Der vises følgende type fejlmeddelelse, når du forsøger at installere Windows XP Service Pack 3: "Installationsprogrammet har registreret, at der er ved at blive foretaget en anden opdatering. Fuldfør den pågældende installation, og prøv igen"

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 949381 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Symptomer

Når du forsøger at installere Microsoft Windows XP Service Pack 3 (SP3), vises muligvis en fejlmeddelelse, der minder om:
Installationsprogrammet har registreret, at der er ved at blive foretaget en anden opdatering. Fuldfør den pågældende installation, og prøv igen.

Årsag

Dette problem kan opstå, hvis du forsøger at installere Windows XP SP3, men Automatiske opdateringer kører filen Update.exe.

Filen Update.exe kører installationen af Windows XP SP3. Der kan ikke køres flere forekomster af filen update.exe på samme tid på den samme computer. De fleste sikkerhedsopdateringer og servicepakker, der udgives af Microsoft, kører filen Update.exe.

Bemærk! Du kan kontrollere, at update.exe-filen kører på computeren, ved at benytte følgende fremgangsmåde:
  1. Klik på Start, og klik derefter på Kør.
  2. Skriv følgende kommando i feltet Åbn, og tryk på ENTER:
    taskmgr
  3. Klik på fanen Processer, og find derefter ud af, om filen Update.exe findes på listen over de processer, der i øjeblikket kører på computeren.
  4. Klik på Afslut Jobliste i menuen Filer.

Løsning

Du kan forsøge at løse problemet ved at følge nedenstående metoder i den angivne rækkefølge.

Metode 1

  1. Vent, mens eventuelle opdateringer, der kører, installeres eller fjernes.
  2. Prøv at installere Windows XP SP3. Det kan du gøre ved at benytte følgende fremgangsmåde:
    1. Besøg følgende Microsoft-websted:
      http://www.update.microsoft.com/windowsupdate/v6/default.aspx?ln=da-dk
    2. Klik på Hurtig installation (anbefales).
    3. Hvis computeren opfylder kravene til opdateringen, vil Windows XP SP3 være en af de opdateringer, der automatisk vælges. Klik på Installer.
    4. Læs og accepter slutbrugerlicensaftalen (EULA).
    5. Følg vejledningen på skærmen for at fuldføre installationen af Windows XP SP3.

Metode 2

  1. Luk alle de programmer, der kører.
  2. Klik på Start, klik på Luk computeren, og klik derefter på Genstart.

    Bemærk! Det er ind imellem en tidligere ikke-fuldført handling, der er årsag til, at installationen mislykkes. Når du genstarter computeren, skal du lukke alle ventende computerfunktioner og starte processen igen.
  3. Når computeren genstarter, skal du logge på computeren ved hjælp af dit brugernavn og din adgangskode.
  4. Prøv at installere Windows XP SP3. Det kan du gøre ved at benytte følgende fremgangsmåde:
    1. Besøg følgende Microsoft-websted:
      http://www.update.microsoft.com/windowsupdate/v6/default.aspx?ln=da-dk
    2. Klik på Hurtig installation (anbefales).
    3. Hvis computeren opfylder kravene til opdateringen, vil Windows XP SP3 være en af de opdateringer, der automatisk vælges. Klik på Installer.
    4. Læs og accepter slutbrugerlicensaftalen (EULA).
    5. Følg vejledningen på skærmen for at fuldføre installationen af Windows XP SP3.

Egenskaber

Artikel-id: 949381 - Seneste redigering: 11. august 2008 - Redigering: 2.2
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Service Pack 3
Nøgleord: 
kbexpertisebeginner kbtshoot KB949381

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com