Der findes et værktøj, der kan fjerne infektioner med ormen Blaster og ormen Nachi fra computere, der kører Windows 2000 eller Windows XP

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 833330 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Meddelelse
Dette værktøj er ikke længere tilgængeligt. Det er erstattet af Microsoft Windows Værktøj til fjernelse af skadelig software. Yderligere oplysninger om Værktøj til fjernelse af skadelig software finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
890830 Microsoft Windows Værktøj til fjernelse af skadelig software fjerner specifik, almindeligt kendt skadelig software fra computere, der kører Windows Server 2003, Windows XP eller Windows 2000
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Symptomer

Når du har installeret sikkerhedsopdateringen 823980 eller 824146 på en computer, der er inficeret med ormen Blaster eller Nachi, kan computeren blive ved med at generere netværkstrafik på de påvirkede TCP-porte (Transmission Control Protocol) eller UDP-porte (User Datagram Protocol) og via ICMP (Internet Control Message Protocol) i et forsøg på at sprede virusinfektionen til andre udsatte computere.

Yderligere oplysninger om ormen Blaster og ormen Nachi finder du ved at klikke på nedenstående artikelnumre for at få vist artiklerne i Microsoft Knowledge Base:
826955 Virusadvarsel om ormen Blaster og dens varianter (artiklen er evt. på engelsk)
826234 Virusadvarsel om ormen Nachi
Yderligere oplysninger om sikkerhedsopdateringen 823980 og 824146 finder du ved at klikke på nedenstående artikelnumre for at få vist artiklerne i Microsoft Knowledge Base:
824146 MS03-039: Bufferoverløb i RPCSS kan tillade en angriber at køre skadelige programmer
823980 MS03-039: Bufferoverløb i RPCSS kan tillade en angriber at køre skadelige programmer

Årsag

Denne situation opstår, fordi computeren stadig er inficeret med ormen Blaster eller ormen Nachi. Det er ikke nok at bruge en firewall og installere sikkerhedsopdateringen 823980 eller 824146. Du skal også fjerne ormen Blaster og ormen Nachi fra alle inficerede computere. En firewall, sikkerhedsopdateringen 823980 og sikkerhedsopdateringen 824146 forhindrer disse orme i at inficere din computer, men du skal også sørge for at fjerne enhver infektion, der allerede fandtes, da du tog disse sikkerhedsforanstaltninger i brug.

Løsning

Microsoft har udgivet værktøjet Microsoft Windows Blaster Worm Removal (KB833330), der fjerner ormen Blaster og ormen Nachi fra en computer, der kører et af ovenstående produkter, som er nævnt i afsnittet "Gælder for" i denne artikel.

Bemærk! Mange antivirusproducenter kan også levere værktøjer, der fjerner disse orme, og de fleste aktuelle antivirusprogrammer fjerner også disse orme.

