Chkdsk (Chkdsk.exe) er et kommandolinjeværktøj, der kontrollerer, om der er problemer med diskenheder. Værktøjet forsøger at reparere de eventuelle problemer, der bliver fundet. Chkdsk kan f.eks. reparere problemer med tilknytning til beskadigede sektorer, mistede klynger, krydskædede filer og mappefejl. Hvis du vil bruge Chkdsk, skal du logge på som administrator eller som medlem af gruppen Administratorer.
Du kan også køre Chkdsk fra Denne computer eller fra Windows Stifinder.
Ved kørsel af Chkdsk kræves der udelt adgang til en disk. Hvis en eller flere af filerne er åbne på det diskdrev, du vil kontrollere, viser Chkdsk derfor en meddelelse, hvor du bliver spurgt, om disken skal undersøges næste gang, computeren genstartes.
Kørslen af Chkdsk kan tage lang tid, afhængigt af antallet af filer og mapper, diskens størrelse, diskens ydeevne og de tilgængelige systemressourcer, f.eks. processor og hukommelse.
Chkdsk rapporterer muligvis ikke oplysninger korrekt i skrivebeskyttet tilstand.
Sådan køres Chkdsk ved kommandoprompten
Klik på Start, og klik derefter på Kør.
Skriv cmd i feltet Åbn, og tryk derefter på ENTER.
Brug en af følgende metoder:
Hvis du vil køre Chkdsk i skrivebeskyttet tilstand, skal du ved kommandoprompten skrive chkdsk og derefter trykke på ENTER.
Hvis du vil reparere fejl uden at scanne disken for beskadigede sektorer, skal du ved kommandoprompten skrive chkdsk diskenhed:/f og derefter trykke på ENTER.
Bemærk! Hvis en eller flere af filerne på harddiskdrevet er åbne, vises følgende meddelelse:
Chkdsk kan ikke køres, fordi diskenheden er i brug af en anden proces. Skal denne diskenhed kontrolleres næste gang, systemet genstartes? (J/N)
Skriv J, tryk på ENTER for at planlægge diskkontrollen, og genstart derefter computeren for at starte diskkontrollen.
Hvis du vil reparere fejl, finde beskadigede sektorer og gendanne læsbare oplysninger, skal du ved kommandoprompten skrive chkdsk diskenhed:/r og derefter trykke på ENTER.
Bemærk! Hvis en eller flere af filerne på harddiskdrevet er åbne, vises følgende meddelelse:
Chkdsk kan ikke køres, fordi diskenheden er i brug af en anden proces. Skal denne diskenhed kontrolleres næste gang, systemet genstartes? (J/N)
Skriv J, tryk på ENTER for at planlægge diskkontrollen, og genstart derefter computeren for at starte diskkontrollen.
Sådan køres Chkdsk fra Denne computer eller Windows Stifinder
Dobbeltklik på Denne computer, og højreklik derefter på det harddiskdrev, du vil undersøge.
Klik på Egenskaber, og klik derefter på Funktioner.
Under Status for fejlsøgning skal du klikke på Undersøg nu. Der vises en dialogboks med indstillinger for diskkontrol.
Brug en af følgende metoder:
Klik på Start for at køre Chkdsk i skrivebeskyttet tilstand.
Hvis du vil reparere fejl uden at scanne diskenheden for beskadigede sektorer, skal du markere afkrydsningsfeltet Ret fejl i filsystemet automatisk og derefter klikke på Start.
Hvis du vil reparere fejl, finde beskadigede sektorer og gendanne læsbare oplysninger, skal du markere afkrydsningsfeltet Søg efter/genopret beskadigede sektorer og derefter klikke på Start.
Bemærk! Hvis en eller flere af filerne på harddiskdrevet er åbne, vises følgende meddelelse:
Kontrol af disk kunne ikke udføres, fordi programmet skal have udelt adgang til nogle Windows-filer på disken. Der kan kun opnås adgang til disse filer ved at genstarte Windows. Vil du planlægge, at kontrol af disk skal udføres næste gang, du starter computeren?
Klik på Ja, hvis du vil planlægge diskkontrollen, og genstart derefter computeren for at starte diskkontrollen.
I tabellen nedenfor vises de afslutningskoder, Chkdsk rapporterer, når kørslen er afsluttet:
Skjul tabellenUdvid tabellen
Afslutningskode
Beskrivelse
0
Der blev ikke fundet nogen fejl.
1
Der blev fundet fejl, og de blev afhjulpet.
2
Der blev foretaget diskoprydning, f.eks. spildopsamling, eller der blev ikke foretaget diskoprydning, fordi /f ikke var angivet.
3
Disken blev ikke kontrolleret, fejl kunne ikke afhjælpes, eller fejl blev ikke afhjulpet, fordi /f ikke var angivet.
Yderligere oplysninger om Chkdsk finder du på følgende Microsoft-websted:
Hvor meget skulle du selv gøre for at nå frem til et resultat i forbindelse med brugen af denne artikel?
Meget lidt
Lidt
Noget
Meget
Rigtigt meget
Fortæl os, hvad vi kan gøre for at forbedre disse oplysninger, og hvorfor vi skal forbedre dem
Tak! Din feedback hjælper os med til at forbedre indholdet i vores support. Hvis du vil have flere muligheder for at få hjælp, skal du gå til startsiden for Hjælp og support.