Sådan administreres skabeloner i 2007 Office-programmer

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 924460 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Du kan finde en Microsoft Office 2003-version af denne artikel under 889495. Artiklen er evt. på engelsk.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

INTRODUKTION

I denne artikel beskrives de forskellige typer og placeringer af skabeloner i 2007 Microsoft Office-programmer. Denne artikel indeholder desuden oplysninger om indstillinger i registreringsdatabasen, der styrer, hvor du kan finde dine brugerdefinerede skabeloner.

Yderligere Information

2007 Office-programmer gemmer alle nye brugerdefinerede skabeloner, du opretter. Et 2007 Office-program søger på en af følgende placeringer efter de skabeloner, der tilhører det pågældende program:
  • Filplaceringen af brugerskabeloner
  • Filplaceringen af arbejdsgruppeskabeloner
  • Filplaceringen af de annoncerede og installerede skabeloner
  • Filplaceringen af de skabeloner, der ikke er baseret på filer

Filplacering af brugerskabeloner

Nyoprettede eller nyredigerede skabeloner gemmes i en mappe i din profilmappe. Mapperne under din profil indeholder dine konfigurationsindstillinger. Disse mapper indeholder alt det, der skal bruges til en global brugerprofil.

Som standard gemmes filer med brugerskabeloner på følgende placering:
  • I Windows XP og i Windows Server 2003
    C:\Documents and Settings\ brugernavn \Application Data\Microsoft\Templates
  • I Windows Vista
    C:\Users\ brugernavn \AppData\Roaming\Microsoft\Templates
Bemærk! Du kan ændre placeringen af brugerskabelonfiler.

Sådan ændres den placering, hvor skabeloner gemmes

Du kan bruge Microsoft Office Word 2007 til at ændre den placering, hvor dine nye skabeloner gemmes. Det kan du gøre ved at benytte følgende fremgangsmåde.

Bemærk! Hvis du bruger Word 2007 til at ændre den placering, hvor dine nye skabeloner gemmes, ændrer du også den placering, hvor alle 2007 Office-programskabeloner gemmes.
  1. Start Word 2007.
  2. Klik på Microsoft Office-knappen, og klik derefter på Word-indstillinger.
  3. Klik på Avanceret.
  4. Klik på Filplaceringer under Generelt.
  5. Klik på Brugerskabeloner, og klik derefter på Rediger.
  6. Skift indstillingen på listen Mappenavn eller listen Søg i i dialogboksen Rediger placering til den mappe, hvor du vil gemme dine nye skabeloner. Klik derefter på OK.
  7. Klik på OK eller på Luk for at lukke dialogboksen Indstillinger.
Den ændrede sti noteres i registreringsdatabasen i Windows. Stien bruges, næste gang du vil gemme en ny skabelon. Du kan finde flere oplysninger i afsnittet "Ændringer i registreringsdatabaseindstillingerne i Windows af filplaceringen af brugerskabeloner og filplaceringen af arbejdsgruppeskabeloner".

Bemærk! Netværksadministratoren kan ændre den placering, hvor dine nye skabeloner gemmes, ved hjælp af de politikskabeloner, der er inkluderet i 2007 Microsoft Office Resource Kit. Kontakt netværksadministratoren for at få flere oplysninger.

Du kan også oprette brugerdefinerede faner, der vises i dialogboksen Skabeloner, ved at oprette en ny mappe i mappen Skabeloner i din profil. Faner, der har samme navn som en ny mappe, vises i dialogboksen Skabeloner. Med disse faner kan du kategorisere dine nye skabeloner endnu mere.

Nedenstående skabelonindstillinger er tilgængelige, når du klikker på Microsoft Office-knappen og derefter klikker på Ny.

Bemærk! Der findes flere skabeloner i området Microsoft Office Online.
I Access 2007
  • Tom database
I Excel 2007
  • Installerede skabeloner
  • Mine skabeloner
  • Ny ud fra eksisterende
  • Tom og seneste
I PowerPoint 2007
  • Installerede skabeloner
  • Mine skabeloner
  • Ny ud fra eksisterende
  • Tom og seneste
  • Installerede temaer
I Word 2007
  • Installerede skabeloner
  • Tom og seneste
  • Mine skabeloner
  • Ny ud fra eksisterende
Bemærk! Microsoft Office Publisher 2007 og Microsoft Office SharePoint Designer 2007 anvender ikke samme brugergrænseflade som de 2007 Office-programmer, der er nævnt ovenfor.
I Publisher 2007
  • Klik på Ny i menuen Filer, og klik derefter på en af publikationstyperne.
I SharePoint Designer 2007
  • Peg på Ny i menuen Filer, og klik derefter på en af skabelonerne.

Placering af arbejdsgruppeskabeloner

De skabeloner, der gemmes på denne placering, er grundlæggende de samme som de skabeloner, der gemmes på placeringen af dine brugerskabelonfiler. Placeringen er dog typisk en delt mappe på et netværksdrev.

Bemærk! Netværksadministratoren kan angive en delt placering som en kilde, hvor du kan hente skabeloner, der bruges i arbejdsgruppen eller firmaet. Filplaceringen af arbejdsgruppeskabeloner er typisk en delt skrivebeskyttet mappe.

Ud over at søge efter eksisterende skabeloner i filplaceringen med dine standardbrugerskabeloner søger 2007 Office-programmer efter flere skabeloner i filplaceringen med arbejdsgruppeskabeloner.

