Beskrivelse af kendte problemer ved brug af Outlook Web Access på en Windows XP SP2-baseret computer

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 883575 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

Denne artikel behandler de kendte problemer ved at bruge Outlook Web Access på en computer, der kører Windows XP Service Pack 2 (SP2). Emnerne behandles i følgende rækkefølge:
  • Brug af Outlook Web Access på en Windows XP SP2-baseret computer.
  • Kendte problemer.
  • Tab af S/MIME-kontrolelementets funktionalitet i Outlook Web Access.
  • Diverse foretagne ændringer.

INTRODUKTION

Windows XP Service Pack 2 introducerer en ny funktionsmåde i Microsoft Internet Explorer, der muligvis kan berøre brugerne af Outlook Web Access. I denne artikel beskrives de kendte problemer, der kan opstå, når du bruger Outlook Web Access på en Windows XP SP2-baseret computer.

Yderligere Information

Sådan bruges Outlook Web Access på en Windows XP SP2-baseret computer

Hvis du vil oprette forbindelse til Outlook Web Access på en Windows XP SP2-baseret computer, skal du bruge en af følgende metoder.
  • Metode 1 I Internet Explorer skal du føje URL-adressen på Outlook Web Access-webstedet til listen over Tilladte websteder for blokering af pop op-vinduer. Det anbefales at udføre denne handling. Det kan du gøre ved at følge disse trin:
    1. Klik på Blokering af pop op-vinduer i menuen Funktioner, og klik derefter på Indstillinger for blokering af pop op-vinduer.
    2. Indtast URL-adressen på Outlook Web Access-webstedet i feltet Adressen på webstedet, der skal tillades.
    3. Klik på Tilføj, og klik derefter på Luk.
    Bemærk! Det anbefales at bruge metode 1, som gør det muligt for funktionen til blokering af pop op-vinduer at fortsætte på andre websteder.
  • Metode 2 Du kan vælge Basic-klienten i stedet for Premium-klienten, når du logger på med formularbaseret godkendelse.

    Bemærk! Hvis du ikke har de nødvendige tilladelser til at bruge metode 1, anbefales det at bruge metode 2. Måske har du f.eks. ikke de nødvendige tilladelser til at bruge metode 1, hvis du bruger en kiosk-computer.
  • Metode 3 Du kan reducere filterniveauet. Dermed kan visse pop op-annoncer blive vist, men muligvis fungerer noget af Outlook Web Access-funktionaliteten ikke som forventet.
Desuden kan du deaktivere blokeringen af pop op-vinduer i Internet Explorer. Denne handling kan imidlertid ikke anbefales.

Kendte problemer

Filterets niveau har indflydelse på funktionaliteten

Hvis blokeringen af pop op-vinduer aktiveres i Internet Explorer, hvis filterniveauet angives til standardindstillingen Mellem, og hvis URL-adressen til Outlook Web Access ikke findes på listen Tilladte websteder, fungerer Outlook Web Access måske ikke længere som forventet.
Exchange 2000 Server og Exchange Server 2003
Følgende problemer opstår udelukkende sammen med Exchange 2000 Server og Exchange Server 2003.

Følgende blokeres af pop up-blokeringsfunktionen:
  • Handlingen Ny mappe.
  • Dialogboksen Vedhæftede filer.
  • Knappen Ny meddelelse i dialogboksen Søg efter navne.
  • Knappen Send post til kontaktperson på formularen Kontaktperson.
  • Påmindelser og nye e-mail-beskeder.
  • Følgende kommandoer i genvejsmenuen for postkasseelementer:
    • Åbn
    • Svar
    • Svar til alle
    • Videresend
    • Opret regel
    • Flyt/Kopier
Desuden kan der forekomme følgende funktionsmåder:
  • Hvis du i dialogboksen Søg efter navne vælger et brugernavn og derefter klikker på Egenskaber, eller hvis du dobbeltklikker på et brugernavn, opstår der en scriptfejl.
  • Hvis du klikker på Kontroller navne på formularen Rediger regel, og hvis et navn ikke kan fortolkes, opstår en scriptfejl.
  • Hvis du dobbeltklikker på et fortolket brugernavn, og derefter klikker på Vis blokeret pop op-vindue, får du vist følgende meddelelse:
    Vil du væk fra denne side? Du mister alle de ændringer, du har foretaget, siden du sidst gemte dine data. Tryk på OK for at fortsætte. Klik på Annuller for at blive på denne side.