Oplysninger om overførsel og installation

Hvis du vil køre værktøjet Windows Blaster Worm Removal, kan du besøge følgende Microsoft-websted og derefter installere den vigtige KB833330-opdatering, hvis den er tilgængelig:
http://windowsupdate.microsoft.com Udgivelsesdato: 13. januar 2004
Bemærk! Hvis du bruger Automatiske opdateringer, installeres denne opdatering automatisk, hvis det er nødvendigt. I så fald behøver du ikke at gøre mere. Yderligere oplysninger finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
294871 Beskrivelse af funktionen Automatiske opdateringer i Windows (artiklen er evt. på engelsk)
Værktøjet kan også implementeres ved hjælp af Microsoft SUS (Software Update Services), Microsoft SMS (Systems Management Server) og anden software til systemadministration. Yderligere oplysninger om implementering af pakker med softwareopdateringer ved hjælp af Microsoft SUS eller Microsoft SMS finder du på følgende Microsoft-websteder:
Hvidbog over Software Update Services (artiklen er evt. på engelsk)
http://www.microsoft.com/windowsserversystem/sus/susdeployment.mspx
Introduktion til administration af programrettelser ved hjælp af Microsoft Systems Management Server 2003 (artiklen er evt. på engelsk)
http://www.microsoft.com/technet/solutionaccelerators/cits/mo/swdist/pmsms/2003/pusmscg1.mspx
Vigtigt! Når du bruger Microsoft SMS eller anden software til systemadministration til implementering af denne opdatering, er det en god ide at teste installationen og fjernelsen af opdateringen på flere testcomputere, før du implementerer opdateringen i hele organisationen. Microsoft anbefaler især, at du kontrollerer, at mappen %WINDIR%\$NTUNINSTALLKB833330\Blastcln oprettes med de relevante tilladelser. Domæneadministratorer skal have fuld kontrol over mappen %WINDIR%\$NTUNINSTALLKB833330\Blastcln. Om nødvendigt skal disse tilladelser tildeles med implementeringsscriptet efter installationen af pakken med den vigtige KB833330-opdatering. Brug f.eks. kommandolinjeværktøjet Xcacls.exe til at ændre NTFS-filsystemtilladelserne til mappen %WINDIR%\$NTUNINSTALLKB833330\Blastcln. Yderligere oplysninger finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
318754 Sådan bruges Xcacls.exe til at ændre NTFS-tilladelser (artiklen er evt. på engelsk)
Netværksadministratorer kan hente værktøjet fra Microsoft Download Center eller fra kataloget Microsoft Windows Update med henblik på implementering på flere computere, der kører Microsoft Windows XP eller Microsoft Windows 2000. Hvis du vil installere dette værktøj senere på en eller flere computere, skal du søge efter nummeret på artikel 323166 ved at anvende funktionen Avancerede søgekriterier i kataloget Windows Update. Yderligere oplysninger finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
323166 Sådan hentes Windows-opdateringer og -drivere fra kataloget til Windows Update (artiklen er evt. på engelsk)
Yderligere oplysninger om de kommandolinjeparametre, som netværksadministratorer kan bruge til at installere dette værktøj, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
262841 Kommandolinjeparametre for opdateringspakker til Windows-software (artiklen er evt. på engelsk)

Forudsætninger

KB833330.exe kræver følgende:
  • Du skal køre Windows 2000 SP2 (Service Pack 2) eller nyere eller en 32-bit version af Windows XP. Yderligere oplysninger finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
    827218 Sådan kan du se, om computeren kører en 32-bit-version eller 64-bit-version af Windows XP (artiklen er evt. på engelsk)
  • Du skal logge på som computeradministrator eller medlem af administratorgruppen.
  • Sikkerhedsopdateringen 823980 eller 824146 skal være installeret. Under installation af KB833330.exe undersøges det, om en af disse sikkerhedsopdateringer er installeret, idet versionen af filen Rpcss.dll aflæses på din computer. Hvis den version af filen, der findes på din computer, er tidligere end den version, der er omtalt i artikel 823980 i Microsoft Knowledge Base, kan installationen ikke fuldføres.
Hvis en af forudsætningerne ikke er til stede, lykkes installationen ikke, og du får vist en fejlmeddelelse. Yderligere oplysninger om fejlen finder du i logfilen %Windows-mappe%\KB833330.log.

Bemærk! I nogle 64-bit operativsystemer lykkes installationen ikke, og du kan få vist en unøjagtig fejlmeddelelse. Meddelelsen kan f.eks. anføre, at du skal installere sikkerhedsopdateringen 823980, selvom den allerede er installeret.

Brug

Under installation af KB833330.exe undersøges din computer for de nødvendige forudsætninger. Hvis forudsætningerne er opfyldt, kopieres Blastcln.exe automatisk til mappen %Windows-mappe%\$NtUninstallKB833330$\Blastcln, og derefter køres Blastcln.exe for at lede efter Blaster-infektionen og Nachi-infektionen. Hvis der er en infektion, deaktiverer og fjerner Blastcln.exe disse orme. Når Blastcln.exe kører, udføres følgende opgaver uden visning af dialogbokse eller anden brugergrænseflade:
  1. Blastcln.exe søger efter beviser på en Blaster-infektion og Nachi-infektion i hukommelsen. Hvis der registreres en infektion, vil programmet enten afslutte ormeprocessen eller afbryde og slette tjenesten eller gøre begge dele.
  2. Blastcln.exe søger efter kendte Blaster-filer og Nachi-filer på disken og undersøger oplysningerne i Kør-nøglerne i registreringsdatabasen. Hvis de registreres, slettes ormens filer, og oplysningerne i registreringsdatabasen fjernes. Andre værktøjer (eller orme) kan slette ormens filer på disken uden at slette værdierne i registreringsdatabasen. Hvis en Blaster-værdi i registreringsdatabasen ikke længere peger på en fil på disken (og derfor reelt er harmløs), fjerner Blastcln.exe ikke denne værdi fra registreringsdatabasen.
Bemærk! Da installationsprogrammet KB833330.exe automatisk kører Blastcln.exe, hvis forudsætningerne er til stede, behøver du ikke at køre Blastcln.exe manuelt. Du kan dog køre Blastcln.exe manuelt fra mappen %Windows-mappe%\$NtUninstallKB833330$\Blastcln. Brug parameteren -v til at sende logoplysningerne til konsollen. Skriv f.eks. blastcln -v på kommandoprompten.

