Gør et af følgende:
    • Klik på Ikke konfigureret, hvis tidligere programversioner skal køres, når computeren startes.

      eller
    • Klik på Aktiveret, hvis tidligere programversioner ikke skal køres, når computeren startes.

      eller
    • Klik på Deaktiveret hvis tidligere programversioner skal køres, når computeren startes.
    BEMÆRK! De tidligere programversioner, der konfigureres til automatisk at starte, når du logger på computeren, er muligvis også angivet i følgende nøgle i registreringsdatabasen:
    HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Microsoft\Windows\CurrentVersion\RunOnce
    Du kan angive, om de programmer, der er angivet på listen over programmer, der skal startes én gang, skal startes, når du logger på computeren, ved at benytte den fremgangsmåde, der er beskrevet i afsnittet "Politik med kørsel af tidligere programversioner ved start af computeren" i denne artikel. Klik på Foretag ikke behandling af listen over programmer, der skal køres én gang i trin 8, og aktiver eller deaktiver derefter politikken.
BEMÆRK! Du skal logge af systemet og derefter logge på igen, før de ændringer, der beskrives i artiklen, træder i kraft. Hurtig brugerskift er ikke tilstrækkeligt (på en afbrudt computer med Windows XP).

Du kan få flere oplysninger om registreringsdatabasenøglerne Run og RunOnce ved at klikke på nedenstående artikelnumre for at få vist artiklerne i Microsoft Knowledge Base:
179365 INFO: Run, RunOnce, RunServices, RunServicesOnce og Startup. Artiklen er evt. på engelsk.
314866 Definition af Run-nøglerne i Windows XP-registreringsdatabasen. Artiklen er evt. på engelsk.
Du kan få flere oplysninger om registreringsdatabasenøglen RunOnce ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
310593 Beskrivelse af registreringsdatabasenøglen RunOnceEx. Artiklen er evt. på engelsk.
Du kan få flere oplysninger om brugen af redigeringsprogrammet til gruppepolitik i Windows XP ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
307882 SÅDAN: administreres lokal computerpolitik i Windows XP ved hjælp af redigeringsprogrammet til gruppepolitik. Artiklen er evt. på engelsk.
Du kan få flere oplysninger om brugen af hjælpeværktøjet Msconfig til at ændre startprogrammer i Windows XP ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
310560 Sådan foretages fejlfinding vha. Systemkonfigurationsprogram i Windows XP
BEMÆRK! I forbindelse med test er det også muligt at udføre denne handling ved hjælp af fanen Start i Msconfig.

De tredjepartsprodukter, der omtales i denne artikel, er produceret af firmaer, som er uafhængige af Microsoft. Microsoft giver ingen garanti, hverken underforstået eller på anden måde, hvad angår disse produkters ydeevne eller pålidelighed.

Egenskaber

Artikel-id: 314488 - Seneste redigering: 3. november 2006 - Redigering: 1.2
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP 64-Bit Edition
  • Microsoft Windows XP Professional
Nøgleord: 
kbinfo kbappdev kbenv KB314488

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com