Sådan findes en kompatibel printerdriver til en computer, der kører en 64-bit version af Windows

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 895612 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

INTRODUKTION

I denne artikel beskrives, hvordan du finder en kompatibel printerdriver til en computer, der kører en 64-bit version af Windows. Oplysningerne i denne artikel kan være nyttige, hvis du ikke kan skaffe en WHQL-signeret printerdriver fra printerproducenten eller fra webstedet Microsoft Windows Update. I dennee artikel beskrives desuden en metode, som du kan anvende, hvis du har brug for en printerdriver til en printer, der ikke understøttes på en computer, der kører en 64-bit version af Windows.

Bemærk! Du skal have en 64-bit printerdriver for at kunne udskrive fra en computer, der kører en 64-bit version af Windows. Du kan ikke bruge en 32-bit printerdriver på en computer, der kører en 64-bit version af Windows

Yderligere Information

Sådan finder du en kompatibel printerdriver til en computer, der kører en 64-bit-version af Windows

Brug følgende metoder i denne rækkefølge for at finde en kompatibel printerdriver til en computer, der kører en 64-bit-version af Windows.

Metode 1: Søg efter en understøttet driver, der er inkluderet i Windows 64-bit-operativsystemet

Søg efter en understøttet driver, der er inkluderet i Windows 64-bit-operativsystemet. Det kan du gøre ved at benytte følgende fremgangsmåde:
  1. Klik på Start på den computer, der kører en 64-bit version af Windows, peg på Indstillinger, og klik derefter på Printere og faxenheder.
  2. Dobbeltklik på Tilføj printer.
  3. Klik på Næste, og følg vejledningen på skærmen.

Metode 2: Søg efter en WHQL-signeret driver på webstedet Microsoft Windows Update

Søg efter en WHQL-signeret driver (Windows Hardware Quality Labs) på webstedet Microsoft Windows Update. Det gør du ved at klikke på Start, klikke på Windows Update, og derefter følge vejledningen på webstedet Windows Update.

Metode 3: Søg efter en WHQL-signeret driver på printerproducentens websted

Yderligere oplysninger om, hvordan du søger efter en WHQL-signeret driver på printerproducentens websted, får du ved at kontakte producenten.

Metode 4: Søg efter en driver, der ikke er WHQL-signeret

Vigtigt! Printerdrivere, der ikke er WHQL-signerede, anbefales ikke, fordi Microsoft ikke har nogen resultater fra kompatibilitetstest vedrørende disse printerdriveres kvalitet.

Drivere, der ikke er WHQL-signerede, er også kendt som usignerede drivere. Drivere, der er WHQL-signerede, er også kendt som signerede drivere. Søg et af de følgende steder for at finde en driver, der ikke er WHQL-signeret, til din printer:
  • Printerproducentens websted
  • Betadrivere på printerproducentens websted
  • Hardwarewebsteder

Sådan vælger du en kompatibel printerdriver, hvis du ikke kan finde en printerdriver til din printer

Printerens emuleringstype og fysiske funktioner er vigtige printeregenskabsværdier. Printerens fysiske funktioner omfatter faktorer som dobbeltsidet udskrivningstilstand og antal papirmagasiner. Printeremulering er den vigtigste af disse to printeregenskabsværdier.

Printeremulering

Printeremulering beskriver den kodetype, som Windows bruger til at overføre sidedata til printeren. Printeremulering kaldes undertiden også udskriftssprog. En computer, der kører en 64-bit version af Windows, skal overføre sidedata i et sprog eller en emulering, som printeren forstår. Hvis en computer, der kører en 64-bit version af Windows, ikke bruger den rigtige emulering, kan udskriftsjobbene ikke læses.

Et lille antal udskriftssprog og emuleringer er almindelige. Her følger en liste over de mest almindelige udskriftssprog og emuleringer:
  • PostScript-varianter: PostScript Level 1, PostScript Level 2, PostScript Level 3.
  • PCL - PCL = Page Control Language. PCL 5-varianter inkluderer PCL5c, hvor c= color (farve), PCL5e, hvor e=enhanced (forbedret), PCL 6 (også kaldet PCL XL) og PCL 4, som kun bruges i enkelte lavtydende laserprinterenheder.
  • KPDL ? bruges af Kyocera-laserprintere, ligner PostScript 2.
  • RPDL ? bruges af Ricoh-printere.
  • HP/GL og HP/GL2 ? bruges af nogle plottere.
  • CaPSL ? ældre sprog, der bruges i nogle ældre Canon-laserenheder.
  • Canon Extended Mode ? bruges i ældre bubble jet-printere fra Canon.
  • Epson EscP/2 ? bruges i nogle serielle printere og ældre blækprintere fra Epson.
  • Epson Esc/Page ? bruges i mange Epson-laserprintere.
  • Epson Script ? bruges i nogle Epson-laserprintere.
  • Dot Matrix-printere - bruger ofte Epson24, Epson9, IBMProprint, Oki9 eller Oki24.
Bemærk! Der findes mange øvrige sprog, der er almindelige for printere på det østasiatiske marked. Det skyldes, at visse områder i Østasien har brug for mere komplekse skrifttyper.

