Artikel-id: 328874 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

INTRODUKTION

Advarsel! Den fremgangsmåde, der beskrives i artiklen, er kun effektiv på medier med volumenlicenser. Det er ikke muligt at benytte fremgangsmåden til at ændre produktnøglen på OEM-medier eller detailmedier. Når du installerer Windows XP eller Windows Server 2003, skal mediet stemme overens med den angivne produktnøgle. Det vil sige, at produktnøglen og mediet skal indeholde de samme oplysninger om kanal (f.eks. MSDN, detail, OEM og volumenlicens), varebetegnelse (f.eks. Windows XP Professional og Windows XP Home Edition) og sprog (f.eks. engelsk og fransk). Dette er en forudsætning for, at du kan angive produktnøglen korrekt. Der vises følgende fejlmeddelelse, hvis installationsmediet ikke stemmer overens med produktnøglen:
Produktnøglen er ugyldig.
Hvis du installerer Microsoft Windows XP på flere computere (en installation med volumenlicenser) ved hjælp af en "lækket" produktnøgle (en produktnøgle, som er offentlig tilgængelig), kan du muligvis ikke installere Windows XP Service Pack 1 eller nyere versioner af Windows XP eller automatisk hente opdateringer på Windows Update-webstedet. Der vises f.eks. følgende type fejlmeddelelse, når du installerer Windows XP SP1 og nyere versioner af Windows XP:
Den produktnøgle, der er brugt til installation af Windows, er ikke gyldig. Kontakt systemadministratoren eller leverandøren med det samme for at få en gyldig produktnøgle. Du er også velkommen til at kontakte Microsofts antipiratkopieringsgruppe ved at sende en e-mail til piracy@microsoft.com, hvis du har mistanke om, at den Microsoft-software, du har købt, er en piratkopi. Alle personlige oplysninger, du sender til Microsofts antipiratkopieringsgruppe, vil blive behandlet fortroligt.
Denne artikel henvender sig til erfarne computerbrugere. Det kan være nemmere at følge trinnene, hvis du udskriver artiklen først.

Yderligere Information

Forudsætninger

Du skal have en gyldig produktnøgle for at kunne bruge oplysningerne i denne artikel. Du kan få en gyldig produktnøgle ved at klikke på følgende link for at kontakte Microsoft Volume Licensing Service Center:
https://www.microsoft.com/licensing/servicecenter/home.aspx

Fremgangsmåde til ændring af volumenlicensnøglen

I denne artikel beskrives to metoder til ændring af Windows XP-produktnøglen, efter du har foretaget en installation med volumenlicenser. Til den ene metode anvendes den grafiske brugergrænseflade i guiden Windows-aktivering, og til den anden metode anvendes et WMI-script (Windows Management Instrumentation). Metoden med guiden Aktivering er nemmest. Hvis du har brug for at ændre produktnøglen for flere computere, er metoden med scriptet dog mest velegnet.

Metode 1: Brug af guiden Aktivering

Vigtigt! I det følgende finder du en fremgangsmåde til redigering af registreringsdatabasen. Der kan dog opstå alvorlige problemer, hvis registreringsdatabasen ikke redigeres korrekt. Du skal derfor være meget omhyggelig med at følge den angivne fremgangsmåde. Som en ekstra sikkerhed bør du oprette en sikkerhedskopi af registreringsdatabasen, før du redigerer den. Det giver dig mulighed for at gendanne registreringsdatabasen, hvis der opstår problemer. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du sikkerhedskopierer og gendanner registreringsdatabasen, ved at klikke på følgende artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base. Artiklen er evt. på engelsk:
322756 Sådan sikkerhedskopieres og gendannes registreringsdatabasen i Windows
Hvis du kun har ganske få volumenlicensnøgler, der skal ændres, kan du bruge guiden Aktivering.

