Når du prøver at installere en Windows XP Service Pack, vises fejlmeddelelsen Adgang nægtet eller Installationen af servicepakken blev ikke gennemført

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 949377 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Symptomer

Når du forsøger at installere Windows XP Service Pack 2 (SP2) eller Service Pack 3 (SP3), kan du få vist en fejlmeddelelse i stil med følgende:
Installationsfejl i Service Pack 3. Adgang nægtet.
Installationsfejl i Service Pack 3. Installationen af servicepakken blev ikke gennemført
Det kan også være, at filen Svcpack.log indeholder følgende fejlmeddelelse:
DoRegistryUpdates mislykkedes

Årsag

Disse fejl kan forekomme, når tilladelserne i en eller flere registreringsdatabasenøgler er begrænset på en sådan måde, at det ikke er muligt for servicepakken at opdatere de pågældende registreringsdatabasenøgler. Registreringsdatabasenøgler kan blive begrænset af visse programmer, der ændrer systemadgangskontrollister i registreringsdatabasen, så de ikke kan ændres med administratorkonti. Service Pack-installationsprogrammet kører under en administratorkonto (bruger). Derfor kan der ikke opnås adgang til begrænsede registreringsdatabasenøgler. Hvis Windows XP Service Pack ikke kan opdatere en registreringsdatabasenøgle, fordi den er begrænset af et andet program, kan installationen af Service Pack ikke udføres.

Hvis du vil bestemme, om en opdatering af registreringsdatabasen ikke er gennemført, skal du gå til afsnittet Flere oplysninger.

Løsning

Følg nedenstående fejlfindingsmetoder i den viste rækkefølge for at løse dette problem. Disse metoder henvender sig til øvede og erfarne brugere.

Bemærk! Du skal være logget på Windows med en brugerkonto, som er computeradministrator, for at kunne benytte disse metoder. Hvis dette er din personlige computer, er du sikkert allerede logget på med en administratorkonto. Hvis det er en computer, der er en del af netværket på dit arbejde, skal du muligvis bede systemadministratoren om hjælp. Du kan undersøge, om du er logget på Windows med en computeradministratorkonto, ved at gå til følgende Microsoft-websted. Siden er evt. på engelsk.
http://support.microsoft.com/gp/admin?ln=da

Metode 1: Genstart computeren, og prøv derefter at downloade og installere Windows XP SP3 fra Microsoft Download Center

Hvis programmet kører med en låst fil, vil en genstart af computeren måske låse filen op. Hvis du vil forsøge at låse filen op, skal du afslutte alle programmer og genstarte computeren. Prøv derefter at hente og installere servicepakken igen.

Hvis du oprindeligt forsøgte at installere Windows XP SP3 via Windows Update, og det ikke lykkedes, skal du hente den fulde Windows XP SP3-pakke fra Microsoft Download Center. Når du har hentet servicepakken, skal du prøve at installere den. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du henter Windows XP Service Pack 3, ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
322389 Sådan anskaffes den nyeste servicepakke til Windows XP
Hvis denne metode løser problemet, og du kunne installere Windows XP SP3, er du færdig.

Du finder flere oplysninger om, hvordan du gendanner standardsikkerhedsindstillingerne for Windows XP ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
313222 Hvordan nulstiller jeg sikkerhedsindstillingerne til standardindstillinger?


Hvis problemet ikke løses med denne metode, skal du gå til metode 2.

Metode 2: Genstarte computeren og lukke eller deaktivere alle kørende antivirus- eller antispywareprogrammer

Advarsel! Denne løsning kan gøre computere eller netværk mere sårbare over for angreb fra hackere eller skadelig software, f.eks. virus. Vi anbefaler ikke denne løsning, men vi giver disse oplysninger, så du selv kan vælge at implementere løsningen, hvis du vil. Brug af denne løsning sker på eget ansvar.

Du kan reducere risikoen for at blive angrebet af hackere eller skadelig software ved ikke at besøge andre websteder eller hente filer, mens dit antivirus- og antispywareprogram er lukket eller deaktiveret.

