Følgende fejlmeddelelse vises, når du forsøger at installere en opdatering til Microsoft Visual Studio .NET 2002: "Den funktion, du prøver at benytte, er på en netværksressource, som ikke er tilgængelig"

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 939401 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Symptomer

Når du prøver at installere en opdatering til Microsoft Visual Studio .NET 2002, vises der muligvis en fejlmeddelelse, som ligner følgende:
Den funktion, du prøver at benytte, er på en netværksressource, som ikke er tilgængelig.
Klik på OK for at forsøge igen, eller skriv en anden sti til en mappe med installationspakken Filnavn.msi i feltet nedenfor.

Årsag

Opdateringer til Visual Studio er baseret på Windows Installer. Windows Installer bruger filernes versionsnumre til at afgøre, om en fil på en computer er en ældre version, som skal erstattes med en nyere version indeholdt i opdateringen.

Visse filer, f.eks. tekstfiler og kildefiler, har ikke versionsnumre. Opdateringen, som er baseret på Windows Installer, må derfor bruge en anden metode til at konstatere, om der er nyere filer, der skal installeres. Til denne metode bruges hashværdien for filer uden versionsnummer. Ved filer uden versionsnummer sammenlignes hashværdien for filen på computeren med den hashværdi, der er angivet i databasen i Windows Installer. Hvis de to hashværdier er forskellige, forsøger installationsprogrammet at hente filen fra det oprindelige installationsmedie.

Workaround

Du kan løse dette problem ved at lægge produktets installations-cd i computerens cd-rom-drev. Eller ved at angive en sti til det installationsmedie, som er tilgængeligt for produktet. Installationsmediet kan f.eks. være tilgængeligt på computerens harddisk, eller i en delt netværksmappe.

Kommandolinjeparameteren "/addsource"

Hvis du vil installere en opdatering på mange computere, hvor dette problem kan opstå, anbefales det, at du først bruger kommandolinjeparameteren /addsource, hvis denne parameter er tilgængelig.

Værktøjet File Hash Delete til Visual Studio .NET 2002

Hvis du bruger Visual Studio .NET 2002, og et af følgende forhold gør sig gældende, kan du bruge værktøjet File Hash Delete til at løse problemet:
  • Det oprindelige installationsmedie er ikke tilgængeligt.
  • Den softwareopdatering, du prøver på at installere, understøtter ikke kommandolinjeparameteren /addsource.
Microsoft har udgivet værktøjet File Hash Delete til Visual Studio .NET 2002. Dette værktøj sletter hashværdierne for alle filer uden versionsnumre fra databasen i Windows Installer på computeren. Når du forsøger at installere en opdatering til Visual Studio .NET 2002, efter du har brugt dette værktøj, finder Windows Installer ikke længere en forskel i hashværdierne. Du bliver derfor ikke bedt om at angive, hvor installationsmediet findes.

Vigtigt! Når du bruger dette værktøj, slettes alle hashværdier for filer uden versionsnumre til Visual Studio .NET 2002 permanent. Denne handling kan ikke fortrydes. Når du har slettet hashværdierne, kan du ikke længere reparere nogen som helst filer uden versionsnumre i de installerede produktfiler. Hvis en fil uden versionsnummer bliver beskadiget på computeren, er det derfor nødvendigt at fjerne produktet helt og derefter geninstallere det. Du bør derfor omhyggeligt overveje både fordele og ulemper, før du beslutter dig for at bruge dette værktøj.

Hvis du beslutter, at dette værktøj er velegnet i din situation, skal du bruge følgende oplysninger til at anskaffe værktøjet File Hash Delete til Visual Studio .NET 2002: Følgende fil kan hentes fra Microsoft Download Center:

Skjul billedetUdvid billedet
Hent
Hent pakken med værktøjet File Hash Delete nu.

Udgivelsesdato: 5. november 2007

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du henter Microsoft-supportfiler, ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
119591 Sådan hentes Microsoft-supportfiler på onlinetjenester
Microsoft har scannet denne fil for virus. Microsoft har anvendt de nyeste antivirusprogrammer, der var tilgængelige på det tidspunkt, da filen blev lagt ud. Filen er gemt på servere med forbedret sikkerhed, hvilket medvirker til at forhindre uautoriserede ændringer af filen.

Bemærk! Værktøjet File Hash Delete er ikke designet til at blive brugt sammen med noget andet produkt end Visual Studio .NET 2002.

Yderligere Information

Du kan finde flere oplysninger om dette problem ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
944298 Følgende fejlmeddelelse vises, når du forsøger at installere en opdatering til Visual Studio 2005, Visual Studio .NET 2003 eller Visual Studio .NET 2002: "Den funktion, du prøver at benytte, er på en netværksressource, som ikke er tilgængelig."

Egenskaber

Artikel-id: 939401 - Seneste redigering: 3. marts 2008 - Redigering: 2.1
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Visual Studio .NET (2002), Enterprise Architect Edition SP1
  • Microsoft Visual Studio .NET 2002 Enterprise Developer
  • Microsoft Visual Studio .NET 2002 Professional Edition
Nøgleord: 
kbqfe atdownload kbfix kbexpertiseinter kberrmsg KB939401

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com