Installationsmuligheder i forbindelse med 64-bit forbrugerversioner af Windows Vista

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 932795 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Du kan få vist en version af denne artikel, der gælder for 32-bit versioner af Windows Vista, ved at klikke på nedenstående link for at få den vist i Microsoft Knowledge Base:
932616 Valgmuligheder i forbindelse med installation af forbrugerversioner af Windows Vista (kun 32-bit)
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

INTRODUKTION

I denne artikel beskrives valgmulighederne i forbindelse med installation af 64-bit forbrugerversioner af Windows Vista. Denne artikel indeholder ikke oplysninger om Windows Vista Starter, Windows Vista Enterprise eller versioner af Windows Vista, som du installerer vha. Microsoft-volumenlicens.

Den metode, du anvender til installation af en 64-bit version af Windows Vista, afhænger af dine svar på følgende spørgsmål:
  • Er dit nuværende operativsystem 32-bit eller 64-bit? Du finder flere oplysninger om definitionen af et 64-bit operativsystem i afsnittet "Generelle oplysninger om installation af en 64-bit version af Windows Vista".
  • Har du en opgraderingslicens til Windows Vista eller en licens til hele produktet? Dette fremgår af omslaget på salgsæsken og af kvitteringen ved onlinekøb.
  • Understøtter den version af Windows Vista, du har købt, en opgradering af det aktuelle operativsystem?
  • Vil du bevare dine personlige filer, indstillinger og programmer? Eller foretrækker du at foretage en ren installation af Windows Vista?

Yderligere Information

Generelle oplysninger om, hvordan du installerer en 64-bit version af Windows Vista

Definitioner

  • En opgradering til Windows Vista En opgradering til Windows Vista bevarer de personlige filer, indstillinger og programmer, der er installeret i øjeblikket. Du kan kun opgradere fra en 64-bit version af Windows Vista til visse andre versioner af Windows Vista. Du kan finde ud af, om denne mulighed er tilgængelig for dit aktuelle operativsystem, ved at se under de enkelte opgraderingsstier senere i denne artikel.
  • En specialinstallation eller en "ren installation" af Windows Vista En specialinstallation af Windows Vista bevarer ikke de personlige filer, indstillinger og programmer, der er installeret i øjeblikket. En specialinstallation er også kendt som en "ren installation." Windows Vista installeres uden tredjepartsprogrammer. Du kan udføre en specialinstallation af Windows Vista enten vha. en opgraderingslicens eller en licens til hele produktet. Hvis du ejer en opgraderingslicens, skal du vælge Special i menuen med valgmuligheder for at udføre denne handling. Bemærk den specifikke opgraderingssti for at få udførlige oplysninger om, hvordan du udfører denne form for installation
  • En opgraderingsversion af Windows Vista En opgraderingsversion af Windows Vista er en licens, der kun giver dig lov til at installere Windows Vista, hvis du allerede ejer en kompatibel version af Windows med licens. Disse kompatible versioner omfatter versioner af Windows Vista, Microsoft Windows XP eller Microsoft Windows 2000. Du kan enten udføre en opgradering eller en specialinstallation af Windows Vista vha. en opgraderingslicens.
  • Et 64-bit operativsystem Windows XP Professional x64 var det første 64-bit Windows-operativsystem, der var bredt tilgængeligt for forbrugere. Windows Vista leveres i en 64-bit version for hvert forbrugermærke. Følgende versioner findes blandt mærkerne:
    • Windows Vista Home Basic
    • Windows Vista Home Premium
    • Windows Vista Ultimate
    • Windows Vista Business
    64-bit versionerne drager fordel af de nye 64-bit CPU'er, der produceres og er en del af de fleste nye computere.

    De fleste brugere af Windows XP har et 32-bit operativsystem til følgende versioner:
    • Windows XP Home
    • Windows XP Professional
    • Windows Media Center Edition
    Selvom du kan installere et 32-bit operativsystem på en computer, der har en 64-bit CPU, kan du ikke installere et 64-bit operativsystem på en computer, der har en 32-bit CPU.
  • Opgradering af et 32-bit operativsystem til et 64-bit operativsystem Hvis du køber en 64-bit opgraderingsversion af Windows Vista med henblik på at installere den på en computer, der kører et 32-bit operativsystem, skal du installere Windows Vista ved at starte computeren fra den installations-dvd, der indeholder 64-bit versionen af Vista.

