Beskrivelse af den vigtige opdatering til Windows Firewall "Kun mit netværk (undernet)" i Windows XP Service Pack 2

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 886185 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

I denne artikel beskrives den vigtige 886185-opdatering. Denne opdatering hjælper med at indsnævre definitionen af indstillingen Kun mit netværk (undernet), eller lokalt undernet, i Windows Firewall. Dette er praktisk i situationer, hvor Windows Firewall ellers ville antage, at et stort netværk befandt sig på det lokale undernet på grund af den måde, som opkaldssoftwaren konfigurerede rutetabellerne på. Når du har installeret den vigtige 886185-opdatering, skal du muligvis genstarte computeren.

Symptomer

Efter at du har indstillet Windows Firewall i Microsoft Windows XP SP2 (Service Pack 2), vil du måske opdage, at alle med adgang til internettet kan få adgang til ressourcer på din computer, når du bruger en opkaldsforbindelse til etablere forbindelse til internettet. Når du f.eks. har oprettet en undtagelse i Windows Firewall for Fil- og udskriftsdeling, vil du kunne se, at alle har adgang til delte filer og printere.

Bemærk! Windows Firewall vælger automatisk indstillingen Kun mit netværk (undernet), når du opretter en undtagelse for Fil- og udskriftsdeling.

Årsag

På grund af den måde som visse typer opkaldsprogrammer konfigurerer rutetabeller på, kan det nogle gange ske, at Windows Firewall i Windows XP SP2 fortolker hele internettet, som om det var et lokalt undernet. Derved kan enhver med adgang til internettet i princippet få adgang til en undtagelse i Windows Firewall, hvis undtagelsen er konfigureret til at bruge indstillingen Kun mit netværk (undernet).

Løsning

Opdater oplysninger

Hent oplysninger

Du kan løse problemet ved at hente og installere den vigtige 886185-opdatering. Du kan hente og installere den vigtige 886185-opdatering via webstedet Windows Update eller via Microsoft Download Center.
Windows Update
Hvis du vil hente og installere den vigtige 886185-opdatering ved hjælp af webstedet Windows Update, skal du følge disse trin:
  1. Start Microsoft Internet Explorer.
  2. Klik på Windows Update i menuen Funktioner.
  3. Opdater computeren ved at følge vejledningen på skærmen.
Microsoft Download Center
Følgende fil kan hentes fra Microsoft Download Center:


Skjul billedetUdvid billedet
Hent
Hent den vigtige 886185-opdateringspakke nu.

Udgivelsesdato: 14. december 2004

Yderligere oplysninger om, hvordan du henter filer fra Microsoft Support, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
119591 Sådan hentes Microsoft-supportfiler på onlinetjenester
Microsoft har scannet denne fil for virus. Microsoft har anvendt de nyeste antivirusprogrammer, der var tilgængelige på det tidspunkt, filen blev lagt ud. Filen gemmes på servere med forbedret sikkerhed, der medvirker til at forhindre uautoriserede ændringer af filen.

Forudsætninger

Du skal have et af følgende operativsystemer:
  • Microsoft Windows XP Service Pack 2
  • Microsoft Windows XP Media Center Edition med Windows XP Service Pack 2
  • Microsoft Windows XP Tablet PC Edition 2005

Installationsoplysninger


Hvis du vil installere den vigtige 886185-opdatering uden selv at foretage brugerinput, skal du bruge følgende kommando:
windowsxp-kb886185-x86-enu.exe /passive /quiet

Hvis du vil installere denne vigtige opdatering uden at tvinge computeren til at genstarte, skal du bruge følgende kommando:
windowsxp-kb886185-x86-enu.exe /norestart
Bemærk! Du kan kombinere disse parametre på én kommandolinje. Yderligere oplysninger om de kommandolinjeparametre, du kan bruge til installation af den vigtige opdatering 886185, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
262841 Kommandolinjeparametre for opdateringspakker til Windows-software. Artiklen er evt. på engelsk.
Yderligere oplysninger om, hvordan denne vigtige opdatering installeres ved hjælp af SUS (Software Update Services), finder du på følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/windowsserversystem/updateservices/evaluation/previous/default.mspx

Oplysninger om fjernelse

Du kan fjerne denne vigtige opdatering ved hjælp af Tilføj eller fjern programmer i Kontrolpanel.