Blastcln.exe kører kun på computere, der har de rette forudsætninger. Yderligere oplysninger finder du i afsnittet "Forudsætninger" i denne artikel.

Blastcln.exe opretter en logfil med navnet Blastcln.log i mappen %Windows-mappe%\Debug. Hvis der ikke registreres infektioner, gemmer Blastcln.exe følgende linje i filen Blastcln.log:
No Blaster/Nachi infection found.
Hvis der registreres en infektion, gemmer Blastcln.exe følgende linje i filen Blastcln.log:
Ormenavn found and removed.

Krav om genstart

Du behøver ikke at genstarte computeren, når du har installeret denne funktion.

Oplysninger om fjernelse

Du kan bruge funktionen Tilføj eller fjern programmer i Kontrolpanel til at fjerne værktøjet Windows Blaster Worm Removal (KB833330). Systemadministratorer kan bruge værktøjet Spuninst.exe til at fjerne værktøjet. Hjælpeprogrammet Spuninst.exe er placeret i mappen %Windows-mappe%\$NTUninstallKB833330$\Spuninst. Spuninst.exe understøtter følgende installationsparametre:
  • /? Vis listen over installationsparametre.
  • /u Brug fuldautomatisk tilstand.
  • /f Tving andre programmer til at afslutte, når computeren lukkes.
  • /z Genstart ikke, når installationen er færdig.
  • /q Brug installation uden brugerinput.

Yderligere Information

Blastcln.exe kan kun fjerne ormen Blaster og ormen Nachi. Andre kendte orme, der genererer RCP (Remote Procedure Call) eller udnytter svagheder i DCOM-trafik, fjernes ikke. Blastcln.exe kan heller ikke fjerne fremtidige orme, der udnytter svagheder i RPC/DCOM eller genererer RPC/DCOM-trafik, som udnytter svagheder. Hvis du vil undgå andre kendte eller fremtidige orme, der genererer skadelig RPC/DCOM-trafik, skal du bruge en firewall og et aktuelt antivirusprogram og samtidig installere de sidste nye sikkerhedsopdateringer på din Windows-baserede computer. Yderligere oplysninger finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
129972 Computervirus: beskrivelse, forebyggelse og genoprettelse

Ofte stillede spørgsmål

Q1: Beskytter dette værktøj min computer mod en Blaster-virusinfektion?

A1: Nej. Værktøjet fjerner en infektion fra en computer, hvor sikkerhedsopdateringen 823980 eller 824146 er installeret. Hvis du vil undgå en infektion, skal du installere sikkerhedsopdateringen 824146. Yderligere oplysninger om sikkerhedsopdateringen 823980 og 824146 finder du ved at klikke på nedenstående artikelnumre for at få vist artiklerne i Microsoft Knowledge Base:
824146 MS03-039: Bufferoverløb i RPCSS kan tillade en angriber at køre skadelige
823980 MS03-026: Bufferoverløb i RCP-grænseflade kan tillade kørsel af programkode


Q2: Hvilke varianter af Blaster-virus fjerner dette værktøj?

A2: Dette værktøj fjerner Blaster-varianterne A-F og Nachi/Welchia.

Q3: Hvordan fungerer dette værktøj?

A3: Dette værktøj findes i en standardopdateringspakke til Microsoft Windows-software (KB833330.exe). Når du kører KB833330.exe, pakkes filen Blastcln.exe ud i mappen %Windows-mappe%\$NtUninstallKB833330$, og derefter køres filen. Blastcln.exe fjerner alle kopier af Blaster-virus eller Nachi-virus på din computer, hvis de findes. Hvis computeren ikke er inficeret, udfører Blastcln.exe ingen handlinger. Når Blastcln.exe har udført disse handlinger, afsluttes installationen af opdateringspakken. Blastcln.exe og tilhørende filer bliver liggende på computeren ligesom al anden opdatering af Windows-software.

Q4: Må jeg videredistribuere KB833330.exe?