Moderne blækprintere bruger ikke altid et almindeligt sæt udskriftssprog. Det skyldes, at nøjagtig blækkontrol typisk er et kompatibilitetsproblem.

Hvis du vil finde ud af, hvilke emuleringer din printer understøtter, skal du bruge en af følgende metoder:
  • Hvis din printer kan udskrive en oplysningsside, skal du udskrive denne side. Nogle printere har f.eks. en menu med en kommando til Udskriftskonfiguration, som du kan bruge til at få printeroplysninger.
  • Vis printerspecifikationer på printerproducentens websted eller i brugervejledningen til printeren.
Bemærk! Nogle printere understøtter mere end en type printeremulering.

Der kan være forskel på den måde, forskellige printerproducenter tolker forskellige printeremuleringer. Du kan derfor muligvis undgå kompatibilitetsproblemer, hvis du bruger en printerdriver fra den samme printerproducent, som understøtter din printeremulering. Hvis printeren f.eks. understøtter PostScript level 3 som standardprinteremulering, skal du se listen over de printerdrivere, der understøttes af 64-bit versionen af Windows. Du kan således finde en anden printer fra samme printerproducent, der bruger samme udskriftsemulering. Det kan du gøre ved at benytte nedenstående fremgangsmåde.

Bemærk! Når du bruger følgende metode, udskrives udskriftsjobbet lokalt og derefter omdirigeres udskriftsjobbet til netværksstien. Hvis du bruger denne fremgangsmåde, modtager du ikke printeropdateringer fra printerserveren, når du opdaterer printerdriveren på printerserveren.
  1. Kontroller, om de korrekte printerdrivere til din printer er placeret på computeren, der kører en 64-bit version af Windows. Du kan også besøge webstedet Windows Update eller printerproducentens websted. Hvis du ikke kan finde den korrekte driver, skal du fortsætte til det næste trin.
  2. Log på den computer, der kører en 64-bit version af Windows, via en konto med administratorrettigheder.
  3. Du skal bruge enhedsmenuerne på selve printeren til at udskrive en konfigurationsside. Den udskrevne konfigurationsside viser typisk de understøttede printeremuleringer. Det kan f.eks. være, at konfigurationssiden viser PostScript, PCLXL eller PCL som understøttede printeremuleringer.
  4. Klik på Start på den computer, der kører en 64-bit version af Windows, peg på Indstillinger, og klik derefter på Printere og faxenheder.
  5. Dobbeltklik på Tilføj printer.
  6. Klik på Næste.
  7. Klik påLokal printer, fjern markeringen i afkrydsningsfeltetFind og installer automatisk, og klik derefter på Næste.
  8. Klik på Opret en ny port, og klik derefter på Lokal port ved siden af Porttype.
  9. Skriv printerstien i dialogboksen Portnavn ved at bruge den følgende syntaks:
    \\printerservernavn\printernavn
  10. Klik på Næste.
  11. Klik på den rigtige producent i kolonnen Producent på siden Installer printersoftware, klik på navnet for en printer, der understøtter den samme printeremulering som din printer, klik på Næste, og klik derefter på Udfør. Hvis du f.eks. har en HP LaserJet-printer, der understøtter emuleringen Post Script (PS), skal du prøve at finde en anden model HP LaserJet-printer, der har et lignende modelnummer, og som undersøtter PS-emulering.
  12. I Printer og faxenheder skal du højreklikke på den printer, du har tilføjet, og derefter klikke på Egenskaber.
  13. Klik på Udskriv testside under fanen Generelt.
  14. Hvis testsiden udskrives korrekt, har du fundet en printerdriver, der passer. Hvis testsiden er ulæselig, skal du finde en anden printerdriver eller prøve en anden type emulering.

Tips til at finde en kompatibel printerdriver

Du kan muligvis bruge navnet på din printer til at få flere oplysninger, som kan bruges til at finde en kompatibel printerdriver. En Canon LBP-2460 PS-printerdriver er f.eks. til Canon Laser Beam-printere, og 2460-serien udskriver 24 sider i minuttet ved hjælp af PS-emulering. Hvis printerens navn indeholder PS2, refererer det typisk til PostScript level 2. Hvis enhedens navn indeholder PS3, refererer det typisk til PostScript level 3. Til nogle printere har printerdriveren v.den PostScript-emuleringsversion, som printeren bruger i titlen. Canon LBP-8III Plus PS-1 v51.4 bruger f.eks. version 51.4 af PS1-sproget. For laserprintere i USA og Europa gælder det, at næsten 80% af netværkslaserprintere bruger enten PostScript eller PCL som deres hovedsprog. Af disse 80% er PCL5 den mest almindeligt brugte PCL-type, og PostScript level 2 er den mest almindelige PS-type.