Kontakt netværksadministratoren for at få flere oplysninger om filplaceringen af arbejdsgruppeskabeloner og om, hvordan du deler en skabelon med arbejdsgruppen eller firmaet.

Filplacering af annoncerede og installerede skabeloner

Annoncerede skabeloner er skabeloner, der er inkluderet i 2007 Office-programmer. Disse skabeloner vises i dialogboksen Skabeloner. Afhængigt at 2007 Office-installationstypen har du muligvis ikke alle skabelonerne installeret på computeren. Hvert 2007 Office-program viser dog skabelonerne, efterhånden som de bliver tilgængelige i dialogboksen Skabeloner.

Når du vælger en skabelon, finder 2007 Office-programmet ud af, om skabelonen er installeret. Hvis skabelonen er installeret, åbnes et nyt dokument baseret på skabelonen. Hvis skabelonen er annonceret, men ikke installeret, bliver du bedt om at installere skabelonen.

Du kan fjerne installerede skabeloner til Publisher 2007 ved at starte 2007 Office-installationsprogrammet. Angiv derefter skabelongruppen til Installeres, første gang det bruges. Derved fjernes skabelonerne effektivt fra computeren. Skabelonerne bliver derefter annonceret igen. Microsoft Office Access 2007 tillader ikke, at skabeloner annonceres. Skabeloner kan dog angives som Ikke tilgængelig i Access 2007. De andre 2007 Office-programmer viser ikke skabeloner som en separat komponent.

Som standard installeres alle de skabeloner, der installeres med Microsoft Office, i følgende mappe:
C:\Program Files\Microsoft Office\Templates\Sprog-id-nummer
Bemærk!Sprog-id-nummeret er en fircifret kode, der angiver de sprogtyper, der er installeret i øjeblikket. Den engelske (USA) version af 2007 Office installerer f.eks. mappen 1033. Den danske version installerer mappen 1030. Den tyske version installerer mappen 1031. 2007 Office-programmer understøtter mange andre sprog. Og du kan have flere sprog installeret samtidig. Derfor kan du have en mappe Skabeloner, der indeholder flere sprog-id-mapper.

Filplacering af skabeloner, der ikke er baseret på filer

2007 Office-programmer bruger skabeloner, der ikke er baseret på filer, til at oprette nye projektmapper, dokumenter, databaser og dias. Som navnet antyder, findes der ingen fysisk skabelon, som disse specielle filer oprettes ud fra. Hvert 2007 Office-program har de nødvendige oplysninger til at oprette en ny fil af den korrekte type.

Hvis den globale skabelon til Word (Normal.dotm) f.eks. bruges til at oprette et tomt dokument, bruger Word dens internt gemte indstillinger til at oprette et nyt tomt dokument.

Ændringer i registreringsdatabaseindstillingerne i Windows af filplaceringen af brugerskabeloner og filplaceringen af arbejdsgruppeskabeloner

Vigtigt! I det følgende finder du en fremgangsmåde til redigering af registreringsdatabasen. Der kan dog opstå alvorlige problemer, hvis registreringsdatabasen ikke redigeres korrekt. Du skal derfor være meget omhyggelig med at følge den angivne fremgangsmåde. Som en ekstra sikkerhed bør du oprette en sikkerhedskopi af registreringsdatabasen, før du redigerer den. Det giver dig mulighed for at gendanne registreringsdatabasen, hvis der opstår problemer. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du sikkerhedskopierer og gendanner registreringsdatabasen, ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
322756 Sådan sikkerhedskopieres, redigeres og gendannes registreringsdatabasen i Windows XP og Windows Server 2003
I 2007 Office-programmer bruges to registreringsdatabasenøgler til at registrere filplaceringen af brugerskabeloner og filplaceringen af arbejdsgruppeskabeloner. Begge indstillinger registreres i følgende registreringsdatabasenøgle:
HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Office\12.0\Common\General
Placeringen af brugerskabeloner gemmes i strengværdien
UserTemplates
.

Placeringen af arbejdsgruppeskabeloner gemmes i strengværdien
SharedTemplates
.

Disse strengværdier eksisterer først, når du ændrer standardplaceringen af dine brugerdefinerede skabeloner. Som standard søger alle 2007 Office-programmer i deres installerede skabeloner. Derfor kræves der ingen strengværdi til 2007 Office-programmer.

Hvis du ændrer filplaceringen af brugerskabeloner til standardplaceringen som beskrevet i afsnittet "Filplacering af brugerskabeloner", slettes strengværdien
UserTemplates
fra registreringsdatabasen. Hvis du ændrer filplaceringen af arbejdsgruppeskabeloner til standardplaceringen, bibeholdes strengværdien
SharedTemplates
dog i registreringsdatabasen.

Egenskaber

Artikel-id: 924460 - Seneste redigering: 3. juni 2008 - Redigering: 3.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Office Ultimate 2007
  • Microsoft Office Access 2007
  • Microsoft Office Excel 2007
  • Microsoft Office Outlook 2007
  • Microsoft Office PowerPoint 2007
  • Microsoft Office Publisher 2007
  • Microsoft Office SharePoint Designer 2007
  • Microsoft Office Word 2007
Nøgleord: 
kbtemplate kbexpertisebeginner kbhowto kbinfo KB924460

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com