Artikel-id: 932912 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

INTRODUKTION

I denne artikel beskrives, hvordan du gendanner personlige filer efter en specialinstallation af Windows Vista eller Windows 7.

I nogle scenarier kan du muligvis ikke udføre en opgradering fra en tidligere version af Windows. Hvis du ikke kan opgradere, kan det være nødvendigt at udføre en brugerdefineret installation. Når du udfører en brugerdefineret installation af Windows Vista eller Windows 7, oprettes en Windows.old-mappe i Windows, som indeholder filerne fra dit forrige system. Du kan gendanne personlige filer fra mappen Windows.old og flytte dem til den brugerdefinerede installation af Windows.


Hvis vi skal gendanne personlige filer for dig, skal du gå til afsnittet Løs det for mig. Hvis du hellere selv vil gendanne dine personlige filer, skal du gå til afsnittet Lad mig selv løse det.

Løs det for mig



Du kan løse problemet automatisk ved at klikke på knappen eller linket Løs det. Klik på Kør i dialogboksen Filoverførsel, og følg derefter fremgangsmåden i guiden Løs det.


Gendan personlige filer
Microsoft Fix it 50582


Bemærk!
  • Den Windows.old-mappe, der indeholder filerne fra dit forrige system, skal findes på computeren.
  • Der kan vises nogle fejlmeddelelser ved kommandoprompten, når du kører pakken. Du kan ignorere fejlmeddelelserne.
  • Denne guide findes muligvis kun på engelsk. Den automatiske løsning fungerer dog også for andre sprogversioner af Windows.
  • Hvis du ikke arbejder på den computer, hvor problemet er opstået, kan du gemme Fix it-løsningen på et flashdrev eller på en cd og derefter køre den på den computer, der har problemet.

Gå derefter til afsnittet Løste dette problemet?.



Jeg vil selv løse problemet

Hvis dit forrige operativsystem var Windows XP

Hvis du vil gendanne personlige filer fra mappen Windows.old, skal du finde de mapper, der indeholder filerne. Flyt derefter filerne til de relevante mapper i den aktuelle installation af Windows.

Find de personlige filer

Når du har installeret Windows Vista eller Windows 7, skal du flytte personlige filer fra deres tidligere mapper til de tilsvarende mapper.

Vigtigt! Vi anbefaler, at du ikke sletter nogen filer eller mapper, før du har kontrolleret, at alle de personlige filer er blevet flyttet til den aktuelle installation af Windows.

Mappen Windows.old

Når du installerer Windows Vista eller Windows 7, oprettes mappen Windows.old. Installationsprogrammet opretter denne mappe og gemmer filerne fra Windows XP-installationen i den. Hvis du vil søge efter mappen Windows.old i Windows Vista eller Windows 7, skal du klikke på Start
Skjul billedetUdvid billedet
Knappen Start
, skrive drev:\windows.old (f.eks, c:\windows.old) i feltet Start søgning og derefter klikke på Windows.old på listen Programmer.

Skjul billedetUdvid billedet
 Tilladelsen Brugerkontokontrol
Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du skrive adgangskoden eller klikke på Fortsæt.
Mappen Windows.old indeholder følgende mapper fra Windows XP-installationen:
  1. drev:\Windows.old\Windows
  2. drev:\Windows.old\Documents and Settings
  3. drev:\Windows.old\Programmer

Mappen "Documents and Settings"

I de fleste programmer gemmes en brugers personlige filer i mappen "Documents and Settings". Normalt finder du ingen personlige filer i mappen Windows eller i mappen Programmer.

Mappen "Documents and Settings" indeholder én mappe for hver bruger, der er logget på computeren i Windows XP. For eksempel vises følgende mapper i mappen "drev:\Windows.old\Documents and Settings":
  • drev:\Windows.old\Documents and Settings\Administrator

    Hvis du ikke har brugt administratorkontoen til at logge på Windows XP, indeholder denne mappe muligvis ingen personlige filer.
  • drev:\Windows.old\Documents and Settings\All Users

    Hvis du har brugt funktionen Delte filer i Windows XP, findes de delte filer i mappen All Users. Denne mappe indeholder f.eks. optagede tv-shows på computere, der kører Windows Media Center Edition 2005. Åbn mapperne i mappen All Users for at finde de eventuelle filer, du vil bevare. Kopier derefter disse filer til en ny placering uden for Windows.old-mappestrukturen.
  • drev:\Windows.old\Documents and Settings\Brugernavn

    De fleste personlige filer findes i mapper, der navngives for hver bruger, som er logget på computeren i Windows XP.

