Sådan foretages fejlfinding af problemer med tilknytning til Windows Update eller Microsoft Update

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 818018 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

INTRODUKTION

I denne artikel beskrives trin for trin, hvordan du kan foretage fejlfinding af de problemer, du kan støde på, når du forsøger at oprette forbindelse til Windows Update eller Microsoft Update. Et eller flere af følgende symptomer kan opstå, når du prøver at oprette forbindelse til disse websteder:
  • Der vises kun en tom side.
  • Computeren holder op med at reagere, når du forsøger at hente en fil fra webstedet.
  • Du får vist en scriptfejlmeddelelse.
  • Du får vist en eller flere af følgende fejlmeddelelser:

    Meddelelse 1
    0x80072F78
    Meddelelse 2
    Fejl under installation af afhængighed
    Meddelelse 3
    Der opstod en ukendt fejl
    Meddelelse 4
    Du har valgt ikke at hente programkontrolelementerne, eller der er opstået et problem under hentning af kontrolelementerne, hvilket betyder, at du ikke kan få adgang til en stor del af webstedet Windows Update eller webstedet Microsoft Update. Hvis du vil hente kontrolelementerne nu, skal du klikke på Prøv igen nedenfor.
    Meddelelse 5
    Sikkerhedsindstillingen for Internet Explorer er angivet til Høj. Du skal angive sikkerhedsindstillingen til Medium for at kunne bruge webstedet Windows Update eller webstedet Microsoft Update. Sådan ændrer du sikkerhedsindstillingen: Vælg Internetindstillinger i menuen Vis på værktøjslinjen. Klik på fanen Sikkerhed, og vælg derefter Internetzone på rullelisten. Klik på Medium.
    Meddelelse 6
    Internet Explorer kan ikke åbne internetstedet. Der kunne ikke oprettes forbindelse til serveren.
    Meddelelse 7
    0x80070641
Du kan løse dette problem ved at følge de anvisninger, der er beskrevet i denne artikel, indtil du kan oprette forbindelse til webstedet. Prøv at oprette forbindelse til Windows Update eller Microsoft Update, når du har fuldført en fremgangsmåde. Hvis du stadig ikke kan oprette forbindelse til webstedet, skal du fortsætte med den næste fremgangsmåde. Efterhånden som du fuldfører disse fremgangsmåder, skal du forsøge at fastlægge årsagen til problemet, og derefter anvende de fremgangsmåder, der kan løse problemet.

Yderligere Information

Bemærk! Da der findes flere versioner af Microsoft Windows, kan følgende trin være anderledes på din computer. Hvis det er tilfældet, kan du finde oplysninger om fremgangsmåden i dokumentationen til produktet.

Kontrollér computerindstillingerne

Bekræft sprogindstillingerne

  1. Klik på Start, klik på Kør, indtast inetcpl.cpl, og klik derefter på OK.
  2. Klik på fanen Generelt i dialogboksen Internetegenskaber, og klik derefter på Sprog.
  3. Kontroller, at operativsystemets sprogversion er med på listen Sprog. Hvis operativsystemets sprogversion ikke er angivet på listen, skal du klikke på Tilføj, klikke på sproget på listen Sprog og derefter klikke på OK tre gange.

Nulstil sikkerhed for internetzone

  1. Klik på Start, klik på Kør, skriv inetcpl.cpl, og klik derefter på OK.
  2. Klik på fanen Sikkerhed i dialogboksen Internetegenskaber.
  3. Klik på Internet i feltet Vælg en zone til webindhold for at angive de tilhørende sikkerhedsindstillinger, klik på Standardniveau, og klik derefter på Anvend for at angive sikkerheden for denne zone til Mellem.
  4. Klik på OK.

Føj webstedet for Windows Update og webstedet for Microsoft Update til listen over websteder, du har tillid til

  1. Klik på Start, klik på Kør, skriv inetcpl.cpl, og klik derefter på OK.
  2. Klik på fanen Sikkerhed i dialogboksen Internetegenskaber.
  3. Klik på Websteder, du har tillid til i feltet Vælg en zone til webindhold for at angive de tilhørende sikkerhedsindstillinger, og klik derefter på Websteder.
  4. I dialogboksen Websteder, du har tillid til skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Kræv servergodkendelse (https:) for alle websteder i denne zone.
  5. Tilføj følgende websteder:
    • http://update.microsoft.com
    • https://update.microsoft.com
    • http://*.update.microsoft.com
    • https://*.update.microsoft.com
    • http://download.windowsupdate.com
  6. Klik to gange på OK, og besøg derefter webstedet for Windows Update eller webstedet for Microsoft Update for at bestemme, om problemet er løst.

