I denne artikel beskrives, hvordan Windows XP Service Pack 2 (SP2) fjernes fra din computer.
Vigtigt! I denne artikel beskrives, hvordan du kan reducere sikkerhedsindstillingerne eller deaktivere sikkerhedsfunktioner på en computer. Du kan foretage disse ændringer for løse et bestemt problem. Før du foretager sådanne ændringer, bør du overveje de risici, der er forbundet med at implementere denne løsning i dit eget miljø. Hvis du implementerer denne løsning, bør du træffe passende yderligere forholdsregler for at beskytte dit system.

Du kan finde flere oplysninger

Advarsel! Denne løsning kan gøre din computer eller dit netværk mere sårbart over for angreb fra hackere eller skadelig software som virus. Vi anbefaler ikke denne løsning, men vi giver disse oplysninger, så du selv kan vælge at implementere løsningen, som du vil. Brug af denne løsning sker på egen risiko.Bemærk! Du kan ikke fjerne Windows XP SP2, hvis du har installeret servicepakken på en computer, hvor Windows XP SP2 er installeret i forvejen. Det program, der fjerner servicepakken, gendanner den version af Windows, der fandtes før installationen. I dette tilfælde gendanner programmet den første installation af Windows XP SP2.

Vigtigt!Hvis du installerer Windows XP SP2 på en computer, der i forvejen kører på Windows XP SP2, opretter du en ny afinstallationsmappe på harddisken. Den nye mappe bruger 50-100 MB diskplads. Hver gang du installerer Windows XP SP2, oprettes en ny mappe.

Du kan fjerne Microsoft Windows XP SP2 fra computeren ved at bruge en af følgende metoder:
  • Brug af funktionen Tilføj eller fjern programmer i Kontrolpanel
  • Brug af den skjulte mappe $NtServicePackUninstall$
  • Brug af Systemgendannelse
  • Brug af Genoprettelseskonsol
Vigtigt!Vi anbefaler, at du bruger følgende metoder i den angivne rækkefølge.

Brug værktøjet Tilføj eller fjern programmer i Kontrolpanel.

  1. Klik på Start, klik på Kør, skriv appwiz.cpl i feltet Åbn, og klik derefter på OK.
  2. Marker afkrydsningsfeltet Vis opdateringer.
  3. Klik på Windows XP Service Pack 2, og klik derefter på Fjern.
  4. Fjern Windows XP SP2 ved at følge vejledningen på skærmen.

Brug af den skjulte mappe $NtServicePackUninstall$

  1. Klik på Start, klik på Kør, skriv c:\windows\$NtServicePackUninstall$\spuninst\spuninst.exe i feltet Åbn, og klik derefter på OK.
  2. Klik på Næste, når guiden Fjernelse af Windows XP Service Pack 2 starter.
  3. Fjern Windows XP SP2 ved at følge vejledningen på skærmen.

Brug af Systemgendannelse

  1. Klik på Start, klik på Kør, skriv %SystemRoot%\System32\restore\rstrui.exe i feltet Åbn, og klik derefter på OK.
  2. Klik på Gendan computeren, som den var på et tidligere tidspunkt, og klik derefter på Næste.
  3. Klik på den dato, hvor du installerede Windows XP SP2, og klik derefter på Installerede Windows XP Service Pack 2 i feltet Gendannelsespunkt.
  4. Klik på Næste, og fjern derefter Windows XP SP2 ved at følge vejledningen på skærmen.

Brug Genoprettelseskonsol

Vigtigt! Denne artikel indeholder oplysninger om redigering af registreringsdatabasen. Inden du redigerer registreringsdatabasen, skal du tage en sikkerhedskopi af den, og du skal være klar over, hvordan du kan gendanne den, hvis der opstår problemer. Yderligere oplysninger om, hvordan du sikkerhedskopierer, gendanner og redigerer registreringsdatabasen, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
256986 Beskrivelse af Microsoft Windows-registreringsdatabasen
Hvis du bruger Registreringseditor forkert, kan der opstå alvorlige problemer, der bevirker, at du skal geninstallere operativsystemet. Microsoft kan ikke garantere, at problemer, der skyldes forkert brug af Registreringseditor, kan løses. Brug af Registreringseditor sker på eget ansvar.

