Hvorfor registrerer min computer ikke min nye USB-enhed, når jeg kører Windows XP eller Windows Server 2003?

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 314634 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Problembeskrivelse

Når du slutter en ny USB-enhed til en computer, der ingen USB-enheder har, registreres enheden muligvis ikke af Windows XP og Windows Server 2003.

Hvis vi skal løse problemet for dig, skal du gå til afsnittet "Fix it for me". Hvis du foretrækker at løse problemet selv, skal du gå til afsnittet "Jeg vil selv løse problemet".

Fix it for me

Hvis problemet skal løses automatisk, skal du klikke på linket Løs problemet. Klik derefter på Kør i dialogboksen Filoverførsel, og følg trinnene i denne guide.

Løs problemet
Microsoft Fix it 50052


Bemærk! Guiden findes muligvis kun på engelsk, men den automatiske programrettelse virker også på andre sprogversioner af Windows.

Bemærk! Hvis du ikke arbejder på den computer, hvor problemet forekommer, kan du gemme den automatiske løsning på et flashdrev eller på en cd og derefter køre den på den computer, der har problemet.

Du kan undersøge, om problemet er blevet løst ved hjælp af guiden, ved at gå til afsnittet "Fik du løst problemet?".

Jeg vil selv løse problemet

Dette problem opstår, når der ikke er sluttet en enhed til en USB-port. Det betyder, at USB-driveren indstiller OHCI-controlleren (Open Host Controller Interface) i en pausetilstand. Når OHCI-controlleren er i pausetilstand, kan den ikke altid registrere, at du føjer en ny USB-enhed til computeren.

Forudsætninger

Hvis du vil løse dette problem på en Windows XP-baseret computer, skal du køre Service Pack 1 (SP1) eller nyere. Du kan finde ud af, om du har Windows XP SP1 eller nyere ved at klikke på Start, klikke på Kør, skrive winver og derefter klikke på OK. Hvis SP1 eller nyere ikke findes i dialogboksen Om Windows skal du bruge Windows Update til at installere den nyeste servicepakke, inden du forsøger at løse dette problem.

Trin til at løse problemet

Opret en ny registreringsdatabaseværdi, der forhindrer, at en OHCI-controller går i pausetilstand.

Vigtigt! I det følgende finder du en fremgangsmåde til redigering af registreringsdatabasen. Der kan dog opstå alvorlige problemer, hvis registreringsdatabasen ikke redigeres korrekt. Du skal derfor være meget omhyggelig med at følge den angivne fremgangsmåde. Som en ekstra sikkerhed bør du oprette en sikkerhedskopi af registreringsdatabasen, før du redigerer den. Det giver dig mulighed for at gendanne registreringsdatabasen, hvis der opstår problemer. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du sikkerhedskopierer og gendanner registreringsdatabasen, ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
322756 Sådan sikkerhedskopieres og gendannes registreringsdatabasen i Windows
Du kan oprette en ny post i registreringsdatabasen, som deaktiverer funktionen Selektiv suspendering af USB-hubdriveren, ved at følge disse trin:
  1. Klik på Start, klik på Kør, skriv regedit, og klik derefter på OK.
  2. Find og klik på følgende nøgle i registreringsdatabasen:
    HKEY_LOCAL_MACHINE\System\CurrentControlSet\Services\USB
  3. Peg på Ny i menuen Rediger, og klik derefter på DWORD.
  4. Skriv DisableSelectiveSuspend, og tryk derefter på Enter.
  5. Klik på Rediger i menuen Rediger.
  6. Skriv 1, og klik derefter på OK.
Bemærk! Denne indstilling påvirker alle drivere til USB-værtscontrollere i systemet.

Hvis værdien i registreringsdatabaseposten DisableSelectiveSuspend er angivet til 1, deaktiveres funktionen Selektiv suspendering. Derudover vises afkrydsningsfeltet Tillad, at computeren slukker denne enhed for at spare strøm ikke på fanen Strømstyring for USB-rodhubben.

Fik du løst problemet?

  • Du kan kontrollere, om problemet er blevet løst med den automatiske programrettelse, ved at genstarte computeren. Hvis computeren nu genkender USB-enheden, er problemet løst, og du behøver ikke at læse videre i artiklen.
  • Hvis problemet ikke blev løst, kan du også kontakte support.

Status

Microsoft har bekræftet, at dette problem forekommer i de Microsoft-produkter, der er angivet i afsnittet "Gælder for". Problemet blev først rettet i Windows XP Service Pack 1.

Referencer

Flere oplysninger om USB-problemer i Windows XP eller Windows Server 2003 finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
310575 Generel USB-fejlfinding i Windows XP
925196 En computer, der kører Windows XP, kan ikke registrere et USB-flashdrev, en Apple iPod eller et eksternt harddiskdrev. Artiklen er evt. på engelsk.
810090 USB-enheder registreres ikke altid, når computeren startes eller fortsættes i Windows 2000 eller i Windows XP. Artiklen er evt. på engelsk.
892050 En USB-enhed, der er tilsluttet en USB 2.0-hub, registreres ikke i versionerne Windows XP Service Pack 2, Windows Server 2003 Service Pack 1 eller Windows Server 2003 x64. Artiklen er evt. på engelsk.
Hvis det ikke er muligt at løse problemet med disse artikler, eller hvis du oplever problemer, som er forskellige fra de problemer, der beskrives i denne artikel, kan du finde flere oplysninger i Microsoft Knowledge Base. Du kan søge i Microsoft Knowledge Base på følgende Microsoft-websted:
http://support.microsoft.com
Skriv derefter teksten i den fejlmeddelelse, der vises, eller indtast en beskrivelse af problemet i feltet Søg i Support (KB).

Egenskaber

Artikel-id: 314634 - Seneste redigering: 13. oktober 2009 - Redigering: 5.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Home Edition
  • Microsoft Windows XP Professional
  • Microsoft Windows Server 2003, Standard Edition (32-bit x86)
  • Microsoft Windows Server 2003, Enterprise Edition (32-bit x86)
Nøgleord: 
kbmsifixme kbfixme kbresolve kbbug kbenv kbfix kboswin2000fix kbui kbwinxpsp1fix KB314634

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com