    Vigtigt! Du må ikke fjerne det tidligere operativsystem, før du starter installationen af Windows Vista. Dette skyldes, at installationsprogrammet til Windows Vista skal bekræfte, at licensen til dit aktuelle operativsystem understøtter installationen af en 64-bit opgraderingsversion.
  • "N"-versioner af Windows Vista "N"-versioner af Windows XP og Windows Vista indeholder ikke Windows Media Center. Du kan ikke udføre en opgraderingsinstallation af en "N"-version af Windows. Du skal i stedet udføre en specialinstallation.

Sådan kan du se, om computeren kører en 32-bit version eller en 64-bit version af Windows XP.

Du finder flere oplysninger om, hvordan det konstateres, om en computer kører en 32-bit version eller en 64-bit version af Windows XP, ved at klikke på følgende artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
827218 Sådan kan du se, om computeren kører en 32-bit version eller 64-bit version af Windows XP. Artiklen er evt. på engelsk.

Operativsystemer, der er berettiget til en Windows Vista-opgraderingslicens

Følgende installerede operativsystemer er berettiget til installation af en Windows Vista-opgradering:
  • Windows 2000
  • Windows XP Professional
  • Windows XP Home
  • Windows XP Media Center
  • Windows XP Tablet PC
  • Windows XP Professional x64
  • Windows Vista Home Basic (32-bit og 64-bit)
  • Windows Vista Home Premium (32-bit og 64-bit)
  • Windows Vista Business (32-bit og 64-bit)
  • Windows Vista Ultimate (32-bit og 64-bit)
Afhængigt af dit installationsvalg, kan det være nødvendigt med en ren installation. Bemærk opgraderingsstien senere i denne artikel vedrørende indstillinger, der er tilgængelige for den Windows-version, der er installeret i øjeblikket.

Installationsmuligheder

I følgende afsnit finder du oplysninger om forskellige installationsmuligheder. Dine installationsmuligheder afhænger af det operativsystem, der er installeret i øjeblikket.

Installation af en 64-bit version af Windows Vista på en computer, der kører en 32-bit version af Windows XP eller Windows 2000

De fleste brugere af Windows XP og Windows 2000 har en 32-bit version af disse operativsystemer. Windows 2000, Windows XP Home, Windows Tablet Edition og Windows Media Center Edition leveres f.eks. kun i 32-bit versioner. Der er ingen tilgængelig installationssti til en opgradering, når du opgraderer fra et 32-bit operativsystem til et 64-bit operativsystem. Du kan dog udføre en specialinstallation, der bruger en opgraderingslicens.

Når du har købt en dvd med Windows Vista, skal du følge disse trin:
  1. Opret en sikkerhedskopi af alle data og indstillinger vha. Windows XP Sikkerhedskopiering.

    Bemærk! Du kan også bruge Windows Let overførsel. Dette program til sikkerhedskopiering er tilgængeligt på dvd'en med Windows Vista. Du skal dog bruge den version, der findes på dvd'en med 32-bit versionen af Windows Vista, hvis du vil bruge Windows ?Let overførsel til at oprette en sikkerhedskopi af en 32-bit version af Windows.
  2. Indsæt 64-bit versionen af Windows Vista i dvd-drevet, og genstart derefter computeren.
  3. Start installationsprogrammet til Windows Vista fra dvd'en, når du bliver bedt om det.

    Bemærk! Du skal starte installationsprogrammet til Windows Vista ved at starte computeren fra dvd'en med 64-bit versionen af Windows Vista. Installationspakken kan ikke køre på et 32-bit operativsystem.
  4. Når du bliver spurgt om det under installationen af Windows Vista, skal du huske at vælge installationstypen Special.
  5. Når installationen er fuldført, kan du gendanne dataene fra sikkerhedskopien.

Installation af en 64-bit version af Windows Vista på en computer, der kører Windows XP Professional x64

Brugere af Windows XP Professional x64 kan købe en opgraderingslicens til 64-bit versionen af Windows Vista. De skal dog udføre en ren installation af operativsystemet.