Systemadministratorer kan fjerne den vigtige opdatering ved hjælp af værktøjet Spuninst.exe. Spuninst.exe er placeret i mappen %windir%\$NTUninstallKB886185$\Spuninst. Hjælpeprogrammet understøtter følgende installationsparametre:
  • /?: Vis listen over installationsparametre.
  • /u: Brug fuldautomatisk tilstand.
  • /f: Tving andre programmer til at afslutte, når computeren lukkes.
  • /z: Genstart ikke, når installationen er færdig.
  • /q: Brug installation uden brugerinput.

Krav om genstart

Du skal muligvis genstarte computeren efter installationen af denne opdatering.

Oplysninger om opdateringserstatning

Denne opdatering erstatter ikke andre opdateringer.

Filoplysninger

Den engelske version af denne opdatering indeholder de filattributter (eller nyere filattributter), der er angivet i nedenstående tabel. Dato og klokkeslæt for disse filer er angivet i UTC-format (Universal Time Coordinates). Når du får vist filoplysningerne, konverteres de til lokal tid. Klik på fanen Tidszone under funktionen Dato og klokkeslæt i Kontrolpanel for at finde forskellen mellem UTC og lokal tid.
Skjul tabellenUdvid tabellen
DatoKlokkeslætVersionStørrelseFilnavnMappe
29. september 200422:285.1.2600.2524134,912Ipnat.sysSP2GDR
29. september 200422:315.1.2600.2524134,912Ipnat.sysSP2QFE
Yderligere oplysninger om, hvordan du installerer opdateringspakkerne til Windows XP Service Pack 2, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
824994 Beskrivelse af indholdet af opdateringspakkerne til Windows XP Service Pack 2 og Windows Server 2003. Artiklen er evt. på engelsk.

Yderligere Information


Nogle opkaldsprogrammer konfigurerer routingtabeller på en måde, der får Windows Firewall til at opfatte det som om, hele opkaldsforbindelsen befinder sig på det lokale undernet. Når du har installeret den vigtige 886185-opdatering, fortolker Windows Firewall ikke længere netværksforbindelser til at være på det lokale undernet, hvis de har poster i IP-rutetabellen med en IP-adresse på 0.0.0.0 og en maske på 0.0.0.0. Det betyder, at eventuelle port- og programundtagelser, der bruger indstillingen Kun mit netværk (undernet) i Windows Firewall, ikke vil være tilgængelige via de fleste opkaldsforbindelser. Det er stadig muligt at få adgang til undtagelser via en opkaldsforbindelse, hvis du fjerner alle områdebegrænsninger, eller hvis du opretter et brugerdefineret område for undtagelser.

Konfigurationer for lokale netværksundernet varierer, afhængigt af, hvilket netværk du er tilsluttet, og hvordan netværket er konfigureret. Brug af områdebegrænsningen Kun mit netværk (undernet) er ikke en garanti for sikkerhed, fordi det er op til netværksundernettets konfiguration at definere, hvad det lokale netværk er.

Vigtigt! Det anbefales kraftigt, at du bruger den brugerdefinerede indstilling for områder, hvis du vil være sikker på, at uønsket indgående trafik ikke slipper forbi dine firewallundtagelser.

Du kan få adgang til de brugerdefinerede områdeindstillinger for en undtagelse ved at følge disse trin:
  1. Log på din computer som medlem af den lokale administratorgruppe.
  2. Klik på Start, Kør, skriv firewall.cpl, og klik derefter på OK.
  3. Klik på fanen Undtagelser i Windows Firewall. Klik på det program eller den tjeneste, du vil oprette en undtagelse for.
  4. Klik på Rediger, Skift område, og klik derefter på Brugerdefineret liste.
Yderligere oplysninger om konfiguration af Windows Firewall finder du på følgende Microsoft TechNet-webside:
http://www.microsoft.com/technet/community/columns/cableguy/cg0204.mspx

Egenskaber

Artikel-id: 886185 - Seneste redigering: 11. september 2006 - Redigering: 5.2
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Home Edition Service Pack 2 (SP2)
  • Microsoft Windows XP Professional Service Pack 2 (SP2)
  • Microsoft Windows XP Tablet PC Edition 2005
  • Microsoft Windows XP Media Center Edition Service Pack 2 (SP2)
Nøgleord: 
kbtshoot kbbug kbfix kbfirewall atdownload KB886185

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com