Artikel-id: 822705 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

I denne artikel beskrives, hvordan du kan foretage fejlfinding af problemer, som skyldes en beskadiget registreringsdatabase.

Hvis det ikke er muligt at genstarte computeren, er registreringsdatabasens hive-filer muligvis beskadiget. Fejlmeddelelserne kan variere. De kan omfatte følgende type meddelelser:
Windows kunne ikke starte, fordi følgende fil mangler eller er beskadiget:\WINNT\SYSTEM32\CONFIG\SYSTEM.ced
Windows kunne ikke starte, fordi følgende fil mangler eller er beskadiget:\WINNT\SYSTEM32\CONFIG\SYSTEM
Windows kunne ikke starte, fordi følgende fil mangler eller er beskadiget:\WINNT\SYSTEM32\CONFIG\SOFTWARE
Fejl i SYSTEM-hiven
Stop 0xc0000218 (0xe11a30e8, 0x00000000, 0x000000000, 0x00000000) UNKNOWN_HARD_ERROR
Stop: 0xc0000218 {Registry File Failure} Registreringsdatabasen kan ikke indlæse hive-filen: \SystemRoot\System32\Config\CorruptHive eller dens log eller kopi. Filen er beskadiget, mangler eller skrivebeskyttet.

Yderligere Information

Der er mange grunde til, at en hive-fil i registreringsdatabasen kan være beskadiget. Fejlen opstår som regel, når computeren lukkes, og det er ikke muligt at spore fejlen, fordi processer og drivere fjernes, når computeren lukkes. Det kan nogle gange være vanskeligt at finde frem til årsagen til skaderne i registreringsdatabasen. I de følgende afsnit beskrives tre mulige grunde til, at problemet opstår. Der angives samtidig en fremgangsmåde til fejlfinding af problemet.

Strømafbrydelse

En strømafbrydelse eller andre hændelser, som betyder, at computeren uventet lukkes, kan medføre, at hive-filerne i registreringsdatabasen beskadiges. Du kan kontrollere, om dette skulle være årsagen til problemet, ved at kigge efter poster med hændelses-id'et 6008. Poster med hændelses-id 6008 viser, at computeren uventet er blevet lukket. I dette tilfælde har en proces muligvis været i gang med at skrive ændringer til en hive-fil i registreringsdatabasen, og strømmen til computeren er blevet afbrudt, før ændringen kunne fuldføres. Hive-filen efterlades derefter i en ustabil tilstand. Når computeren genstartes, og operativsystemet forsøger at indlæse hive-filen fra registreringsdatabasen, findes der muligvis data i hive-filen, som operativsystemet ikke kan fortolke, og der vises en af de typer fejlmeddelelser, der er beskrevet i afsnittet "Symptomer".

Beskadigede filer eller defekt hardware

Der kan være andre filer, der er beskadiget. Du skal undersøge, om det kun er hive-filerne i registreringsdatabasen, der er beskadiget, eller om der også er andre system- eller datafiler, der er beskadiget. Hvis det ikke kun er hive-filerne i registreringsdatabasens, der er beskadiget, kan fejlen skyldes defekt hardware. Denne hardware kan omfatte alle komponenter, der bruges til at skrive til en disk, f.eks.:
  • RAM (Random Access Memory)
  • Cachelager
  • CPU
  • Diskcontroller
Hvis du har mistanke om, at defekt hardware er årsag til problemet, skal du bede hardwareproducenten om at undersøge tilstanden på alle computerens komponenter.

Der skrives til registreringsdatabasen ved lukning

Hvis en eller to hive-filer i registreringsdatabasen gentagne gange beskadiges uden grund, opstår problemet sandsynligvis i forbindelse med lukning af computeren og opdages først, når du forsøger at indlæse hive-filer fra registreringsdatabasen i forbindelse med den næste genstart. I dette scenarie skrives hive-filen i registreringsdatabasen til harddisken, når du lukker computeren, og denne proces kan medføre, at computeren eller en komponent i computeren stoppes, før skrivningen til harddisken er fuldført.

