Artikel-id: 315231 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.

Hvis du fortsat ønsker at modtage sikkerhedsopdateringer til Windows, skal du sikre dig, at du kører Windows XP med Service Pack 3 (SP3). Du kan finde flere oplysninger på følgende Microsoft-webside: Support ophører til nogle versioner af Windows

Udvid alle | Skjul alle

INTRODUKTION

Denne artikel beskriver, hvordan du kan konfigurere Windows XP til at automatisere logonprocessen ved at gemme adgangskoden og andre væsentlige oplysninger i registreringsdatabasen. Med denne funktion kan andre brugere starte din computer og anvende den konto, du angiver for automatisk logon.

Vigtigt!Hvis du aktiverer automatisk logon, bliver det nemmere for dig at bruge Windows XP. Brugen af denne funktion kan dog udgøre en sikkerhedsrisiko.

Yderligere Information

Vigtigt! I det følgende kan du se, hvordan du redigerer registreringsdatabasen. Der kan dog opstå alvorlige problemer, hvis registreringsdatabasen ikke redigeres korrekt. Du skal derfor være meget omhyggelig med at følge den angivne fremgangsmåde. Som en ekstra sikkerhed bør du oprette en sikkerhedskopi af registreringsdatabasen, før du redigerer den. Det giver dig mulighed for at gendanne registreringsdatabasen, hvis der opstår problemer. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du sikkerhedskopierer og gendanner registreringsdatabasen, ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
322756 Sådan sikkerhedskopieres, redigeres og gendannes registreringsdatabasen i Windows XP og Windows Server 2003

Hvis du konfigurerer en computer til automatisk logon, kan enhver, der har fysisk adgang til computeren, også få adgang til alt indholdet på computeren, herunder på ethvert netværk, som computeren har forbindelse til. Når automatisk logon er aktiveret, gemmes adgangskoden desuden som almindelig tekst i registreringsdatabasen. Den bestemte registreringsdatabasenøgle, som indeholder denne værdi, kan læses eksternt af gruppen Godkendte brugere. Brug derfor kun denne indstilling, hvis computeren er fysisk sikret, og hvis du er sikker på, at brugere, du ikke har tillid til, ikke kan få fjernadgang til registreringsdatabasen.



Hvis du vil have os til at aktivere eller deaktivere automatisk logon for dig, skal du gå til afsnittet "Løs det for mig". Hvis du hellere vil løse problemet selv, skal du gå til afsnittet "Lad mig selv løse det".

Løs det for mig



Du kan løse problemet automatisk ved at klikke på knappen eller linket Løs det. Klik på Kør i dialogboksen Filoverførsel, og følg derefter trinnene i guiden Løs det.

Aktiver automatisk logon i Window XP
Microsoft Fix it 50529
Deaktiver automatisk logon i Window XP
Microsoft Fix it 50532


Bemærk!
  • Brugen af den automatiske logonfunktion kan dog udgøre en sikkerhedsrisiko.
  • Kontrollér, at brugernavnet og adgangskoden er korrekte.
  • Kontrollér, at sekvensen CTRL+ALT+DELETE for at logge på Windows XP er deaktiveret. Se "Sådan aktiveres eller deaktiveres sekvensen CTRL+ALT+DELETE for at logge på Windows XP, Windows Vista og Windows 7" for at få flere oplysninger.
  • Hvis brugernavnet er et domænebrugernavn, skal du angive værdien for DefaultUsername ved hjælp af følgende format: 

    domain\username
  • Guiden er muligvis kun på engelsk. Den automatiske rettelse fungerer dog også for alle andre sprogversioner af Windows.
  • Hvis du ikke benytter den computer, der har problemet, kan du gemme Løs det-løsningen på et flashdrev eller en cd og derefter køre den på computeren med problemet.
Gå derefter til afsnittet "Løste dette problemet?"".



Lad mig selv løse det

Metode 1:

Du kan tilføje dine logonoplysninger ved hjælp af Registreringseditor. Det kan du gøre ved at benytte følgende fremgangsmåde:
  1. Klik på Start, klik på Kør, skriv regedit, og klik derefter på OK.
  2. Find følgende nøgle i registreringsdatabasen:
  3. Brug dit kontonavn og din adgangskode, og dobbeltklik på DefaultUserName. Skriv dit brugernavn, og klik derefter på OK.
  4. Dobbeltklik på posten DefaultPassword, angiv adgangskoden i feltet med værdidata, og klik derefter på OK.