A4: Nej. Alle kunder skal selv hente KB833330.exe på Microsoft-webstedet.

Q5: Må jeg videredistribuere Blastcln.exe?

A5: Nej. Videredistribution af Blastcln.exe understøttes ikke.

Q6: Når jeg har installeret KB833330.exe og kørt Blastcln.exe, kan jeg så køre Blastcln.exe igen?

A6: Værktøjet, der fjerner virus, er ikke designet til at kunne køre gentagne gange på den samme computer. Du kan dog køre Blastcln.exe fra mappen %Windows%\$NtUninstallKB833330$\Blastcln, hvis installationen ikke lykkes (se nedenfor), eller hvis en supportmedarbejder beder dig om at gøre det.

Q7: Hvorfor har Microsoft ikke distribueret en enkeltstående version af Blastcln.exe, der ikke bruger Windows-opdateringspakkens installationsprogram?

A7: Når du bruger Windows-opdateringspakkens installationsprogram, kan du let gemme en oversigt over installerede komponenter på din computer.

Q8: Er værktøjet digitalt signeret af Microsoft?

A8: Ja. Både Windows-opdateringspakken og Blastcln.exe er digitalt signeret.

Q9: Har jeg brug for dette værktøj, hvis jeg allerede har installeret sikkerhedsopdateringen 824146?

A9: Ja. Din computer kan være blevet inficeret, før du installerede sikkerhedsopdateringen 824146. Hvis det er tilfældet, er din computer stadig inficeret, når du har installeret sikkerhedsopdateringen 824146. Blastcln.exe er designet til at finde og fjerne infektionen på computere, hvor sikkerhedsopdateringen 824146 allerede er installeret.

Q10: Ændrer dette værktøj min computers konfiguration?

A10: Nej. Værktøjet fjerner Blaster-virus (hvis det findes) og kopierer Blastcln.exe og de tilhørende filer til din harddisk. Der foretages ingen andre ændringer af din computers konfiguration.

Q11: Hvordan installeres dette værktøj?

A11: Se afsnittet "Oplysninger om overførsel og installation" i denne artikel.

Q12: Kan dette værktøj fjernes (afinstalleres)?

A12: Ja. Se afsnittet "Oplysninger om fjernelse" i denne artikel.

Q13: Jeg kører Windows 2000 SP1 (Service Pack 1). Kan jeg installere dette værktøj?

A13: Nej. Sikkerhedsopdateringen 823980 eller 824146 til den RPC-svaghed, som Blaster udnytter, kræver Windows 2000 SP2 (Service Pack 2), og dette værktøj kræver, at sikkerhedsopdateringen 823980 eller 824146 er installeret.

Q14: Jeg kører Microsoft Windows Server 2003. Skal jeg installere dette værktøj?

A14: Nej. De aktuelle versioner af Blaster og Nachi inficerer ikke computere, der kører Windows Server 2003, direkte.

Q15: Jeg kører en 64-bit version af Windows XP. Kan jeg installere dette værktøj?

A15: Nej. Dette værktøj understøtter aktuelt kun 32-bit operativsystemer.

Q16: Jeg kører Microsoft Windows NT 4.0. Skal jeg installere dette værktøj?

A16: Nej. De aktuelle versioner af Blaster og Nachi inficerer ikke computere, der kører Windows NT 4.0, direkte.

Q17: Findes der en Windows Installer-pakke til dette værktøj?

A17: Nej. Dette værktøj bruger Windows-opdateringspakkens installationsprogram (Update.exe).

Q18: Jeg har fjernet Blaster med et værktøj fra min antivirusleverandør. Skal jeg også installere KB833330.exe?

A18: Generelt set nej. Værktøjer fra antivirusleverandører bør kunne fjerne alle Blaster-infektioner. Installation af KB833330.exe på en computer, der ikke er inficeret, har dog ingen negativ effekt.

Q19: Indsamler dette værktøj oplysninger fra min computer, der sendes til Microsoft?

A19: Der sendes ingen oplysninger tilbage til Microsoft, når du installerer eller kører dette værktøj.

Q20: Jeg har kørt dette værktøj og efterfølgende opdaget, at Msblast.exe kører på mit system. Hvorfor har værktøjet ikke fjernet filen Msblast.exe?

A20: Dette værktøj fjerner almindeligt kendte Blaster-varianter. Der kan være forekomster af ormen, som dette værktøj ikke kan fjerne.