Fejlfinding

Du kan foretage fejlfinding af problemet ved at benytte følgende fremgangsmåde:
  1. Gendan computeren til en tidligere tilstand, hvor registreringsdatabasen ikke var beskadiget endnu. Hvis ikke du kan starte computeren, kan du læse følgende artikel i Microsoft Knowledge Base:
    307545 Sådan gendannes systemet, hvis en beskadiget registreringsdatabase forhindrer start af Windows XP
    Du kan f.eks. oprette en sikkerhedskopi af hive-filerne i registreringsdatabasen ved hjælp af Genoprettelseskonsol. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du sikkerhedskopierer og gendanner registreringsdatabasen, ved at klikke på nedenstående artikelnumre for at få vist artiklerne i Microsoft Knowledge Base:
    322756 Sådan sikkerhedskopieres og gendannes registreringsdatabasen i Windows XP og Windows Vista
    307654 Sådan installeres og anvendes Genoprettelseskonsol i Windows XP
    216417 Sådan installeres Windows Genoprettelseskonsol. Artiklen er evt. på engelsk.
  2. Kontroller computerens hardware, harddisk, firmwaredrivere og BIOS. Det kan du gøre ved at benytte nedenstående fremgangsmåde. Det er muligvis nødvendig at lukke computeren i forbindelse med den fremgangsmåde, der beskrives.
    1. Kontroller, at computerens CPU ikke overklokkes.
    2. Kontroller, at systemhændelseslogfilerne ikke indeholder hændelses-id 9, 11 eller 15 (eller eventuelle kombinationer af disse hændelser). Disse hændelser viser, at der muligvis er tale om hardwarerelaterede problemer, som skal løses.
    3. Kør kommandolinjeparameteren chkdsk sammen med parameteren /r på den disk, som indeholder hive-filerne fra registreringsdatabasen. Med denne kommando er det muligt at kontrollere, om det område af harddisken, der indeholder hive-filerne fra registreringsdatabasen, er involveret i problemet.
    4. Installer de nyeste firmwareversioner til diskcontrollerne, og brug tilsvarende driverversioner. Kontroller, at driverne er signerede drivere, og at de relevante firmwareopdateringer er installeret.
    5. Kontroller, at de nyeste BIOS-opdateringer er installeret på computeren.
  3. Når du har fuldført trin 2, er der muligvis ikke sket nogen ændring i forhold til problemet. Du kan forebygge, at problemet opstår, ved at afslutte alle kørende processer, før du lukker computeren. Dermed kan du muligvis afgrænse problemet til en enkelt proces. Selvom du har fundet frem til den proces, som er årsag til problemet, kan du muligvis ikke forhindre, at en komponent fjernes, før der også er blevet skrevet til hive-filen i registreringsdatabasen. Hvis du afslutter den pågældende proces, før computeren lukkes, er du dog muligvis i stand til at forhindre, at hive-filen i registreringsdatabasen beskadiges.
  4. Hvis du fortsat ikke kan registrere nogen ændring i forhold til problemet, når du har fuldført trin 3, skal du foretage en sammenligning af hive-filerne i registreringsdatabasen. Hent en ikke-beskadiget hive-fil i registreringsdatabasen samt en beskadiget hive-fil, og sammenlign de to filer ved hjælp af et sammenligningsværktøj, f.eks. Windiff.exe.
  5. Undersøg, hvilket afsnit af hive-filen der vokser. Hvis det viser sig, at problemet betyder, at hive-filen i registreringsdatabasen vokser, kan du muligvis afgøre, hvilket afsnit af filen der vokser, og spore dette tilbage til den proces, der skriver til hive-filen.

Egenskaber

Artikel-id: 822705 - Seneste redigering: 19. marts 2008 - Redigering: 4.2
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows Server 2003, Enterprise Edition (32-bit x86)
  • Microsoft Windows Server 2003, Standard Edition (32-bit x86)
  • Microsoft Windows Server 2003, Web Edition
  • Microsoft Windows XP Professional
Nøgleord: 
kbresolve kbinfo kbtshoot KB822705

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com