Oplysninger om samkørsel med flere versioner af Office og Office 2003

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 828956 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Du kan finde en Microsoft Office XP-version af denne artikel under 290576Office XP: Køre flere versioner af Microsoft Office
Du kan finde en Microsoft Office 2000 og Microsoft Office 97-version af denne artikel under 218861Sådan køres flere versioner af Office på en enkelt computer
Vigtigt! Denne artikel indeholder oplysninger om redigering af registreringsdatabasen. Husk at tage en sikkerhedskopi af registreringsdatabasen, før du ændrer den. Sørg for, at du ved, hvordan registreringsdatabasen gendannes, hvis der opstår et problem. Yderligere oplysninger om, hvordan du sikkerhedskopierer, gendanner og redigerer registreringsdatabasen, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
256986 Beskrivelse af Microsoft Windows-registreringsdatabasen
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

Selvom det ikke kan anbefales, har du mulighed for at installere og bruge mere end én version af Microsoft Office på en enkelt computer. Du kan f.eks. installere og bruge både Microsoft Office 2003 og Microsoft Office 97 på samme computer. I denne artikel beskrives de problemer, der kan opstå, hvis du gør dette, og der gives gode råd om, hvordan du undgår, at de forskellige versioner af Office kommer i konflikt med hinanden.

Bemærk! Microsoft understøtter ikke brugen af flere versioner af Microsoft Office på en Terminal Server. Sameksistens understøttes ikke på Windows-versioner, der kører Terminal Services. Hvis du bliver nødt til at køre flere Office-versioner, skal du deaktivere Terminal Services.

Yderligere Information

Installationsrækkefølge

Bemærk! Denne installationsrækkefølge gælder også for de enkeltstående Microsoft Office-produkter, f.eks. Microsoft FrontPage.

Hvis du vil installere og bruge mere end én version af Office på samme computer, skal du installere den ældste version først. Hvis du f.eks. vil bruge både Office 97 og Microsoft Office XP på samme computer, skal du installere Office 97 først. Denne fremgangsmåde skal følges på grund af den måde, registreringsdatabasenøgler, delte programmer, filtypenavne og andre indstillinger håndteres på i de forskellige versioner af Office, og på grund af de programmer, der findes i de forskellige versioner af Office.

Følgende oversigt viser den rækkefølge, de forskellige versioner af Office skal installeres i:
Skjul tabellenUdvid tabellen
Office-versionInstallationsrækkefølge
Office 97Første
Office 2000Anden
Office XPTredje
Office 2003Fjerde
Vigtigt! Hvis du efterfølgende fjerner en af de installerede versioner af Office, kan du blive nødt til at installere de resterende versioner af Office igen, for at de enkelte versioner fungerer korrekt.

I resten af denne artikel antages det, at du har installeret Office-versionerne i denne rækkefølge.

Mappen Office Bin flyttes til mappen \Office11

Når du installerer Office 2003, er standardmappen for installationsprogrammet stadig \Programmer\Microsoft Office. Men mappen Office Bin (den mappe, hvor .exe-filerne til Office installeres) ændres til \Programmer\Microsoft Office\Office11. Dette blev første gang introduceret i Office XP for at gøre det lettere for de brugere, der har behov for at installere flere versioner af Office på samme computer. Det er ikke muligt at omdøbe mappen Office Bin.

Flere versioner af Outlook

Microsoft Office Outlook 2003 fungerer ikke sammen med tidligere versioner af Outlook. Hvis du vælger at installere Office Outlook 2003, giver installationsprogrammet dig ikke mulighed for at beholde tidligere versioner. Microsoft Outlook 2002, Microsoft Outlook 2000 eller Microsoft Outlook 98 fjernes, også selvom du markerer afkrydsningsfeltet Behold disse programmer i dialogboksen Fjerner tidligere versioner.

Yderligere oplysninger finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
826319 Når du prøver at installere Office 2003, fjernes tidligere versioner af Office under installationen (artiklen er evt. på engelsk)

Brug Office Programlinje

Office 2003 indeholder ikke Office Programlinje, men hvis der installeres tidligere versioner af Office på den samme computer, bevares Office Programlinje sammen med de tidligere versioner af Office.

Hvis der er installeret tidligere versioner af Office sammen med Office 2003, kan programlinjerne startes hver for sig, men ikke samtidig, og de kan have hver deres sæt brugerdefinerede værktøjslinjer og knapper. Disse værktøjslinjer og knapper kan ikke deles mellem to Office-programlinjer.

Genveje i menuen Start

Office 97, Office 2000 og Office XP bruger de samme genvejsnavne i menuen Start til at starte programmer. Office 2003 installerer nu automatisk sine genveje i Office-undermappen i menuen Start. Nye Office 2003-genveje er versionsspecifikke. Men for at undgå forvirring foreslår Microsoft, at du føjer versionsnummeret til hver enkelt genvej for de ældre produkter. Du bør f.eks. omdøbe den genvej, der peger på Microsoft Access, til Microsoft Access 97, inden du installerer Office 2003. Du kan også flytte Office 97-genveje til en anden undermappe i menuen Start.

Yderligere oplysninger finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
292584 Office XP: Installationsprogrammet overskriver elementer i menuen Start fra tidligere versioner af Office

Hvis du flytter genvejene til enten Office XP eller Office 2000 manuelt og geninstallerer programmet eller reparerer genvejene, gendannes de i menuen Programmer under menuen Start.

