Beskrivelse af WGA (Windows Genuine Advantage)

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 892130 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

INTRODUKTION

Programmet Windows Genuine Advantage (WGA) hjælper dig med at finde ud af, om din Windows-kopi er ægte. I denne artikel beskrives WGA-programmet ? hvorfor har du det, og hvordan kan du få gavn af det som bruger? I denne artikel forklares det også, hvad der sker, hvis du ikke har en ægte Windows-kopi, og du forsøger at hente en opdatering fra Microsoft Download Center.

Hvad er WGA-programmet (Windows Genuine Advantage)?

WGA-programmet (Windows Genuine Advantage) er et led i Microsofts plan om at beskytte sine kunder og partnere mod forfalskninger via uddannelse, teknik og håndhævelse af politikker og love. WGA skelner mellem værdien af ægte Windows-software og forfalsket software. Dermed kan du få gavn af de forventede egenskaber, du kan være forvisset om, at din software er ægte, og du kan få mere ud af computeren med de løbende systemforbedringer.

WGA-programmet giver brugere, der har en ægte kopi af Windows, en endnu bedre Windows-oplevelse. Når du bruger ægte Microsoft-software, kan du være sikker på, at du har adgang til de nyeste funktioner, den bedste sikkerhed og support. Dermed har du mulighed for at forbedre din produktivitet og øge computerens egenskaber. Du vil også have adgang til nyskabelser og tilbud, der kun er tilgængelige for kunder, der har ægte Microsoft-software.

Programmet giver også anbefalinger og hjælp til brugere, der mener, at de har modtaget piratsoftware.

Hvordan fungerer Windows Genuine Advantage-værktøjet?

På webstedet for både Microsoft Download Center og Windows Update udfører valideringsværktøjet Windows Genuine Advantage, der er et ActiveX-objekt, en valideringskontrol for at kontrollere, om din Windows-kopi er ægte. Hvis din kopi af Windows er ægte, kan du fortsætte med at oprette adgang til overførslen.

Et ActiveX-objekt er en lille internetkomponent, der tillader, at et program kører via en webbrowser, f.eks. Internet Explorer. Vi bruger ActiveX-objekter til at gøre det lettere for dig at få adgang til bestemte softwareoverførsler på Microsoft-webstedet. Det ActiveX-objekt, du bliver bedt om at hente og installere, når du besøger webstedet, gør det muligt for valideringsværktøjet WGA køre på computeren, så det kan verificere din Windows-kopi.

Bemærk! Windows Update-webstedet er kun er tilgængeligt for kunder, der har en ægte Windows-kopi.

Hvordan fungerer Windows Genuine Advantage-validering?

WGA-processen er hurtig og enkel. Den indsamler ikke oplysninger, som Microsoft kan bruge til at identificere eller kontakte brugeren. Valideringsprocessen omfatter følgende:
  • Når du besøger webstedet Microsoft Download Center, Windows Update eller Microsoft Update for første gang, bliver du bedt om at validere din Windows-kopi.
  • Du bliver spurgt, om du vil hente et ActiveX-objekt, der kontrollerer ægtheden af din Windows-software. Hvis Windows-valideringsprocessen lykkes, gemmer objektet en speciel licensfil på computeren til fremtidige verificeringer.
  • Valideringsprocessen udfører en elektronisk kontrol for at afdække flere kendte forfalskningsmetoder. Generelt skal du ikke angive nogen oplysninger på dette trin.
  • Når valideringen er gennemført, kan du fortsætte din overførsel.
  • WGA Notifications er et værktøj til bekæmpelse af piratkopiering, der udfører WGA-valideringskontrollen og giver dig besked, hvis du ikke har en ægte Windows-version.
Bemærk! Funktionen Automatiske opdateringer berøres ikke af WGA-valideringskontrollen. Du kan derfor bruge funktionen Automatiske opdateringer til at sikre, at du modtager vigtige Windows-opdateringer.

Hvad sker der, hvis min Windows-kopi ikke består valideringskontrollen?

Hvis din Windows-kopi ikke består valideringskontrollen, og du mener, at du har købt en ægte Windows-kopi, har vi ressourcer, der kan hjælpe dig. Når valideringskontrollen dumpes, modtager du en meddelelse med en beskrivelse af, hvorfor Windows ikke bestod kontrollen. Du bliver ført til en tilpasset webside, der indeholder oplysninger om, hvad der har forårsaget, at kontrollen blev dumpet, og anbefalinger til, hvordan problemet løses. Denne side indeholder et afsnit med en trinvis fejlfinding. Et af disse trin giver dig mulighed for at kontrollere, om du kan bruge det online opdateringsværktøj til produktnøgler.