Bemærk! Vi anbefaler, at du opretter et nyt gendannelsespunkt ved hjælp af Systemgendannelse, før du benytter denne fremgangsmåde.
Deaktiver Windows
  1. Klik på Start, og klik derefter på Kør.
  2. Skriv regedit i feltet Åbn, og klik derefter på OK.
  3. Find følgende registreringsdatabasenøgle i navigationsruden, og klik på den:
    HKEY_LOCAL_MACHINE\Software\Microsoft\WindowsNT\Current Version\WPAEvents
  4. Højreklik på OOBETimer i emneruden, og klik derefter på Rediger.
  5. Du skal ændre mindst ét ciffer for at deaktivere Windows.
Genaktiver Windows, og tilføj en ny produktnøgle
  1. Klik på Start, og klik derefter på Kør.
  2. Skriv følgende kommando i feltet Åbn, og klik derefter på OK:
    %systemroot%\system32\oobe\msoobe.exe /a
  3. Klik på Ja, jeg vil ringe til en kundeservicerepræsentant for at aktivere Windows, og klik derefter på Næste.
  4. Klik på Skift produktnøgle.
  5. Skriv den nye produktnøgle i feltet Ny nøgle, og klik derefter på Opdater.

    Hvis du vender tilbage til det forrige vindue, skal du klikke på Påmind mig senere og derefter genstarte computeren.
  6. Gentag trin 1 og 2 for at kontrollere, at Windows er aktiveret. Der vises følgende type meddelelse:
    Windows er allerede aktiveret. Klik på OK for at afslutte.
  7. Klik på OK.
  8. Installer Windows XP Service Pack 1a eller en nyere version af Windows XP.
Hvis du ikke kan genstarte Windows, efter du har installeret Windows XP SP1 eller en nyere version af Windows XP, kan du prøve at benytte følgende fremgangsmåde:
  1. Genstart computeren, og tryk på F8, indtil menuen med avancerede indstillinger i Windows vises.
  2. Vælg Sidst kendte fungerende konfiguration i menuen, og tryk på Enter. Med denne indstilling startes Windows med en tidligere, fungerende konfiguration.
  3. Gentag trin 1 til 8 under "Genaktiver Windows, og tilføj en ny produktnøgle".
Hvis du kan installere SP1 eller en nyere version af Windows XP, og du kan genstarte Windows, er problemet blevet løst. Hvis problemet ikke er blevet løst, kan du prøve metode 2 eller gå til afsnittet "Næste trin", hvor du kan finde flere fejlfindingsressourcer.

Metode 2: Brug af script

Denne metode anbefales, hvis du har brug for at ændre produktnøglen for flere computere. Du kan oprette et WMI-script, som ændrer volumenlicensnøglen, og derefter installere dette script i et startscript.

I scripteksemplerne ChangeVLKey2600.vbs og ChangeVLKeySP1, som beskrives i dette afsnit, anvendes den nye volumenlicensnøgle, du skal angive, som et enkelt argument. Det er angivet i en femdelt alfanumerisk form.

Det anbefales, at scriptet ChangeVLKey2600.vbs bruges på Windows XP-baserede computere, som ikke kører Windows XP SP1 eller en nyere version af Windows XP, og at scriptet ChangeVLKeySP1.vbs bruges på Windows XP-baserede computere, som kører Windows XP SP1 eller en nyere version af Windows XP. Med disse scripts udføres følgende funktioner:
  • Bindestregen (-) fjernes i den femdelte alfanumeriske produktnøgle.
  • Der oprettes en forekomst af klassen win32_WindowsProductActivation.
  • Metoden SetProductKey kaldes med den nye volumenlicensnøgle.
Du kan oprette en batchfil eller en .cmd-fil, som bruger et af nedenstående to eksempelscripts, sammen med den nye produktnøgle som et argument. Du kan installere den som en del af et startscript eller køre den fra kommandolinjen for at ændre produktnøglen på en enkelt computer.
Eksempler
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du opretter scripts til produktnøglen, på følgende Microsoft-websted. Siden er evt. på engelsk:
http://technet.microsoft.com/da-dk/library/bb457096.aspx
ChangeVLKeySP1.vbs
' 
' WMI Script - ChangeVLKey.vbs
'
' This script changes the product key on the computer
'
'***************************************************************************

ON ERROR RESUME NEXT


if Wscript.arguments.count<1 then
   Wscript.echo "Script can't run without VolumeProductKey argument"
   Wscript.echo "Correct usage: Cscript ChangeVLKey.vbs ABCDE-FGHIJ-KLMNO-PRSTU-WYQZX"
   Wscript.quit
end if

Dim VOL_PROD_KEY
VOL_PROD_KEY = Wscript.arguments.Item(0)
VOL_PROD_KEY = Replace(VOL_PROD_KEY,"-","") 'remove hyphens if any

for each Obj in GetObject("winmgmts:{impersonationLevel=impersonate}").InstancesOf ("win32_WindowsProductActivation")

   result = Obj.SetProductKey (VOL_PROD_KEY)

   if err <> 0 then
      WScript.Echo Err.Description, "0x" & Hex(Err.Number)
      Err.Clear
   end if