Når du har købt en dvd med en opgradering til Windows Vista, skal du følge disse trin:
  1. På den computer, der skal opgraderes, skal du besøge følgende Microsoft-websted for at hente værktøjet Windows Vista Upgrade Advisor:
    http://www.microsoft.com/danmark/windows/products/windowsvista/buyorupgrade/default.mspx
  2. Du kan oprette en sikkerhedskopi af personlige filer og indstillinger vha. Windows Let overførsel. Dette program til sikkerhedskopiering findes på dvd'en med Windows Vista. Hvis du vil oprette en sikkerhedskopi af filerne og indstillingerne, skal du indsætte dvd'en med Windows Vista, mens Windows XP Professional x64 kører, og når siden Installer Windows vises, skal du klikke på linket Overfør filer og indstillinger fra en anden computer.
  3. Indsæt dvd'en med opgraderingsversionen af 64-bit versionen af Windows Vista, mens den aktuelle version af Windows XP Professional x64 kører. Autorun starter automatisk installationsprogrammet, eller du kan manuelt køre programmet Install.exe fra dvd-roden.
  4. Fuldfør trinnene i installationsprogrammet til Windows Vista.
  5. Hvis du vil gendanne personlige filer og indstillinger, når du har afsluttet installationen af Windows Vista, skal du klikke på Start og derefter Windows Let overførsel.

Installation af en 64-bit version af Windows Vista på en computer, der kører en 32-bit version af Windows Vista

Hvis du kører en 32-bit version af Windows Vista og vil installere en 64-bit version af Windows Vista, skal du benytte en af følgende fremgangsmåder:
  • Køb en komplet version af 64-bit versionen af Windows Vista.
  • Fjern 32-bit versionen af Windows Vista, installer Windows XP, og installer derefter 64-bit versionen af Windows Vista vha. en installationsmetode, der er angivet tidligere i denne artikel.
Hvis du har købt en komplet licens sammen med en dvd med Windows Vista, skal du følge nedenstående trin:
  1. Opret en sikkerhedskopi af alle data og indstillinger vha. Windows Let overførsel. Windows Let overførsel er tilgængelig på dvd'en med Windows Vista. Du skal bruge den version, der findes på dvd'en med Windows Vista, til den 32-bit version af Windows Vista, der aktuelt er installeret på computeren.
  2. Indsæt 64-bit versionen af Windows Vista i dvd-drevet, og genstart derefter computeren.
  3. Start installationsprogrammet til Windows Vista fra dvd'en, når du bliver bedt om det.

    Bemærk! Du skal starte installationsprogrammet til Windows Vista ved at starte computeren fra dvd'en med 64-bit versionen af Windows Vista. Installationspakken kan ikke køre på et 32-bit operativsystem.
  4. Når du bliver spurgt om det under installationen af Windows Vista, skal du huske at vælge installationstypen Special.
  5. Når installationen er fuldført, kan du gendanne dataene fra sikkerhedskopien.

Installation af en 64-bit version af Windows Vista på en computer, der kører en anden 64-bit version af Windows Vista

Du vil måske opgradere til en version af Windows Vista, der har flere funktioner.

På følgende liste kan du se de tilgængelige opgraderingsstier fra 64-bit til 64-bit:
  • Windows Vista Home Basic til Windows Vista Premium
  • Windows Vista Home Basic til Windows Vista Ultimate
  • Windows Vista Home Premium til Windows Vista Ultimate
  • Windows Vista Business til Windows Vista Ultimate
Når du har købt en dvd med en opgradering til Windows Vista, skal du følge disse trin:
  1. På den computer, der skal opgraderes, skal du besøge følgende websted for at hente Windows Vista Upgrade Advisor:
    http://www.microsoft.com/danmark/windows/products/windowsvista/buyorupgrade/default.mspx
  2. Opret en sikkerhedskopi af dataene vha. funktionen "Sikkerhedskopiering og Gendannelse" i Windows Vista.
  3. Indsæt dvd'en med opgraderingsversionen af 64-bit versionen af Windows Vista, mens den aktuelle version af Windows Vista kører.
  4. Autorun starter automatisk installationsprogrammet til Windows Vista, eller du kan manuelt køre Install.exe fra dvd-roden.
  5. Fuldfør trinnene i installationsprogrammet til Windows Vista.

Referencer

Du kan finde flere oplysninger ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
930891 Når du indsætter en dvd med Windows Vista 64-bit i et 32-bit operativsystem, lykkes handlingen ikke. Artiklen er evt. på engelsk.

Egenskaber

Artikel-id: 932795 - Seneste redigering: 24. september 2011 - Redigering: 2.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Windows Vista Home Basic 64-bit edition
  • Windows Vista Home Premium 64-bit edition
  • Windows Vista Ultimate 64-bit edition
  • Windows Vista Business 64-bit edition
Nøgleord: 
kbinfo kbhowto KB932795

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com