Hvis du modtog en ægte produktnøgle sammen med computeren, men Windows ikke blev installeret korrekt på grund af en ugyldig produktnøgle, kan opdateringsværktøjet til produktnøgler hjælpe dig med at konvertere computeren til at indeholde en ægte Windows-kopi, uden at du er nødt til at købe en ny Windows-kopi. Hvis du benytter Windows Update-webstedet, vender du tilbage til dette websted, hvor du kan finde filer og programmer til overførsel, der ikke kræver validering.

Hvis systemet dumper valideringskontrollen, og du mener, at du har modtaget piratkopieret software, har vi anbefalinger, der kan hjælpe dig. Du kan besøge Microsoft-webstedet Hjælp og support for at få mere at vide om, hvordan du fastslår, om din Windows-kopi er ægte Microsoft-software. Hvis du mener, at du har modtaget piratkopieret software, kan du udfylde en rapport hos Microsoft, så vi kan undersøge sagen nærmere. Du kan også samtidig gøre følgende:
  • Kontrollere, om du er kvalificeret til at modtage en gratis erstatnings-cd fra Microsoft.
  • Købe en ægte Windows-kopi hos Microsoft online eller hos din lokale forhandler.
  • Besøge supportsiden for Microsoft Genuine Advantage for at få flere oplysninger.

Hvad sker der, hvis jeg beslutter ikke at bruge Windows Genuine Advantage til at validere min Windows-kopi?

Hvis du har en ægte Windows-kopi og beslutter dig for ikke at fuldføre valideringsprocessen, kan du stadig få vigtige softwareopdateringer ved hjælp af funktionen Automatiske opdateringer.

Hvad sker der, hvis jeg bliver bedt om at installere et ActiveX-objekt?

Hvis du får adgang til overførsler på Microsoft Download Center eller på Microsoft Windows Update-webstedet, bliver du muligvis bedt om at fuldføre WGA-valideringskontrolprocessen ved at installere et ActiveX-objekt.

På webstedet for Download Center kan du blive bedt om at installere et ActiveX-objekt, når du vælger en overførsel, der er markeret med et WGA-ikon. På webstedet for Windows Update er ActiveX-objektet en obligatorisk opdatering. Du skal installere denne opdatering for at få adgang til overførsler, der er specielt udviklet til Windows.

Er mit produkt omfattet af Windows Genuine Advantage?

Produkter, der er omfattet af WGA, inkluderer alle versioner af Windows XP og Microsoft Windows 2000 Professional. Windows Server 2003, Microsoft Windows Millennium Edition og Microsoft Windows 98 er ikke omfattet af WGA.

Yderligere Information

Yderligere oplysninger om ægte Microsoft-software finder du på følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/genuine/default.aspx?displaylang=da
Oplysninger om Windows-validering finder du på følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/genuine/downloads/WhyValidate.aspx?displaylang=da
Hvis du vil have adgang til ofte stillede spørgsmål vedrørende Windows-ægthedsvalidering, skal du besøge følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/genuine/downloads/FAQ.aspx?displaylang=da
Oplysninger om, hvordan du kan se, om software er ægte, finder du på følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/resources/howtotell/default.aspx?displaylang=da
Oplysninger om beskyttelse mod piratkopiering af Microsoft-software finder du på følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/piracy/default.mspx

Windows Genuine Advantage ? Teknisk support til Windows x64 Editions

Hardwareproducenten yder teknisk support og hjælp til x64-baserede udgaver af Microsoft Windows. Hardwareleverandøren yder support, fordi en Windows x64 Edition blev leveret sammen med hardwaren. Hardwareleverandøren kan have tilpasset installationen af Windows x64 Edition med særlige komponenter. Disse komponenter kan omfatte bestemte enhedsdrivere eller valgfrie indstillinger, der maksimerer hardwarens ydeevne. Microsoft vil i rimeligt omfang yde hjælp, hvis du har brug for teknisk hjælp til din Windows x64 Edition. Det er muligvis nødvendigt at kontakte leverandøren direkte. Leverandøren kan yde den bedste support til den software, som leverandøren har installeret på hardwaren.

Du finder produktoplysninger om Microsoft Windows XP Professional x64 Edition på følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/windowsxp/64bit/default.mspx
Du finder produktoplysninger om Microsoft Windows Server 2003 x64 Edition på følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/windowsserver2003/64bit/x64/editions.mspx

Egenskaber

Artikel-id: 892130 - Seneste redigering: 9. maj 2012 - Redigering: 6.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows Update
  • Microsoft Windows Genuine Advantage
  • Microsoft Update
  • Microsoft Windows XP Professional x64 Edition
  • Microsoft Windows XP Professional
  • Microsoft Windows XP Media Center Edition 2005
  • Microsoft Windows XP Media Center Edition 2005 Update Rollup 2
  • Microsoft Windows XP Tablet PC Edition
  • Microsoft Windows XP Home Edition
Nøgleord: 
kbresolve kbpubtypekc kbwindowsupdate kbhowto KB892130

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com