Q21: Hvis dette værktøj ikke kan fjerne Blaster-virus fra min computer, hvad skal jeg så gøre?

A21: Kør et opdateret antivirusprogram på computeren.

Q22: Viser dette værktøj meddelelser, så jeg kan se, om der er fundet eller fjernet en infektion?

A22: Nej.

Q23: Opretter dette værktøj en logfil, så jeg kan se, om der er fundet eller fjernet en infektion? Hvis ja, hvad er så navnet på logfilen? Hvor findes logfilen?

A23: Oplysninger om logfilen finder du i afsnittet "Brug" i denne artikel.

Q24: Hvordan kan jeg vide, om dette værktøj er færdig med at køre på min computer?

A24: Når installationsguiden til KB833330 (Setup Wizard) er fuldført, er Blastcln.exe færdig med at køre. Blastcln.exe kører i baggrunden (uden brugergrænseflade). Du kan se resultatet af at køre Blastcln.exe i logfilen Blastcln.log. Yderligere oplysninger finder du i afsnittet "Brug" i denne artikel.

Q25: Jeg får en meddelelse om en alvorlig fejl under installationen af dette værktøj. Hvad betyder det?

A25: Oplysninger om fejl finder du i logfilen Blastcln.log. Yderligere oplysninger om Blastcln.log finder du i afsnittet "Brug" i denne artikel. De almindelige fatale fejl omfatter følgende:
  • Out of memory when trying to allocate or when creating a small internal journal for the log (ikke mere hukommelse under allokering eller ved oprettelse af lille intern journal til loggen)
  • Failure of file deletion and failure to set the attribute to delete the file on the next restart (fejl under filsletning eller indstilling af attribut til sletning af filen ved næste genstart)
  • Failure to enumerate processes (kan ikke optælle processer)
Q26: Kan jeg køre dette værktøj i stedet for at installere sikkerhedsopdateringen 823980 eller 824146?

A26: Nej. Dette værktøj kræver, at sikkerhedsopdateringen 823980 eller 824146 er installeret.

Q27: Kan jeg køre dette værktøj på en fjerncomputer på netværket?

A27: Nej.

Q28: Hvilke kommandolinjeparametre kan jeg bruge sammen med Blastcln.exe?

A28: Oplysninger om kommandolinjeparametre finder du i afsnittet "Brug" i denne artikel.

Q29: Kan dette værktøj bruges i stedet for et antivirusprodukt?

A29: Nej. Du skal installere og bruge et aktuelt antivirusprogram.

Q30: Hvordan kan jeg være sikker på, at dette værktøj har fjernet Blaster eller Nachi?

A30: Åbn logfilen Blastcln.log for at læse disse oplysninger:
  • "No Blaster/Nachi infection found" betyder, at der ikke er fundet infektioner.
  • "Virusnavn found and removed" betyder, atVirusnavn er fundet og fjernet.
  • "Virusnavn found and will be removed at next reboot" betyder, atVirusnavn er fundet og bliver fjernet, når du genstarter computeren.
Q31: Vil mit antivirusprogram forstyrre dette værktøj?

A31: Hvis dit antivirusprogram kører på en inficeret computer, når Blastcln.exe køres, kan antivirusprogrammet måske registrere Blaster-virus eller Nachi-virus og forhindre Blastcln.exe i at fjerne virus. I så fald skal du bruge antivirusprogrammet til at fjerne Blaster eller Nachi. Blastcln.exe indeholder ingen virus og bør ikke selv kunne aktivere dit antivirusprogram. Men hvis ormen Blaster eller Nachi har inficeret din computer, før et aktuelt antivirusprogram blev installeret, og hvis planlagt eller automatisk virusscanning (i baggrunden) er deaktiveret, opdager antivirusprogrammet måske ikke ormen, før Blastcln.exe forsøger at fjerne den. I alle andre tilfælde skulle dette værktøj ikke kunne skabe konflikt med eller forstyrre antivirusprogrammet. Du behøver ikke at deaktivere eller fjerne antivirusprogrammet, når du installerer dette værktøj.

Q32: Hvordan fungerer dette værktøj sammen med funktionen Systemgendannelse i Windows XP?

A32: Ligesom de fleste andre Windows-softwareopdateringer opretter KB833330.exe et gendannelsespunkt, når du installerer det. Hvis dette værktøj fjerner en virusinfektion, kan din computer blive inficeret igen, hvis du bruger dette (eller et tidligere) gendannelsespunkt. Husk på dette, hvis du bruger Systemgendannelse, efter at du har installeret dette værktøj.