Next
				
ChangeVLKey2600.vbs
' 
' WMI Script - ChangeVLKey.vbs
'
' This script changes the product key on the computer
'
'***************************************************************************

ON ERROR RESUME NEXT

if Wscript.arguments.count<1 then
   Wscript.echo "Script can't run without VolumeProductKey argument"
   Wscript.echo "Correct usage: Cscript ChangeVLKey.vbs ABCDE-FGHIJ-KLMNO-PRSTU-WYQZX"
   Wscript.quit
end if

Dim VOL_PROD_KEY
VOL_PROD_KEY = Wscript.arguments.Item(0)
VOL_PROD_KEY = Replace(VOL_PROD_KEY,"-","") 'remove hyphens if any
Dim WshShell
Set WshShell = WScript.CreateObject("WScript.Shell")
WshShell.RegDelete "HKLM\SOFTWARE\Microsoft\Windows NT\CurrentVersion\WPAEvents\OOBETimer" 'delete OOBETimer registry value
for each Obj in GetObject("winmgmts:{impersonationLevel=impersonate}").InstancesOf ("win32_WindowsProductActivation")

   result = Obj.SetProductKey (VOL_PROD_KEY)

   if err <> 0 then
      WScript.Echo Err.Description, "0x" & Hex(Err.Number)
      Err.Clear
   end if

Next 
				
I det følgende eksempel er vist, hvordan scriptet ChangeVLKeySP1.vbs kan bruges fra en kommandolinje:
  1. Klik på Start, og klik derefter på Kør.
  2. Skriv følgende kommando i feltet Åbn, hvor AB123-123AB-AB123-123AB-AB123 er den nye produktnøgle, der skal bruges, og klik derefter på OK:
    c:\changevlkeysp1.vbs ab123-123ab-ab123-123ab-ab123
Du kan finde flere oplysninger om ægte Microsoft-software på følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/genuine/default.aspx?displaylang=da
Hvis du kan installere SP1 eller en nyere version af Windows XP, og du kan genstarte Windows, er problemet blevet løst. Hvis problemet ikke er blevet løst, skal du gå til afsnittet "Næste trin".

NÆSTE TRIN

Hvis du ikke kunne løse problemet med disse metoder, kan du finde flere oplysninger om fejlfindingstrin, som du selv kan udføre, på følgende Microsoft-websteder:
  • En Knowledge Base, som du kan søge i: Du kan søge efter tekniske supportoplysninger og værktøjer til Microsoft-produkter, som kan hjælpe dig med selv at løse problemet.
  • Løsningscentre: Du kan få vist ofte stillede spørgsmål til bestemte produkter samt den mest effektive support.
  • Andre muligheder for support: Brug internettet til at stille spørgsmål, kontakte Microsoft Kundesupport eller indsende feedback.
Hvis du stadig har spørgsmål, når du har prøvet løsningerne på disse Microsoft-websteder eller, hvis du ikke kan finde en løsning på webstedet til Microsoft Support, skal du klikke på følgende link for at kontakte Support:
http://support.microsoft.com/contactus/?ln=da

Referencer

Du kan finde flere oplysninger om ugyldige produktnøgler ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
326904 Du får vist en fejlmeddelelse af typen "Den produktnøgle, der er brugt til installation af Windows, er ikke gyldig"
Bemærk! Dette er en artikel til hurtig udgivelse, som er oprettet direkte i Microsofts supportafdeling. Oplysningerne i artiklen præsenteres som de og behandler aktuelle problemer. Fordi artiklen er blevet udgivet hurtigt, kan der forekomme slåfejl, og artiklen kan blive redigeret uden varsel. Se andre forbehold under Vilkår for anvendelse.

Egenskaber

Artikel-id: 328874 - Seneste redigering: 25. juli 2013 - Redigering: 1.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows Server 2003, Standard Edition (32-bit x86)
  • Microsoft Windows Server 2003, Enterprise Edition (32-bit x86)
  • Microsoft Windows Server 2003, Web Edition
  • Microsoft Windows Server 2003, Datacenter Edition (32-bit x86)
Nøgleord: 
kbsetup kbregistry kbenv kbhowto KB328874

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com