    Hvis værdien DefaultPassword ikke findes, skal du oprette værdien. Det kan du gøre ved at benytte følgende fremgangsmåde:
    1. Klik på Rediger i Registreringseditor, klik på Ny, og klik derefter på Strengværdi.
    2. Skriv DefaultPassword som navnet på den nye værdi, og tryk derefter på Enter.
    3. Dobbeltklik på den nye nøgle, og angiv derefter adgangskoden i feltet Værdidata.
    Bemærk! Hvis posten DefaultPassword i registreringsdatabasen ikke findes, ændres værdien for registreringsdatabasenøglen AutoAdminLogon i Windows XP fra 1 (sand) til 0 (falsk) for at deaktivere funktionen AutoAdminLogon efter computer er genstartet.
  5. Dobbeltklik på posten AutoAdminLogon, skriv 1 i feltet Værdidata, og klik derefter på OK.

    Hvis posten AutoAdminLogon ikke findes, skal du oprette posten. Det kan du gøre ved at benytte følgende fremgangsmåde:
    1. Klik på Rediger i Registreringseditor, klik på Ny, og klik derefter på Strengværdi.
    2. Skriv AutoAdminLogon som værdinavn, og tryk derefter på Enter.
    3. Dobbeltklik på den nye nøgle, og skriv derefter 1 i feltet Værdidata.
  6. Afslut Registreringseditor.
  7. Klik på Start, klik på Genstart, og klik derefter på OK.
Når computeren genstarter, og Windows XP starter, kan du logge på automatisk.

Hvis du vil springe automatisk logon over for at logge på som en anden bruger, skal du holde Skift nede, når du har logget af, eller når Windows XP er genstartet. Bemærk, at denne fremgangsmåde kun gælder for første logon. Hvis denne funktionsmåde skal gælde for fremtidige logoffhandlinger, skal administratoren angive følgende nøgle i registreringsdatabasen:
HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Microsoft\Windows NT\CurrentVersion\Winlogon


Værdi:ForceAutoLogon
Type: REG_SZ
Data: 1

Metode 2:

Du kan også aktivere automatisk logon uden at redigere registreringsdatabasen i Windows XP Home Edition og Windows XP Professional på en computer, der ikke har forbindelse til et domæne. Det kan du gøre ved at benytte følgende fremgangsmåde:  
  1. Klik på Start, og klik derefter på Kør.
  2. Skriv control userpasswords2 i dialogboksen Åbn, og klik derefter på OK.

    Bemærk! Når brugere forsøger at få vist hjælp til vinduet Brugerkonti i Windows XP Home Edition, vises hjælpen ikke. Brugerne får desuden vist følgende fejlmeddelelse:
    Hjælp-filen Drev:\Windows\System32\users.hlp blev ikke fundet. Kontroller, at filen findes på harddisken. Hvis den ikke findes, skal du geninstallere den.
  3. Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet "Brugere skal angive brugernavn og adgangskode for at bruge computeren", og klik derefter på Anvend.
  4. Skriv adgangskoden i feltet Adgangskode, og skriv derefter adgangskoden igen i feltet Bekræft adgangskode i vinduet Log på automatisk.
  5. Klik på OK for at lukke vinduet Log på automatisk, og klik derefter på OK for at lukke vinduet Brugerkonti.

Løste dette problemet?

  • Kontrollér, om problemet er løst. Hvis problemet er løst, har du afsluttet dette afsnit. Hvis problemet ikke er løst, kan du kontakte support.
  • Vi sætter pris på din feedback. Du kan give os feedback eller rapportere om problemer med denne løsning ved at oprette en kommentar på bloggen "Løs det for mig" eller sende os en e-mail.

Egenskaber

Artikel-id: 315231 - Seneste redigering: 25. september 2011 - Redigering: 2.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Home Edition
  • Microsoft Windows XP Professional
  • Microsoft Windows XP Professional x64 Edition
Nøgleord: 
kbacwsurvey kbregistry kbhowto kbenv kbinfo kbui kbmsifixme kbfixme KB315231

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com