Brugermapper

De fleste personlige filer findes på følgende placering:
drev:\Windows.old\Documents and Settings\Brugernavn
Denne mappe indeholder følgende tre mapper:
  • drev:\Windows.old\Documents and Settings\Brugernavn\Cookies
  • drev:\Windows.old\Documents and Settings\Brugernavn\Menuen Start
  • drev:\Windows.old\Documents and Settings\Brugernavn\UserData
Normalt indeholder disse tre mapper ingen vigtige brugerdata. Følgende tre mapper findes også i mappen "drev:\Windows.old\Documents and Settings\Brugernavn":
  • drev:\Windows.old\Documents and Settings\Brugernavn\Skrivebord
  • drev:\Windows.old\Documents and Settings\Brugernavn\Foretrukne
  • drev:\Windows.old\Documents and Settings\Brugernavn\Dokumenter
Normalt indeholder disse tre mapper hovedparten af de vigtige personlige filer fra Windows XP-installationen.

Gendannelse af personlige filer

Følg disse trin for at gendanne personlige filer fra Windows XP-installationen.

Trin 1: Gendan optagede tv-shows

Som standard gemmer Windows Media Center 2005 optagede tv-shows i mappen Optaget tv. Følg disse trin for at gendanne disse filer:
  1. Find mappen Windows.old, og åbn derefter følgende mappe:
    Documents and Settings\All Users\Dokumenter\Optaget tv
    Bemærk! Stien kan også være som følger:
    Documents and Settings\All Users\Delte dokumenter\Optaget tv
  2. Højreklik på Optaget tv, og klik derefter på Klip.
  3. Klik på Start
    Skjul billedetUdvid billedet
    Knappen Start
    , og klik derefter på brugernavnet øverst til højre i menuen Start.
  4. Højreklik på mappen Videoer, og klik derefter på Sæt ind.
Windows flytter filerne med de optagede tv-shows til mappen Videoer.

Trin 2: Gendan favoritter i Internet Explorer

Benyt følgende fremgangsmåde til at flytte indholdet af mappen Foretrukne fra Windows XP-installationen til Windows Vista eller Windows 7:
  1. Find mappen Windows.old, og åbn derefter følgende mappe:
    Documents and Settings\Brugernavn\Foretrukne
  2. Tryk på CTRL+A for at markere alle elementerne i mappen Foretrukne. Tryk derefter på CTRL+X for at flytte elementerne i mappen Foretrukne til Udklipsholder i Windows Vista.
  3. Klik på Start
    Skjul billedetUdvid billedet
    Knappen Start
    , og klik derefter på brugernavnet øverst til højre i menuen Start.
  4. Højreklik på Foretrukne, og klik derefter på Sæt ind.
Windows flytter filerne med Internet Explorer-foretrukne til mappen Foretrukne.

Trin 3: Gendan mappen Skrivebord

Hvis du ikke har gemt nogen filer eller data på skrivebordet i Windows XP, kan du springe dette trin over. Du kan åbne mappen Skrivebord i mappen Windows.old for at kontrollere, at der kun var genveje og ingen datafiler på skrivebordet i Windows XP.

Følg disse trin for at gendanne mappen Skrivebord fra Windows XP-installationen:
  1. Find mappen Windows.old, og åbn derefter følgende mappe:
    Documents and Settings\Brugernavn
  2. Højreklik på Skrivebord, og klik derefter på Klip.
  3. Luk alle åbne vinduer.
  4. Højreklik på et tomt område på skrivebordet, og klik derefter på Sæt ind.
Mappen Skrivebord i Windows XP vises som et ikon på det aktuelle skrivebord.

Trin 4: Gendan mappen Dokumenter

Normalt gemmes de fleste personlige filer i mappen Dokumenter i Windows XP. Selvom du kan flytte denne mappe til en vilkårlig placering i Windows, anbefaler vi, at du flytter den til mappen Dokumenter. Du kan derefter nemmere finde disse filer i den aktuelle version af Windows.

Følg disse trin for at flytte mappen Dokumenter:
  1. Find mappen Windows.old, og åbn derefter følgende mappe:
    Documents and Settings\Brugernavn
  2. Højreklik på Dokumenter, og klik derefter på Klip.
  3. Klik på Start
    Skjul billedetUdvid billedet
    Knappen Start
    , og klik derefter på Dokumenter.
  4. Højreklik på Dokumenter, og klik derefter på Sæt ind.
Windows kopierer mappen Dokumenter samt dens indhold til den aktuelle mappe Dokumenter.