Kontroller, at dine Internet Explorer-indstillinger er konfigureret korrekt

  1. Klik på Start, klik på Kør, skriv inetcpl.cpl, og klik derefter på OK.
  2. Klik på fanen Sikkerhed i dialogboksen Internetegenskaber.
  3. Klik på Internet i feltet Vælg en zone til webindhold for at angive de tilhørende sikkerhedsindstillinger, og klik derefter på Brugerdefineret niveau.
  4. Klik på Aktiver på listen Sikkerhed under Kør ActiveX-objekter og plug-ins.
  5. Klik på Aktiver under Filoverførsel.
  6. Klik på Mellemste sikkerhed under Java-tilladelser.
  7. Klik på Aktiver under Starter programmer og filer i en IFRAME.
  8. Klik på Aktiver under Active Scripting.

Bekræft, at dato og klokkeslæt er angivet korrekt

  1. Klik på Start, klik på Kør, indtast timedate.cpl, og klik derefter på OK.
  2. Klik på fanen Dato og klokkeslæt i dialogboksen Egenskaber for dato og klokkeslæt, og angiv derefter den korrekte dato og det korrekte klokkeslæt. Det gør du ved at følge disse trin:
    1. Klik på den aktuelle måned på listen over måneder i feltet Dato.
    2. Klik på det aktuelle år på listen over år.
    3. Klik på den aktuelle dato i kalenderen.
    4. Klik i feltet Klokkeslæt for at vælge timeangivelse, og brug derefter pil op eller pil ned til at tilpasse timeangivelsen. Gentag denne fremgangsmåde for at indstille minutter og sekunder.
    5. Klik på AM eller PM, og brug derefter pil op eller pil ned til at ændre AM eller PM.
    6. Klik på fanen Tidszone, og klik derefter på tidszonen for din aktuelle geografiske placering på listen Tidszone.
  3. Klik på Anvend, og klik derefter på OK.

Kontrollér indstillingerne for internetforbindelsen og lokalnetværket

Kontrollér, at du har internetforbindelse

Prøv at logge på din internetudbyders websted, før du forsøger at få adgang til Windows Update-webstedet eller Microsoft Update-webstedet. Når du benytter visse internetudbydere, skal du logge på, inden du opretter forbindelse til et websted ved hjælp af en browser. Når du logger på hos en internetudbyder, indlæses TCP/IP, og dermed bliver der oprettet forbindelse til internettet. Hvis du vil oprette forbindelse til et internetwebsted, skal du bruge en TCP/IP-session.

Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Automatisk registrering af indstillinger og i afkrydsningsfeltet Brug script til automatisk konfiguration under LAN-indstillinger.

  1. Klik på Start, klik på Kør, indtast inetcpl.cpl, og klik derefter på OK.
  2. Klik på fanen Forbindelser i dialogboksen Internetegenskaber, og klik derefter på LAN-indstillinger.
  3. Klik for at fjerne markeringen i afkrydsningsfelterne Automatisk registrering af indstillinger og Brug script til automatisk konfiguration, og klik derefter på OK to gange.

Kontroller, at du kan oprette forbindelse til SSL-aktiverede websteder

Computeren bruger en sikker HTTP-port til at oprette forbindelse til Windows Update og Microsoft Update. Følg disse trin, hvis du vil undersøge, om port 443 er åben:
  1. Klik på Start, klik på Kør, skriv https://www.microsoft.com:443, og klik derefter på OK.
  2. Hvis du ikke kan oprette forbindelse til s.microsoft.com, eller du får vist en fejlmeddelelse, er porten eventuelt blokeret.

Find ud af, om en fil eller et program forhindrer dig i at indlæse webstedet for Windows Update

Hvis du vil finde ud af, om en fil eller et program forhindrer dig i at indlæse webstedet for Windows Update, kan du bruge hjælpeprogrammet Systemkonfiguration til at udføre fejlfinding ved ren start. Yderligere oplysninger finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
192926 Sådan udføres fejlfinding ved ren start af Windows 98

Deaktiver programmer til fjernelse af reklamer, webacceleratorer og antivirusprogrammer

Inden du prøver at få adgang til webstedet for Windows Update eller webstedet for Microsoft Update, skal du deaktivere eventuelle programmer til fjernelse af reklamer, webacceleratorer og antivirusprogrammer. Disse programmer kan forårsage scriptfejl.