En af de mest almindelige årsager til installationsfejl er, når et tredjepartsprogram, f.eks. et antivirusprogram, har en fil åben eller låser en fil, som installationsprogrammet til denne servicepakke skal bruge. Du kan forhindre problemet ved at benytte følgende vejledning, før du installerer Windows XP SP3:
  1. Luk alle programmer, og genstart computeren.
  2. Når du har genstartet computeren, skal du lukke eller deaktivere alle kørende antivirus- eller antispywareprogrammer.

    Bemærk! Du kan deaktivere programmerne via meddelelsesområdet. Det gør du ved at højreklikke på tredjepartsprogramikonet og derefter klikke på en indstilling for at lukke eller deaktivere programmet. Hvis det ikke er muligt, skal du se dokumentationen til programmet eller kontakte programproducenten for at få vejledning.
  3. Når du har lukket antivirusprogrammet eller antispywareprogrammet, skal du installere Windows XP SP3 fra den fulde pakke, som du hentede i metode 1.
  4. Når du har udført installationen af Windows XP SP3, skal du genstarte det antivirus- eller antispywareprogram, som du deaktiverede i trin 2.
Hvis denne metode løser problemet, og du kunne installere Windows XP SP3, er du færdig.

Hvis metoden ikke løste problemet, og du er fortrolig med at anvende avancerede fejlfindingsteknikker, skal du gå til afsnittet Avanceret fejlfinding. Hvis du ikke er fortrolig med avanceret fejlfinding, skal du gå til afsnittet Næste trin.

AVANCERET FEJLFINDING

Dette afsnit omfatter en avanceret fejlfindingsmetode, som du kan prøve, hvis fremgangsmåderne i afsnittet Løsning ikke virker. Denne metode er udelukkende beregnet for avancerede brugere.

Nulstil registreringsdatabasen og filtilladelserne

Hvis vi skal nulstille registreringsdatabasen og filtilladelserne for dig, skal du gå til afsnittet "Løs det for mig". Hvis du hellere selv vil slå Automatiske opdateringer til, skal du gå til afsnittet Jeg vil selv løse problemet.


Løs det for mig

Du kan løse problemet automatisk ved at klikke på linket Løs problemet. Klik derefter på Kør i dialogboksen Filoverførsel, og følg fremgangsmåden i denne guide.
Løs problemet
Microsoft Fix it 50389

Bemærk! Denne guide findes muligvis kun på engelsk, men den automatiske programrettelse virker også på andre sprogversioner af Windows.

Bemærk! Hvis du ikke arbejder på den computer, hvor problemet forekommer, kan du gemme den automatiske programrettelse på et flashdrev eller på en cd og derefter køre den på den computer, der har problemet.

Lad mig selv løse det

Vigtigt! I det følgende finder du en fremgangsmåde til redigering af registreringsdatabasen. Der kan dog opstå alvorlige problemer, hvis registreringsdatabasen ikke redigeres korrekt. Du skal derfor være meget omhyggelig med at følge den angivne fremgangsmåde. Som en ekstra sikkerhed bør du oprette en sikkerhedskopi af registreringsdatabasen, før du redigerer den. Det giver dig mulighed for at gendanne registreringsdatabasen, hvis der opstår problemer. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du sikkerhedskopierer og gendanner registreringsdatabasen, ved at klikke på følgende artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base. Artiklen er evt. på engelsk:
322756 Sådan sikkerhedskopieres og gendannes registreringsdatabasen i Windows
Benyt følgende fremgangsmåde til at nulstille registreringsdatabasen og filtilladelserne:
  1. Hent og installer filen Subinacl.exe. Du kan få adgang til listen på følgende Microsoft-websted:
    http://www.microsoft.com/en-us/download/details.aspx?id=23510
  2. Start Notesblok.
  3. Kopiér og indsæt derefter følgende tekst i Notesblok:
    cd /d "%ProgramFiles%\Windows Resource Kits\Tools"
    subinacl /subkeyreg HKEY_LOCAL_MACHINE /grant=administrators=f /grant=system=f
    subinacl /subkeyreg HKEY_CURRENT_USER /grant=administrators=f /grant=system=f
    subinacl /subkeyreg HKEY_CLASSES_ROOT /grant=administrators=f /grant=system=f
    subinacl /subdirectories %SystemDrive% /grant=administrators=f /grant=system=f
    subinacl /subdirectories %windir%\*.* /grant=administrators=f /grant=system=f
    secedit /configure /cfg %windir%\repair\secsetup.inf /db secsetup.sdb /verbose
    Microsoft leverer kun programmeringseksempler som illustration ? uden nogen form for garanti, det være sig udtrykkelig eller underforstået. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, det underforståede ansvar for salgbarhed eller egnethed til bestemte formål. Det forudsættes i denne artikel, at du kender det anvendte programmeringssprog samt de værktøjer, der anvendes til at oprette og foretage fejlfinding af procedurer. Microsofts supportteknikere kan hjælpe med at forklare funktionaliteten i forbindelse med en bestemt procedure. De vil dog ikke ændre eksemplerne, så de giver ekstra funktionalitet, eller oprette procedurer, der passer specielt til dine behov.
  4. Gem Notesblok-filen som Reset.cmd.
  5. Dobbeltklik på Reset.cmd for at køre scriptet.

