Beskrivelse af funktionen Office Fejlsikret tilstand i Word 2003 og Word 2002

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 827706 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Denne artikel er en opsummering af følgende tidligere tilgængelig artikel: 291013
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

I denne artikel beskrives funktionen Office Fejlsikret tilstand i Microsoft Office 2003 og Microsoft Office XP, og hvordan Office Fejlsikret tilstand påvirker Microsoft Office Word 2003 og Microsoft Word 2002. Office Fejlsikret tilstand startes muligvis automatisk, når du starter Word. Yderligere oplysninger finder du i afsnittet "Automatiseret Office Fejlsikret tilstand" i denne artikel. Du vil muligvis starte Office Fejlsikret tilstand. Yderligere oplysninger finder du i afsnittet "Brugeraktiveret Office Fejlsikret tilstand" i denne artikel.

Yderligere Information

Med Office Fejlsikret tilstand, kan du fortsætte med at bruge Word, selvom der opstår problemer i forbindelse med start af programmet. Når der registreres et problem under start, retter funktionen Office Fejlsikret tilstand enten problemet eller isolerer det. Det betyder, at du fortsat kan starte Word.

Automatiseret Office Fejlsikret tilstand

Når Word startes, undersøger funktionen Office Fejlsikret tilstand, om der er problemer, f.eks. et tilføjelsesprogram eller en udvidelse, der ikke kan startes. Office Fejlsikret tilstand kontrollerer også, om der findes beskadigede ressourcer, beskadigede filer, om registreringsdatabasen er beskadiget, og om der findes beskadigede skabeloner.

Hvis der opstår et problem i Word under start, vises der muligvis en fejlmeddelelse i stil med en af de følgende, næste gang du starter Word:
Word blev ikke startet korrekt sidste gang. Hvis du starter Word i fejlsikret tilstand, er det lettere at rette eller isolere et startproblem, så du kan starte programmet uden problemer. Nogle funktioner er muligvis deaktiveret i denne tilstand.

Vil du starte Word i fejlsikret tilstand?
Word har registreret et problem med nogle af de aktuelle indstillinger. Vil du gendanne disse indstillinger til deres standardværdier?
Word har fundet et problem i den eksisterende Normal.dot. Vil du oprette en ny Normal.dot?
Mulighederne for at løse problemet i Office Fejlsikret tilstand varierer, afhængigt af årsagen til problemet. Som en midlertidig løsning kan Office Fejlsikret tilstand bede dig om at gøre følgende:
  • Forhindre indlæsning af tilføjelsesprogrammer, skabeloner eller dokumenter ved at anbringe dem på listen Deaktiverede elementer.
  • Nulstille registreringsdatabasenøgler til deres standardværdier.
  • Nulstille den globale skabelon (Normal.dot) til dens standardværdier.
Der vises muligvis en fejlmeddelelse, der angiver, at et tilføjelsesprogram eller en fil har forårsaget et problem. Denne fejlmeddelelser minder om følgende, hvor beskrivelse er tilføjelsesprogrammet eller filen:
Word har fastslået, at der opstod et problem under brugen af beskrivelse.

Vil du deaktivere beskrivelse?
I dette scenario kan du deaktivere tilføjelsesprogrammet eller fjerne filen ved at klikke på Ja.

Du kan finde ud af, om der er føjet et tilføjelsesprogram eller en fil til listen Deaktiverede elementer, ved at gøre følgende .
  1. Start Word.
  2. Klik på Om Microsoft Office Word i menuen Hjælp.
  3. Klik på Deaktiverede elementer.
Du kan deaktivere elementerne på listen ved hjælp af dialogboksen Deaktiverede elementer. Det gør du ved at klikke på et element og derefter på Aktiver.

Når du aktiverer bestemte elementer, kan det være nødvendigt at genindlæse eller geninstallere et tilføjelsesprogram eller genåbne en fil. Aktivering af et element er dog ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til at løse problemet. Et element, du aktiverer, optræder muligvis på listen Deaktiverede elementer igen, næste gang du starter Word.

Brugeraktiveret Office Fejlsikret tilstand

Følgende begrænsninger gør sig gældende, når du starter Word i brugeraktiveret fejlsikret tilstand:
  • Der kan ikke gemmes skabeloner.
  • Office-assistenten vises ikke automatisk.
  • Tilpasninger af værktøjs- eller kommandolinje indlæses ikke, og tilpasninger kan ikke gemmes.
  • Listen Autokorrektur indlæses ikke, og ændringer gemmes ikke.
  • Gendannede dokumenter åbnes ikke automatisk.
  • I-mærker indlæses ikke, og nye mærker kan ikke gemmes.
  • Alle kommandolinjeparametre, bortset fra "/a" og "/n", ignoreres.
  • Filer kan ikke gemmes i mappen Alternativ filplacering.
  • Indstillinger kan ikke gemmes.
  • Ekstrafunktioner og -programmer indlæses ikke automatisk.
  • Derudover kan der ikke oprettes og åbnes dokumenter med begrænset tilladelse i Word 2003.
Hvis du vil starte Word i brugeraktiveret Office Fejlsikret tilstand, skal du starte Office Fejlsikret tilstand ved hjælp af CTRL-tasten eller starte Word via en kommandoprompt.

Du kan starte Office Fejlsikret tilstand ved hjælp af CTRL-tasten ved at følge disse trin:
  1. Klik på Start, peg på Alle programmer, peg på Microsoft Office, og tryk derefter på CTRL, mens du klikker på Microsoft Office Word 2003.

    Bemærk! I Microsoft Word 2002 skal du klikke på Start, pege på Alle programmer og derefter trykke på CTRL, mens ud klikker på Microsoft Word.

    Vigtigt! Du skal blive ved med at holde CRTL-tasten nede, mens Word starter.
  2. Der vises følgende meddelelse:
    Word har registreret, at du holder CTRL-tasten nede. Vil du starte Word i fejlsikret tilstand?
    Klik på Ja.
Du kan starte Word fra en kommandoprompt ved at følge disse trin:
  1. Klik på Start, og klik derefter på Kør.
  2. Klik på Gennemse.
  3. Klik på filen Winword.exe i dialogboksen Gennemse. Filen Winword.exe er som standard placeret i følgende mappe:
    Word 2003
    C:\Programmer\Microsoft Office\Office11

    Word 2002
    C:\Program Files\Microsoft Office\Office10
  4. Klik på Åbn.
  5. Den fulde sti til filen Winword.exe vises nu i feltet Åbn. Klik i feltet Åbn, og flyt derefter indsætningspunktet til enden af stien.
  6. Indtast et mellemrum efter det afsluttende anførselstegn, og skriv derefter /safe. Den fulde sti skulle nu blive vist. Stien vil minde om dette eksempel:
    "D:\Program Files\Microsoft Office\Office11\Winword.exe" /safe
  7. Klik på OK.

Egenskaber

Artikel-id: 827706 - Seneste redigering: 29. maj 2006 - Redigering: 3.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Office Word 2003
  • Microsoft Word 2002 Standard
Nøgleord: 
kbinfo kbhowto KB827706

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com