    Hvis du klikker på OK på denne meddelelse, erstattes det aktive vindue af vinduet Egenskaber, og du mister de ændringer, du evt. har foretaget, siden sidst du gemte dine data.
Exchange Server 5.5
Følgende problem opstår kun sammen med Exchange Server 5.5:
  • Når du får vist en meddelelse, blokeres knappen Svar af pop op-blokeringsfunktionen.

S/MIME-kontrolelementet i Outlook Web Access fungerer ikke længere

Følgende oplysninger gælder kun for Outlook Web Access S/MIME-kontrolelementet i Exchange Server 2003 og i senere versioner af Exchange Server.
  • Når du har opgraderet til Windows XP SP2, kan Outlook Web Access måske ikke registrere, at S/MIME-kontrolelementet er installeret. Dette problem kan forårsage følgende:
    • Knappen Krypter meddelelsesindhold og vedhæftede filer er ikke tilgængelig i formularen til oprettelse af meddelelser.
    • Knappen Tilføj en digital signatur til meddelelsen er ikke tilgængelig i formularen til oprettelse af meddelelser.
    • I området Sikkerhed i forbindelse med e-mail i formularen med indstillinger til Outlook Web Access angives, at S/MIME-kontrolelementet ikke er installeret. Kun knappen Hent er tilgængelig.
    • Du kan ikke trække vedhæftede filer til formularen til oprettelse af meddelelser.
Der findes en opdatering, der løser dette problem. Yderligere oplysninger om anskaffelse af opdateringen får du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
883543 S/MIME-kontrolelementet indlæses ikke i Outlook Web Access, når du kører Outlook Web Access-klienten til Exchange Server 2003 på en Windows XP Service Pack 2-baseret computer (artiklen er evt. på engelsk)
Bemærk! Når du har installeret det Exchange-hotfix, der nævnes i artikel 883543, skal du hente det opdaterede S/MIME-kontrolelement til Windows XP SP2-computeren. Det kan du gøre ved at følge disse trin:
  1. Log på Outlook Web Access.
  2. Klik på Indstillinger i den nederste rude til højre.
  3. Klik på Hent i området Sikkerhed i forbindelse med e-mail.

Diverse ændringer

Når du har opgraderet til Windows XP SP2, fungerer visse funktioner i Outlook Web Access anderledes. Disse ændringer påvirker ikke funktionaliteten og kræver ingen handlinger fra din side.

Eksempler på ændringer i Outlook Web Access:
  • I dialogbokse som f.eks. Meddelelsesindstillinger vises en statuslinje nederst i dialogboksen.
  • Når du henter S/MIME-kontrolelementet fra siden Indstillinger i Outlook Web Access, vises dialogboksen Filoverførsel - Sikkerhedsadvarsel. Knappen Åbn er i denne dialogboks ændret til Kør af Internet Explorer i Windows XP SP2. Brugerne bør klikke på knappen Kør, når dialogboksen Filoverførsel - Sikkerhedsadvarsel vises.
  • Når du opretter forbindelse til en Exchange Server 2003-computer ved at bruge Outlook Web Access, kan du ikke åbne vinduet til ændring af regler ved at dobbeltklikke på den regel, du vil redigere eller ændre. Hvis du vil redigere eller ændre reglen, skal du klikke på reglen og derefter klikke på Rediger regel.

Egenskaber

Artikel-id: 883575 - Seneste redigering: 26. november 2007 - Redigering: 4.6
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Exchange Server 2003 Enterprise Edition
  • Microsoft Exchange Server 2003 Standard Edition
  • Microsoft Exchange 2000 Server Standard
  • Microsoft Exchange 2000 Enterprise Server
  • Microsoft Exchange Server 5.5 Standard på følgende platforme
    • Microsoft Windows XP Professional
Nøgleord: 
kbinfo KB883575

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com