Gendannelse af andre brugeres filer og mapper

Hvis andre brugere er logget på computeren i Windows XP, skal du benytte fremgangsmåden i afsnittet Gendanne personlige filer for at gendanne andre brugeres data. Når du gør dette, kan du logge på Windows Vista eller Windows 7 som en separat bruger for hver Windows XP-bruger, der har data på computeren. Dette kan hjælpe med at holde hver enkelt brugers data adskilte i den aktuelle installation af Windows.

Gendannelse af andre filer og mapper fra mappen Windows.old

Når du har gendannet alle personlige mapper fra Windows XP-installationen, skal du kontrollere mappen Windows.old for at se, om der findes andre mapper, der indeholder personlige data.

Vigtigt! Kontroller, at alle vigtige data er flyttet, før du sletter mappen Windows.old.

Hvis dit forrige operativsystem var Windows Vista

Hvis du vil gendanne personlige filer fra mappen Windows.old, skal du finde de mapper, der indeholder filerne. Flyt derefter filerne til de relevante mapper i den aktuelle installation af Windows.

Find de personlige filer

Når du har installeret Windows Vista eller Windows 7, skal du flytte personlige filer fra deres tidligere mapper til de tilsvarende mapper.

Vigtigt! Vi anbefaler, at du ikke sletter nogen filer eller mapper, før du har kontrolleret, at alle de personlige filer er blevet flyttet til den aktuelle installation af Windows.

Mappen Windows.old

Når du udfører en brugerdefineret installation af Windows Vista eller Windows 7, oprettes mappen Windows.old. Installationsprogrammet opretter denne mappe og gemmer filerne fra Windows XP- eller Windows Vista-installation i den.

Hvis du vil søge efter mappen Windows.old i Windows Vista eller Windows 7, skal du klikke på Start
Skjul billedetUdvid billedet
Knappen Start
, skrive drev:\windows.old (f.eks, c:\windows.old) i feltet Start søgning og derefter klikke på Windows.old.
Skjul billedetUdvid billedet
 Tilladelsen Brugerkontokontrol
Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du skrive adgangskoden eller klikke på Fortsæt.
Mappen Windows.old indeholder følgende mapper fra Windows Vista-installationen:
  1. drev:\Windows.old\Windows
  2. drev:\Windows.old\Users
  3. drev:\Windows.old\Programmer

Mappen Brugere

I de fleste programmer gemmes en brugers personlige filer i mappen Bruger. Normalt finder du ingen personlige filer i mappen Windows eller i mappen Programmer.

Mappen Brugere indeholder én mappe for hver bruger, der er logget på computeren i Windows Vista. Følgende mapper vises f.eks. i mappen "drev:\Windows.old\Users":
  • drev:\Windows.old\Users\Public

    Hvis du har brugt funktionen Delte filer i Windows Vista, findes de delte filer i den offentlige mappe. Denne mappe indeholder f.eks. optagede tv-programmer på de computere, der kører Windows Media Center. Åbn mapperne i mappen Offentlig for at finde de eventuelle filer, som du vil bevare. Kopiér derefter disse filer til en ny placering uden for Windows.old-mappestrukturen.
  • drev:\Windows.old\Users\UserName

    De fleste personlige filer findes i mapper, der navngives for hver bruger, der er logget på computeren i Windows Vista.
Brugermapper
De fleste personlige filer findes på følgende placering:
drev:\Windows.old\Users\Brugernavn
Denne mappe indeholder følgende mapper:
  • drev:\Windows.old\Users\Brugernavn\Contacts
  • drev:\Windows.old\Users\Brugernavn\Desktop
  • drev:\Windows.old\Users\Brugernavn\Documents
  • drev:\Windows.old\Users\Brugernavn\Downloads
  • drev:\Windows.old\Users\Brugernavn\Favorites
  • drev:\Windows.old\Users\Brugernavn\Links
  • drev:\Windows.old\Users\Brugernavn\Music
  • drev:\Windows.old\Users\Brugernavn\Pictures
  • drev:\Windows.old\Users\Brugernavn\Saved Games
  • drev:\Windows.old\Users\Brugernavn\Searches
  • drev:\Windows.old\Users\Brugernavn\Videos
Normalt indeholder disse mapper hovedparten af de vigtige personlige filer fra Windows-installationen.

Gendannelse af personlige filer

Benyt følgende fremgangsmåde til at gendanne personlige filer fra den forrige Windows-installation til Windows Vista eller Windows 7.

