Artikel-id: 822603 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

Microsoft har udgivet en opdatering til USB-driverne i Windows XP Service Pack 1 (SP1), der løser følgende problemer:

Strømstyring

  • Du kan evt. ikke bruge USB-musen (eller vække computeren med USB-musen), når computeren har været i standby eller dvale, mens du uafbrudt bevæger USB-musen. Når dette problem opstår, kan du stadig vække computeren med strømknappen uden at miste funktionalitet. Generelt set skal du undlade at bevæge USB-musen, indtil computeren er kommet helt ud af standby eller dvale, selv når du har anvendt denne opdatering.
  • Computeren genstartes automatisk i stedet for at blive vækket af dvale, eller du får vist en alvorlig fejlmeddelelse (STOP 0x000000A i Usbport.sys).
  • USB 2.0-controlleren kommer ikke i den selektive pausetilstand. Derfor kan processoren ikke aktivere C3-strømtilstand (klokstoppet), når du har koblet en enhed fra den USB 2.0-hub, der er tilsluttet en USB EHCI-controller.

    Bemærk! Med den selektive suspenderingsfunktion kan USB-enhedsdrivere vælge at slukke for deres enheder, når de registrerer, at enhederne ikke er i brug. Når du igen begynder at bruge enheden (f.eks. ved at bevæge USB-musen), tænder driveren igen for enheden. Det er især vigtigt for strømstyringen af bærbare computere.
  • USB-enheden fungerer ikke, når du genoptager arbejdet fra en S1- eller S3-strømtilstand. Når denne situation opstår, holder computeren op med at svare (hænger), når den genstartes.

Plug and Play

  • Computeren genstartes automatisk, eller du får vist en alvorlig fejlmeddelelse (STOP 0x0000007E i Usbhub.sys), når du bruger hjælpeværktøjet Sikker fjernelse af hardware og straks derefter fjerner en USB-lagerenhed, der er direkte tilsluttet computeren.

    Bemærk! Dette problem opstår kun lejlighedsvist.

Isokrone højhastighedsenheder

  • En isokron USB-højhastighedsenhed bruger over 80% af processorkraften (CPU).
  • Når du streamer video gennem et isokront USB 2.0-højhastighedskamera, kan andre USB-enheder holde op med at fungere helt eller delvist. USB-højttalere kan f.eks. holde op med at streame lyd, eller en mus på samme hub kan blive urolig. Hvis kamerastreamingen standses, kan højttalerne genoptage streamingen. Ellers skal lyden evt. genstartes, når kameraet har standset streamingen. Denne situation opstår kun, hvis alle enhederne er tilsluttet den samme USB 2.0-hub.
  • En mikrofon, der er indbygget i det isokrone USB 2.0-højhastighedskamera, fungerer måske ikke. Kontakt hardwareforhandleren for at få yderligere oplysninger om dette problem.

Yderligere Information

Oplysninger om Service Packs

Du kan løse problemet ved at anskaffe den nyeste Service Pack til Windows XP. Yderligere oplysninger finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
322389 Sådan anskaffes den nyeste Service Pack til Windows XP

Oplysninger om overførsel

Følgende fil kan hentes fra Microsoft Download Center:
Skjul billedetUdvid billedet
Hent
Hent 822603-pakken nu.
Yderligere oplysninger om, hvordan du henter filer fra Microsoft Support, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
119591Sådan hentes Microsoft-supportfiler på onlinetjenester
Microsoft har scannet denne fil for virus. Dertil har Microsoft anvendt de nyeste antivirusprogrammer, der var tilgængelige på det tidspunkt, filen blev lagt ud. Filen gemmes på servere med forbedret sikkerhed, der medvirker til at forhindre uautoriserede ændringer af filen.

Installationsoplysninger

Du skal være logget på som administrator for at kunne installere denne opdatering, og du skal bruge de korrekte installationsparametre.

Du kan finde ud af, om denne opdatering er installeret på din computer, ved at sammenligne versionerne af de opdaterede filer på computeren med filerne i afsnittet "Filoplysninger" i denne artikel. Du kan også undersøge, om der findes en DWORD-værdi af typen Installeret og med dataværdien 1 i følgende nøgle i registreringsdatabasen:
HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Microsoft\Windows NT\CurrentVersion\Hotfix\KB822603

Forudsætninger

Du skal være logget på som administrator for at kunne installere denne opdatering, og du skal køre Windows XP SP1. Windows XP Tablet PC Edition og Windows XP Media Center Edition indeholder allerede SP1.