Hvis det ikke lykkedes at fjerne Windows XP SP2 ved hjælp af en af de forrige metoder, skal du følge disse trin:
  1. Indsæt Windows XP-startdisketten i diskettedrevet, eller læg cd'en med Windows XP i cd- eller dvd-drevet, og genstart computeren.

    Bemærk! Når du modtager følgende meddelelse, skal du trykke på en tast for at starte computeren fra cd'en med Windows XP:
    Tryk på en tast for at starte fra cd

    Bemærk! Computeren være konfigureret til at starte fra cd-rom-drevet eller dvd-rom-drevet. Yderligere oplysninger om, hvordan du konfigurerer computeren til at starte fra cd- eller dvd-drevet, finder du i dokumentationen til computeren eller ved at kontakte computerproducenten.
  2. Tryk på R for at starte Genoprettelseskonsol, når meddelelsen Velkommen til installationsprogrammet vises.

    Bemærk!Der vises flere valgmuligheder på skærmen.
  3. Vælg den relevante Windows XP-installation.

    Bemærk! Du skal markere et tal, inden du trykker på ENTER, ellers genstarter computeren. Ofte kan kun muligheden 1: C:\Windows vælges.
  4. Indtast en administratoradgangskode, hvis du bliver bedt om det. Tryk på ENTER, hvis du ikke kender administratoradgangskoden. (Adgangskoden er typisk tom).

    Bemærk!Du vil ikke kunne fortsætte, hvis du ikke har administratoradgangskoden.
  5. Skriv cd $ntservicepackuninstall$\spuninst ud for kommandoprompten, og tryk derefter på ENTER.

    Bemærk!Når du har gennemført dette trin, kan du ikke længere stoppe fjernelsesprocessen.
  6. Skriv batch spuninst.txt ud for kommandoprompten, og tryk derefter på ENTER.

    Bemærk!Filen Spuninstal.txt vises. Mens filen ruller over skærmen, kan du se fejlmeddelelser, og hvilke filer der kopieres. Dette er helt normalt.
  7. Når Windows XP SP2 er blevet fjernet, skal du skrive exit og derefter trykke på ENTER.
  8. Genstart computeren i fejlsikret tilstand. Det gør du ved at trykke på F8, når computeren genstarter.
    Bemærk!Når du har genstartet computeren, låses systemet muligvis med sort skærm. Musen fungerer. I dette tilfælde skal du genstarte en gang til ved at slukke for computeren og tænde for den igen. Efter anden genstart kan du logge på.
  9. Når computeren genstarter, kører Windows Stifinder (Explorer.exe) ikke, og Windows-ikonerne og knappen Start er ikke tilgængelige. Du kan løse dette problem ved at følge disse trin:
    1. Tryk på CTRL+ALT+DEL for at starte Jobliste.
    2. Klik på Filer, og klik derefter på Nyt job (Kør...).
    3. Skriv regedit i feltet Åbn, og klik derefter på OK.
    4. Find og klik på følgende undernøgle i registreringsdatabasen:
      HKEY_LOCAL_MACHINE\System\CurrentControlSet\Services\RpcSs
    5. Højreklik i højre side af visningsruden på ObjectName, klik på Rediger, skriv LocalSystem i feltet Værdidata, og klik derefter på OK.
    6. Genstart computeren.
  10. Brug en af de forrige metoder til at fjerne Windows XP SP2 fra din computer.
Yderligere oplysninger om, hvordan Genoprettelseskonsol installeres og anvendes, finder du ved at klikke på følgende artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
307654 Sådan installeres og anvendes Genoprettelseskonsol i Windows XP

Om denne artikel

Artikel-id: 875350
Seneste redigering: 29. maj 2006
Oplysningerne i denne artikel gælder:: Microsoft Windows XP Professional Service Pack 2 (SP2), Microsoft Windows XP Home Edition Service Pack 2 (SP2)
Vil du give feedback i forbindelse med denne artikel?
 

Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.