Indstillinger for sikkerhedsovervågning anvendes ikke på Windows Vista-klientcomputere, når der installeres en domænebaseret politik

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 921468 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Vigtigt! Denne artikel indeholder oplysninger om ændring af registreringsdatabasen. Husk at oprette en sikkerhedskopi af registreringsdatabasen, før du ændrer den. Sørg for, at du ved, hvordan registreringsdatabasen gendannes, hvis der opstår et problem. Du kan få flere oplysninger om, hvordan du gendanner, redigerer og opretter sikkerhedskopier af registreringsdatabasen, ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
256986 Beskrivelse af Microsoft Windows-registreringsdatabasen
Udvid alle | Skjul alle

Symptomer

Forestil dig følgende scenarie: Du installerer en domænebaseret politik for at konfigurere indstillinger for sikkerhedsovervågning på klientcomputere, der kører Windows Vista, på et domæne for Active Directory-katalogtjenesten. Du kører RSop-værktøjet (Resultant Set of Policy) på en af Windows Vista-klientcomputerne. Når du gør dette, angiver RSop-værktøjet, at politikken anvendes. Det viser sig dog, at politikken alligevel ikke anvendes på én eller flere Windows Vista-klientcomputere.

Årsag

Problemet opstår, hvis indstillingen "Tving indstillinger for underkategori for overvågningspolitik (Windows Vista eller nyere) til at tilsidesætte indstillinger for overvågningspolitikkategori" er aktiveret på Windows Vista-klientcomputeren. Denne politikindstilling kan aktiveres ved hjælp af Gruppepolitik, eller den kan aktiveres manuelt ved at foretage ændringer i registreringsdatabasen.

Løsning

Du kan løse problemet ved at benytte den relevante metode nedenfor.

Metode 1: Deaktiver politikindstillingen ved hjælp af Editor til gruppepolitikobjekter

Kontroller, at indstillingen er blevet aktiveret ved hjælp af Gruppepolitik, og deaktiver derefter indstillingen ved hjælp af Editor til gruppepolitikobjekter. Det kan du gøre ved at benytte denne fremgangsmåde:
  1. Kontroller, at politikindstillingen "Tving indstillinger for underkategori for overvågningspolitik (Windows Vista eller nyere) til at tilsidesætte indstillinger for overvågningspolitikkategori" er blevet aktiveret ved hjælp af Gruppepolitik. Det kan du gøre ved at benytte denne fremgangsmåde:
    1. Start Windows Vista-klientcomputeren, og klik på Start, peg på Alle programmer, klik på Tilbehør, klik på Kør, skriv rsop.msc i feltet Åbn, og klik derefter på OK.
    2. Udvid Computerkonfiguration, udvid Windows-indstillinger, udvid Sikkerhedsindstillinger, udvid Lokale politikker, og klik derefter på Sikkerhedsindstillinger.
    3. Dobbeltklik på Overvågning: Tving indstillinger for underkategori for overvågningspolitik (Windows Vista eller nyere) til at tilsidesætte indstillinger for overvågningspolitikkategori.
    4. Kontroller, at politikindstillingen er angivet til Aktiveret, og noter derefter gruppepolitikobjektet, GPO.
  2. Deaktiver indstillingen "Tving indstillinger for underkategori for overvågningspolitik (Windows Vista eller nyere) til at tilsidesætte indstillinger for overvågningspolitikkategori" i GPO. Det kan du gøre ved at benytte denne fremgangsmåde:
    1. Åbn GPO'et i Editor til gruppepolitikobjekter.
    2. Udvid Computerkonfiguration, udvid Windows-indstillinger, udvid Sikkerhedsindstillinger, udvid Lokale politikker, og klik derefter på Sikkerhedsindstillinger.
    3. Dobbeltklik på Overvågning: Tving indstillinger for underkategori for overvågningspolitik (Windows Vista eller nyere) til at tilsidesætte indstillinger for overvågningspolitikkategori.
    4. Klik på Deaktiveret, og klik derefter på OK.
  3. Genstart Windows Vista-klientcomputeren eller -computerne.

Metode 2: Deaktiver indstillingen ved hjælp af Registreringseditor

Advarsel! Der kan opstå alvorlige problemer, hvis registreringsdatabasen ikke redigeres korrekt ved hjælp af Registreringseditor eller andre metoder. Disse problemer kan medføre, at du skal geninstallere operativsystemet. Microsoft kan ikke garantere, at sådanne problemer kan løses. Ændring af registreringsdatabasen sker på eget ansvar.Du kan deaktivere politikindstillingen ved hjælp af Registreringseditor ved at benytte denne fremgangsmåde:
  1. Log på Windows Vista-klientcomputeren som en bruger, der er medlem af gruppen Administratorer.
  2. Klik på Start, peg på Alle programmer, klik på Tilbehør, klik på Kør, skriv regedit i feltet Åbn, og klik derefter på OK. Klik på Fortsæt, hvis dialogboksen Brugerkontokontrol vises på skærmen, og du bliver bedt om at udvide dit administratortoken.
  3. Find følgende undernøgle i registreringsdatabasen, og klik på den:
    HKEY_LOCAL_MACHINE\System\CurrentControlSet\Control\LSA
  4. Højreklik på SCENoApplyLegacyAuditPolicy, og klik derefter på Rediger.
  5. Skriv 0 i feltet Værdidata, og klik derefter på OK .
  6. Afslut Registreringseditor.
  7. Genstart Windows Vista-klientcomputeren.
Bemærk! Hvis politikken er en domænebaseret politik og ikke en lokalt baseret politik, skal du muligvis afvente, at Active Directory-replikeringen og SYSVOL-replikeringen fuldføres, før politikindstillingen træder i kraft på Windows Vista-klientcomputerne.

Yderligere Information

I Windows Vista og nyere versioner af Windows har du adgang til at styre overvågningspolitikker på en mere præcis måde ved hjælp af underkategorier for overvågningspolitik. Hvis du konfigurerer overvågningspolitikker på kategoriniveau, tilsidesættes underkategorierne i overvågningspolitikken.

Du kan styre overvågningspolitikker via underkategorier for overvågningspolitik i stedet for via Gruppepolitik ved at konfigurere posten SCENoApplyLegacyAuditPolicy i registreringsdatabasen. Når du konfigurerer posten SCENoApplyLegacyAuditPolicy i registreringsdatabasen, forhindrer du, at de overvågningspolitikker, der er konfigureret på kategoriniveau ved hjælp af Gruppepolitik eller værktøjet Lokal sikkerhedspolitik, anvendes.

Du skal dog være opmærksom på, at politikindstillingen muligvis ikke anvendes, hvis der er konfigureret en anden politik, som tilsidesætter overvågningspolitikken på kategoriniveau. Du kan få flere oplysninger ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
921469 Sådan konfigureres omfattende indstillinger for sikkerhedsovervågning ved hjælp af Gruppepolitik på Windows Vista-klientcomputere på et Windows Server 2003- eller Windows 2000-domæne

Egenskaber

Artikel-id: 921468 - Seneste redigering: 8. december 2006 - Redigering: 2.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Windows Vista Ultimate
  • Windows Vista Business
  • Windows Vista Enterprise
Nøgleord: 
kbregistry kbexpertiseinter kbtshoot kbprb KB921468

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com