Artikel-id: 322755 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

I denne artikel beskrives trin for trin, hvordan du kan sikkerhedskopiere, redigere og gendanne registreringsdatabasen i Windows 2000. Inden du redigerer registreringsdatabasen, anbefales det, at du tager en sikkerhedskopi af den, og at du gør dig klart, hvordan du gendanner den, hvis der opstår problemer.

Sådan sikkerhedskopieres registreringsdatabasen

Inden du redigerer registreringsdatabasen, skal du eksportere nøglerne i den registreringsdatabase, du vil redigere, eller du skal sikkerhedskopiere hele registreringsdatabasen. Hvis der opstår et problem, kan du derefter følge trinene i afsnittet Sådan gendannes registreringsdatabasen i denne artikel for at gendanne registreringsdatabasen til dens forrige tilstand.

Sådan eksporteres registreringsdatabasenøgler

Du kan følge disse trin, hvis du vil eksportere en registreringsdatabasenøgle, før du redigerer den:

BEMÆRK! Du skal ikke følge disse trin, hvis du vil eksportere hele registreringsdatabasens hive, f.eks. HKEY_CURRENT_USER. Hvis du bliver nødt til at sikkerhedskopiere registreringsdatabasens hive, skal du sikkerhedskopiere hele registreringsdatabasen.
  1. Klik på Start, og klik derefter på Kør.
  2. Skriv regedt32 i feltet Åbn, og klik derefter på OK.
  3. Find den nøgle, der indeholder de værdier, du vil redigere. Klik på nøglen.
  4. Klik på Gem nøgle i menuen Registreringsdatabase.
  5. Vælg en placering, hvor du kan gemme filen .reg, i feltet Gem i, skriv et filnavn i feltet Filnavn, og klik derefter på Gem.

Sådan sikkerhedskopieres hele registreringsdatabasen

Hvis du vil sikkerhedskopiere hele registreringsdatabasen, skal du bruge hjælpeprogrammet Sikkerhedskopiering til at oprette en reparationsdiskette eller sikkerhedskopiere systemtilstanden (der omfatter registreringsdatabasen, COM+ Class Registration-databasen og dine startfiler). Yderligere oplysninger om, hvordan du bruger hjælpeprogrammet Sikkerhedskopiering til at oprette en reparationsdiskette, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
231777 Sådan oprettes en reparationsdiskette i Windows 2000 (artiklen er evt. på engelsk)
Yderligere oplysninger om, hvordan du bruger hjælpeprogrammet Sikkerhedskopiering til at sikkerhedskopiere systemtilstanden, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
240363 Sådan bruges Sikkerhedskopiering til at sikkerhedskopiere og gendanne systemtilstanden i Windows 2000 (artiklen er evt. på engelsk)

Sådan redigeres registreringsdatabasen

Hvis du vil redigere registreringsdatabasen, anbefaler Microsoft, at du kun følger trinene i Microsoft-dokumentationen. Anvend om muligt brugergrænsefladen i Windows i stedet for at redigere direkte i registreringsdatabasen.

Hvis du bruger Registreringseditor forkert, kan der opstå alvorlige problemer, der bevirker, at du skal geninstallere operativsystemet. Microsoft kan ikke garantere, at problemer, der skyldes forkert brug af Registreringseditor, kan løses. Brug af registreringseditoren sker på egen risiko.

Yderligere oplysninger om redigering af registreringsdatabasen finder du ved at følge disse trin i Registreringseditor:
  1. Klik på Indhold i menuen Hjælp.
  2. Dobbeltklik på Registreringseditor (Regedt32.exe) under fanen Indhold.
  3. Dobbeltklik på det emne, du vil læse.

Sådan gendannes registreringsdatabasen

Sådan gendannes registreringsdatabasenøgler

Hvis du vil gendanne registreringsdatabasenøgler, du har eksporteret, skal du følge disse trin:
  1. Klik på Start, og klik derefter på Kør.
  2. Skriv regedt32, og klik derefter på OK.
  3. Klik på Gendan i menuen Registreringsdatabase.
  4. Marker den fil, du har gemt, og klik derefter på Åbn.
  5. Klik på Ja for at fortsætte.

Sådan gendannes hele registreringsdatabasen

Hvis du vil gendanne hele registreringsdatabasen, skal du gendanne systemtilstanden på baggrund af en sikkerhedskopi. Yderligere oplysninger om, hvordan du bruger hjælpeprogrammet Sikkerhedskopiering til at gendanne systemtilstanden, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
240363 Sådan bruges Sikkerhedskopiering til at sikkerhedskopiere og gendanne systemtilstanden i Windows 2000 (artiklen er evt. på engelsk)
Bemærk, at hvis du bruger muligheden for at sikkerhedskopiere registreringsdatabasen ved oprettelsen af en reparationsdiskette, opretter hjælpeprogrammet Sikkerhedskopiering også opdaterede kopier af registreringsdatabasefilerne i mappen %SystemRoot%\Repair\Regback. Hvis du ikke kan starte Windows 2000, efter at du har redigeret registreringsdatabasen, kan du udskifte registreringsdatabasefilerne manuelt i mappen %SystemRoot%\System32\Config med kopierne i mappen %SystemRoot%\Repair\Regback ved at bruge Genoprettelseskonsol.

Referencer

Yderligere oplysninger finder du ved at klikke på nedenstående artikelnumre for at få vist artiklerne i Microsoft Knowledge Base:
240363 Sådan bruges Sikkerhedskopiering til at sikkerhedskopiere og gendanne systemtilstanden i Windows 2000 (artiklen er evt. på engelsk)
231777 Sådan oprettes en reparationsdiskette i Windows 2000 (artiklen er evt. på engelsk)

Egenskaber

Artikel-id: 322755 - Seneste redigering: 18. november 2005 - Redigering: 4.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows 2000 Server
  • Microsoft Windows 2000 Advanced Server
  • Microsoft Windows 2000 Professional Edition
  • Microsoft Windows 2000 Datacenter Server
Nøgleord: 
kbhowtomaster KB322755

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com