Krav om genstart

Du skal genstarte computeren for at fuldføre installationen af denne opdatering.

Status for forrige opdatering

Denne opdatering tilsidesætter ingen andre opdateringer.

Installationsparametre

Opdateringen understøtter følgende installationsparametre:
  • /? Vis listen over installationsparametre.
  • /u Brug fuldautomatisk tilstand.
  • /f Tving programmer til at afslutte, når computeren lukkes.
  • /n Undlad at sikkerhedskopiere filer, der skal fjernes.
  • /o Overskriv OEM-filer uden at spørge.
  • /z Genstart ikke, når installationen er færdig.
  • /q Brug installation uden brugerinput.
  • /l Vis liste over installerede hotfixes.
  • /x Udpak filerne uden at køre installationen.
Hvis du f.eks. vil installere opdateringen x86 uden selv at foretage brugerinput, skal du bruge følgende kommando:
windowsxp-kb822603-x86-enu.exe/u/q
Hvis du vil installere opdateringen x86 uden at tvinge computeren til at genstarte, skal du bruge følgende kommando:
windowsxp-kb822603-x86-enu.exe/z
Bemærk! Du kan kombinere disse parametre på én kommandolinje.

Filoplysninger

Den engelske version af rettelsen indeholder de filattributter (eller nyere attributter), der er angivet i nedenstående tabel. Dato og klokkeslæt for disse filer er angivet i UTC-format (Universal Time Coordinates). Når du får vist filoplysningerne, konverteres de til lokal tid. Brug fanen Tidszone under funktionen Dato og klokkeslæt i Kontrolpanel til at finde forskellen mellem UTC og lokal tid. Følgende filer installeres i mappen %Windows-mappe%\System32.

Windows XP SP 1

Dato         Klokkeslæt   Version        Størrelse     Filnavn    Platform ----------------------------------------------------------------- 03-07-2003   17:53  5.1.2600.1243   28.160  Usbccgp.sys 03-07-2003   17:50  5.1.2600.1243   25.216  Usbehci.sys 03-07-2003   17:52  5.1.2600.1243   53.120  Usbhub.sys 03-07-2003   17:51  5.1.2600.1243   16.000  Usbohci.sys 03-07-2003   17:49  5.1.2600.1243  138.752  Usbport.sys 03-07-2003   17:51  5.1.2600.1243   19.328  Usbuhci.sys 03-07-2003   17:53  5.1.2600.1243  119.552  Usbccgp.sys  IA64 03-07-2003   17:50  5.1.2600.1243   86.528  Usbehci.sys  IA64 03-07-2003   17:53  5.1.2600.1243  206.976  Usbhub.sys   IA64 03-07-2003   17:51  5.1.2600.1243   53.888  Usbohci.sys  IA64 03-07-2003   17:49  5.1.2600.1243  488.960  Usbport.sys  IA64 03-07-2003   17:51  5.1.2600.1243   68.992  Usbuhci.sys  IA64 
Bemærk! På grund af filernes indbyrdes afhængighed og kravene til installation eller fjernelse kan disse opdateringspakker også indeholde yderligere filer.

Oplysninger om fjernelse

Du kan fjerne opdateringen ved at bruge funktionen Tilføj eller fjern programmer (eller Tilføj/fjern programmer) i Kontrolpanel. Klik på Windows XP Hotfix (SP2) Q822603, og klik derefter på Fjern.

Systemadministratorer kan bruge værktøjet Spuninst.exe til at fjerne opdateringen. Programfilen Spuninst.exe er placeret i mappen %Windows-mappe%\$NTUninstallKB822603$\Spuninst. Værktøjet understøtter følgende installationsparametre:
  • /? Vis listen over installationsparametre.
  • /u Brug fuldautomatisk tilstand.
  • /f Tving programmer til at afslutte, når computeren lukkes.
  • /z Genstart ikke, når installationen er færdig.
  • /q Brug installation uden brugerinput.