Reparer filer

Brug Kontrolprogram til systemfiler til at reparere beskadigede Windows-filer

Brug værktøjet Kontrolprogram til systemfiler til at reparere beskadigede Windows-filer. Yderligere oplysninger finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
185836 Beskrivelse af Kontrolprogram til systemfiler (Sfc.exe) . Artiklen er evt. på engelsk.

Registrer DLL'er

Bemærk! I følgende instruktioner antages det, at computeren kører en ren installation af Microsoft Windows XP. Foretag følgende ændringer af kommandostien, hvis du har en anden Windows-version:
  • I Microsoft Windows 98 og Microsoft Windows Millennium Edition skal du bruge windows\system i stedet for windows\system32.
  • I Microsoft Windows 2000 eller Microsoft Windows NT skal du bruge winnt\system32 i stedet for windows\system32.
  • Hvis du opgraderer til Windows XP fra Windows NT eller fra Windows 2000, skal du bruge winnt\system32 i stedet for windows\system32.
Hvis dit operativsystem er installeret på et andet drev end C, skal du i nedenstående trin ændre drevbogstavet til bogstavet for dit systemdrev.
  1. Klik på Start, klik på Kør, og skriv derefter følgende kommandoer i rækkefølge. Tryk på ENTER efter indtastning af hver kommando.
    1. regsvr32 c:\windows\system32\vbscript.dll
    2. regsvr32 c:\windows\system32\mshtml.dll
    3. regsvr32 c:\windows\system32\msjava.dll
    4. regsvr32 c:\windows\system32\jscript.dll
    5. regsvr32 c:\windows\system32\msxml.dll
    6. regsvr32 c:\windows\system32\actxprxy.dll
    7. regsvr32 c:\windows\system32\shdocvw.dll
  2. Når du har indtastet en kommando, skal du klikke på OK for at fjerne RegSvr32 i meddelelsesvinduet.

Indstil tjenesten Windows Installer til manuel start

Hvis tjenesten Windows Installer er deaktiveret opstår der fejl, når du forsøger at opdatere computeren via Windows Update eller Microsoft Update. Du løser dette problem ved at indstille tjenesten Windows Installer til manuel start. Det kan du gøre ved at benytte følgende fremgangsmåde:
  1. Klik på Start, klik på Kør, skriv services.msc, og klik derefter på OK.
  2. Højreklik på Windows Installer i højre rude, og klik derefter på Egenskaber.
  3. Under fanen Generelt skal du klikke på Manuel under Starttype, og derefter klikke på OK.
Når du har fulgt denne fremgangsmåde, kan tjenesten Windows Installer kun startes af en bruger eller af en afhængig tjeneste.

Yderligere analyser

Hvis problemet stadig opstår, når du har gennemgået trinnene på dette websted, skal du muligvis anskaffe følgende filer i forbindelse med yderligere analyse:
  • C:\Windows\Windows Update.log
  • C:\Windows\WindowsUpdate.log
  • C:\Programmer\WindowsUpdate\V4\Iuhist.xml
Yderligere oplysninger om, hvordan du kontakter Microsoft, finder du på følgende Microsoft-websted:
http://support.microsoft.com/?ln=da

Referencer

Yderligere oplysninger om Windows Update-fejl eller Microsoft Update-fejl finder du ved at klikke på nedenstående artikelnumre for at få vist artiklerne i Microsoft Knowledge Base:
316524 Fejlmeddelelsen "Kun administratorer" vises, når du besøger webstedet for Windows Update eller webstedet for Microsoft Update
326686 Du modtager en eller flere fejlmeddelelser, når systemadministratoren deaktiverer Windows Update eller Microsoft Update.

Egenskaber

Artikel-id: 818018 - Seneste redigering: 3. juli 2012 - Redigering: 11.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows Update
  • Microsoft Update
Nøgleord: 
kbwindowsupdatev3 kbwindowsupdatev6 kbwindowsupdatev4 kbhowtomaster KB818018

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com