Du får vist fejlmeddelelsen "Explorer.EXE - Indgangspunktet blev ikke fundet - Procedureindgangspunktet SHCreateThreadRef blev ikke fundet i DLL-biblioteket Shlwapi.dll", når du har installeret sikkerhedsopdatering MS04-038

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 888162 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

Denne artikel beskriver, hvordan du kan genoprette en computer, der rapporterer fejl, når du har anvendt sikkerhedsopdatering MS04-038.

Symptomer

Når du installerer sikkerhedsopdatering MS04-038 under Microsoft Windows XP, får du vist følgende fejlmeddelelse, når computeren er startet:
Explorer.EXE - Indgangspunktet blev ikke fundet - Procedureindgangspunktet SHCreateThreadRef blev ikke fundet i DLL-biblioteket SHLWAPI.dll

Årsag

Denne fejl opstår, når MS04-038 installeres på en computer med en mislykket installation af Windows XP Service Pack 2 (SP2). Hvis installationen af Windows XP SP2 mislykkes, opstår der typisk en automatisk annullering, der gendanner computerens tilstand fra før installationen af Windows XP SP2. Hvis automatisk annullering ikke sker, vil den pågældende service packs genoprettelsesproces delvist afinstallere Windows XP SP2, når du har genstartet computeren. Automatisk annullering sker f.eks. ikke, hvis der opstår strømsvigt under installationen af Windows XP SP2. Når du har genstartet computeren, får du vist en meddelelse om, at du skal bruge Tilføj/fjern programmer i Kontrolpanel til manuelt at fjerne resterne af den mislykkede installation.

Hvis du ikke følger denne opfordring, og du ikke bruger Tilføj/fjern programmer til at fjerne resterne af den mislykkede installation, indeholder computeren filer fra før Windows XP SP2, og registreringsdatabasen indeholder Windows XP SP2-data.

Hvis computeren indeholder filer fra før Windows XP SP2, og registreringsdatabasen indeholder Windows XP SP2-data, vil Windows Update eller Automatiske opdateringer tilbyde Windows XP SP2-versionen af sikkerhedsopdatering MS04-038.

Løsning

Følg disse trin for at genoprette computeren:
  1. Start computeren, og log på, som du plejer.

    Bemærk! Hvis computeren ikke starter korrekt, skal du starte computeren i fejlsikret tilstand. Yderligere oplysninger finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
    315222 En beskrivelse af indstillingerne for fejlsikret start i Windows XP
  2. Når du får vist fejlmeddelelsen, skal du trykke på CTRL+SKIFT+ESC for at åbne Jobliste. Du kan trygt ignorere enhver fejlmeddelelse, der måtte være vist.
  3. Klik på Nyt job (Kør...) i menuen Filer.
  4. Skriv control appwiz.cpl i feltet Åbn, og klik derefter på OK. Du kan trygt ignorere enhver fejlmeddelelse, der måtte være vist.

    Bemærk! Hvis værktøjet Tilføj/fjern programmer (Appwiz.cpl) ikke åbnes, skal du skrive følgende linje i boksen Nyt job (Kør...) for at fjerne Internet Explorer-rettelsen og derefter gå til trin 5:
    %windir%\$NtUninstallKB834707$\spuninst\spuninst.exe
  5. Klik på Windows XP-hotfix ? KB834707 i vinduet Tilføj/fjern programmer, klik på Fjern, og følg derefter vejledningen på skærmen.
  6. Når knappen Udfør bliver tilgængelig, skal du klikke på Udfør og derefter lade computeren genstarte, selvom det ser ud til, at fjernelsesprocessen ikke er færdig. Du kan trygt ignorere alle meddelelser om yderligere software eller hotfixes, der installeres under denne proces.