    Bemærk! Det kan tage lang tid at køre denne scriptfil. Du skal køre scriptet som administrator.
  6. Installer Windows XP SP3.
Hvis denne metode løser problemet, og du kunne installere Windows XP SP3, er du færdig.

Hvis denne metode ikke løste problemet, skal du gå til afsnittet Næste trin.

Yderligere Information

Sådan konstateres det, om opdateringen af registreringsdatabasen blev gennemført korrekt

  1. Klik på Start, klik på Kør, skriv %windir%\svcpack.log, og klik derefter på OK. Filen Svcpack.log åbnes.
  2. Klik på Søg i menuen Rediger.
  3. Skriv DoRegistryUpdates failed i feltet Søg efter, og klik derefter på Find næste.

    Hvis der opstod en fejl ved opdatering af registreringsdatabasen, vises fejlmeddelelsen "DoRegistryUpdates failed" i filen. Det angiver, at opdateringen af registreringsdatabasen forhindres af et problem. Fejlmeddelelsen kan se således ud:
    xxxx.xxx: DoInstallation:DoRegistryUpdates failed.
    xxxx.xxx: Adgang nægtet.
    xxxx.xxx: Meddelelse vist for brugeren: Adgang nægtet.
    Bemærk! I denne meddelelse repræsenterer xxxx.xxx tidsstemplet for hver post.

Antivirussoftware

Et antivirusprogram er udviklet til at beskytte computeren mod virus. Du må ikke hente eller åbne filer fra kilder, du ikke har tillid til, besøge websteder, som du ikke har tillid til, eller åbne e-mails med vedhæftede filer, mens dit antivirusprogram er deaktiveret. Du kan få flere oplysninger om computervirus ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
129972 Computervirus: beskrivelse, forebyggelse og genoprettelse

NÆSTE TRIN

Hvis disse metoder ikke fungerer, kan du bruge webstedet Microsoft Kundesupport til at finde andre løsninger på problemet. Nogle af de tjenester, som webstedet Microsoft Kundesupport gør tilgængelige, indeholder blandt andet følgende:
  • En Knowledge Base, som du kan søge i: Du kan søge efter tekniske supportoplysninger og værktøjer til Microsoft-produkter, som kan hjælpe dig med selv at løse problemet.
  • Løsningscentre: Du kan få vist ofte stillede spørgsmål til bestemte produkter samt den mest effektive support.
  • Andre muligheder for support: Brug internettet til at stille spørgsmål, kontakte Microsoft Kundesupport eller indsende feedback.
Hvis du fortsat har problemer, kan du kontakte Support:
http://support.microsoft.com/contactus/?ln=da. Siden er evt. på engelsk

Egenskaber

Artikel-id: 949377 - Seneste redigering: 25. juli 2013 - Redigering: 5.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Service Pack 3
  • Microsoft Windows XP Service Pack 2
Nøgleord: 
kbexpertisebeginner kbregistry kberrmsg kbtshoot kbprb kbfixme kbmsifixme KB949377

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com