Q33: Kan jeg bruge MBSA (Microsoft Baseline Security Analyzer) til at identificere computere, der skal bruge dette værktøj?

A33: Nej. Du kan bruge MBSA til at undersøge, om sikkerhedsopdateringen 823980 eller 824146 er installeret. MBSA kan ikke identificere computere, der er inficeret med en Blaster-virus eller Nachi-virus.

Q34: Kan jeg bruge scanningsværktøjet KB 824146, der er beskrevet i artikel 827363 i Microsoft Knowledge Base, til at identificere computere, der skal bruge dette værktøj?

A34: Nej. Du kan bruge scanningsværktøjet KB 824146 til at identificere computere, hvor sikkerhedsopdateringen 823980 (MS03-026) eller 824146 (MS03-039) ikke er installeret. Scanningsværktøjet KB 824146 kan ikke identificere computere, der er inficeret med en Blaster-virus eller Nachi-virus.

Q35: Hvilke brugerrettigheder og andre forudsætninger er nødvendige for at kunne køre dette værktøj?

A35: Oplysninger om forudsætninger finder du i afsnittet "Forudsætninger" i denne artikel.

Q36: Den vigtige KB833330-opdatering blev ikke installeret på min computer via Automatiske opdateringer. Og når jeg besøger Windows Update og søger efter opdateringer, er den vigtige KB833330-opdatering ikke tilgængelig, så jeg kan installere den. Hvorfor?

A36:
Hvis den vigtige KB833330-opdatering skal være tilgængelig på Windows Update og via Automatiske opdateringer, skal computeren opfylde de krav, der er beskrevet i afsnittet "Forudsætninger" i denne artikel. Og den vigtige KB833330-opdatering er ikke tilgængelig til installation fra Windows Update eller via Automatiske opdateringer, hvis KB833330-opdateringen allerede er installeret, eller hvis computeren ikke synes at være inficeret med en Blaster-virus eller Nachi-virus.

Q37: Når jeg forsøger at fjerne den vigtige KB833330-opdatering ved hjælp af Tilføj eller fjern programmer, får jeg fejlmeddelelsen "Access Denied" (adgang nægtet). Hvordan fjerner jeg den vigtige KB833330-opdatering?

A37: Du kan i dette tilfælde fjerne KB833330-opdateringen ved at logge på den samme brugerkonto, som blev brugt til at installere værktøjet, og derefter fjerne den ved hjælp af Tilføj eller fjern programmer.

Q38: Jeg har hentet den vigtige KB833330-opdatering fra Microsoft Download Center. Da jeg forsøgte at installere den, fik jeg en fejlmeddelelse om, at filen Blastcln.exe er i brug. Hvordan installeres værktøjet?

A38: Problemet kan forekomme, hvis den vigtige KB833330-opdatering allerede er installeret på computeren af en anden bruger. Du behøver ikke at geninstallere KB833330-opdateringen.

Q39: Bliver dette værktøj inkluderet i Windows XP SP2 (Service Pack 2)?

A39: Ja, den vigtige KB833330-opdatering vil blive kørt som en del af Windows XP SP2-installationen. Men KB833330-opdateringen er ikke inkluderet i Windows XP SP2 Beta. Og KB833330-opdateringen kan ikke installeres på Windows XP SP2 Beta.

Egenskaber

Artikel-id: 833330 - Seneste redigering: 1. februar 2007 - Redigering: 5.2
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Home Edition
  • Microsoft Windows XP Professional
  • Microsoft Windows XP Tablet PC Edition
  • Microsoft Windows XP Media Center Edition
  • Microsoft Windows 2000 Advanced Server
  • Microsoft Windows 2000 Advanced Server
  • Microsoft Windows 2000 Advanced Server
  • Microsoft Windows 2000 Service Pack 2
  • Microsoft Windows 2000 Service Pack 3
  • Microsoft Windows 2000 Datacenter Server
  • Microsoft Windows 2000 Service Pack 2
  • Microsoft Windows 2000 Service Pack 3
  • Microsoft Windows 2000 Professional Edition
  • Microsoft Windows 2000 Service Pack 2
  • Microsoft Windows 2000 Service Pack 3
  • Microsoft Windows 2000 Service Pack 4
Nøgleord: 
kbinfo kbvirus atdownload KB833330

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com