    Advarsel! Selvom computeren startes korrekt uden fejlmeddelelser, har computeren stadig ufuldstændig Windows XP SP2-status. Du skal udføre de resterende trin og geninstallere Windows XP SP2.
  7. Når computeren er genstartet, skal du klikke på Start og derefter klikke på Kontrolpanel.
  8. Klik på Tilføj/fjern programmer, klik på Windows XP Service Pack 2, klik på Fjern, og følg derefter vejledningen på skærmen. Hvis du får vist en meddelelse om software, du kan have installeret efter Windows XP SP2, skal du notere dig titlerne. Du skal evt. geninstallere disse produkter, når du har geninstalleret Windows XP SP2.

    Bemærk! Hvis du ikke kan åbne Tilføj/fjern programmer, skal du bruge Jobliste som beskrevet i trin 1, 2 og 3. Fjern Windows XP Service Pack 2 ved at skrive følgende i boksen Nyt job (Kør...):
    %windir%\$NtServicePackUninstall$\spuninst\spuninst.exe
  9. Når computeren er genstartet, skal du besøge webstedet Windows Update. Geninstaller Windows XP SP2.

    Oplysninger om installation af Windows XP SP2 og hvordan du kan sikre dig, at Windows XP installeres korrekt, finder du på følgende websted til Microsoft:
    http://technet.microsoft.com/da-dk/library/bb629420.aspx
  10. Når Windows XP SP2 er installeret korrekt, skal du besøge webstedet Windows Update for at installere eventuelle kritiske opdateringer.
Hvis denne fremgangsmåde ikke virker, kan du foretage en lokal geninstallation. Yderligere oplysninger finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
315341 Sådan udføres en lokal opgradering (geninstallation) af Windows XP

Status

Microsoft har bekræftet, at dette problem forekommer i de Microsoft-produkter, der er angivet i afsnittet "Gælder for".

Yderligere Information

Spørgsmål 1: Jeg tror ikke, at min computer har "ufuldstændig Windows XP SP2-status". Hvordan kan jeg blive sikker i min sag?

Svar 1: Når du har fjernet Windows XP-hotfix ? KB834707, kan du bruge en af følgende metoder til at få fastlagt, om din computer har ufuldstændig Windows XP SP2-status.

Metode 1

  1. Undersøg, om Windows XP SP2 findes i vinduet Tilføj/fjern programmer. Hvis Windows XP SP2 står på listen, skal du gå til trin 2. Hvis Windows XP Service Pack 2 ikke står på listen, er Windows XP Service Pack 2 ikke installeret.
  2. Undersøg versionen af filen Lsass.exe i mappen %Windir%\System32. Sådan gøres det:
    1. Klik på Start, klik på Søg, og klik derefter på Alle filer og mapper.
    2. Skriv %windir%\system32\lsass.exe i feltet Hele eller en del af navnet, og klik derefter på Søg.
    3. Højreklik på filen Lsass.exe, klik på Egenskaber, og klik derefter på fanen Version.

      Bemærk! Filen Lsass.exe kan være vist som "Lsass" uden filtypenavn.
Hvis versionsnummeret på filen Lsass.exe er før 5.1.2600.2096, og Windows Service Pack 2 vises i vinduet Tilføj/fjern programmer, har din computer ufuldstændig Windows XP SP2-status.

Metode 2

Klik på Start, klik på Kør, skriv winver, og klik derefter på OK.

Hvis versionen vises som "Version 5.1 (Build 2600.xpsp_sp2_rtm.040803-2158: Service Pack 2" eller en nyere version, har du den korrekte installation af Windows XP SP2. Hvis versionen derimod begynder med 01, 02 eller 03, har din computer ufuldstændig Windows XP SP2-status. Hvis ethvert nummer, der er mindre end 040803, vises efter "xpsp2", f.eks. "Build 2600.xpsp2.030422-1633: Service Pack 2", har din computer ufuldstændig Windows XP SP2-status.

Referencer

Yderligere oplysninger om Windows XP SP2 finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
322389 Sådan anskaffes den nyeste Service Pack til Windows XP

Egenskaber

Artikel-id: 888162 - Seneste redigering: 25. september 2013 - Redigering: 8.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Home Edition
  • Microsoft Windows XP Professional
Nøgleord: 
kbqfe kbhotfixserver kbacwsurvey kbtshoot KB888162

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com