Bemærk! Du kan tilpasse installationsprogrammet til Office 2003, Office XP eller Office 2000, så genvejene installeres et andet sted i menuen Start, ved at bruge guiden Specialinstallation, der findes i Microsoft Office 2003 Resource Kit

Yderligere oplysninger om Microsoft Office 2003 Resource Kit finder du på følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/office/ork

Microsoft Office Projektmappe

Hvis Office 97 installeres på samme computer som Office 2000, vises der dokumenttyper for den senest installerede version af Office op til Office 2000 i dialogboksen Tilføj sektion i Office Projektmappe. Det betyder, at der anvendes en Office 2000-dokumenttype, når du indsætter en sektion i en projektmappefil. Det kan forårsage problemer, hvis du forsøger at dele en projektmappefil med andre brugere, der har en tidligere version af Office.

Bemærk! Fra og med Office XP er Microsoft Office ikke inkluderet i Microsoft Office Projektmappe. Men der findes en funktion til udtrækning af alle Office-dokumenter fra en projektmappefil.

Yderligere oplysninger finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
281931 Office XP: Fejlmeddelelse, når du forsøger at åbne en Microsoft Projektmappe-fil

Dobbeltklik på en fil i Microsoft Windows Stifinder

Hvis du dobbeltklikker på et Office-dokument i Windows Stifinder eller i Windows-mappen med de nyeste dokumenter, gælder følgende regler:
  • Hvis den programversion, dokumentet er oprettet i, kører, åbnes dokumentet i denne version.
  • I Office 97, Office 2000 eller Office XP åbnes dokumentet i den version, som du senest har installeret, hvis den programversion, dokumentet er oprettet i, ikke kører.
  • I Microsoft Access og Microsoft Word (Word til Windows 95, Word 97, Word 2000, Word 2002 eller Word 2003) åbnes dokumentet i den version, som du senest har installeret, hvis den programversion, dokumentet er oprettet i, ikke kører.
  • Hvis du igen vil knytte dokumenter til programmerne i en bestemt version af Office, skal du køre Office-installationsprogrammet og klikke på Geninstaller (version 97) eller Reparer Office (Office 2000 eller Office XP). Derved registreres filtilknytningerne til den pågældende version af Office.
Bemærk! Dette afhjælper ikke situationen, hvis du bruger Access eller Word.

Indsæt Office OLE-objekter i andre programmer

Hvis du installerer flere versioner af Office på den samme computer og indsætter et Office-objekt, f.eks. et Microsoft Excel-regnearksobjekt, i et andet program, f.eks. et Word-dokument, bruges den nyeste version af programmet. Dette kan forårsage problemer, hvis du deler en fil med objekter med brugere, der ikke anvender Office 2003, f.eks. et Word-dokument, som indeholder et Excel-regnearksobjekt.

Delte programmer

Hvis du har installeret de forskellige versioner af Office i den rækkefølge, der er beskrevet i afsnittet "Installationsrækkefølge", får du generelt ikke problemer, når du bruger delte programmer som Equation Editor og Clip Gallery. Bemærk, at der i dialogboksen Objekt vises mere end én post for hvert delt program. Det sker, fordi flere versioner af det delte program kan være installeret på computeren.

Meddelelsen "Forbereder installationen" vises ved start af Word

Hvis du har flere versioner af Word installeret på computeren, når du starter Office Word 2003, kører Windows Installer muligvis og viser en meddelelse om, at programmet forbereder installationen, inden Word rent faktisk startes.

Yderligere oplysninger om, hvordan flere versioner kan installeres som dual boot, finder du på følgende Microsoft-websted:
http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=kb;en-us;828957

Fejlfindingstip til reparation af fejl eller problemer med side om side-installationer

Advarsel!Der kan opstå alvorlige problemer, hvis registreringsdatabasen ikke redigeres korrekt ved hjælp af Registreringseditor eller andre metoder. Disse problemer kan bevirke, at du skal geninstallere operativsystemet. Microsoft kan ikke garantere, at sådanne problemer kan løses. Ændring af registreringsdatabasen sker på egen risiko.
  1. Klik på Start, klik på Kør, skriv regedit i feltet Åbn, og klik derefter på OK.
  2. Find og klik på følgende nøgle i registreringsdatabasen:
    HKEY_LOCAL_MACHINE\Software\Microsoft\Windows\CurrentVersion\UnInstall\<GUID For Office 2003 Product>
  3. Højreklik på Kopier nøglenavn.
  4. Luk registreringseditoren uden at foretage nogen ændringer.
  5. Indsæt det nøglenavn, du har kopieret, i Notesblok.
  6. Klik på
    <GUID For Office 2003 Product>
    i Notesblok, og kopier det.
  7. Klik på Start, klik på Kør, skriv Msiexec.exe /fm <GUID For Office 2003 Product>, og tryk derefter på ENTER.

    Bemærk! Denne kommandolinje reparerer registreringen af Microsoft Office 2003-komponenter og -ikoner. En efterfølgende reparation af produktet før Office 2003 blev testet, og det blev bekræftet, at produktstabilitet for Office 2003 er bevaret.

Egenskaber

Artikel-id: 828956 - Seneste redigering: 22. september 2005 - Redigering: 4.1
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Office Standard Edition 2003
Nøgleord: 
kbinfo KB828956

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com