Trin 1: Gendan optagede tv-shows

Som standard gemmer Windows Media optagede tv-shows i mappen Optaget tv. Følg disse trin for at gendanne disse filer:
  1. Find mappen Windows.old, og åbn derefter følgende mappe:
    Users\Public\Recorded TV
  2. Højreklik på Optaget tv, og klik derefter på Klip.
  3. Klik på Start
    Skjul billedetUdvid billedet
    Knappen Start
    , og klik derefter på brugernavnet øverst til højre i menuen Start.
  4. Højreklik på mappen Videoer, og klik derefter på Sæt ind.
Windows flytter filerne med de optagede tv-shows til mappen Videoer.

Trin 2: Gendanne personlige filer

Benyt følgende fremgangsmåde til at flytte dine personlige filer og mapper fra den forrige installation til Windows Vista:
  1. Find mappen Windows.old, og åbn derefter følgende mappe:
    Users\Brugernavn
  2. Tryk på CTRL+A for at markere alle filerne i mappen. Tryk derefter på CTRL+X for at flytte elementerne i brugermappen til Udklipsholder i Windows Vista.
  3. Klik på Start
    Skjul billedetUdvid billedet
    Knappen Start
    , og klik derefter på brugernavnet øverst til højre i menuen Start.
  4. Klik på Sæt ind.
Windows flytter mapperne med personlige oplysninger til Windows Vista- brugerkontoen.

Benyt følgende fremgangsmåde til at flytte dine mapper med personlige filer fra den forrige installation til Windows 7:
  1. Find mappen Windows.old, og åbn derefter følgende mappe:
    Users\Brugernavn
  2. Højreklik på mappen Dokumenter, og klik derefter på Omdøb. Omdøb mappen til Dokumenter.
  3. Højreklik på mappen Musik, og klik derefter på Omdøb. Omdøb mappen til Musik.
  4. Højreklik på mappen Billeder, og klik derefter på Omdøb. Omdøb mappen til Billeder.
  5. Tryk på og hold CTRL, og klik for at markere alle mapperne i brugermappen. Tryk derefter på CTRL+X for at flytte elementerne i brugermappen til Udklipsholder i Windows 7.
  6. Klik på Start
    Skjul billedetUdvid billedet
    Knappen Start
    , og klik derefter på brugernavnet øverst til højre i menuen Start.
  7. Klik på Sæt ind.
Windows flytter mapperne med personlige oplysninger til Windows 7- brugerkontoen.

Gendannelse af andre brugeres filer og mapper

Hvis andre brugere er logget på computeren i Windows Vista, skal du følge trinnene i afsnittet Gendannelse af personlige filer for at gendanne andre brugeres data. Når du gør dette, kan du logge på Windows Vista eller Windows 7 som en separat bruger for hver Windows Vista-bruger, der har data på computeren. Dette kan hjælpe med at holde hver enkelt brugers data adskilte i den aktuelle installation af Windows.

Gendannelse af andre filer og mapper fra mappen Windows.old

Når du har gendannet alle personlige mapper fra Windows Vista-installationen, skal du kontrollere mappen Windows.old for at se, om der findes andre mapper, der indeholder personlige data.

Vigtigt! Kontrollér, at alle vigtige data er flyttet, før du sletter mappen Windows.old.

Fik du løst problemet?

  • Undersøg, om problemet er blevet løst. Hvis problemet er løst, har du afsluttet dette afsnit. Hvis problemet ikke blev løst, kan du kontakte support.
  • Vi vil gerne have din feedback. Du kan give os feedback eller rapportere om problemer med denne løsning ved at oprette en kommentar på bloggen Løs det for mig eller sende os en e-mail.

Egenskaber

Artikel-id: 932912 - Seneste redigering: 24. september 2011 - Redigering: 4.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Windows Vista Home Basic
  • Windows Vista Home Premium
  • Windows Vista Ultimate
  • Windows Vista Business
  • Windows Vista Enterprise
  • Windows Vista Home Basic 64-bit edition
  • Windows Vista Home Premium 64-bit edition
  • Windows Vista Ultimate 64-bit edition
  • Windows Vista Enterprise 64-bit edition
  • Windows Vista Starter
  • Windows 7 Enterprise
  • Windows 7 Home Basic
  • Windows 7 Professional
  • Windows 7 Starter
  • Windows 7 Ultimate
Nøgleord: 
kbhowto kbinfo kbexpertisebeginner kbfixme kbmsifixme KB932912

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com