Funktioner, der endnu ikke er implementeret

  • Periodiske isokrone overførsler
    • Microsoft understøtter kun indgående periodisk isokron lyd. Microsoft har kun testet dette med den lyddriver, der leveres sammen med Windows XP.
    • Understøttelsen af periodiske isokrone overførsler er begrænset til enheder med en periode på højst 8 rammer.
    • Microsoft-lyddriveren understøtter kun periodiske, isokrone højhastighedsenheder med en periode på 8 rammer.
  • Selektiv USB-suspendering
    • Computeren kan ikke skifte til C3-strømtilstand, hvis der er tilsluttet en eller flere USB-enheder, eller hvis der er indlæst drivere, som ikke understøtter selektiv suspendering. Hver eneste enhed på systemet skal understøtte selektiv suspendering, før computeren kan skifte til C3-strømtilstand.
  • Båndbreddeforbrug
    • Egenskabssiden i Enhedshåndtering for USB-værtscontrollere indeholder fanen Avanceret, hvor den busbåndbredde, der forbruges af USB-enhederne, vises. Det USB-båndbreddeforbrug, der vises for en USB 2.0 Enhanced Host Controller, er ikke korrekt. I en fremtidig version af Windows-operativsystemet beregnes båndbreddeforbruget korrekt ud for USB-højhastighedsenheder.
    • Beregning af båndbredde for enkelt/multi-TT hubs vil indgå i en fremtidig udgave af Windows-styresystemet.

Kendte problemer

Yderligere oplysninger om de kendte problemer, der kan opstå efter installation af opdateringen, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
826959 Computeren holder op med at svare (hænger), når du forsøger at bringe den ud af standby eller dvale ved hjælp af en USB-enhed
Bemærk Selektiv suspendering af USB er primært en softwaremetode for nuværende USB-controllere, der forhindrer CPU'en i at gå i C3-strømtilstand, mens en USB-enhed er i D0-tilstand.
  • USB-brugergrænsefladen i Windows XP understøtter ikke flere end 10 værtscontrollere.
  • Du kan evt. ikke vække computeren med en USB-enhed, hvis du udfører suspendering, mens du bevæger en USB-enhed. Denne situation opstår typisk, hvis musen er tilsluttet en ekstern USB-hub. Når dette problem opstår, kan du stadig vække computeren med strømknappen uden at miste funktionalitet.
  • Du kan evt. ikke vække computeren med en USB-enhed, hvis systemet kommer i strømstyringstilstand (S1, S3 eller S4), mens du bruger enheden.

    Hvis USB-enheden udsender et genaktiveringssignal på dette tidspunkt, kan værtscontrolleren, USB-enheden eller begge dele til slut komme i en tilstand, hvor det ikke længere er muligt at registrere og udløse vækningen af computeren. Du skal løse dette problem ved at opdatere computerens BIOS eller en anden komponent, der understøtter GPE-vækning på computeren.
  • Fejlfinding gennem en USB 2.0-port understøttes ikke på nuværende tidspunkt.
  • Ældre USB 2.0 BIOS understøttes ikke på nuværende tidspunkt.
  • Funktioner, der er føjet til EHCI (Enhanced Host Controller Interface Specification) for Universal Serial Bus efter Version 0.96, understøttes ikke. Yderligere oplysninger om EHCI finder du på følgende Intel-websted:
    http://www.intel.com/technology/usb/ehcispec.htm
  • Interface Association Descriptors understøttes ikke. Yderligere oplysninger om Interface Association Descriptors finder du på følgende websted til USB Implementers Forum Inc.:
    http://www.usb.org/developers/docs/
  • Brugergrænsefladen til rapportering af båndbredde understøttes ikke på højhastighedsværtscontrollere. Brugergrænsefladen til båndbredde (under fanen Avanceret i Enhedshåndtering for værtscontrolleren) kan vise forkert forbrug af båndbredde i Windows XP. Microsoft vil evt. tilføje bedre algoritmer til beregning af båndbreddeforbrug med strømmen (downstream) i en EHCI-controller eller i enkelt/multi-TT (Transaction Translator) USB 2.0-hubs (eller begge dele) i en fremtidig version af operativsystemet.
  • Microsoft USB Natural Keyboard Elite genkendes ikke, efter at computeren er skiftet fra standbytilstand. Dette problem opstår undertiden med en IBM ThinkPad T23.
Oplysninger om kontakt til tredjepart er taget med for at gøre det lettere for dig at finde den ønskede tekniske support. Disse kontaktoplysninger kan ændres uden varsel. Microsoft kan ikke garantere, at kontaktoplysningerne vedrørende tredjepart er nøjagtige.

Egenskaber

Artikel-id: 822603 - Seneste redigering: 13. juni 2006 - Redigering: 12.3
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Home Edition
  • Microsoft Windows XP Media Center Edition
  • Microsoft Windows XP Professional
  • Microsoft Windows XP Tablet PC Edition
Nøgleord: 
kbqfe kbenv kbdriver kbhotfixserver KB822603

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com