Nogle laserprintere til privat brug er ikke helt så standardiserede. PostScript level 3 er typisk en overordnet parameter til PostScript level 2. Hvis du har en printer, der forstår PostScript level 3, og en driver, der bruger PostScript level 2, er den udskrevne tekst derfor muligvis læselig. På samme måde er PCL6/XL baseret på PCL5e, og PCL5e er baseret på PCL5.

Sådan får du de fysiske egenskaber for en ikke-understøttet printer til at passe

Hvis du vælger en lignende printer i guiden Tilføj printer på en computer, der kører en 64-bit version af Windows, er det vigtigt at tage hensyn til printerens fysiske egenskaber. Hvis du f.eks. har brug for dobbeltsidet udskrivning til dine dokumenter, skal den kompatible driver, du vælger, også understøtte dobbeltsidet udskrivning.

Andre forhold, som skal overvejes, kan være, om der findes input- og outputbakker til papir og standardindstillingen af papirretningen. Printerdrivere tilbyder f.eks. forskellige måder at vælge dobbeltsidet udskrivning på. Hvis du sikrer dig, at du vælger en printerdriver, der kommer fra samme producent, som printeren gør, øger du chancen for, at dobbeltsidet udskrivning anvendes på samme måde på tværs af sortimentet af enheder. Hvis du vælger en printermodel, der har et lignende modelserienummer, øger du chancen for, at printerdriveren er kompatibel.

Problemer, der kan opstå, når du bruger en kompatibel printerdriver

Hvis du vælger en kompatibel printer, kan du komme ud for kompatibilitetsproblemer. Hvis du f.eks. vil udskrive til en sort-hvid laserprinter, skal du finde en printerdriver, der bruger den samme printeremulering. Den samme printeremulering sikrer typisk, at dokumentet udskrives læseligt. Det er dog ikke sikkert, at den ønskede funktion til dobbeltsidet udskrivning er tilgængelig.

Hvis du udskriver til en farvelaserprinter, og du installerer en kompatibel driver, der bruger den samme printeremulering, kan du som regel udskrive læselige dokumenter. Det er dog ikke sikkert, at de fine nuanceforskelle i tekstfarven bevares. Det betyder, at dokumenter som fotografier muligvis ikke udskrives i en høj billedkvalitet.

Hvis du udskriver til en dot matrix-printer, og du har installeret en kompatibel printerdriver, der bruger den samme printeremulering, kan du komme ud for et eller flere af de følgende symptomer:
  • Visse skrifttyper ser anderledes ud i udskriftsjobbet end forventet.
  • Printeren udskriver langsommere, fordi printerdriveren tegner skrifttyperne som en bitmap, før udskrivningen kan starte.
Det kan være vanskeligt at finde en kompatibel printerdriver til en blækprinter. De regler, der gælder for andre printerkategorier, er ikke altid gældende for blækprintere. Det skyldes, at der er mange forskellige typer blækprintere på markedet.

Bemærk! Det giver altid det bedste resultat at installere en WHQL-signeret printerdriver, der er designet til at passe til din specifikke printer.

Teknisk support til x64-baserede versioner af Microsoft Windows

Hardwareleverandøren yder teknisk support og hjælp til x64-baserede versioner af Windows. Hardwareleverandøren yder support, fordi en x64-baseret udgave af Windows blev leveret sammen med hardwaren. Hardwareleverandøren kan have tilpasset installationen af Windows med særlige komponenter. Disse komponenter kan omfatte bestemte enhedsdrivere eller valgfrie indstillinger, der maksimerer hardwarens ydeevne. Microsoft vil i rimeligt omfang yde hjælp, hvis du har brug for teknisk hjælp til din x64-baserede udgave af Windows. Det er muligvis nødvendigt at kontakte leverandøren direkte. Leverandøren kan yde den bedste support til den software, som leverandøren har installeret på hardwaren.

Produktoplysninger om Microsoft Windows XP Professional x64 Edition finder du på følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/windowsxp/64bit/default.mspx
Produktoplysninger om x64-baserede versioner af Microsoft Windows Server 2003 finder du på følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/windowsserver2003/64bit/x64/default.mspx

Referencer

Yderligere oplysninger om printerdrivere og anbefalinger fås ved at læse hvidbogen "Choosing the Right Printer Drivers" på Microsoft-webstedet:
http://technet2.microsoft.com/windowsserver/en/library/41249604-bd14-41a2-b3e1-67f3a7685e831033.mspx

Egenskaber

Artikel-id: 895612 - Seneste redigering: 10. juli 2006 - Redigering: 3.2
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Professional x64 Edition
  • Microsoft Windows XP Professional 64-Bit Edition (Itanium)
  • Microsoft Windows Server 2003, Datacenter Edition for Itanium-Based Systems
  • Microsoft Windows Server 2003, Enterprise Edition for Itanium-based Systems
  • Microsoft Windows Server 2003, Datacenter x64 Edition
  • Microsoft Windows Server 2003, Enterprise x64 Edition
  • Microsoft Windows Server 2003, Standard x64 Edition
Nøgleord: 
kbhowto kbtshoot KB895612

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com